Nyt familiemedlem.

Vores kat – Felix – er en rigtig snakkemaskine, han snakker gerne med os, men også med de andre katte i haven – ikke alle gider dog det snakkeri og han sidder tit både i haven og i indkørslen, og kalder – vi ved ikke på hvem, og har i den sidste tid talt om, at vi måske skulle have en kat til.

Vi har talt frem og tilbage om det – for hvad nu hvis de ikke kunne enes – det er jo super vigtigt at Felix er tryg i sit hjem, men så skete der lige pludseligt noget.

Vi har jo adopteret Felix igennem Dyreværnet – og vi ville adoptere igen, hvis altså det var en kat som var: helst killing og helt sikkert en skovkat.

cof

lille Fluffy

Pludseligt ser Johnny på facebook/Dyreværnet, at de havde en lille 6 mdr. killing af racen main coon (de bliver noget større en skovkattene), det ser han i torsdags.

For at gøre en lang historie kort – så kørte vi til Rødovre fredag den 10.11.17, for at se katten – der havde dog været så mange og “pille” ved hende, så vi nænnede ikke at tage hende op, men hurtigt skrev jeg en ansøgning om adoption (man skal godkendes til en adoption af Dyreværnet) og så kørte vi hjem igen.

Knapt hjemkommet ringede telefonen og en glad stemme fra Dyreværnet fortalte, at vi havde fået katten – hold da op hvor blev vi glade. Vi hentede hende i søndags – og krydsede fingre for, at Felix syntes det var en fantastisk ide vi der havde fået.

sdr

der er ikke noget som en lur i solen – og helst på min stol :-)

Fluffy har fået sit eget værelse, med alt udstyr – så der er hun om natten og når jeg skal noget – gå tur eller på indkøb.

Både mandag og tirsdag valgte Felix at forlade huset, når han fik øje på “ungen” – han var dog lidt interesseret, hun fik lige lov til at snuse til ham – faktisk virkede han nærmest bange – hun var derimod lige ved at hoppe op til ham (han lå i sofaen hos mig) allerede første aften. Jeg gjorde så det, at når han var inde, så blev hun sat i transportkassen, den blev så sat, så de kunne se hinanden – alt var fryd og gammen.

mde

det er trygt i kassen.

Sådan nogle bolde, de kan godt være frække og så bliver man lidt bange – men så er det bare om at smutte ind i kassen, for der er godt at være.

Det lærte hun godt nok hurtigt – det med at være i kassen.

Det var dog også lidt bøvlet, Felix skulle jo have lov til at være i sit eget hjem – men, kommer tid kommer råd.

mde

legetøj mangler vi ikke, hele stuen flyder med alt hvad hjertet kan begære, af den slags.

Her til morgen – onsdag (dag 3) havde jeg taget Fluffy ind i soveværelset, mens Johnny gjorde sig klar til at tage på arbejde, og Felix fik sin mad. Da vi så stod op, så lå Felix i stuen – og jeg tænkte: nu prøver jeg at slippe dem løs. Felix lagde sig i gyngestolen, og så ned på killingen – hun gik forsigtigt hen til ham og så nussede de ellers snuder, fantastisk.

Hun skyndte sig så ind i transportkassen (det havde hun allerede lært) og så op på mig, nærmest somom hun sagde: har du ikke glemt noget? Jeg lukkede jo ikke kassen – nå,men så kunne hun lige så godt komme ud igen – og Felix blev bare liggende i sin stol. På intet tidspunkt har han væset eller gjort tegn på uro – da han havde set på hun legede, så gik han ud og spiste lidt – hun lagde sig og så på – og sammen, han først og hende bagerst, gik han ind i soveværelset, hvor han iøvrigt stadig ligger og sover (nu er det eftermiddag) – så ind i stuen med hende igen, så kunne der leges videre.

sdr

man kan også bedre se hvad der sker ude i haven, når man er højt til vejrs.

Så alt ser ud til at ende godt – hun kommer dog stadig ud på værelset når jeg ikke er hjemme, der skulle jo nødig ske noget med hende.

Hun ligger her på skrivebordet og sover – det er fint for mig, jeg synes det er hyggeligt at have hende tæt på. Hun er faldet så hurtigt til i vores hjem – utroligt synes jeg, men vi er glade for det hurtige forløb.

 

En super dag.

I dag skulle jeg så til den første undersøgelse i det projekt jeg har tilmeldt mig, vedr. hvad blodsygdommen gør ved kroppen.

Da jeg jo ved at trafikken er tæt – som i meget tæt – fra min matrikel og mod Køge og videre mod Roskilde, så var jeg stået meget tidligt op. Af uransaglige årsager måtte jeg ikke indtage hverken kaffe, the eller sodavand i 3 timer før undersøgelsen, så jeg måtte nøjes med at drikke et glas varmt vand, før jeg kørte afsted.

Og sikken en morgen, himlen var så smuk – det var koldt men friskt og flot med alle de efterårsfarver.

Her, tidligt i morges, startede mit held – trafikken gled let, jeg var ikke helt alene på vejen, skal lige siges, men bilerne kørte det bedste de havde lært. Vel ankommet – i meget god tid – til Roskilde sygehus, så var der sørme lige en parkeringsplads til mig – hvor heldig kan man lige være? – på hjerteafdelingen fik jeg en parkeringsseddel, så jeg ikke skulle være nervøs for at få en p-bøde – roen sænkede sig over mig :-)

Lægen hedder Camilla Solli – vi fik en snak om projektet og min sygehistorie, før vi gik over til selv undersøgelsen. På baggrund af min tidligere sygdom, så fik hun lov til at sammenligne tidligere billeder fra andre undersøgelser med de billeder hun skulle tage i dag. Det kunne jo være interessant og se, om der var sket ændringer med hjertet og blodårerne, med hensyn til forkalkning i de 5 år siden min blodprop.

Hun fortalte, at man positivt vidste at der sker en forkalkning hos mennesker med inflammatoriske (betændelsestilstande) sygdomme i kroppen – og at vi, med vores sygdomme, havde de samme tendenser – pudsigt nok, var der aldrig nogen der havde undersøgt vores gruppe for forkalkninger, men det havde hun så sat sig for – sammen med Hans Hasselbalch – det var så hendes ph.d. afhandling.

cof

På dette leje skulle jeg ligge, mens hun kørte rundt med en ultralydsscanner på og omkring hjertet – jeg kunne i forløbet se mit hjerte, der slog det bedste det havde lært – og billeder var flotte farvelagte. Selvom jeg godt vidste, at hun egentligt ikke skulle fortælle mig noget, så spurgte jeg alligevel ind til nogle at de ting jeg kunne se på skærmen – hun var så sød at svare mig – det allerbedste var naturligvis, at det hele så fint ud, ingen forkalkning, ingen spor af overbelastning af hjertet på grund at de hjertekvababbelser jeg får med jævne mellemrum. Hvor er jeg glad :-)

sdr

Næste undersøgelse var et tjek af mine blodåres tilstand – deres evne til at arbejde, trække sig sammen og åbne sig igen. Det foregik ved, at en manchet blev sat på min venstre overarm og pustet op – meget op, skal jeg lige hilse og sige – på et tidspunkt tænkte jeg, at min stakkels arm blev kvalt – men jeg holdt ud, naturligvis.

Jeg fortalte hende, at jeg havde denne blog og ville skrive om min dag med hende og om jeg måtte tage nogle billeder – det måtte jeg gerne – du skal også have et billede af denne maskine, sagde hun, den måler dine blodårer og er ikke kendt af så mange – så den er her.

cof

Ikke fordi man bliver særlig klog af sådan et billede – men den viser faktisk at mine årer er i god stand :-)

Beruset af mit held, har jeg spillet Lotto idag, både til imorgen onsdag og til på lørdag – noget må der da falde af, tænker jeg – er bare så super glad for, at det hele ser fint ud.

Nu må jeg så vente til den 29.11.17 – der skal jeg have taget en CT-scanning af hjertet. Spændende.

Fyldt kalender.

