Sidste nyt.

Jeg undskylder mange gange, fordi jeg godt kan se, at det ikke er rimeligt at have en blog og derefter ikke at skrive noget.

Jeg er stadig helt urtroligt dårlig, jeg har nu tabt 6 kilo. Jeg forsøger at holde vægten på de minus 6, men det er svært når jeg har svært ved at få mad ned.

Mine tal er stadig røde og i opadgående kurve, jeg har lige været til kontrol på Roskilde, der var jeg egentligt bange for at lægens skulle sætte mig yderligere op i medicin, men heldigvis sagde han, at det skulle jeg ikke, for jeg kan jo slet ikke tåle høje doser af medicinen. Nej, der var vi så enige, men hvad så? Den eneste grund til at han lige lader mig “hænge” i 2 måneder, det er at jeg er begyndt at føle sult, så kan jeg jo spise noget mere end jeg har kunnet tidligere. Til næste blodprøver skal det undersøges om sygdommen er i yderligere udvikling.

Der er ingen anden medicin for mig, end den jeg får nu – der er nogle andre typer men de har den bivirkning at hjertet ikke kan tåle dem – så da jeg har rigeligt problemer med hjertet, så skal jeg ikke yderligere pålægges et hjerteanfald.

Det eneste positive på nuværende tidspunkt, det er at jeg er begyndt at føle sult! Og så tænker du nok, og hvad er så positivt ved det? Det betyder jo så, at jeg kan spise – ikke meget. men dog noget. Især om aftenen, hvor jeg ikke har spist særligt meget om dagen, så kan jeg spise noget mere end jeg har kunnet de sidste 3 måneder.

Så det er om at tænke positivt.

Alt dette har så betydet, at jeg har meldt afbud til mange ting, sammenkomster (med mad), årsmødet i foreningen, ture til København (tandlæge), almindeligt samvær med familien. Bare tankerne om at skulle sidde til bords med frokoster og mad i lange baner, har været uuholdelige.

Måske du nu tænker på, hvorfor jeg ikke tager medicin mod kvalmen – det har jeg forsøgt, men det fik mit hjerte til at gå fuldstændig i selvsving – så jeg har jo måtte finde andre muligheder. Det har så været, og er stadig, mine daglige gåture – de gør mig godt og giver mig lyst til mad, ikke meget men alligevel.

I denne periode har jeg hverken været på instagram, facebook eller passet min blog her. Jeg har slettet min instagramkonto, har overvejet det samme med både bloggen og facebook. Det er ikke fordi jeg har været meget aktiv på facebook, men det giver alligevel noget dårlig samvittighed, når man ikke giver lyd fra sig, føler jeg.

Så det må I selvfølgelig undskylde – men kræfterne har ikke været der.

Når man har det sådan, så er man jo ikke bare en belastning for sig selv – det går ud over hele familien, det er svært synes jeg.

Da jeg var på Roskilde, blev jeg tilbudt at deltage i det nye vaccinationsprogram for dem med essentiel trombocytose (min sygdom) og polycythæmia vera. Jeg har efterfølgende modtaget deltagerinformationen. Jeg nåede til side 3 udaf 7 – der stod at man skulle have taget 2 knoglemarvsprøver – tak, men nej tak.

Jeg har selvfølgelig efterfølgende læst alle siderne, men jeg melder afbud – jeg er dårlig nok i forvejen, skal ikke yderligere belastes med knoglemarvsprøver, beklager.

Dette var så det sidste nye herfra. ønsker jer alle et dejligt efterår.

fbt

fbt

Jeg er her endnu.

De sidste mange uger har ikke været så gode for mig. Jeg stoppede jo med kolesterolmedicinen som jeg nærmest blev forgiftet af, hjertet faldt til ro og efter en uges tid, så følte jeg at medicinen har ude af min krop – så vidt så godt.

Jeg havde en tid med min hæmatolog, vedr. de blodprøver der var taget af mig den dag jeg blev så dårlig. Og svaret på de prøver var ikke særligt opløftende, så jeg vidste hvad han ville sige til mig, nemlig at sætte dosis på min medicin op. Og det gjorde han så også. Nu har vi – hæmatologen og jeg – brugt en del tid på at finde den dosis jeg bedst kunne leve med – og samtidig have en vis form for livskvalitet, så jeg var ærlig talt temmeligt spændt på hvad der nu skulle ske.

Min lokale læge skulle jeg også besøge, for at finde ud af, hvad der nu skulle ske med hensyn til kolesterolmedicinen. Han mente dog at vi skulle prøve et andet mærke, evt. nøjes med at tage en pille hver anden dag eller måske mindre, bare jeg tog noget medicin, sagde han.

Så jeg startede med at tage mere medicin for blodsygdommen og nyt for kolesterolen. Det gik så ikke særligt godt, kan jeg sige. Så jeg nåede kun at tage 4 piller af medicinen mod kolesterolen, før jeg smed pakken op på sidste hylde i skabet.Det er simpelthen for voldsomt for mig at tage alt det medicin, så jeg blev enig med mig selv (og min massør) om at jeg skulle koncentrere mig om medicinen for blodsygdommen, den er jo temmelig vigtig.

Siden har jeg været “lagt ned af kvalme” som jeg slet ikke kan huske at jeg har været før. Det har jeg jo, det ved jeg – men det er godt nok utroligt at man kan glemme at have haft det så dårligt. Jeg har følt en voldsom trang til at gå, at røre mig, at gøre noget med min krop – og så drikker jeg vand, også i den grad.

nor

nye sandaler til alle mine gåture – det bedste jeg har gjort for mig selv længe.

Og at spise – glem det, siger jeg bare. Mad er voldsomt opreklameret. Det bliver man naturligvis ikke fed af, at gå så meget og ikke spise – det har da også kostet nogle kilo, kan jeg roligt sige.

dav

dråber mod kvalme og til udrensning af kemo.

Jeg har forsøgt mig med piller mod kvalme, kun at spise det jeg kunne få ned – agurk feks. – eller andet der nærmest kan glide ned af sig selv. Jeg vil så lige sige, at disse dråber er effektive til udrensning af kemo, blandet med citronsaft. Idet hele taget er citron godt.

dav

min datters første forsøg med citronfromage.

Min datter kom i tanker om, at min hofret er citronfromage – og hun sagde til mig: “det har jeg aldrig lavet før, så det kan jeg godt” – og vupti stod der 4 glas fyldt med citronfromage, kærlighed og kalorier. Utroligt hvad det betød – et glas hver dag til frokost, jeg kunne nærmest flyve.

sdr_HDRB

søndag med 32 gr. varme og mig i poolen.

Sidste år var jeg i poolen 2 gange – og lad mig lige sige, at det med at bade i vand der er under 37 gr. varmt ikke er noget for mig – meen sidste års hedebølge har åbenbart ændret noget på det, eller også er det min almindelige dårligdom – for nu har jeg været i poolen 2 gange allerede.. Vi havde den mest skønne søndag, familie hygge, hvidvin og hjemmelavede pizzaer (i pizzaovn), sådan en dag kan jeg leve længe på. Af en eller anden årsag havde jeg det fantastisk den dag – ingen kvalme.

Men det ændrede sig naturligvis, mandag tog jeg hul på en ny omgang kvalmehelvede.

ozedf

ægte ukrudt :-)

Jeg går og går og går rundt om byen, har udvidet min tur dels med hensyn til længde og dels med hensyn til omgange – jeg går nu både morgen og eftermiddag. Jeg er simpelthen nødt til at bevæge mig. Og som min massør sagde sidste gang hun var her: ” når du føler trang til at gøre noget mere med din krop – så lad det venligst være at udvide dine gåture, og IKKE at melde dig ind til fitness. Din krop er så fin nu, ingen skader ingen smerter – så vær så venlig”. Og det er så det jeg har gjort.

ptr

den smukkeste rose.

På mine ture rundt i byen kan jeg jo ikke lade være med at se på alle de smukke ting der er omkring mig – der er nok at glæde sig over.

Min elskede datter har været med en ny portion citronfromage, 5 stk. denne gang – det glider ned og jeg nyder det 100%.

oznor

den kunne jeg bare ikke lade være med at taget et billede af.

dav

skøn farve.

Disse blå blomster står alle steder på min rute, jeg troede faktisk ikke at billedet blev godt fordi det blæste – men det er da flot.

Jeg tager en dag af gangen, har jeg en god dag, så glædes jeg over det – og er den dårlig (det viser sig allerede om morgenen) så klare jeg også det. På et tidspunkt acceptere min krop den medicin, håber jeg, men indtil da – så går jeg rundt om byen flere gange om dagen. Det kan man egentligt godt blive afhængig af, har jeg fundet ud af, også at få ros af sin telefon der fortæller at man nu har gået over 10.000 skridt – forleden var jeg oppe på 14.000 skridt – lad mig lige sige, at det ikke er sket særligt tit, ligeså meget fordi jeg ikke har kunnet gå så langt, men det kan jeg nu.

Opfølgning på kolesterolmedicinen.

Vi har et helt fantastik vejr lige nu, dansk forår når det er bedst – det regner (desværre ikke altid om natten) og solen skinner, blomsterne springer ud, man får farve på kroppen.

Forleden skulle jeg et ærinde i bil, synes godt nok lige at det er varmt kaster lige et blik på panelet, hvor den udendørs temperatur står.

dav

26 gr. det er godt nok varmt i Danmark.

Nå, men ingen skal høre et eneste ord fra min mund, med hensyn til at beklage mig over varmen.

Jeg har nu taget kolesterolmedicinen i 15 dage – og har, indtil i går, været helt høj over at jeg “kun” havde de bivirkninger som mange andre også har. Nu har jeg jo muskelsmerter, kvalme og madlede i forvejen, dette er så ligesom dobbelt op, men jeg var fast besluttet på, at det skulle jeg nok klare.

Muskelsmerterne og kramperne har jeg klaret ved, at gå og gå og gå i byen, jeg har udvidet turen, som jeg plejer at gå hver dag, kvalmen er det lidt sværere med, jeg har piller mod kvalmen, og hvis jeg da ellers kan nå at tage dem, så virker de fint. Der er bare det ved det, at kvalmen kommer i anfald hvor som helst jeg lige er – og helt ærligt, så er jeg jo nødt til at udvikle en måde at klare et anfald på, i køen i supermarkedet eller hvor som helst – indtil nu er det lykkedes mig at undgå pinlige scener nogen steder.

I mit tilfælde, så virker Gajol i den blå pakning, den originale, som bremse for kvalmen – så jeg er storforbruger af Gajoler :-). Indimellen tænker jeg på, hvad kassedamen i supermarkedet mon tænker om mig, med alle de Gajoler jeg køber – hun skulle bare vide at de afholder mig fra at kaste op i nærheden af hende – haha

Og madleden – ja – så lader man jo ligesom være med at spise, kun lige nok til at overleve, tænker jeg. Nå, det går nok altsammen. Vi har jo alle vores at slås med.

nor

Fluffy hjælper i haven.

Alle mine gåture og min øvrige træning af kroppen, har nu afstedkommet at jeg har arbejdet i haven, meget, i år. Det er så ubeskriveligt dejligt at kunne klare det, jeg er meget tilfreds.

rbsh

flyvske bier.

I vores område er der en del bisværme – det er når dronningen søger et nyt sted at bo – vi har heldigvis en del bi-entusiaster – mange faktisk – i vores område, det er mange år siden jeg befandt mig ved en bisværm, ret skræmmende faktisk, men forleden jeg var ude og gå, var der en redningsmand igang med at fange en sværm – det måtte jeg lige have et billede af. Håber han undgik at blive stukket.

dav

kolesterol medicinen.

Nå, tilbage til kolesterolmedicinen.

I forgårds havde vi et voldsomt uvejr, det lynede og tordnede, el-installationerne knitrede, og jeg var ved at dø af skræk. Jeg har egentligt ikke tidligere været bange i tordenvejr, men for nogle år siden slog lynet ned i vejen udfor vores hus – og det kan jeg godt sige jer – det er en voldsom oplevelse.

I løbet af aftenen bemærkede jeg godt, at hjertet slog noget hurtigere, faktisk har jeg haft det sådan i en del dage, men jeg har forskellige hjælpemidler til at tage et anfald af hjerteflimmer i opløbet, som jeg har taget naturligvis, og det er jo gået fint nok.

Jeg vågner så klokken 2 om natten ved en lyd udenfor huset – der stjæles trailere med arme og ben i vores by i øjeblikket, så jeg tænkte lige på, om det måske var det der var igang. Men der var ikke mere – men nu kunne jeg imidlertid ikke falde i søvn igen.

Omkring kl 3 starter hjerteanfaldet (det er godt at vide hvornår det starter, for så ved jeg hvornår det er overstået – det vare 12 timer) – jeg begynder at tage den medicin jeg har ved sengen – det hjælper ikke – så kommer kramperne – op og stå på et koldt gulv, dybe vejrtrækninger, ønsker med alt hvad jeg har, at det her må stoppe – det gør det ikke.

Efter nogle timer får jeg en underlig fornemmmelse i højre øre, somom jeg har en meget stor klump i øret – og snart er det også i venstre. Jeg har det somom der er et aircondisionsanlæg i hovedet, det summer helt vildt.

Super, tænker jeg, nu har jeg også fået tinitus :-(

Jeg skal et ærinde på hospital når dagen gryr, så det er om at få det her helvede til at holde op. Jeg står op og tager noget andet hjertemedicin (jo jo, jeg har faktisk flere slags) og tænker på det med den nye medicin og hjertemedicinen som nok ikke gider at lege sammen – og at være på et hospital hvis det går helt galt, det må da være det optimale, så afsted med mig. Det går nu nogenlunde.

På hospitalet tænker jeg, at det da er utroligt så meget deres aircondition larmer, min hørelse er så skarp, at jeg næste kan høre hvis der løftes et øjenbryn på personen ved siden af mig, lydene gør ondt i hovedet. Det er vist ikke godt det her.

Jeg har egentligt nogle ærinder jeg skal have ordnet, men nu er tiden vist til at se en læge, tænker jeg. Jeg må have noget hjælp.

Så jeg kører retur til min hjemby og sætter mig i lægehuset, det må da være det mest sikre sted at befinde sig. Jeg er meget dårlig tilpas og det halve er byen er åbenbart det samme, for de befinder sig i venteværelset sammen med mig.

Efter 1½ time er det min tur.

Det viser sig nu, at kolesterolmedicinen øger virkningen af hjertemedicinen, så jeg har en mindre forgiftning – er det ikke fantastisk? Med en besked om at stoppe med kolesterolmedicinen og i øvrigt at gå hjem og slappe af, så kan jeg kører hjem igen.

Nu er jeg så lyttet på lungerne, fint for jeg er begyndt at hoste – og set i ørerne, der er ingen propper.

På indlægssedlen som jo følger med medicinen – står der noget om allergiske reaktioner, ørerne, hovedet, hosten – naturligvis er det noget som skal ramme mig.

Da jeg kommer hjem er jeg ved at gå i brædderne over den mindste lyd, bare at sætte noget på bordet eller åbne køleskabet. Og da Johnny kommer hjem og begynder at tale, er jeg ved at hoppe i havet. Smerterne i meget voldomme – hvad skal jeg gøre??

fbt

nu med ørepropper.

Jeg kommer heldigvis i tanker om nogle ørepropper jeg købte da vi skulle til koncert med et meget larmende orkester – så i ørerne med dem. Det er godt.

Her til morgen har jeg det bedre, men må desværre stadig have propperne i, men det er ok – hjertet er faldet til ro, jeg er ikke så svimmel mere. Iøvrigt kan jeg jo bare lige sidde her og arbejde i fred og ro, så det skal nok gå.

Men så til noget positivt – jojo, der er skam også positive ting i alt det her.

Da jeg kom hjem var tallene for de blodprøver jeg havde fået taget på hospitalet tikket ind på min “sundhed.dk” – og der viser det sig, at på de 15 dage hvor jeg har taget medicinen, der er mit kolesteroltal blevet halveret??!! – man tror jo det er løgn, halveret! Hold da op, siger jeg bare – men så er det jo ærgerligt at jeg ikke kan tåle den medicin.

Nå, der kommer en løsning på alt, også dette. Nu håber jeg bare at alt bliver normalt igen.

Ønsker jer en dejlig Pinse.

Kolesterol.

For lige at følge op på den historie om kolesterolen, så var jeg jo hos min læge forleden. Vi fik en lang snak om forskellige ting, det viser sig at årsagen til mine forhøjede tal er genetisk betinget – jeg kan intet gøre selv, faktisk gør jeg alt det rigtige med hensyn til kost og motion og øvrige levevis – og det eneste der var at gøre, var indtagelse af medicin.

Der blev undersøgt om medicinen (den nye) kunne gå sammen med alt det andet jeg indtager, og der kunne muligvis være et problem med hjertemedicinen. Lægen ville dog ikke ændre på den medicin – så først skulle vi lige tjekke om den ene medicin ødelægger noget for den anden.

Det skal så gøres med at tjekke blodprøver – det skal ske om 2 måneder – såvidt så godt.

Så talte vi også lidt om bivirkninger – jeg var jo ligsom godt klædt på med hensyn til div. spørgsmål (google og medpatienter) – og ja, endnu mere kvalme og muskelsmerter. Vi blev enige om, at jeg skulle kontakte ham med det samme, hvis jeg fik det meget dårligt – han er fuldt informeret om hvor dårligt jeg tåler medicin i det hele taget, føler mig i det hele taget, godt tage hånd om.

Jeg har hentet medicinen og taget den første pille i går, så må vi se hvad der sker.

Og så lige en lidt sjov ting – hvis man da kan kalde den det.

Jeg skal have scannet mine knogler, for der skal tjekkes op på, om medicinen for knogleskørheden overhovedet virker – det skal åbenbart gøres ca. hvert andet år.

Lægen sagde, at jeg skulle være forberedt på lang ventetid. Det eneste der gik super hurtigt her, var brevet fra hospitalet – jeg har fået en tid til den 12.12.19!!! allerede dagen efter. Det er da positivt at det er i år, tænker jeg. Jeg ved godt at jeg kan se om der skulle være en tid på et andet hospital, men jeg orker det ikke lige – det haster jo ikke.

Og så til noget positivt – vejret, haven, kattene – livet i det hele taget.

oznor

morgen billede.

Når jeg laver min morgenmad og kaffe, så kan jeg glædes over (undskyld skarpheden) at se på denne smuksak – vi nyder den farve og det syn.

oznor

udsigt stuevindue.

Bemærk nu lige, at Johnny er ved at rense fliser, det bliver så godt. Men det er nu mere det grønne græs, hostaerne, azalierne og rododendronerne bagerst i haven, der fryder mit øje – og så solen naturligvis.

sdr_HDRB

rododendronerne

Jeg fik lige en hilsen på facebook i dag, et billede fra for 7 år siden hvor rododendronerne blev sat (det er ikke det her) – det var godt nok nogle små puslinger, det er det ikke mere. Johnny har måtte flyttet de forreste frem, for de er godt nok vokset, men det ser ud somom de har klaret flytningen.

cof

Felix

Vi har fået den gladeste kat som man kan tænke sig, faktisk en helt anden kat. Han opfører sig helt anderledes, er glad, kælen, hopper og springer rundt i haven, gemmer sig i blomsterne, driller Fluffy og holder skarpt øje med alt hvad der sker omkring ham. Hans pels er blevet lidt blødere, håber egentligt at det vare længe inden den er så stor som før han blev klippet.

Nu skal jeg ud i solen, som lige idag styrter ned fra himlen og det skal udnyttes.

Lidt om sygdom.