Engang imellem får jeg lavet mig sådan en dum kalender – mine kræfter er jo ikke hvad de har været, så normalt er jeg meget opmærkesom på, hvad jeg sådan lover mig ud til – først kigger jeg i kalenderen, før jeg siger ja til noget.

Men i den forgangne uge er det da gået helt tosset. Den eneste dag jeg kunne slappe af var tirsdag! Hold nu op. Nå, men på den anden side har det været en uge i kulturens tegn, vælgermøde, fordrag og besøg på museum – samt ikke at forglemme, dejligt samvær med familie og “medpatienter” – det sidste i Kolding.

2017-10-27

Museum Arken i Ishøj, besøgte vi sammen med min bror og svigerinde. Vi plejer at lave nogle ture om året, hvor vi enten spiser (det gør vi så altid) en lækker frokost et sted og går en tur bagefter – eller som i fredags, en tur på museum. Udstillingen med Kvium var spændende, men ikke særlig stor – til gengæld spiste vi en dejlig frokost efterfølgende på Køge Bugt Kro – vi er efterhånden ret skrappe til at finde de listige steder. Så var det hjem og slappe af, for i går lørdag skulle vi til foredrag i Kolding med patientforeningen “Dansk MPN forening” for min sygdom.

Min mand Johnny er jo blevet valgt ind som suppleant (iøvrigt som den eneste person der ikke har en af sygdommene) – han mener at have nogle flere kræfter end os med sygdommen, og det har han.

invitation-foredrag-ole-weis-bjerrum-2017-1_Side_1

invitation-foredrag-ole-weis-bjerrum-2017-1_Side_2

Men for nu lige at vende tilbage til i går. Turen til Kolding er lang – og igår meget blæsende, jeg følte det som om bilen hoppede og dansede på vejen – min mand, som jo havde rattet at holde i, gik meget kækt rundt bagefter og sagde “at turen da ikke havde været slem” – selv syntes jeg at det lige netop var det den havde været – slem.

Nu er stoffet omkring vores sygdomme jo svært tilgængeligt (altså at forstå for almindelige mennesker) – men jo flere foredrag vi har været til, jo mere forstår vi. Og selvom det er sjældne sygdomme (vi er ca. 5000 i Danmark) så forskes der i dem og den medicin man kan tilbyde os.

Lægerne der holder disse foredrag, er altid meget beærede over at måtte fortælle os om de fremskridt der er – og manden igår fortalte, at han aldrig havde holdt foredrag for patienterne, altid havde det været andre læger – men her var han pludseligt – ikke bare lidt nervøs – men også blandt de rigtige syge mennesker og kunne nu høre om hvilke problemer vi havde og kunne besvare vores spørgsmål – det kan godt være han var nervøs (det mærkede man så ikke noget til), men hvor var han god. Tænk at kunne fortælle om alt dette på en måde så man forstod det! Utroligt.

En ting som jeg især bed mærke i var, at han helt uden at skulle tænke over noget, kunne svare på spørgsmålet omkring vores nattesved: “det var simpelthen fordi, at kroppens produktion af binyrebarkhormonet faldt om natten, og derfor havde vi denne nattesved – om dagen holdt hormonet den del af sygdommen i skak.”

Så er det på plads. Dejligt med en forklaring på tingene.

Som skrevet er der langt til Kolding fra østsjælland, så på hjemvejen blev vi enige om at køre ind et sted og få noget aftensmad.

Vel over broen kørte vi så af i Korsør – googlede restauranter i nærheden og fandt en i lystbådehavnen. Godt så – vi kørte og kørte og endelig var vi der, men desværre var den fyldt med festglade mennesker – så vi kørte igen. Igen googlede vi – og der var lige en anden restaurant ikke så langt væk – afsted med os. Heller ikke den fandt nåde for vores blik, så nu ville vi videre, mad eller ej.

Igen googlede jeg turen – og den blev lang inden vi fandt motorvejen påny. Nu var det både mørkt og regnfyldt, vi var trætte og sultne – men nu gik turen så mod Køge, for der er ihvertfald restauranter så det vil noget. Til gengæld var der ingen parkeringspladser – og det er altså utroligt, men der var simpelthen biler allevegne – vi undrede os over hvad der dog skete i byen, siden alle de biler holdt der.

Nå, men nu strammede det ærlig talt til med hensyn til noget mad, klokken var efterhånden over 19, men så kom vi i tanke om et lille pizzaria som vi aldrig havde besøgt før – lige på hjemvejen. Så der bestilte vi så 2 pizzaer – det er så sidste gang vi skal have mad derfra, men vi fik da noget at spise.

Det var ikke vores dag igår, med hensyn til mad.

I dag skinner solen (det var egentligt ikke det jeg ville skrive :-) – men da jeg kiggede ud af vinduet så jeg solen) så jeg skal da ud og gå en tur – min mand hjælper en nevø med et hus han er ved at bygge.

I næste uger er kalenderen så tom, indtil lørdag.

Forskningsprojekt.

2017-10-21_LI

Så sker der noget – igår blev jeg kontaktet fra Hæmatologisk på Roskilde, for nu var det blevet min tur til at blive undersøgt. Ikke fordi jeg behøver flere diagnoser (det kan man jo godt komme ud for, at dette udløser) men jeg vil da gerne være med til at kaste lys over, hvad denne sygdom gør ved kroppen.

Ialt skal jeg gennemgå følgende undersøgelser:

  • Den kardiologiske undersøgelse går ud på ultralydsskanning af hjertet, hjerteklapper og pumpeevne samt blodårernes evne til at udvide sig og trække sig sammen.
  • CT-skanning af hjertet – for at se hvor meget kalk der er i kranspulsårerne.
  • Ultralydsskanning af halskarrene – samt undersøgelse af en læge fra neurologisk afdeling.
  • Fundusfoto af øjets nethinde.
  • EKG samt forskningsblodprøver, selvom jeg normalt får taget blodprøver i Køge, så skal jeg med disse prøver til Roskilde.

Nu har jeg jo været til optikeren med øjnene, og der var ikke noget galt – så bliver man lidt roligere, bare mærkerligt at jeg har problemer med at se alligevel, det må jo så være brillerne der er noget galt med.

Dernæst har jeg fået taget en masse blodprøver – jeg må sige at min læge ikke holdt sig tilbage, da jeg bad om at få taget nogle prøver, fordi jeg ikke føler mig helt rask – nåja, det er jeg jo så heller ikke, men bortset fra blodsygdommen, så var der måske noget andet galt, tænkte jeg. Men heldigvis var der lutter sorte tal (indenfor normalområdet), så der er vist ingen grund til at ulejlige lægen yderligere – min dårligdom er nok bare div. bivirkninger af medicinen.

Og bivirkninger er der så mange af, men på trods af at jeg dårligt kan slæbe mig rundt, så passer jeg alligevel min daglige dont – men føler nogle gange, at det kun er på grund af min stædighed at jeg får gjort tingene.

cof

blomsterløg

Når vi skal til tandlægen i København, så får vi en tid således at vi kan gå en tur i Tivoli efterfølgende. I foråret var der de vildeste tulipaner og påskeliljer – har aldrig set dem så store, nogle også dobbelte. Så jeg måtte straks på google, da vi kom hjem, for at bestille nogle blomsterløg.

Det var naturligvis alt for sent, sådanne løg skal jo lægges om efteråret – men jeg lagde en lap i min kalender, så jeg kunne bestille løg til levering nu. Og løgene er nu ankommet og skal jo så i jorden – indtil nu er der kommet nogle i krukker – men alt er så vådt og trist i haven, så jeg venter lige lidt – kommer tid kommer råd.

cof

Felix

Jeg er så heller ikke den eneste der er træt, Felix søger nu indendørs – selvom hans pels jo er til udendørs brug, så hygger han gevaldigt med søvn i gyngestolen. Både han og jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt der er flyttet en lille mus ind hos os – det pusler lidt i væggen mellem køkkenet og gangen – og katten er pludseligt blevet vildt legesyg – et langt snørrebånd er pludseligt lykken og bolde og andet er nu også værd at undersøge – hmmm.

cof

sol

Da solen har snydt os i år, så må jeg ty til den kunstige – jeg snupper lige lidt varme og farve i 8 min. engang imellem.

Vi tager en slapper.

mde

Felix

Mens Felix lige tager sig en slapper på sofaen, så kommer efteråret stille og roligt og ændre farverne på træerne og blomsterne – græsset har fået så meget vand, at man næsten ikke kan slæbe en græsslåmaskine gennem det, krukkerne står i vand i underskålene, men det er så til stor glæde for fuglene, som hver dag tager lange bade i fade der står rundt omkring – så nogen har jo glæde af vandet.

I de sidste lange måneder, har Coop uddelt legokort til den store guldmedalje – i den sidste uge følte jeg nærmest jeg fik dem i nakken, når jeg handlede, men kortene gør jo stor lykke hos Villads.

cof

legokort

I denne weekend skulle “rovet” så gøres op.

cof

oktober 2017

13 gange kan han komme gratis i Legoland :-) og han har nu temmelig mange “byttekort” – så det er bare om at komme igang med det bytteri.

oznor

efterår

Naturen er så flot nu, mens “skoven falmer trindt om land” og fuglene kan se frem til mange bær på buskene, det er en daglig glæde at gå tur, vi er så heldige at bo et sted nær skov og strand.

Nu er det jo ingen  hemmelighed, at jeg ikke har haft det så godt i lang tid – så nu ville jeg gerne have taget nogle blodprøver som måske kunne kaste lidt lys over det hele. Vores lægehus har fået ny hjemmeside (jeg plejer bare at sende en mail om hvad jeg godt kunne tænke mig at få undersøgt), der sendte jeg i sidste uge en besked om hvad jeg ønskede, kunne så ikke forstå at jeg intet hørte – eller rettere sagt så – for svaret skulle have været i min mailboks, men det virkede åbenbart ikke, så en henvendelse i lægehuset bekendtgjorde, at jeg kunne få taget div. blodprøver i Køge når det passede mig – super, det skal jeg så have gjort.

En af “sidegevinsterne” ved min sygdom er, at mit syn kan blive påvirket. Da jeg nu er nødt til at gå med nogle gamle briller – for jeg kan ikke se ordentligt i de sidste nye – ville jeg ligesom starte et sted og bestilte tid til en synsprøve.

Den var jeg så til i sidste uge, alt blev undersøgt – og jeg fik en dejlig besked om, at mit syn intet fejler pt. Jeg blev så glad, ikke at nogen kan begribe hvorfor jeg ikke kan se i de nye briller, men det var en biting – for så går jeg da bare med de gamle – men dejligt at få at vide, at øjnene er ok.

Jeg har ellers meldt mig til en tværgående undersøgelse (hospitalsafdeligerne: hjerne/øjne og hjerte) fordi man nu er blevet opmærksom på hvad sygdommen gør ved kroppen, og derfor har startet en sådan undersøgelse. Men min tur er ikke kommet endnu, så vidt jeg ved kommer vi i grupper, så jeg venter jo bare – men tager så selv mine forholdsregler.

Nu skal jeg så lige have tjekket nyrerne og noget andet – så får vi se.

Edderkopperne kommer.

Her i huset slår vi helst ikke dyr ihjel – hverken os mennesker eller kæmpekatten Felix.

Felix bærer jo både fugle og mus ind til mig (i levende live, vel at mærke), så kan jeg tage mig af det videre fornødne – og slippe dem ud igen :-)

En af de ting man kan mærke, ved at kulden nu kommer, det er at edderkopperne søger ind i huset. Der var engang jeg var “lidt” bange for de hurtigløbere, men på en eller anden måde så rører de mig ikke mere. Vi plejer at have en stor sort en af slagsen – vi kalder ham Peter – han løber rundt i stuen og soveværelse – og fred nu være med det. Ja, altså indtil Felix begynder at lege med den, så holder den ikke længe.

Egentlig håber jeg på at det er en hun – for vi ved jo alle, at i den verden er hunnen den største – og hvis Peter er en han, så er hunnen godt nok stor. Nå, men jeg har ikke noget imod at den bener rundt på gulvet, men lige pt. bor den under sengen – ja, det håber jeg da, har ikke set den siden jeg smed den ud af sengen, hvor den havde hygget sig mens vi var i Svendborg – der sætter jeg godt nok grænsen. Jeg ville egentlig have sat et billede på teksten her, men da jeg skulle finde et, så må jeg godt nok indrømmer at nogle af slagsen alligevel godt kunne få det til at risle ned af ryggen – så jeg vil skåne alle for den oplevelse.

Min stakkels mand har i en længere periode taget rigtigt mange piller, faktisk har han måtte lave et skema

cof

skema over piller

så han kunne tage pillerne efter forskrifterne, nogen skulle tages x-antal timer før mad og andre efter mad – men det er slut nu. Så håber vi bare at betændelsen er slået ned og knæet snart er sig selv igen.

Alle de piller har gjort, at han døjer en del med tør hals, i sær om natten – selv får jeg ikke drukket nok vand, derfor har vi investeret i dette vidunder.

sdr

sodastreamer.

Det tror jeg vi bliver glade for, selv har jeg snart drukket den første flaske, siden vidunderet gjorde sit indtog på matriklen.

Min brors ældste barnebarn – Luca – er nu 9 år, og i sidste uge skulle han åbenbart lave en stil om sine rødder. Da vores far døde, arvede vi jo en masse billeder fra vores barndom og før den tid også. Jeg fik til opgave at passe på dem, og har i en del år troet de havde forputtet sig, jeg ved ikke hvor.

Men forleden, hårdt presset, kom kassen frem fra gemmerne, for Luca skulle jo se hvor vi kom fra, og dette billede kom frem:

cof

ca. 1958

Nå men altså, hvor var vi søde, vores mor var syerske, syede alt vores tøj – jeg kunne bare fortælle, hvad jeg gerne ville have hende til at lave, så vupti – havde Marianne de fineste kjoler.

Nu skal min bror så bare have kassen, så han kan scanne billederne ind og lave den bog til børnebørnene som han har talt om – det bliver spændende.

 

Svendborg

I denne weekend har vi været i Svendborg, til Årsmøde i MPN-foreningen (patientforening for min sygdom). men før vi nåede så vidt, havde jeg lige et par ærinder i torsdags i Køge. Jeg holdt på den samme parkeringsplads som jeg plejer, med god plads indenfor striberne i båsen.

sdr

Øv – parkeringsskade

Da jeg skulle hente bilen, bemærkede jeg skrammer på bagskærm/kofanger – åhh altså hvor irriterende, tænkte jeg – men videre måtte jeg. På vej ud fra p-pladsen ser jeg et visitkort i viduesviskeren, stopper bilen – og tænk jer så, det er en meget undskyldende person, som giver mig tlf.nr. og navn – hun havde påkørt min bil. Det er da flot- god karma til hende. Ved at se i diverse registre, så passede navn og tlf.nr. -vi har haft kontakt på sms og alt skal nok gå i orden, begge forsikringsselskaber er på sagen. Så nu skal den “lille blå” bare pudses op igen.

Om aftenen var jeg til foredrag om den nye EU-persondataforordning – skal vist nok lige have fat i en advokat, for helt nøjagtigt at få gjort tingene rigtigt. Meget spændende.

Fredag var det så tid til at tage til Svendborg et par dage. Det er andet år der bliver holdt årsmøde på Christiansminde, det kan kun lade sig gøre på grund af tilskud fra et medicinfirma Novartis, vi er super glade for det.

Min mand Johnny er suppleant, så der skulle holdes møde i bestyrelsen da vi ankom.

 

cof

kaffe og æblekage.

Så jeg satte mig med et blad og kaffe og æblekage på restaurantens terrasse – vejret var så dejligt. Det samme var æblekagen.

sdr

udsigt fra terrassen.

Det er et super dejligt sted – Christiansminde – og heldigvis havde vi nogle dejlige dage med varme og sol, det var først søndag det blev overskyet.

cof

foredragssalen.