Denne blog blev jo oprindeligt lavet, fordi jeg ville beskrive hvordan man kan leve godt – selvom man har en kritisk sygdom. Egentligt gider jeg ikke at skrive om sygdom – vil meget hellere skrive om alt det dejlige der findes ude i livet, og det gør jeg så. Men…

Sidst jeg fik taget blodprøver i forbindelse med konsultation hos min hæmatolog (blodlæge), blev jeg mødt af røde tal (jeg tjekker altid mine laboratoriesvar på “sundhed.dk”) – nogle af de røde tal, vidste jeg betød at min sygdom var i udbrud – det passede så meget godt med at jeg ikke havde det så godt, og der har jeg været før. Men nogle andre tal gjorde at jeg udbad mig en tlf.samtale med hæmatologen – min anmodning forsvandt tilsyneladende i “sundhedsplatformen” ligesom bestillingerne på blodprøver havde gjort tidligere – og jeg gjorde så ikke mere ved det, for jeg ved jo hvor travlt der er på afdelingen.

I forbindelse med mit årlige tjek (jojo, det er jeg skam begyndt på, har en meget fornuftig huslæge) i vores lokale lægehus, har jeg fået taget nye blodprøver – og svarene på dem har gjort at jeg nærmest føler at jeg “læner mig op ad en depression). Alle der kender mig ved, at jeg ikke sådan er til at slå ud og tungsind ligger ikke til mig – men her skal I se hvad der slår mig ud lige nu.

Min blodsygdom (kalder jeg det, synes blodcancer er så voldsomt) betyder bla. at min risiko for blodproppper er temmeligt høj, har jo allerede haft en – det var ikke særligt festligt vil jeg lige sige, så det skal jeg ikke prøve igen. Vi lever sundt, jeg går ca. 4 km hver dag eller cykler 7km hvis vejret tillader – på grund af div. allegier er mælkevarer og brød ikke særligt forekommende i min menu – Johnny både spiser og drikker de ting – jeg finder andre muligheder.

De nye blodprøver viser så, at mine kolesteroltal er nærmest eksploderet – og det har slået mig ud – fordi så store tal for kolesterol betyder en voldsom forøgelse af min risiko for en blodprop. Så nu har jeg risikoen fra 2 sygdomme – det er godt nok farligt at leve.

Der findes heldigvis en facebookgruppe for folk med min sygdom, og der kan man spørge om andre feks. har skrevet om kolesterol – og det er der. Mange af os får medicin for at nedsætte kolesterolen ligesom førende læger anbefaler at vi tager medicinen – netop for at undgå blodpropper. Det er jo så godt nok, men stort set alle der tager/har taget den medicin har voldsommer bivirkninger og flere er stoppet igen.

Når jeg så ved, at jeg reagere meget kraftigt på medicin og altid skal have mindre doser end andre, så kan jeg godt frygte at jeg slet ikke kan tåle medicinen og hvad så??

Vanen tro har jeg naturligvis undersøgt alt om kolesterol på internettet (hvad skulle jeg dog gøre uden google), og den måde  man opfordrer folk til at leve på – motion og kost – det er jo lige netop det jeg gør, men når tallene så er mig imod, hvad i himlens navn skal man så gøre?

Nå, inden jeg “kaster mig i havet” så afventer jeg lige nærmere, jeg skal til min huslæge i næste uge, håber han er fuld af gode ideer og noget medicin jeg kan tåle.

I morgen tager vil til Døllefjelde-Musse marked, hygger os med noget familie, måske får vi købet noget som vi ikke har brug for – eller ikke vidste vi havde brug for – men helt sikkert får vi en dejlig dag, og dem samler jeg på.

Katte på taget.

Så skete det, som jeg ikke havde troet muligt. Fluffy og Felix sammen, der danser på huset tag. Det er jo ingen hemmelighed, at Fluffy synes det er pragtfuldt at sidder på taget og nyde udsigten – og jage fugle væk. Men jeg var da af den helt klare overbevisning, at Felix ganske enkelt var blevet for tung i rumpen til den sport. Efter han er blevet fri for sin pels, er han blevet en helt anden kat – glad og med på den værste, og hende Fluffy holder sig ikke tilbage for at vise vejen. Det ender nok med at han taber nogle af de kilo, som han vejer for meget, med al den aktivitet.

Jeg fik ikke et billede af ham på taget, men der kom da lidt billeder af dette sindsoprivende drama – kattene havde en fest mens Johnny hente diverse stiger, jeg hentede godbidder – mens maden var i overhængende fare for at brænde på.

oznor

“I kan ikke fange mig….”

oznor

“se lige hvor dygtig jeg er…”

Mens Fluffy optrådte på det ene tag i den ene ende af huset – så optrådte Felix på det andet tag i den anden ende af huset – længst væk naturligvis.

oznor

Felix bliver hentet ned.

Nu er det temmeligt længe siden Felix rendte rundt på taget, så lige præcis hvordan han er kommet op, ved vi ikke, men katten kunne ikke helt huske hvordan man kom ned igen – så stiger måtte hentes (i forskellige størrelser forståes) og katten kom ned.

sdr_HDRB

Johnny forsøger at lokke Fluffy med godbidder.

Nu manglede så den lille frække, men det var så ikke lige hvad hun havde lyst til, næ nej, hun blev i den ende længst væk, og hver gang Johnny flyttede stigen – så flyttede hun sig også – hun havde en fest, kan jeg godt sige jer. Men til sidst lykkedes det at få fat i hende – og vores mad brændte ikke på, mens redningsaktionen stod på.

ptroz

Nu er vi trætte.

Ovenpå dette drama, så var det godt at putte sig i hvert sit skind og lige få sig en lille lur.

Nu håber jeg bare, at de venter med flere af den slags stunts til Johnny befinder sig på matriklen, for jeg kan ikke klatre rundt på stiger og redde katte.

Lidt om vores katte.

Den 6.5. blev Felix klippet, hele hans pels røg af.

oznor

Felix med pels.

oznor

Felix uden pels.

oznor

Nå ja, lidt buttet er han jo :-)

Men under al den pels, der gemte sig denne smuksak – han er fuldstændig forandret (kan blive helt ked af, hvor den store pels må have generet ham) – bortset fra at han ligner en hund, så opfører han sig også som en hund nu. Da først han var kommet sig over bedøvelsen, så blomstrede han op i en grad som vi aldrig har set før.

Der gik iøvrigt lige nogle dage inden Fluffy fandt ud af hvem han var – hun var ved at dø af skræk da hun så ham første gang, gemte sig under borde og stole, hvæsede når han nærmede sig – det var synd for dem begge, han fattede jo ingen ting – det gjorde hun så heller ikke, for hvor var “ham den store” blevet af, hvem var dette barberede væsen, der pludseligt var kommet ind i hjemmet – nå, nu er der gået en uge, og det går meget bedre, nu kan de da ligge sammen igen og de leger også sammen, så det skal nok gå.

Han springer rundt i haven, leger med legetøjet (som han har set Fluffy gøre) leger gemmeleg mellem blomsterne, leger “tagfat” med Fluffy – som jo kan løbe fra ham så let som ingen ting, men det gør hun ikke – faktisk sad han en morgen og kiggede op i et vores høje træer, jeg tænkte “det gør du bare ikke, klatrer op i det træ altså, alle dine kløer er lige blevet klippet”, nå, det var jo heller ikke sikkert det var det sagen drejede sig om, men det så grangiveligt ud som om han lige vurderede, om det var noget han skulle prøve. Nå, heldigvis blev han på jorden.

Da al pelsen sådan var puttet i en pose, så kunne man jo rigtigt se hans krop, dyrlægen var meget forbavset over så muskuløs han er bygget (katten altså), der sidder godt nok nogle ordentlige “bøffer” på ham, nok derfor han ligner en hund. Han er simpelthen så kær, vi nusser og kæler ham og fortæller hvor flot en fyr han er (må jo lige tage hensyn til kattens sarte følelser over sådan lige pludseligt at have mistet hele pelsen) og han spinner glad tilbage. Nu venter vi så bare på, at det skal blive noget varmere.

oznor

Fluffy på taget.

Mens alt dette har stået på, så har Fluffy fundet vej til vores tag.

I starten for Johnny rundt – iført en stige – for at hjælpe katten ned (hun havde jo siddet på taget og kaldt på os) han mente at hun ikke selv kunne finde ned, jeg mener jo derimod, at hvis hun kan komme op, så kan hun også komme ned (nå ja, vi ved jo alle at det er nemmere at komme op end ned, men sådan overordnet set mener jeg det) – men katten ville da ikke ned, hun løb bare videre ind på taget – så enden på det blev, at hun selv måtte finde ned, og det gjorde hun så.

Sidste “skud på stammen” er så, at hun tidligere er klatret ned ved hjælp af et træ der står tæt på udestuen – men forleden, mens jeg sad på kontoret, så jeg pludseligt en kat flyve gennem luften (meget spøjst iøvrigt) og lande på græsset :-O.

Det var Fluffy der lige landede der – hold nu op et hop hjertet lige gav der.

dav

Buket fra Johnny ♥

Mens alt dette har stået på, så er haven blevet så fin. Nye bede er lavet og Johnny har kørt flis ud, det meste ukrudt er fjernet – vi lader dog det bagerste af haven stå forholdsvist urørt, kattene leger mellem de høje planter og så skal vi jo også lige tænke på insekterne og bierne. Vi har etableret “insekthoteller” flere steder i haven (fældede træstammer skåret ud i passende stykker og lagt på jorden) – der er alligevel ingen der ser hvad der gemmer sig dybest inde – alt for dyrene :-)

ozedf

Naboens smukke røde træ.

Mens vi sådan tuller rundt i haven, så har vi nydt synet af naboens smukke røde træ. Det lyser flammende rødt om morgenen, når solen skinner på det – endnu en dejlig ting.

Magnolia, rhododendron, sol og varme.