I år var der mange tilmeldte og nogle helt fantastiske foredragsholdere – man bliver bare så klog og veloplyst på vores sjældne sygdomme. Heldigvis lader det nu til at lægevidenskaben er begyndt at forske noget mere i sygdommene og de følgevirkninger der er, for dem er der desværre en del af. Selv har jeg jo meldt mig til en tværgående undersøgelse af hjerte/øjne/hjerne – hvor de 3 hospitalsafdelinger det hører under, vil undersøge hvad det betyder for kroppen at have en af de (der er 3) sygdomme.
Jeg har i nogle år holdt bladet “Isabellas” – men nu syntes jeg at der skulle ske noget nyt, så nu har jeg skiftet til “Mad og Bolig” i den anledning skulle jeg vælge en gave.

cof

Margretheskåle

Ikke fordi jeg mangler skåle, men der var ikke rigtigt andet jeg havde lyst til, så jeg valgte disse. Tænkte jeg altid kunne forære dem væk.
Først senere fandt jeg ud af, at det er Margrethe skåle i porcelæn??!! Det har jeg godt nok ikke set før.
De er kommet i dag og er bare så flotte – er super glad – og de skal blive på matriklen.

De sidste par dage har jeg været dårlig, i går var jeg til “tøsefrokost” blev dårlig 2 gange og måtte ind og ligge med våd klud på panden, til sidst ringede jeg efter min dejlige mand, der kom og hentede mig, så må den “lille blå” stå og vente på vi kan hente den.

Efteråret kommer.

Har ikke haft overskud til særligt meget, kun lige at passe det daglige, ikke til at skrive på bloggen, men jeg er ok.

Det regner og det regner og det har ingen ende – synes man. Men lige pludseligt – midt i en periode med styrtregn – så skinner solen, jamen det må da fejres, så i sidste weekend måtte vi til Hundested Sandskulpturfestival.

cof

Hundested sandskulpturfestival.

Det er utroligt, at det kan lade sig gøre – den ene mageløse skulptur efter den anden.

cof

Hundested

Vi var ærlig talt noget spændte på, om de forskellige figurer havde taget skade af al den regn – men det havde de ikke – det hele stod knivskarpt.

cof

Hundested.

Udstillingen var i Hundested havn – og der var temmelig meget andet at se på – en hel del butikker af forskellig art – vi var vist inde i dem alle :-) gik bare og osede.

Men pludseligt fik vi øje på nogle som lå lidt længere væk, tænkte at dem – 2 stk. – kunne vi da også lige besøge. Det fortrød vi bestemt ikke.

glasskib

Den ene butik hed “Glassmedjen” – de lavede de mest fantastiske ting i glas, bl.a. disse glasskibe, det var så flot – ikke fordi vi havde penge til at investere i sådan et skib – men håndværket altså, bare så flot.

Nu vi taler om håndværk – det andet firma hedder “Egeværk”:

egeværk

Den anden butik var faktisk et værksted – ligesom glassmedjen iøvrigt er – men også en butik. Det var håndværk skal jeg lige love for – bare det at stikke snuden ind ad døren til værkstedet og nyde duften af træ – lige noget for en tømrer og hans “træglade” kone (heldigt jeg er gift med en tømrer) – ja-men, er det ikke utroligt hvad der gemmer sig at dejlige oplevelser derude, mindst som man venter det. Nåja, så købte jeg også lige et armbånd, som har siddet på mig lige siden, dejligt med gaver til sig selv.

Vi har i vores stue 2 store kunstige træer – sådan nogle skal jo vaskes engang imellem, ja det burde de rigtige nok også – så når nu det regnede så voldsomt, så kunne man jo ligeså godt udnytte den “vaskehal” der var lige uden for døren.

cof

tom stue.

Da træerne var til vask, så syntes vi godt nok der var noget tomt – der manglede ligesom noget.

sdr

nu med rene træer.

Det kan I sikkert godt give mig ret i – det ser noget bedre ud med grønne træer.

Jeg tror, at jeg ikke har fået fulgt op på røntgenbillederne af ryggen (om der var sammenfald eller ej). Jeg var jo ret så begejstret for at jeg kunne komme til hurtigt på røntgenafd. i Næstved, men desværre så var de fleste billeder dårlige og kunne ikke læses, og det der kunne læses var man i første omgang meget uenige om – den ene læge mente der var små sammenfald, den anden mente det ikke – den sidste mente at have ret. Imellemtiden havde jeg jo fået det bedre, selvom jeg stadig har smerter øverst i ryggen, så jeg orkede ikke at gøre mere ved det.

De sidste blodprøver jeg har fået taget, er heldigvis gode – ingen røde tal – nåjo, der var et rødt tal, men det mente hæmatologen ikke betød noget. Jeg har jo lige haft en dårlig periode, så jeg tænker at jeg jo altid kan gå til min egen læge og bede om et tjek.

Nu vi taler om “egen læge”, så har min mand Johnny i 3 uger gået med et dårligt knæ. Der opstod pludseligt en bule under knæet (lignede faktisk en mega byld, stor rød og væskende) og væden løb ned af benet.

Nå, man er vel en mand, mente at have prøvet det før, det måtte gå over på et tidspunkt – men for 1½ uge siden måtte han så til lægen alligevel – knæet blev tømt, der blev taget en prøve af væsken og medicin skulle han tage. Samtidig har han haft sådan en følelse af, at lægen ikke anede hvad hun skulle stille op med det knæ, har været i lægehuset flere gange, og her til morgen fik han så fat i en anden læge der fluks gav ham en tid her til formiddag, der blev ringet i hospitalet, så nu sidder han på skadestuen på Køge Sygehus og venter på en ortopædkirurg – nu har han vel været der i godt 4 timer, der er taget blodtryk og blodprøver men desværre ingen ortopæd endnu. Vi krydser fingre for at det knæ kan blive godt igen.

Solen skinner i dag – man bliver helt forbavset – ser på hinanden og siger: solen skinner :-) – så nu vil jeg gå en tur i det dejlige vejr og håbe på at min mand snart kommer hjem. Vores datter er anæstesisygeplejerske på Køge, er på job nu, hun ville lige kigge ned (operationsstuerne ligger oppe) på skadestuen til ham, hvis hun kunne nå det.

Er iøvrigt super glad for vores hushjælp der kommer hver 14.dag og støvsuger og vasker gulvene, det er da noget af det bedste vi har gjort for os selv.

 

 

Sommeren går på hæld.

Nu er vi i september og dermed er sommermånederne forbi – jeg har ca. 5 gange ligget på en drømmeseng på terrassen og slikket sol – vi har på intet tidspunkt siddet på terrassen og spist – når vejret har været til det, så har Johnny arbejdet med noget på huset og terrassen har været optaget af diverse maskiner – eller også har jeg siddet med næsen i regnskaber – hold da op for en sommer.

cof

Johnny med sit nye køretøj og trailer.

Men så er der da sket andre glædelige ting – “Den lille tømrermester” har feks. udskiftet sin bil og også fået investeret i en trailer, der er rift om ham og der er ingen problemer med at få arbejde, det er så godt.

Da vores elskede børnebørn er her tit, så har vi meget legetøj og div. cykler og løbehjul. Nu har jeg solgt de ting vi havde i overskud, så der kunne købes noget andet, som var mere svarende til den alder de nu har.

cof

Villads ser på fisk.

I går var Villads og jeg på “snoldetur” – vi skulle have brugt nogle penge på nyt udstyr – han samler på Pokemon kort, så der blev både til nye kort og en samlemappe.

Det er ingen hemmelighed at fisk i et akvarium intet siger mig, men vi har i Køge en forretning med et udvalg af fisk og andre dyr, der bare siger “spar to” til det hele, og jeg var slet ikke i tvivl om andet, end at det skulle jeg vise Villads – så afsted med os.

cof

er de ikke kære??? tænk at man kan sige det om en fisk.

Det kom der så lige disse billede ud af.

sdr

desværre var ruden lidt snavset, men det er  langhårede kaninunger – så kære.

cof

marsvin uden pels.

Først troede vi det var en gris – men det er et marsvin uden pels – aldrig set før.

Så gik turen hjem, for nu kunne han ikke vente længere med at få hul på alle de spændende Pokemonkort.

Jeg havde på forhånd købt nyt udstyr som vi kunne lege med – et hockey spil – det blev hurtigt samlet og så gik den vilde jagt på græsplænen med stokke, mål og bold – det var sjovt.

Jeg er inde i en dårlig periode – er mega træt, kvalmen hiver og slider i mig og så fryser jeg – kan ikke lade være med at tænke på, om sygdommen rører lidt på sig (det går jo op og ned) – forleden blev en finger helt blå (som i dyppet i blæk) desværre et dårligt tegn, kramper i ben og fødder er vendt tilbage, jeg kan ellers holde det i skak med mine daglige gåture, men ikke i øjeblikket åbenbart.

Nå, jeg skal have taget blodprøver i næste uge, så må vi se hvad der sker.

I dag skal vi glæde 2 små piger – den ene skal have ny (brugt) cykel, den skal vi aflevere på vej til den anden lille pige som holder sin fødselsdag i dag – så der er familietræf i “Møllerklanen” i dag, så godt – og solen skinner, fantastisk.

sdr

der fyres den 2.9.17

Jeg fryser så meget om aftenen, at jeg sidder med tæpper omkring mig, mens Johnny sidder i t-shirt og korte bukser – så i herreværelset med ham for at se det tv han ville, så jeg kunne tænde op i ovnen, åhhh hvor er det dejligt med sådan en.

Vi havde ellers planlagt at tage til “Køge Festuge” for at se DAD afslutte i går lørdag, de gik på scenen kl. 22.45 – men kl. 22 lå jeg i min seng og sov – så det blev ikke til noget.

Sommerferie i det jyske – part 2.

cof

Søndervig strand

Fra Lemvig skulle vi til Herning og overnatte 1 nat, men først skulle vi et smut forbi Søndervig, der skulle vi se sandskulptur festivalen – sidste år var det et forfærdeligt vejr, da vi skulle se den, så i år håber vi på at det i det mindste ikke regnede – og det gjorde det ikke.

I Søndervig er også en lille butik der sælger nogle øl, som Johnny er ret så begejstret for, så dem måtte vi naturligvis lige have en kasse af – ejeren tilbød at sende øl til Johnny, bare så han ikke behøvede at taget turen fra Sjælland hver gang :-)

Og så skulle vi naturligvis lige et smut på stranden også, i år er der lagt gran ud alle steder, også i klitterne, for at holde på sandet. Al den blæst er ikke godt for kysterne.

cof

gågaden i Herning

Så gik turen til Herning, til en overnatning inden vi skulle videre til Århus.

Det viste sig, at der skulle være stort cykelløb i Herning, i gågaden, som iøvrigt er så flot. Der var ny belægning på gågaden (fra sidste år) og i tilstødende gader – så flot. Vi talte med en mand om hvor flot vi syntes gaden var, men han kunne så fortælle, at fliserne blev meget glatte i både regnvejr og om vinteren, så det var en fiasko med den belægning. Utroligt, tænker jeg, der må da være nogle kloge hoveder der har udtænkt hele den renovering, og ingen har åbenbart tænkt tanken at fliserne kunne blive glatte. Nå, men nu skinnede solen – ja, det gjorde den faktisk, det var nærmest sommer :-D, og vi kunne promenere op og ned at den flotte gade og nyde det flotte maleri.

cof

udsigten fra Dokk1

cof

globen.

I år skulle vi igen bo på Scandic City, det hotel ligger lige op ad gågaden i Århus, det passer os godt, så kunne vi lige smutte rundt i byen derfra. Hele området ved åen er fantastisk, ligeså den gamle bydel – ja, Århus er bare fantastisk. Vi var også ude ved alt det nye byggeri på havnen – og ikke mindst, så skulle vi da også se området ved globen. Vi nåede ikke at se showet, men så nåede vi så meget andet. Vi gik og gik – vejret var godt, masser af forretninger, alle med udsalg – man kunne godt få nogle behov man ikke vidste man havde.

cof

blomsterforretning

Bedst som vi gik rundt i de gamle gader, så fik jeg øje på en spændende gadeudstilling foran en blomsterforretning – faktisk var vi så optaget at selv forretningen at vi ikke ved hvad den hedder – vi måtte simpelthen ind i butikken og se nærmere på indretningen.

cof

blomsterforretning

Lad mig sige det på den måde – jeg har aldrig set noget lignende. Den var så flot og meget kreativ indrettet.

cof

cof

På den måde blev vi endnu en oplevelse rigere.

Så var det tid til hjemrejsen. Vi havde på facebook kunne følge Felix under hans ophold i den 5 stjernede pension – nu skulle den missekat hjem igen.

cof

der læses 1 uges aviser.

Men vel hjemkommet, så skulle ugens aviser først læses – Felix skulle først hentes kl. 17, så der var tid nok.

Felix bliver kørersyg bare han ser en bil, da vi kørte ham til pensionen lå han i kassen og gispede og jamrede sig – jeg var helt bange for at han ikke overlevede.

Da vi hentede ham, skulle han først vise os rundt i pensionen – fantastisk sted – og derefter i kassen med ham (uden problemer af nogen art) ud i bilen og hjemad.

Katten snakkede, så ud af kassen på mig (jeg kørte) på Johnny og lidt ud af forruden – men han gispede slet ikke, ja, faktisk var det overhovedet ingen problemer med den køretur. Vel hjemkommet måtte han naturligvis lige ud og tjekke at haven stadig var hvor han efterlod den og så måtte han ind og slappe af.

cof

Ahhh, hjemme igen.

Han er begyndt af pive på en anden måde, måske der har været en anden kat i pensionen, som han syntes lød spændende, han fik en lille ven (stor killing) i perioden, måske det er den han snakker som. Alt er ved at være i sin vante gænge.

Hvis det dog bare snart ville stoppe med at regne – især om natten. Vi er oppe flere gange om natten og tørre katten, han jamrer sig, så man tror han er kommet til skade, når han er våd, umuligt at overhøre.

Sommerferie i det jyske – part 1

Som tidligere skrevet, så skulle vores ferie foregå i Jylland – der er bare så meget at se og opleve – og vestkysten er så dejlig. I år skulle byerne Lemvig, Herning og Århus besøges – ja, og så en del ind imellem :-).

cof

Molslinien – brusende vand efter færgen.

Vi tog færgen fra Sjællands Odde/Århus og der oplevede vi så noget som aldrig er lykkedes os før – vi kom til at holde først på dækket så vi rigtigt kunne se indsejlingen og hvordan færgen blev sat til kørselsrampen – og vi kørte fra borde som nr. 2, men før det, så kunne vi nyde udsigten og havets brusen.

Fra Århus gik turen direkte til Lemvig (vi skulle jo slutte i Århus). Vel ankommet til hotellet, så skulle vi da lige en smut i byen – der blev vi overrasket af et skybrud af dimensioner – alt, simpelthen alt blev drivende vådt og gode råd var dyre, jeg havde jo kun en frakke med og med det vejr, så kunne jeg ikke undvære den.

cof

skybrud i Lemvig

I først omgang måtte gulvvarme og håndklædetørre i brug, men heldigvis viste det sig, at hotellet havde placeret en tørretumbler 2 værelser fra vores, så den kom i brug og frakke, bukser og støvler blev tørre igen.

cof

Bovbjerg strand.

Så gik turen til Thyborøn – der købte jeg en regnfrakke (som faktisk hang på mig resten af ferien, er så glad for den).

cof

der handles øl.

Vi er begge temmelig glade for special øl – så Johnny handler øl når der byder sig en chance. Og dem er der mange af i alle de små butikker.

cof

en pause øl.

cof

og en til.

Vejret var helt fantastisk, vi sad og nød en dejlig frokost på havnen i Thyborøn.

cof

Bovbjerg strand.

Vi skulle også se Bovbjerg Fyr – men efter at have været nede og oppe af denne trappe, så måtte Johnny selv gå op i fyret – mens jeg fik en kop kaffe i en meget hyggeligt cafe, som blev drevet af frivillige, i forbindelse med fyret. Det var en dejlig dag.

cof

Bovbjerg Fyr.