Jeg har gjort noget som jeg ellers havde forsvoret aldrig skulle ske for mig – jeg er begyndt at bruge Instagram – ja ja, jeg ved godt alle I andre har brugt det siden “ruder konges tid”, men jeg har ikke rigtigt haft lyst til at bruge det program. Det fik jeg så pludseligt, og efter lidt tid så fik jeg sørme også lagt nogle billeder op – mangler stadig at skrive noget om mig selv, men altså, hvis I har lyst til at følge mig på instagram, så hedder jeg: @mariannemoeller.dk

En anden ting jeg fandt ud af var, at det er mega hurtigt sådan lige at smide et billede op og skrive lidt om det – eller lade være, nå, øvelse gør mester.

oznor

Latterfugl i Pangea Park, Bjæverskov

Tænk hvad det betyder at en kendt person åbner noget i ens nærhed. Feks. anede jeg ikke at der i vores nærhed ligger en minizoo – den hedder Pangea Park og ligger i Bjæverskov (Køge kommune). Eftersom Linse Kessler skulle åbne en krybdyrgrotte det nævnte sted, så fik man jo lige øjnene åbnet for det sted. Så afsted med Villads (mindste barnebarn) og mig. Det var en god dag, vi så mange spændende dyr, bla. denne latterfugl. Absolut et besøg værd, så ideen er hermed givet videre.

oznor

skøn himmel

Denne tid altså – alt springer ud og himlen har den mest vidunderlige farve, det kan man da kun blive glad af at se.

smacap_Bright

Faxe Ladeplads

smacap_Bright

Vemmetofte strand

Skærtorsdag spiste vi påskefrokost i Faxe Ladeplads, sammen med min bror og svigerinde – det er noget vi gør engang i mellem, altså finder et sted og spiser en lækker frokost samt går en tur efterfølgende. Efter frokosten kørte vi til et andet dejligt sted, nemlig Vemmetofte strand hvor vi drak kaffe og igen gik en tur på stranden, men kan jo næsten ikke få nok at solen, den dybblå himmel og vandet, så livsbekræftende.

oznor

der spises græs

Felix og Fluffy er lige blevet vaccineret, sidste år sov de i 24 timer (vi var helt bekymrede til sidst) efterfølgende, men i år nøjedes de med 5-6 timer, så var de friske igen. Og så skulle der spises græs – hold nu op hvor har vi meget glæde af de katte.

smacap_Bright

Magnoliatræ

Hvert år ser man jo frem til at magnoliatræet skal blomstre, ligeså i år. Desværre fik det lige noget nattefrost (ligesom sidste år iøvrigt) så knopperne blev brune, men lige pludseligt så sprang blomsterne ud og man blev fyldt med glæde over atter at opleve det – jeg skyndte mig at tage et billede, for dagen efter blev landet ramt af en storm så størstedelen af blomsterne lå på terrassen – men mindet har man jo lov at have og så dette billede naturligvis.

oznor

stedmoderblomster

ozedf

figentræ og hornvioler

Vores lokale planteskole manglede noget plads til alle de nye planter, så de solgte ud af stedmoderplanter og hornvioler – 10 stk 100 kr. – afsted med mig, nu skulle haven pyntes, så dejligt at se på. Figentræet er iøvrigt sprunget ud nu, spændende om der kommer figner i år, sidste år spiste jeg glad og gerne af  fignerne.

Noget andet som jeg også forventer mig meget af er dette:

oznor

store appelsiner

ozedf

clementiner

Sidste år ønskede Johnny sig et appelsintræ – altså et med store appelsiner, jeg ønskede mig et clementintræ (vi havde set dem da vi besøgte Sofiero Slot i Sverige), så jeg købte begge træer. Johnnys satte ikke nogle appelsiner af men clementinerne kom godt – jeg har spist clementinerne, man skal dog lige finde ud af hvornår de skal høstes – lidt sigesom citronerne iøvrigt. Dem fik vi jo ingen af sidste år, for jeg havde beskåret træet forrige år – men i år har det da sat 2 (ha-ha) blomster af, så måske der kommer gang i det igen.

ozedf

1. rhododendron der springer ud.

Se nu lige denne smuksak – det skulle ellers være den hvide der sprang ud først, men det blev altså denne.

I lørdags var vi i Middelfart til generalforsamling i MPN-foreningen (min sygdom) – det er altid så hyggeligt at mødes med de andre, næste gang vi skal så langt kommer vi dog nok til at tage en overnatning, køreturen var virkeligt forfærdeligt for min ryg og bækken – det er ellers gået godt i lang tid og jeg har fået lavet en masse i haven uden jeg er kommet til skade – nå ja, der er jo lige det med det ribben – men ellers er det jo gået godt. Men lange bilture skal jeg så ikke lige på foreløbigt.

Sidst på generalforsamlingen holdt et ægtepar et foredrag om knoglemarvstransplantation – manden havde fået foretaget en sådan, hustruen fortalte hvordan det var at være ægtefælle til en med vores sygdomme og hvordan det havde været i dette forløb. Et meget lærerigt og godt foredrag, men også tankevækkende.

Man skal godt nok have stærke nerver her, nu er det den anden vi kender som er “startet” med sygdommen “essentiel trombocytose” forkortet ET (se andet sted på min blog hvilke sygdomme der er og hvad de gør ved kroppen) som jeg har og akut er endt med en transplantation (for at redde livet) – puha, det er godt nok med at leve livet mens man har det. Det er os med en af disse sygdomme der udover canceren også har en yderligere mutation (kaldet JAK2) som jeg har, der kan springe led over og gå direkte til et behov for en transplantation. Ellers mener man at ET kan udvikle sig til PV og derfra til MF (se hvad forkortelserne betyder på forsiden af bloggen) – men den JAK2 er altså ikke så god at have også.

Nu må tiden med nattefrost gerne snart være overstået (der kommer vist meget lave temperature sidst i denne uge (uge 18), for vi skal have lagt trægulv i udestuen og derfor skal alle planterne jo ud – citrustræerne skal alligevel ud, men jo ikke før nattefrosten er væk. Det bliver spændende, jeg glæder mig.

 

Havearbejde, Tivolitur – skønne forår.

I de sidste 3 uger har jeg virkeligt kunne mærke mit ribben, jeg vidste jo godt at de første 14 dage ikke ville blive sjove, det har de så heller ikke været, men hvor har jeg dog lidt – ikke kunne sove på vestre side, at nyse og hoste skulle der virkeligt tages “tilløb” til, ja bare det at trække vejret var en udfordring – men nu går det mod bedre tider, vi håber så også at varmen og foråret “kommer igen”, for det er hvinende koldt lige pt. Men der er alligevel sket dejlige ting.

smacap_Bright

nyt blomster bed.

Et gammelt blomster bed skulle gøres større, for vi havde 4 meget store hortensiaer i et andet bed, som trængte til at få noget bedre plads. Så Johnny måtte igang – mit ribben var ihvertfald ikke til gravearbejde.

oznor

først skulle stenkanten laves.

ptroz

og så skulle hortensiaerne flyttes.

I sidste uge lykkedes det så at få flyttet hortensiaerne og plantet andre ting som har stået i potter og ventet på at bedet blev klart – åh hvor er jeg glad for at det nu er klaret, så mangler vi blot det bed som hortensiaerne stod i, for det ser noget elendigt ud nu, men kommer tid kommer råd.

oznor

Felix følger med i arbejdet.

oznor

Fluffy ser noget vred ud her, det er hun ikke, hun er den gladeste kat man kan tænke sig.

oznor

Tivoli tur

smacap_Bright

Tivoli i påskens tegn.

Vanen tro var vi i Tivoli, da vi var til tandlæge i København – meget smukke farver og blomster – man er helt opløftet efter en tur rundt i haven.

oznor

Rødvig

I sidste uge var jeg til loppemarked i Rødvig og gik efterfølgende en tur rundt i byen. Vejret var vidunderligt og jeg synes I skulle se en af de opsætninger en lokal mand laver. Han sætte sten ovenpå hinanden uden lim, de må holde det de kan, så laver han nogle nye hvis de “gamle” falder fra hinanden, de står hele vejen langs stranden og også andre steder.

oznor

Rødvig havn.

oznor

“Sol” i vejkanten.

På min gåtur rundt i byen ser jeg nu, at mælkebøtterne skyder op alle vegne – er super glad for at de er i vejkanten og ikke i vores græsplæne, men farverne er smukke – jeg har noget med gult i øjeblikket, kan næsten ikke få nok – nå, det passer jo så meget godt med påskefarverne :-)

dav

hvor er vi heldige.

På facebook er der jo en del forskellige konkurrencer, i forbindelse med en fest i vores by – Stevns Festen – så havde vores lokale brugs udloddet 2×2 billetter med spisning. Johnny tænkte at det kunne han da lige prøve at deltage i.

Og vupti så havde han vundet 2 billetter til festen. Det var vi så i går. Super arrangement – musik med Kim Larsen Jam og en DJ til at spille når de andre holdt pause – sikken en fest vi havde i nat.

I aftenens løb kunne man købe nøgler og forsøge at vinde kontanter – jeg stak Johnny 100 kr og bad ham om at købe 5 nøgler. Når alle nøgler var solgt så kunne man prøve om man kunne åbne en lås med en af de nøgler man havde købt. Der var 4 præmier – 2×1000,- kr. og 2×1500,- kr.

Da tiden var til at afprøve nøglerne stod man pænt i kø, for spændende var det jo. Jeg kan godt sige jer, at det var en spøjs følelse at nøglen (min) drejede rundt og åbnede hængelåsen – og endnu mere at vende låsen og se hvilken præmie vi havde vundet.

Når nu heldet i den grad har tilsmilet os, hvorfor i himlens navn har vi så ikke købt en lottokupon? Nå, det er måske også at spænde buen for meget, men glade det er vi naturligvis for en gratis fest og for at vinde den ene af hovedpræmierne – totalt dejlig aften.

Gode oplevelser og et bøjet ribben.

Vi starter med de gode oplevelser.

cof

33 år gammel køkkenvask.

cof

nye køkkenvask.

Dette år startede med en varmtvandbeholder der gik itu – det medførte renovering af vores bryggers (det er blevet så flot) og strakte sig ind i køkkenet, hvor vores gamle køkkenvask endelig blev udskiftet – synes nu også at 33 år er ganske flot klaret – køkkenet og denne bordplade er iøvrigt også 33 år og selvfølgelig har lågerne nogle ridser, men jeg er stadig super glad for det køkken, så der skal ikke udskiftes noget.

cof

nyt spejl på badeværelset.