Vi var iøvrigt smadder heldige, mens vi drak kaffe trak endnu en kraftig byge over stedet – men jeg havde jo min nye regnfrakke, så den regn kunne bare komme an :-)

oznor

Paris.

Vi smuttede lige til Paris (der er også en by der hedder Rom, i Jylland altså), sjovt.

cof

Japansk Have

Vi tog færgen over til Agger og kørte ned mod Struer, der besøgte vi denne japanske have.

cof

Japanske have.

Det var en privat villa have der simpelthen var lavet så flot med damme, fisk, figurer og alt hvad dertil hører – så flot.

Utroligt hvad private mennesker sådan går og laver, vi besøgte også “Sneglehuset” i Thyborøn, det er jo en hel historie for sig selv – en privat mand har brugt et langt liv på at dekorerer sit hus med sneglehuse og skaller. Vi besøgte også “Rav Åge” – ligeledes en privat mand der havde samlet rav i mange år og lavet billeder og små hus med små stykker rav, og smykker naturligvis.

Nu var tiden kommet til næste by Herning, men først skulle vi til Ringkøbing og Søndervig.

Fortsættelse følger…..

Marielyst og en bisættelse.

I den forgange uge var vi meget heldige – hver dag har sin regnbyge (mærkelig sommer vi har) og i onsdags skulle vi have familietræf i et sommerhus i Marielyst.

Det heldige bestod i – tada – solen skinnede og det var en kanon dejlig dag.

Vi var kørt tidligere afsted, for er der noget vi begge kan lide, så er det en rask gåtur på en hvid sandstrand – og da solen jo skinnede så var det jo bare om at komme afsted. Efter traveturen så var vi blevet sultne og valgte at besøge Kjørups Kro, for at få lidt at spise og drikke – det sted kan varmt anbefales – super flot mad, og øl lige efter vores smag. Resten på min tallerken er fra et stykke med skinke og æg :-)

edf

Kjørups Kro, Marielyst.

Så var tiden kommet til at finde sommerhuset – og hold nu op for et hus, lige ned til diget og stranden.

sdr

sdr

Vi havde medbragt kager til kaffen, og da solen jo velsignede os med sit nærvær, så blev kaffen indtaget på en af terrasserne – dem var de nogle stykker af.

sdr

sdr

Det var en ganske dejlig dag, med endnu et hyggeligt samvær med familien – dennegang med Johnnys familie.

Resten af ugen har vi begge arbejdet så blodet springer fra fingrene – Johnny arbejder pt. for sit gamle firma og kommer hjem ved 20 tiden om aftenen – stress og jag – og jeg har  lige noget regnskab der skal være færdigt inden ferien – men sådan er det jo.

Igår sagde vi det sidste farvel til Knud, vores svigerindes far. Bisættelsen blev foretaget fra Frederiksholms Kirke i Sydhavnen og efterfølgende skulle vi mødes i Valby parken i Cafe Rosenhaven.

Jamen for dælen da – Valby Parken er jo et kæmpe stort område, midt i København, hvor er det et fantastisk sted, vi har aldrig været der, anede faktisk slet ikke at det eksisterede – nå, nu er vi jo heller ikke lige fra nærområdet, men alligevel.

Lige midt i dette skønne område ligger Cafe Rosenha13087922_10209814430381080_3248869248388463254_nven, der viste sig at være det hyggeligste sted – og lige i Knuds ånd – der blev vi trakteret med smørrebrød, kaffe og kringle – og snak med mennesker vi sjældent ser og mange vi slet ikke kendte. Det var en god afslutning – det er altid godt at grine og græde sammen efter en bisættelse, det er sådan det skal være.

Nu skal kufferterne pakkes, Felix skal afleveres på pensionen – jeg skal lige have ordnet det sidste regnskab og Johnny skal jo så også lige hjem fra arbejde, for der er han nu (søndag) – men solen skinner og Vesterhavet venter med længsel – eller også er det os der med længsel ser hen til traveture ved Vesterhavet.

 

 

2 frokoster og 1 fødselsdag.

Denne uge har budt på 2 frokoster, det er hyggeligt at mødes med familien, I forrige uge var det min familie og i den forgangne uge var det min mands familie – desværre kunne han ikke selv deltage, det er ikke sådan at være pensionist og at blive “kaldt” på arbejde i det gamle firma. Men jeg kunne deltage – faktisk lige før man skulle gøre det til en tradition – sådan at komme hinanden lidt mere ved, tænker jeg. Udover de runde fødselsdage.

cof

Familiefrokost med Johnnys mostre og onkler.

Dernæst så er der jo det lille firma (mit) som også skal passes – det sker heldigvis hjemmefra – og jeg havde så lige en “business frokost” med en kær kunde – super hyggeligt, og vi fik virkeligt ordnet en masse, så godt.

sdr

Business frokost.

Jeg er i øjeblikket ramt af en del svimmelhed og kvalmen er vendt frygteligt tilbage – det går åbenbart lidt op og ned med den kvalme, troede jeg havde sluppet den, men det er helt tydeligt, at det er ikke et overstået kapitel. Nå, men så er der jo heldigvis hyggeligt samvær med mennesker jeg holder af.

cof

Villads

Vores yngste barnebarn – Villads – bliver 8 år den 31.7. og havde indbudt til “fest” i går lørdag – 11 voksne og 8 børn – vi syntes han skulle have en kage, og i vores nærmiljø findes en meget dygtig person, der kan trylle de flotteste kager frem – hun har også en fin kundeservice, jeg havde nemlig misforstået tidspunktet for afhentningen, så hun leverede kagen på vores adresse – det er da flot syntes jeg.

Heldigvis viste solen sig ud på eftermiddagen og børnene hoppede i poolen og de voksne nød solen.

cof

der pakkes gaver ud. Gaveønsket var penge.

sdr

der bades i poolen.

cof

solen er en sjælden gæst i øjeblikket, så den nydes i fulde drag, når den endelig viser sig.

Faderen til fødselsdagsbarnet kører rally og han har lige hentet sin nye rallybil – som samlesæt – så nu skal der godt nok skrues, før den kan komme ud på de danske landeveje.

sdr

“rå” rallybil

Godt med hjælpere til at få karosseriet til den nye bil på plads i værkstedet, så man kan komme igang med at fremstille den nye rallybil – det bliver spændende.

Nu må varmen og solen snart gerne komme – måske i næste uge – der venter endnu en hyggelig familiesammenkomst, dennegang i Marielyst i et sommerhus, det kunne være så godt hvis vi kunne sidde på terrassen og nyde et køligt glas hvidvin – uden at være pakket ind i tæpper.

Klanens sommertræf.

Når det bare regner og regner, og man har ferie – er der så noget bedre en en tur i biffen?

kidnapningnyplakat

Før vores sommer træf, var jeg i biffen med ungerne – Caroline ville ikke være hjemme i weekenden, hun skulle i sommerhus med en veninde – så vi havde lige noget hyggetid i biffen. Det var en dejlig dag.

De sidste mange år har vi i “Møller klanen” holdt sommertræf i min brors og svigerindes sommerhus i Kobæk. Men i år holdt vi det på vores datters og svigersøns matrikel, mens vi håbede på godt vejr så poolen kunne nydes.

edf

sommertræf i poolen.

Desværre viste vejret sig ikke helt fra sin bedste side, men nogen var dog i vandet – personligt venter jeg til temperaturen bliver omkring de 30 grader – på vandet altså.

cof

Chalotte, Rie og ryggen af Genia :-)

sdr

mig, vores datter og min svigerinde

Det blev som sædvanligt en ganske dejlig dag.

Søndag havde vi Villads med på “Det blå marked” i Haslev, jeg manglede nogle krydderier – og er der noget den lille mand er vild med, så er det kræmmermarkeder. Han fik investeret i geværer med tilhørende pile, og da vi kom hjem og havde spist frokost, så gik den vilde jagt i hele huset – de drabeligste kampe udspillede sig mellem Villads og mig – morfar så golf – og vi havde det så sjovt. Bagefter så vi film, total hygge i det lille hjem, mens vejret var gråt i gråt.

Nu nærmer en 8 års fødselsdag sig med hastige skridt – endnu en ting at glæde sig til.