Nu er jeg jo kommet på instagram og følger især havesider og boligindretninger – og lige meget hvor jeg vendte og drejede mig, så poppede der spejle op, så først på kræmmermarked med os (Lov Kræmmermarked ved Næstved) hvor vi købte dette til stuen:

oznor

nyt spejl i stuen.

Men en tur på facebooks market place åbenbarede det smukkeste spejl til kun kr. 200,-. Det skyndte jeg mig at hente og det pryder nu vores badeværelse – en daglig glæde at se på.

ozedf

Påskeliljer.

Denne tid med alle de påskeliljer og tulipaner, er da bare noget af det bedste – bliver totalt glad i låget over de farver. Selvom vi er ved at “gå bort” i blomsterløg, så kan man jo slet ikke lade være med at købe og så bagefter ud i haven med dem, så kan man glædes over dem næste år.

ptroz

koncert med Folkeklubben

Jeg gav Johnny billetter til koncert med “Folkeklubben” i julegave, det var så i lørdags (16.3.19) det skulle foregå. Det var en “stå op koncert” ikke det bedste for mig, men Johnny fandt et stykke væg som jeg kunne stå op ad, fin udsigt til scenen, god musik, alt var godt – endnu en dejlig oplevelse.

cof

skov under vand

Nu har det regnet så meget at selv skoven ikke kan optage mere, jeg pisker ud og gå tur når det er tørvejr. Det vejr vi har fået os er da helt utroligt – heldigvis har vi ikke kælder og vores område ligger så højt at der ikke er fare for oversvømmelser, men alligevel.

dav

det her er smart.

Forleden handlede jeg i Matas og hjembragte i den anledning dette smarte net, der er lavet af genanvendte plastikflasker. Nu er flere og flere butikker jo begyndt at tage penge for plastikposer – ikke fordi det betyder det store for os, vi har altid div. tasker og net i bilen når vi er på indkøb, og har længe fravalgt at købe plastikposer – men når man feks. handler i H&M, så skal man også betale for en pose (og det er helt OK) og nogle gange er lige netop et besøg i H&M meget impulsagtigt :-) og der er dette net jo bare så smart at have i tasken, det fylder ikke noget.

Johnny har et stort rhododendron bed i haven – blomster har det jo med at vokse og dette bed trængte til en kærlig hånd. Faktisk skulle det have været gjort sidste år, men arbejde og tørke gjorde det umuligt – nu skulle det så være. Og hold nu op for et arbejde, rhododendronerne var ikke helt enige i at skulle “ompottes”, men op af jorden kom de og ned i de nygravede huller.

Når nu vi var igang – og solen iøvrigt styrtede ned fra himlen, totalt fantastisk vejr igår ovenpå al den regn, jamen så skulle jeg da også ud og klippe alt muligt ned (har købt en ny saks med 3-dobbelt klippekraft, den skulle da stå sin prøve, tænkte jeg) så ud i haven med mig. Har glædet mig fuldstændigt vildt til at komme i haven og ordne og klare. Der gik dog ikke langt tid, før jeg  – bukket over nogle elefantgræs – fik en voldsom smerte i venstre side – først tænkte jeg – hjertet – men nej, det var det ikke. Derimod genkendte jeg smerten fra et trykket ribben (skulle for år tilbage hente noget bag en sofa, og vupti så kunne jeg ikke grine i 6 uger) – altså jeg kender ganske enkelt ingen mennesker der kan trykke et ribben på den måde, som mig. Faktisk ved jeg endnu ikke hvad der ligesom sad i klemme i mit tøj, havde fjernet min telefon fra en lomme, den generede nemlig – nå ,men jeg havde jo ligesom en plan med det havearbejde, så jeg moslede afsted, klippede og beskar og slæbte grene og andet affald ud i traileren – for det er nemlig sådan med trykkede ribben, at smerten forstærkes den første tid, sådan ca over 1-2 uger, for så at aftage – så derfor skulle jeg have klaret så meget som muligt igår, så kan jeg pive idag – det gør jeg så. Men hold da op hvor er vi tilfredse med at have fået lavet det havearbejde.

Jeg har i et stykke tid ikke haft det så godt, er begyndt at få både synsforstyrelser og hovedpine – føler det somom sygdommen “rører på sig”. Jeg har bedt min hæmatolog om en samtale (for en uge siden) – men er stadig ikke blevet kontaktet. Til gengæld har jeg nu 2 gange modtaget en indkaldelse til undersøgelser/scanninger som jeg ikke skal til – ved opringning til det pågældende hospital for at afmelde (ingen minus til mig, for at udeblive), fik jeg den besked at der desværre var en fejl i sundhedsplatformen, således at systemet helt selv lavede en masse indkaldelser til undersøgelser som folk slet ikke skulle til – hold da op, hvor har jeg ondt af de mennesker der sidder rundt omkring på hospitalerne, ressourcespild i den grad. Nå, men derfor tænker jeg at min hæmatolog slet ikke har fået besked om at jeg ønsker at tale med ham, lidt ligesom at bestillingen på mine blodprøver var forsvundet ud af systemet.

I dag skal vi til foredrag på Roskilde Hospital, det glæder vi os til – det ville være så nemt hvis jeg lige kunne smutte ind på ambulatoriet hvor jeg jo ved min hæmatolog sidder, men han er fuldt booket, for han er der kun om onsdagen – nå, jeg overlever nok.

Sidst fortalte jeg om “Mr.Grey” (en kat) som åbenbart har besluttet at flytte ind hos os. Da jeg fortalte en veninde om ham, fik hun nogle sjove associationer med navnet (noget med håndjern, masker og noget) det lo vi meget af, men for at fortsætte den fortælling, så opfører den kat sig somom han altid har boet her, nu kan jeg komme så tæt på ham at han allernådigst lader sig nusse og kæles for – det er jo også mig med maden. Han er silkeblød – vi ved dog stadig ikke om han måske bor et andet sted, men sulten det er han ihvertfald og maden er jo så her på matriklen.

Deltagelse i nyt projekt.

“deltagelse i et videnskabeligt forsøg om
Aldersrelateret makuladegeneration (AMD).”

Jeg har tidligere omtalt et projekt jeg har tilmeldt mig, hvor jeg bla. skulle have undersøgt mine øjne for, om jeg var ved/havde udviklet AMD. Årsagen til undersøgelsen er, at man positivt ved, at os med MPN sygdomme (en forkortelse af Myeloproliferative cancersygdomme) som min er en af, er i forhøjet risiko for at udvikle AMD.

Jeg slap fri i først omgang, havde også været til undersøgelse hos min egen øjenlæge, som også havde sagt at der ingen problemer var med mine øjne – så vidt så godt.

I forgårs blev jeg ringet op fra hæmatologisk afd. i Roskilde, de ville høre om jeg ville deltage i et videregående projekt, for at fastslå netop denne risiko.

“Forsøgets titel: Aldersrelateret Makuladegeneration og Myeloproliferative Cancer-Immunologiske
ligheder.”

Formål med forsøget: Vi henvender os til dig fordi du har en myeloproliferativ cancersygdom som enten er Polycytæml Vera, Essentiel Trombocytose eller Myelofibrose og vi ønsker at sammenligne dig med patienter der har en
øjensygdom som hedder Aldersrelateret Makuladegeneration {AMD).
AMD er en aldersrelateret sygdom i øjets nethinde som kan påvirke det skarpe syn.

Det lyder da spændende, synes jeg, så jeg tilmeldte mig på stående fod. Synes det er fantastisk med alle de projekter der bliver sat igang.

“Nytte ved forsøget :
Vi håber at undersøgelsen vi! føre til en bedre forståelse af immunsystemets betydning for udvikling af
AMD og potentielt at vi ved hjælp af en immunologisk profil, vil kunne identificere patienter som er i høj risiko for at udvikle AMD. Således håber vi på, at fremtidige patienter kan modtage en bedre forebyggelse og behandling” 

Da man også skal bruge raske personer til sammenligning, så blev min mand Johnny, spurgt om han ville deltage sammen med mig – og han sagde naturligvis også ja.

Jeg ved ikke om tilsvarende projekter er igang andre steder i landet, men jeg føler mig meget priviligeret over at tilhøre Roskilde hospital, for der sker da virkeligt noget forskningsmæssigt.

Vi skal til undersøgelse den 29.3. – hvis der ikke er nogen problemer, så hører vi ikke mere til det før hele projektet er afsluttet – i modsat fald, ville vi få besked om de problemer der var og vi ville blive henvist videre i systemet. Selvfølgelig skal man lige afgøre med sig selv, om man kan klare at få besked om yderligere sygdom – men jeg tænker egentlig at “jo før jo bedre”, så kan man måske begrænse en evt. udvikling – øjnene er jo temmeligt vigtige, ihvertfald svære at undvære når man nu har været vant til at kunne se.

Og nu til noget helt andet.

Jeg skrev tidligere, om en anden kat som rigtigt gerne vil være hos os. Nu har det aldrig været meningen at vi skulle have kat nr. 3 – ja, faktisk havde jeg lovet mig selv, efter vores den sidste ( ud af 6) for 7 år siden måtte rejse videre, at jeg aldrig mere skulle have kat og da slet ikke en jeg knyttede mig så meget til. Men alligevel dukkede Felix op på Dyreværnets facebookside for 5 år siden, og så måtte vi ind og hente ham.

Men så måtte det også være slut – og så alligevel dukkede der endnu en lille mis op på den facebookside (det er farligt det facebook) og så var vi så heldige at blive godkendt til adoption af Fluffy, for 1½ år siden. Jeg vil så sige, at de to katte har vi så meget glæde af – de har det med hinanden og vi har det med dem. Så vidt så godt.

Men så er der lige ham her:

oznor

ukendt Mr.Grey.

Er man dyreven så kan man ikke klare at se dyr lide – vi kan ikke ihvertfald. Og denne kat var helt desperat efter mad, han er gået jamrende og kaldende rundt om huset, har sneget sig ind om natten for at spise – og her forleden også om dagen, selvom jeg var hjemme. Først lukkede vi huset af om natten (til stor frustration for vores to) efter vi satte mad ud til ham. Så forsøgte jeg at jage ham væk (med blødende hjerte), så satte jeg et billede på facebook for at fremlyse ham – nogen må da kende den kat – men nej, så nemt skal det ikke være.