Rooibos te.

For nogen tid siden havde jeg nogle gæster til “tøsefrokost”. Af den ene fik jeg en pose te. Her i huset drikker vi “hvid te med fersken” om aftenen, og er – helt ærligt – ikke særligt interesseret i at prøve noget andet.

Men nu var dåsen tom og jeg besluttede så at prøve den der te, som bare stod i skabet – og halleluja, hvor den smagte godt (jeg har også sendt en tak til den glade giver, for sådan at udvide min horisont på te-fronten), så jeg skyndte mig at bestille en ny portion på nettet – og den er modtaget dagen efter bestillingen.

Det må man så sige om PostNords pakkelevering – det går godt nok tjept, i forhold til brevene, som kan være mange dage undervejs.

Nå, tilbage til teen.

Igår havde jeg jo den store glæde, at få fat på det sidste blad “Skøn” fra Matas – sidder lidt og bladre i det, inden min massør skal komme – og ser så denne artikel:

edf

teen “Hole in one” – ummmm.

Det er da sjovt, at min nye te lige præcis indeholder den Rooibos som omtales her og som bare er så sund :-)

Bladet kan iøvrigt læses på www.mitskoen.dk – jeg kan bare godt lide at have papirudgaven.

Glæde.

edf

Køge Å

I dag har jeg været en tur i Køge – vi bor ca. 15 km fra byen, men føler det er “vores by”, det er absolut der vi handler ind og nyder byen og – for mit vedkommende – åen. Jeg parkerer altid så jeg skal gå langs åen, for at komme til Torvebyen og Torvet og videre ind i byen.

Der er “torvedag” hver onsdag og lørdag og idag havde jeg nogle ærinder i byen – DMI havde lovet sol, men her i Hårlev, hvor vi bor, var det temmelig overskyet, så til byen med mig.

Blomster er jo noget jeg er temmeligt glad for – lige pt. er det liljer.

cof

Liljer.

For ikke at fyrer det hele af i en vase – der var ca. 8 stilke til kr. 40,- – så er jeg begyndte at bruge de små vaser jeg har, som jeg så sætter i den store vase.

sdr

sdr

Man kan bruge både en og to stilke i de små vaser – på den måde får jeg blomster i hele huset – så dejligt.

edf

edf

Noget andet der også er dejligt er, jeg har jo medlemskort til hvad som helst snart, og får på den måde opsparet div. bonus point og gavekort. Idag skulle jeg bla. indløse et gavekort til Lancome produkter (cremer osv.) i Matas og også se om der måske skulle være et blad “Skøn” tilbage (gratis blad), som jeg ikke lige havde fået hentet – det første gik godt nok, det andet var udsolgt.

Nå, der ligger ikke mindre end 2 Matas i byen, og et eller andet drev mig gennem gågaden – det blæste og var ikke særligt varmt, og jeg havde ingen jakke på – mens jeg tænkte “altså, hvad laver jeg her, jeg skal ikke se på noget i butikkerne, så måske jeg skulle komme hjem”, men nej – og pludseligt stod jeg foran den anden Matas i Jernbanegade, og tænkte – nå, når nu jeg er her, så kan jeg jo lige se om der skulle være et blad tilovers her:

edf

edf

Billedet taler for sig selv. Det var iøvrigt det sidste blad, der bare lige stod der og ventede på mig.

Lad os alle lytte til de små stemmer :-) i vores indre.

Der er sket en tydelig bedring i min ryg, og de smerter der nu har fulgt mig i 1 måned er stilnet af. Jeg har stadig ondt, men ikke hele tiden – og jeg skal lige tænke lidt over hvad/hvordan jeg gebærder mig – men det er helt utroligt at være næsten smertefri. Nu kan jeg sidde og læse igen – det er så godt.

I dag kommer min massør igen, skal lige rette det sidste til.

Og så har vi fået rengøringshjælp – nå,ja – fået og fået, men der skal nu komme en ganske dejlig person og støvsuge og vaske gulve for os, hver 14. dag – er super glad.

Nu skinner solen sørme over Hårlev, og måske jeg kan komme både op og ned i solsengen på terrassen – tror jeg prøver, selvom Johnny ikke er hjemme til at hjælpe, hvis det skulle gå galt.

 

Min stakkels ryg.

Så er jeg under behandling af min massør – aner ikke hvad jeg skulle gøre uden hende.

Har fået “skæld ud” for ikke at have kontaktet hende med det samme de voldsomme smerter meldte sin ankomst – men nu går det fremad. Mit korsben og højre hofte er kommet i “udu” – korsbenet er ved at finde sin rette plads, og dermed følger rygrad og højre hofte med (det er ihvertfald planen) – lige nu er smerterne værst i rygraden, men jeg føler mig fortrøstningsfuld.

Endnu ved vi jo ikke hvad røntgenbillederne vil vise – alle krydser fingre for, at der ikke er tale om sammenfald – må håbe det bedste.

Smerterne har så betydet at jeg dårligt har kunnet sidde og læse bøger, men så er det jo positivt at jeg – via udvidet abonnement hos Telmore – nu har adgang til et kæmpe udvalg af film og serier – så nu kan jeg ligge i sofaen om aftenen og se det hele på min bærbare, det har jeg godt nok stor glæde af.

Og arbejdet har jeg også kunnet passe, har hæve/sænke skrivebord og en stol der passer til en dårlig ryg. Så det skal nok gå altsammen. Johnny har fået strenge ordre på, at hvis noget tilsvarende skulle ske, så ringer han til massøren med det samme – så kommer hun flyvende.

Vores ferie er nu på plads. Felix skal på 5 stjernet “hotel”, det forventer vi os meget af, selv aner han jo ikke noget :-). Jeg ville gerne vise et billede af katte pensionen, men billederne er beskyttede, så her er et link: www.hundepension-tureby.dk ,kæmpe bure, store områder kattene kan gå løs i, det er helt utroligt – selvfølgeligt også lidt dyrere end det andet sted han har været, men dette ser meget spændende ud.

nørre vinkel

Nørre Vinkel Hotel.

Vi skal først til Lemvig – er booket ind på hotel Nørre Vinkel. Vi har nogle gavekort fra feks. “GoDream” og “Smartbox”. Det fra GoDream bruger vi i Lemvig og tilkøber en ekstra nat.

Østergårds hotelØstergaards Hotel, Herning.

Vi ville egentligt have været til Viborg men det blev i stedet til Herning – man kører jo altid bare fordi på motorvejen – så i Herning bruger vi gavekortet fra “Smartbox” – og så skal vi lige undersøge hvilke seværdigheder byen byder på.

Scandic-Aarhus-City[1]Scandic Aarhus City.

Vi slutter i Århus – der har vi booket os ind på Scandic Aarhus City. Der boede vi også sidste år, lige et stenkast fra gågaden og hele området ved åen.

I år bliver vi så nødt til at sejle til Jylland, ryggen er ikke så glad for at kører for meget i bil, men det skal nok gå, vi kan godt lide at sejle.

Statusopdatering på ryggen.

Tirsdag den 27.6. skulle jeg til tjek på Holbæk sygehus, vedr. knoglerne. Da jeg fortalte hvordan jeg havde det med ryggen og højre hofte – og hvordan jeg havde haft det – blev der med det samme bestilt en nærmere undersøgelse – røntgen viste det sig.

Jeg fik besked om, at jeg nu skulle passe yderligere på hvad jeg foretog mig – så Johnny har overtaget støvsugningen :-)

Samme dag fik jeg indkaldelse til røntgen på Kalundborg sygehus – det kræver en køretur på 1½ time her fra matriklen, så det måtte naturligvis ændres.

Og nu kommer der noget meget positivt:

Jeg ringede til Kalundborg og bad dem om at sende henvisningen til et andet hospital -Næstved feks. (Køge har laaang ventetid) – ved nærmere eftersyn på google fandt jeg ud af, at man nu opererer med “Drop-in” muligheder for røntgen, hvis man har en henvisning fra en læge – det havde jeg jo, så efter 10 min. ringede jeg til Næstved og spurgte om min henvisning egnede sig til “Drop-in” – hun havde lige netop modtaget beskeden fra Kalundborg, og jeg kunne komme til 1½ timer efter (hun mente det var bedst at jeg fik en tid, meget venlig dame) – så vupti, nu er der taget billeder af min ryg og højre hofte – svaret kommer om 3 uger.