Det mest utrolige er, at vores egne katte helt accepterer ham, ingen mislyde overhovedet.

Han er meget sky men helt åbenlys vant til andre katte og en kattelem.

Så vi er nok på vej med kat nr. 3 – kunne være rart at få fingre i ham, så vi kunne se om han er kastreret og få givet ham “dryp” i nakken mod lopper og andet utøj, men “kommer tid kommer råd”, nu må vi få ham så tam så han er tryg ved os – vi kan jo ikke engang få ham sendt til Dyreværnet, hvis det ender med det – vi kan ikke komme nær ham pt.

 

 

Pervers bogholder.

Jeg kunne ikke lade være med at skrive overskriften :-) nu skal I se historien bag.

I går ledte jeg efter en mail, som jeg mente at skulle have modtaget, men ikke kunne finde – så jeg tjekkede lige mit spamfilter – det kom der op til flere mails ud af, som jeg slet ikke havde savnet, men især en påkaldte sig min opmærksomhed.

Den startede med at meddele mig, at min mail var blevet hacket – jeg kunne glemme alt om at finde ud af hvem der havde sendt mig den, og hvordan, for vedkommende var så smart at det ville være en umulighed for mig.

Længere nede i teksten stod der, at vedkommende hacker havde besluttet – før mit system ville blive lukket – lige at starte kameraet på mit system og tage billeder af mig, for vedkommende havde jo set i min historik, at jeg besøgte optil flere frække og perverse side på internettet, og vedkommende følte sig hermed kaldet til at tage billeder af mig, mens jeg tilgik disse sider???

For at undgå at disse billeder af mig, set besøge de perverse sider, skulle blive delt på internettet, skulle jeg lige indbetale xxantal bitcoin på en nærmere bestemt bankkonto – imodsat fald ville mit system blive lukket ned indenfor 2 dage – vedkommende ville aldrig mere kontakte mig (når beløbet var indgået på kontoen), og det måtte jeg tro “på hackerære”.

Mailen var fra den 19.2. og igår var det den 4.3.  – og mit system er naturligvis ikke blevet lukket.

Og så er det jeg tænker…. denne computer er mit arbejdsredskab – jeg laver regnskaber, arbejder som bogholder – hvor perverst er det lige?? Hvor perverse er de sider med regnskabprogrammer som jeg arbejder i??? Hvem er det lige her, der har en pervers tankegang? ikke mig ihvertfald :-)

Nå, det var dagens grin.

ozedf

fødselsdagsblomst.

Hold nu op for et vejr vi har lige nu og havde i nat, troede flere gange at taget ville blæse af – det er ikke mange halve timer vi har sovet i nat, også fordi vi har en nattegæst lige pt.

Nu har vi jo selv 2 katte og en kattelem – ganske vist uden lem, det er faktisk bare et hul, men det har da fungeret upåklageligt indtil nu. Men en fremmed kat har forelsket sig i den menu der diskes op med her  på matriklen – det betyder så at den lister ind om natten og spiser – utroligt nok så er der ingen ballade med vores egne katte, de ligger bare og kigger – men det har nu vist sig, at den fremmede er en værre snakkemaskine, den snakker og snakker og de andre får ikke et “ord” indført – men det har så betydet i nat, at ingen af os har sovet. Det har jo været det værste vejr i mand minde, så jeg har ikke nænnet at lukke den fremmede ude, men det gør jeg nok i nat – for sove det skal vi altså. Begge vores har ligget i soveværelset i dag, der var godt nok lige noget søvn der skulle indhentes.

ozedf

magnoliegrene.

For en uge siden tog jeg nogle grene ind, fra vores magnolietræ, de har stået i vindueskarmen og hygget sig – og nu er de sprunget ud :-)

Så er vi igang med foråret.

ozedf

det “dufter” da af forår.

Endnu et forår er på vej – denne årstid er min den bedste, at se alt der spirer og gror, tulipaner og andre løg, der kommer op ad jorden, det er bare så dejligt.

Forleden havde jeg fødselsdag, så huset er fyldt med dejlige blomster. Vi havde den nærmeste familie til frokost – det er jo en af fordelene ved at være pensionist, så kan man – på sådan en helt almindelig tirsdag – have gæster til frokost, alt behøver ikke at være i weekenden, vi er ved at lære det :-)

ozedf

skønne tulipaner fra en genbo.

En genbo kom med en buket – jeg blev ellers ikke “rundt”, men sådan nogle flotte gule blomster er da bare så livsbekræftende, så de står her på kontoret blandt de grønne planter som jeg også er begyndt at fylde huset med.

Det kribler jo noget i fingrene for at komme ud og arbejde i haven – lige pt. forsøger Johnny at flytte nogle rhododendrons – det er hårdt arbejde skal jeg hilse og sige. De skulle faktisk have været flyttet allerede sidste år, men pludseligt havde vi jo nærmest 30 grader i 3 måneder og det var ikke til at tæve en spade i jorden, så alle vores gode ideer med hensyn til haven, det måtte pænt vente til “vådere” tider – det kunne så godt være nu, tænker vi.

Igår aftes prøvede vi noget nyt – vores lokale cafeteria i Hallen er begyndt at afholde fællesspisninger den første aften i måneden – det var så igår, til wienerschnitzel. Jamen altså, vi var ca. 100 personer og mad manglede der ihvertfald ikke, sikken et arrangement – det er ikke sidste gang vi skal deltage i det – faktisk har vi allerede meldt os til næste gang, det bliver til gammeldags oksesteg.

Da vi skulle afsted var Fluffy ikke hjemme, Felix lå og sov og den lille havde åbenbart travlt med noget i haven. Jeg kan bedst lide at hun er hjemme når vi går nogen steder, men altså “damen” var ude og føjte.

Da vi kom hjem, blev vi mødt af en meget forurettet kat, hun sad med bølgende bryst, strittende kindhår og flammende øjne og stirrede på os – faktisk behøver man ikke at kunne “kattesprog” – det var helt tydeligt at hun spurgte hvad fa…. vi havde gang i, her kom hun hjem til et tomt hus, og hvor havde vi været??? (man kunne næsten hører hende sige det) – nå, så måtte vi jo kæle lidt med fruentimmeret, så blev hun god igen.

Jeg er begyndt at cykle hver dag, åhh hvor er det godt at komme på den cykel igen, har ellers gået ture hver dag her i vinter – men nu er cyklen kommet frem.

rbsh

hortensia (kunstig).

Snart er det tid til hortensiaerne igen, er tosset med den plante, har den i krukkerne i hanven og det vare jo noget inden de kommer igang udenfor, selvom der er knopper nu, men så får man lyst til at købe endnu én når de kommer frem på Torvet – og inden man ser sig om har man temmeligt mange. I år skal nogle af dem ud i de bede som jeg har skulle ændre sidste år, det glæder jeg mig til at få gjort.

 

 

Dejlige forår – kun februar.

rhdr

smuk morgen.

Denne tid er så dejlig – og underlig, vejret altså. Vi er kun i februar, men med høje temperaturer om dagen, helt forårsagtigt, og så med frost på græsset om morgenen – alle forårsblomsterne står i fuldt flor og løgplanterne er godt på vej.

oznor

Fluffy højt til vejrs.

Fluffy er så fuld af “krudt” og nogen gange sprinter hun rundt i haven i fuld fart. En morgen gik det godt nok stærkt, så stærkt at hun endte højt oppe i naboens højeste træ, til stor frustration for Felix (og os), som ikke kunne komme op i træet, men stod nedenfor og skældte ud. Gode råd var dyre, for hvordan fik vi hende nu ned (man skal jo lige lære at klatre i træer – og især hvordan man kommer ned igen), så vi valgte at gå ind og så krydse fingre for at hun selv klarede problemet. Det gjorde hun så, og efter en stor skideballe fra Felix, så måtte de begge have en godbid og så var alle glade igen. Hun har ikke siden følt trang til at klatre i det træ – men hun er godt nok glad for højder.

I starten af denne måned havde vi bryllupsdag, da der i samme uge var et arrangement der hed “Smag på Køge”, hvor man kunne spise en 3 retters menu for kr. 215,- så valgte vi det. Super lækkert, ikke sidste gang vi har gjort det. Om formiddagen på bryllupsdagen, udbrød Johnny pludseligt: “Jeg bliver lige nødt til at køre i Bygma, har glemt at købe skruer”, ok sagde jeg, det var der sådan set ikke noget mærkeligt i – altså at han  skulle i Bygma.

oznor

skrue i buket.

Han kom hjem med den smukkeste buket – med en skrue i :-). Han fortalte, at han til blomsterhandleren havde sagt, at for at jeg ikke skulle tænke, at han nok skulle hente en buket til mig, så havde han sagt det om at hente skruer – fluks blev der lige fundet en skrue og så var det jo ikke helt forkert, det med at hente skruer.

ptroz

kan ikke nå det store sorte fugle.

Nogle morgener har der været en værre larm i haven, de store sorte fugle diskuterer åbenbart om, hvor de skal slå sig ned – forhåbentligt ikke i vores baghave, de larmer alt for meget for os. Fluffy følte et stort behov for at “snakke” med, men kunne i sagens natur ikke nå helt op til hvor fuglene sad. Hun afprøvede flere træer i vores egen have, men de var ikke høje nok – hun endte med at sidde på toppen af et birketræ, som har fået toppen skåret af (en meget høj stub kan man kalde det).

Nu til noget meget positivt. I oktober sidste år – efter meget hårtab – besluttede jeg at gøre noget som jeg ellers aldrig gør, jeg ville prøve at tage “noget mod hårtab”. Det er nogle små vingummiagtige tingester, smager godt, man skal spise 3 om dagen – det har jeg så gjort med stor velbehag – det kunne jo godt være at det simpelthen hjalp, men ellers så smagte de godt, tænkte jeg

2018-10-19 (2).

Da jeg fik diagnosen på blodsygdommen og efterfølgende skulle igang med medicinen, tabte jeg hår, meget hår, jeg besluttede at lade det vokse langt, for så kunne jeg sætte det op og så var der nok ingen der lagde mærke til tyndheden, tænkte jeg. Efter jeg er begyndt at spise vingummierne har jeg været til frisør 2 gange, for at få klippet det tynde af – håret var her til sidst meget langt, men de sidste ca. 10 cm var lidt tyndt, jeg kunne ihvertfald tydeligt se hvad der skulle klippes af, det samme kunne frisøren heldigvis, så af røg 10 cm hår. Jeg har stadig langt hår :-) nu er det bare ved at være lige tykt – jeg er bare så glad og spiser med velbehag min vingummi hver morgen.

oznor

grønt er godt.

Jeg har bevæget mig ind i et (for mig) nyt univers. Instagram. Nyt, tænker du nok – hvad nyt er der i det, men jeg har ikke begået mig der før, har ikke rigtigt kunne se fidusen i blot at sætte billeder på, men så skete der det, at jeg skulle se noget en anden havde lagt på Instagram. Så jeg måtte igang – og pludseligt følger jeg en masse spændende mennesker, blandt andet en blogger som “gør sig” i planter – åhh lige noget for mig – så nu er huset ved at blive fyldt med luftrensende grønne planter – især her på kontoret.

Ideer er der nok af, se bare:

ozedf

spejle er “inde” for tiden.

Jeg har jo så nu fundet ud af, at spejle er inde i varmen for tiden, men jeg havde ikke lige et spejl der kunne bruges, så i byen med mig. Heldig som jeg er, så havde “Kop og Kande” i Køge lige opkøbt et parti spejle fra et konkursbo, så jeg kunne få et med hjem for kr. 29.95 – så kunne jeg lege lidt med det – en trane og nogle forårsløg, så var billedet i hus – sjovt.

I går følte vi behov for at besøge et kræmmermarked, to faktisk blev det til. Det kan vi godt lide – egentligt var det en bænk til at stå foran huset, jeg var på udkig efter – dem var der ingen af, så Johnny (som jo er tømrer) tilbød at lave en lille bænk til mig. I stedet fik vi denne smuksak med hjem:

oznor

nyt spejl.

Sådan kan det nogen gange gå, man er på udkig efter noget andet – og pludseligt ser man noget som man ikke kan leve uden – i går var det så lige dette smukke spejl som vi fik med hjem for kr. 200,-. Min kære mand gik straks (trods svær forkølelse) igang med at flytte de andre billeder på væggen så spejlet kunne være der – og nu nyder vi begge synet.

Vi har været på div. kræmmermarkeder i årevis, men synes dog at nogle kræmmere er begyndt at mene, at deres vare er det “rene guld” – priserne er himmelhøje, så i mange tilfælde nøjes vi blot med at kigge. Men heldigvis ikke på dette spejl.

Farvel til en meget dyr måned.

oznor

Lidt vinter har vi da haft.

Så er vi i februar, allerede en måned er der gået, af dette nye år. Nå, vi begræder dog ikke ligefrem at gå ud af januar, for det har godt nok været en dyr måned.

De nye telefoner var jo noget vi ligesom selv valgte – inden pengene begyndte at fosse ud af kassen – og den nye vandvarmer er vi meget glade for, det skulle jo ligesom til, men så begyndte det at skride lidt.

Vi havde bestilt en ny vask til køkkenet (endelig er det projekt lykkes for mig), men da den så kom (efter 3 ugers leveringstid) så var den forkert :-( øv altså. Men hvis vi skal se det positive i det, så lærte vi da at returnere en meget stor pakke til Nordjylland. Havde måske nok foretrukket at kunne kører et sted hen og bytte den, men nej, vi skulle lære hvor nemt det er at bruge henholdsvis GLS eller PostNord (af alle) til dette foremål – det er godt nok nemt, så har vi lært det. Og en ny vask er bestilt, leveringstid er ukendt indtil nu.

Men men, det er ikke slut endnu (og det var januar så heller ikke), for vores tørretumbler besluttede, at 7 år hos os måtte slutte og den ville på pension (eller hvor tørretumblere nu skal hen, når de ikke varmer mere), så en ny er bestilt og bliver leveret i næste uge.

Det har så ikke været udgifter altsammen. Forleden aften listede en lille kat ind (mens jeg sad og læste) og begyndte at lege i køkkenet – Fluffy leger meget med diverse fjer hun finder i haven, så jeg reagerede ikke lige på legen.

Da jeg kom ud i køkkenet blev jeg mødt af sorte fjer over det hele og Fluffy der havde fanget en solsort. Så igang med støvsugeren måtte jeg, mens Fluffy så til.

mde

mde

mde

mde

Det har hun ventet længe på, altså at fange en af de frække – hun ligger på lur ved hushjørneren eller kryber på maven frem imod en fugl, men de ved jo hun er der, og flyver bare.

Vores knive trængte til at slibes. På Køge Torv holder der en skærsliber hver 1. lørdag i måneden, det var jo så igår, så til Køge med os. Vi skulle lige slå en time ihjel inden vi kunne få knivene med os, så rundt i byen gik det. Bland andet endte vi i gågaden (den del hvor der ikke er så mange butikker) og der lå der lige en butik med så mange ting at vi blev helt rundtossede.

Tjek lige denne butik ud www.kasouga.dk – helt vildt med varer. Johnny hjemførte en flaske vin og derudover faldt vi – naturligvis – for disse små skåle, sikke et udvalg.

dav

meget smukke skåle.

nfd

den røde farve er jern.

nfd

nfd

Skålene er fra Bali, vi fik en lang forklaring om hvordan de laves – en smadder hyggelig forretning.

mde

et godt grin.

I sidste uge var jeg til “tøsefrokost” hos en dejlig kvinde, vi kom blandt andet til at tale om bøger. Jeg er mest til krimier, men kan da godt lide en kærlighedsroman engang imellem. Men jeg havde aldrig læst noget af hende her. Så jeg lånte bogen (noget jeg ellers aldrig gør, bryder mig nemlig heller ikke om at låne mine egne ud – undtagen til datter og svigersøn) – og takker dybt for at blive bekendt med Hella Joofs univers. Hold da op hvor har jeg grinet så tårerne trillede – tror jeg skal læse noget mere af hende.

I denne uge har jeg haft pådraget mig en forkølelse, som forhåbentlig er ved at forlade mig igen, tiden er ikke til den slags. Arbejdet kalder, men jeg er godt med.

Vi har i det hele taget hygget os gevaldigt i januar – bortset fra det med pengeforbruget. Johnny holder fri – nå ja ikke helt, der har jo været et bryggers der er blevet renoveret – hver dag har vi spist frokost sammen, stort set en daglig god øl til også samt små snapse er det også blevet til – arbejdet er blevet gjort stille og roligt, ingen stress.

Nu er Tivoli åbnet med deres vinter, det skal vi da også lige ind og se på et tidspunkt.

Jeg lytter til min krop, laver min daglige øvelser for ryg og bækken, går min daglige tur (hold da op hvor har jeg været våd nogen gange, min skindfrakke har vejet flere kilo mere end når den er tør, men skidt med det – dejligt at kunne gå igen).

Atter et nyt år.

Så er vi igang med året 2019, så spændende hvad det bringer os.

Indtil videre – og vi er altså kun til den 22. januar – har året bragt os 2 nye telefoner (med et helt fantastisk kamera), ny vandvarmer, ny vask i bryggerset, ny køkkenvask (er ikke modtaget endnu) og nyt blandingsbatteri i køkkenet – og sidste men ikke mindst= en meget uvelkommen ændring af elselskab fra seas-nve og til (helt uden vores samtykke) OK.

Det der kamera i vores nye mobiler, det skal man jo lige prøve af, så jeg undskylder på forhånd for at spamme jer med billeder.

oznor

første forårsbebuder

oznor

anden forårsbebuder

Jeg skal lige øve mig på de forskellige funktioner – har dog lidt svært ved at holde mobilen stille, når den skal tage nærbillede – tænker det må være en eftervirkning af noget… så jeg gør det bare så godt jeg kan, men sjovt er det.

Jeg går jo tur i haven med kattene hver morgen, mest Fluffy men overvåget af Felix, han kan også godt springe rundt, men det er mest hende.

bsh

smuk morgen

Så fik vi lidt sne og denne smukke morgen måtte jeg lige prøve at indfange.

oznor

vinter

oznor

snehatte

oznor

Fluffy

Igår (21.1.) sneede det kraftigt, hold da op hvor kattene hyggede sig – jeg ved snart ikke hvem der har det sjovest på vores morgenture, kattene eller jeg.

Vores vandvarmer begyndte pludseligt at blive utæt, og det skulle der gøres noget ved. Heldigvis er min bror vvs-mand og brugte en dag på at udskifte den. Når nu vi var igang, så blev der sat flere fliser op (den nye vandvarmer er mindre end den gamle, og der blev malet lidt hist og her samt  nye bordplader og vask kom der også til – og vupti, så har vi et nyt bryggers – super start på det nye år.

Ind i vores mailbakker tikkede en mail og et godt tilbud på en ny mobil – det var simpelthen et af den slags tilbud man ikke kunne sige nej til – og så havde vi lige 2 nye mobiler – jamen altså.

I mange mange år har jeg ønsket en ny køkkenvask, og da vi nu var igang med at bruge penge, så fik jeg endelig overtalt Johnny (det er jo ham der skal arbejde med tingene) til at bestille en ny – og så kom der også et nyt blandingsbatteri til – det er ikke sat op endnu, vasken kommer senere – hold nu op hvor det kører for os.

Igår fik Johnny et meget uventet brev med en opkrævning på el fra et selskab vi ikke er kunder hos – jeg skal da lige love for at blodtrykket var oppe og vende for os begge i løbet af eftermiddagen – talrige telefonsamtaler, den ene mere vanvittig end den anden, og det er nu endt med at jeg har sendt en mail til selskabet – nu skal jeg have tingene på skrift, os skal de ikke løbe om hjørner med.

Lige nu – tager nærmest en dag af gangen – går det helt fantastisk med bækken og ryg. Jeg kan træne og gå min daglige tur rundt i byen (ca. 4 km), det er så godt.