Det er da fantastisk, synes jeg. Så elendigt er det danske sundhedsvæsen altså ikke, det er jo ellers det man læser mest om. Føler mig generelt godt behandlet.

Midt i al denne elendighed med smerter og dårligdom, så havde vi forleden en sjov oplevelse.

edf

Felix

Det kan godt være at ham her Felix er stor, men han springer stadig rundt, vi har lige læst at katte ikke “snakker” sammen, det er kun noget de gør med mennesker – men ham her, han snakker også med andre katte – det er altså en sjov fætter vi har. Nu til det sjove:

Felix fanger mus – vi kan ikke finde ud af hvor han napper dem, men han kommer ind med små mus og giver dem til Johnny – om natten forstås. Man kan altid hører på ham, når han kommer med en gave. Forleden nat hørte jeg han kom med en gave, man da han altid passer meget på at “gaven” ikke tager skade (uanset om det er en fugl eller en mus, så er han meget forsigtig med dem) så smuttede den fra ham. Jeg stod op for at se hvad han havde fundet til os, men “gaven” havde åbenbart søgt ly under et skab hvor katten kun kunne få lidt af hovedet ind under, så vi gik i seng igen. Dagen efter forsøgte vi at finde en evt. mus, uden held.

Bedst som jeg sidder og arbejde, hører jeg katten komme med noget (Johnny er ikke hjemme), på de lyde han siger er jeg slet ikke i tvivl om andet, end at han kommer med en gave. Jeg “springer” ud i køkkenet, møder Felix der forsigtigt lægger en lille bitte mus på gulvet til mig. Musen piler naturligvis i dækning, mig efter musen (uanset rygsmerterne) – mens katten sidder stille og roligt og følger løjerne – det lykkes mig at få musen op i et hjørne og få fat i den. Her i huset passer vi på dyrene – så den lille fyr blev sat ud af et vindue – det var ikke krummet et hår på hovedet af den. Er det ikke en utrolig kat vi har?

cof

Moster Vera – nu 80 år.

I går var vi til 80 års fødselsdag med Johnnys moster Vera – det var en super hyggelig dag i familiens skød – der blev rigtigt snakket med alle fætre og kusiner, onkler og mostre og tanter. Den flotte kage var lavet af moster Kirsten.

Desværre måtte jeg gå hjem efter nogle timer, smerterne var ved at tage livet af mig – så hjem til pillerne. Jeg har såvidt muligt ikke taget smertestillende i denne uge, hjernen “sovser” helt til, og den har jeg i den grad brug for i denne tid, der skal afsluttes regnskaber i stor stil, så nytter det ikke noget at hjernen er slået fra.

 

Vores lille familie ♥

 

cof

cof

Vores datter og svigersøn havde 14 års bryllupsdag den 21.6 – det var ellers meningen vi skulle have været hjemme hos os, men heldigvis endte vi med at gå på restaurant og spise.

Vi havde aftalt at mødes på restauranten, vi ventede udenfor, vejret var fint. Restauranten har udeservering – og personalet valfartede forbi os med den ene svulmende ret med “plankebøf” efter den anden – Johnnys tænder løb i vand – jeg kæmpede med kvalmen – typisk os.

Den opmærksomme læser vil kunne se, at Johnny ikke kunne modstå den plankebøf :-)

Jeg føler mig som en zombie – tåler dårligt medicin, og lige nu er jeg nødt til at spise en del, for overhovedet at kunne få livet til at fungere. Forleden forsøgte jeg at tage mindre medicin, men det var ingen succes.

Så nu er jeg “den artige pige” og tager de piller jeg skal, på de rigtige tidspunkter, er nødt til at sove til middag, kan ikke holde mig oppe – men dette får vel en ende, tænker jeg.

Ondt i ryggen.

Efter min rengøring i torsdags, er der åbenbart sket noget med ryggen – fredag vågnede jeg op til, hvad jeg fornemmede måtte være et hold i ryggen, men det udviklede sig ikke helt som det plejer (har da prøvet det før), men vi skulle dels besøge en kusine til min mand om lørdagen (og det havde jeg glædet mig meget til, så et afbud var utænkeligt) og dels skulle vi om søndagen på tur med min bror og svigerinde – også noget som jeg havde set frem til med glæde.

Det var ryggen imidlertid fløjtende ligegad med, ondet udviklede sig i sit eget tempo – men vi havde nogle dejlige oplevelser, fortsættelsen på ryggen kommer lige om lidt – men først vil jeg fortælle om vores søndagsudflugt.

Vi var til frokostbuffé på Traktørstedet Maglesø i nærheden af Holbæk.

sdr

Johnny (i blåt) min bror og svigerinde.

cof

cof

 

cof

cof

Super lækker buffé – og ikke at forglemme, kaffe og lagkage med i prisen.

cof

cof

Fantastisk område – desværre lukker det til oktober, trist med disse lukninger af gamle traktørsteder, men her har det noget at gøre med en ny ejers ønske om at lave huset om til boliger.

Jeg vidste godt at jeg skulle “betale en pris” for disse besøg/udflugter, men havde ikke i min vildelse fantasi forestillet mig at den pris blev så høj.

Da vi kom hjem søndag eftermiddag, havde jeg meget ondt i ryggen, musklerne krampede og jeg kunne knapt trække vejret. Jeg havde nogle piller (som jeg egentligt godt vidste at jeg havde det dårligt med) der hedder Tramadol – dem fik jeg udleveret i forbindelse med en fodoperation – så i desperation tog jeg en af dem og lagde mig en times tid, til natten tog jeg en til – næste dag (i går mandag) blev et mareridt af smerter og dårligdom – så slemt at jeg fik sendt et råb om hjælp til min læge – han måtte skrive recept på noget smertestillende, som jeg kunne tåle – min mand var i lægehuset sidst på dagen for at få hjælpen, alt var kaos, sygeplejersken lovede at hjælpe med kontakt til lægen – jeg kunne knapt stå på benene, trække vejret og da slet ikke komme ud af sengen – det her lignede ikke noget jeg tidligere havde været ud for.

Vores datter kom, så – og ringede til lægevagten (ikke fordi vi ikke selv kunne finde ud af det, men hun var meget bekymret, det var vi andre også, men jeg magtede ikke andet end at forsøge at trække vejret), der meget hurtigt sendte en læge – som kunne sige til mig, at jeg skulle holde mig fra Tramadol, det gik ikke sammen med kemoen (som jeg jo skulle have). Dernæst undersøgte hun ryggen (jeg var bekymret for om jeg havde pådraget mig et brud og med tanke på hvor dårlig jeg var, så spøgte en evt. blodprop også) og sagde at mine smerte var helt i tråd med en forvridning, så jeg skulle bare tage det helt roligt – hun var ikke bekymret for mig – hverken med det ene eller det andet.

Så vidt så godt – i løbet af natten blev smerterne værre og i morges tog jeg så en ipren og 2 panodiler – efterfølgende gik jeg på mailen for at se om min læge havde svaret på min mail. Det havde han – nu lå der en recept på medicin til at få musklerne til at slappe af og beskeden om, at jeg ikke måtte tage ipren! Super, en sådan havde jeg jo lige slugt.

Nå, jeg har så taget 2 piller allerede, for musklerne og nogle flere panodil, så nu er jeg næsten smertefri – må så til gengæld ikke køre bil – men skidt med det, føler ingen trang til at komme ud på de danske landeveje.

Er faktisk vildt imponeret over, at man godt stadig kan få besøg af en vagtlæge.

cof

cof

Mens jeg, i sengen, ventede på at pillerne skulle virke, så kunne jeg da lige tjekke min facebook – det kniber lige med at være på der, til daglig – men hjernen er ikke til arbejde lige nu, så facebook er sagen. Super med sådan en bærbar, hvor har jeg dog stor glæde af den.