Denne tid er jo præget af div. regnskabsafslutninger, moms og skat – så jeg har nok at gøre, det hjælper gevaldigt at jeg ikke er plaget af smerter – det er bare om at klø på – og det gør jeg så.

Snart 2019.

De sidste måneder er gået med div. lægebesøg, i et forsøg på at finde ud af mine problemer med venstre side af kroppen, startende med hævelser i venstre ben, som har betyder at venstre side af kroppen har lidt under den ubalance som der er i mit bækken.

Ak ja, nød og elendighed er der nok af – men se så lige:

oznor

selvom alt er gråt og trist…

oznor

ovenover alting skinner moder sol.

Så havde man da lige “guld i haven”. Nå, det er jo så lige ca 1 måned siden, men jeg synes I skulle se billederne alligevel.

Der er blevet taget røntgen af mit bækken, uden at det har givet en forklaring, jeg er blevet scannet i underlivet, uden at der er fundet noget som ikke skal være der, jeg er blevet ultralydsscannet i bughulen, uden at der er blevet fundet noget galt der – altsammen positivt – men hvad er der så galt, tænker man.

Af fysioterapeuten har jeg fået nogle øvelser, som skulle være så godt for mig – men jeg tror faktisk at lige netop de øvelser har gjort at jeg har forstrukket mit ben i lysken. Jeg er meget hypermobil – det ved fysioterapeuten godt, men mente åbenbart at jeg bare skulle fortsætte. Sidst jeg var hos ham (for 1 måned siden) gav han mig dog besked på at stoppe, give min krop fred, slappe af på sofaen (ja, ikke hele tiden jo), jeg var så smerteplaget, at det var helt åbenlyst at noget var tyretosset.

Nu er der så gået en måned, jeg skal aflægge ham et besøg i dag og har taget den beslutning, at jeg ikke skal lave flere øvelser, nu vil jeg have min krop tilbage, kunne gå min daglige tur eller tage cyklen, noget jeg ikke har kunnet i flere måneder nu.

De sidste 14 dage er det gået fremad, vi har været i Tivoli, men først skulle vi lige se juleudstillingen i Royal Copenhagen

burst

en flot stage – og flot borddækning.

cof

kæmpe papirblomster.

og på Bakken – det sidste sted var fordi vi skulle købe nogle lammeskind til vores spisebordsstole. Det er det første år, at Bakken holder juleåbent.

sdr

Bakken 2018

cof

Johnny med oppakning, vi fik købt lidt mere end lammeskind.

oznor

Bakken

Vanen tro, så måtte vi jo lige have en frokost et sted, det blev så her:

sdr

indenfor naturligvis, vejret var ikke til udendørsbrug.

Denne juleaften fik vi besøg af julemanden:

cof

Axel fik besøg af julemanden.

Nu skal nytårsaften lige overståes (jeg har virkeligt store problemer med at sidde i mange timer) og så tager vi hul på et nyt år – jeg vil ønske mig et smertefrit år, synes jeg har bokset med en del modgang i 2018, nu må det snart vende.

Jeg ønsker Jer alle et dejligt Nytår.

 

Det pusler om natten.

Nu er det blevet koldt om natten, og vanen tro så kommer de små mus jo ind i varmen – nogen bliver så godt nok hjulpet lidt, måske mod deres vilje.

Mens Felix ser til i ophøjet ro, så er Fluffy på farten. Forleden nat vågnede jeg ved en underlig “skrabe” lyd fra badeværelset. Da jeg havde fået mig kæmpet ud af søvnens greb, så måtte jeg jo ud på det badeværelse og se hvad der skete derude.

sdr

musefælde – nu uden mus.

Udover Fluffy, så lå der en musefælde på gulvet – med en mus i!!! Det magtede jeg ikke lige at gøre noget ved, så jeg slukkede lyset og gik i seng igen. Men lyden fortsatte – jeg forstod ikke noget, så op med mig igen – troede egentligt først, at det var Fluffy der legede med den døde mus – men den var ikke død – musen – fælden var klappet ned skævt på hovedet og den stakkels mus kæmpede jo for at komme fri. Nå så var jeg jo nødt til at gøre noget ved det. Fat i en plastikpose, op med mus og fælde – og så var gode råd jo dyre, for jeg kan ikke slå et dyr ihjel – Johnny sov, og det skulle han have lov til – ved nærmere eftersyn, så var musen ikke så skadet og jeg fandt ud af hvordan jeg fik fælden klappet op – og så blev den lille fyr sat ud i haven igen. Jeg vil lige sige, at vi ikke har nogen musefælder, men hvem manglede så en? Johnny var efterfølgende rundt til naboerne og ville aflevere den igen – men ingen ville kendes ved den.

Nå, men morgenen havde mere at byde på – for snart kom Fluffy ind med endnu en mus – dennegang uden fælde – først troede jeg det var den samme, men det var det ikke – denne levede også, uden at der var krøllet så meget som et knurhår på den – så den måtte også retur til haven.

Nu var Johnny stået op.

Da jeg redte seng i soveværelset, fik jeg lige set Fluffy runde hushjørnet med endnu en mus i munden – jamen altså – så jeg stod parat i stuen til modtagelse, for den skulle nødig slippes løs inde i huset, jeg fik fat i den – åh nej altså, sådan en fin lille en, store sorte øjne og små fødder – det var så heller ikke en af de tidligere – men nu trådte Johnny ind på scenen, fik musen og så var den død. Jeg dur ikke til sådan noget. Selv edderkopper bliver sat ud i naturen. Sikken en søndagmorgen, resten af dagen forløb uden flere mus.

cof

Fluffy venter på jeg bliver klar til vores leg i haven.

sdr

Fluffy hjælper med de sidste blade der skal ned fra træet.

I sidste uge følte jeg et stort behov for at feje blade sammen på terrassen – Fluffy følte så åbenbart et stort behov for at klatre i træet, så hun kartede rundt mens jeg fejede blade, på den måde hjælper vi hinanden. Begge katte er meget tilfredse med at vi er i haven, ikke bare til leg, de følger begge med i det der sker derude.

Mine problemer med venstre hofte er stadig ikke løst, i sidste uge var jeg til endnu en undersøgelse, der ikke viste noget, og det er jo positivt (jeg har sådan en fornemmelse af, af der ledes efter noget som ikke skal være der, så når lægen siger: “der er ikke noget i vejen her”, så er det jo godt). Nu skal jeg så til røntgen af hoften og til scanning af bughulen.

Jeg har så store smerter at jeg kunne “hoppe i havet” – smerterne i hoften gør at det venstre ben heller ikke har det så godt, det hæver (derfor troede lægen jeg havde fået en blodprop der) og når det er værst, så kan jeg dårligt trække det ben efter mig og da slet ikke løfte det.

Så, jeg har det ikke så godt i øjeblikket.

 

Heldet tilsmiler mig i denne tid.

For en uge siden, var vi til et meget spændende foredrag omhandlende en ny medicin til min sygdom. Det kaldes ganske vist en vaccine, men det er ikke noget på linie med feks. en influenzavaccine (så man ikke blive syg) men derimod en form for medicin udviklet af vores immunforsvar, således at ens eget immunforsvar kan “dræbe” cancercellerne. Foredragsholderen har vi hørt før – sidste år på vores årsmøde i Svendborg – han er helt utrolig til at forklare disse ting, så man kan forstå det, selvom det er “langhåret” som han siger.

Desværre for dem med min sygdom (der er 3 slags), så er det ikke lige præcis min sygdom man vil kunne vaccinere mod, men derimod en anden “afart”. Det er nemlig sådan, at nogen af os – udover blodcanceren – også har en yderligere mutation i cellerne, og man har så haft størst held med lige netop den mutation som jeg ikke har – men der forskes så også i medicin til “min” sygdom (os med en anden mutation) – men det er da godt nyt for de andre, der måske kan nås med ny medicin.

Nå, men udover meget dejlig viden på området, så kom jeg også hjem med en forbrænding – de har godt nok varm kaffe i det Frivilligcenter i Roskilde.

cof

Efter at have stukket hul på vablen 2 gange, så faldt huden af og så blev det lidt svært. Jeg kan jo ikke gå rundt med åbent ind til råt kød, så jeg har haft gang i div. plastre og forbindinger, men nu er det vist på vej til at hele – god nok utroligt hvad sådan en skvat varm kaffe kan gøre.

Siden Fluffy er blevet udekat, har vi (kattene og jeg) haft en morgenrutine med leg i haven – mens det var 30 graders varme så var det jo så hyggeligt, men nu skal jeg jo både have støvler og frakke på, inden legen kan begynde – og især Fluffy er meget utålmodig hvis det ikke går hurtigt nok. Jeg har købt nyt legetøj som vi bruger – “sjovt nok” så er det kun mig der dur – Johnny har ikke en chance der, kattene sidder bare og ser på ham, for deres skyld kan han da bare lege mens de venter på mig, ha-ha.

45457329_1276940862448755_6048771127797350400_n

Fluffy springer rundt som en gazelle mens Felix sidder og kigger lidt på legen – han er jo også noget ældre og “lidt” mere tung i det, så det med at springe rundt, det gør han ikke – han lægger sig derimod på legetøjet, men så er han da med ihvertfald.

Eftersom jeg – heldigvis – ikke havde en blodprop i venstre ben, så er vi (lægen og jeg) nu igang med videre udredning for, hvorfor det ben hæver så meget. I den forgangne uge har jeg både været til læge, fysioterapeut og massagebehandling – det går lidt bedre med hævelsen, men jeg gør jo så også en del øvelser som jeg har fået af fysioterapeuten og i denne uge skal jeg til kirurg og have fjernet en åreknude (jeg har tidligere haft en blodansamling i en åreknude, så han og jeg er helt enige om at åreknuder skal jeg ikke have) sjovt nok også på venstre ben – hvad er der med det ben? I næste uge skal jeg til videre undersøgelse hos en anden læge, min egen læge bruger udelukkelsesmetoden i forsøget på at finde årsagen.

Der skal godt nok ske meget her i november – på torsdag skal vi til koncert med “Magtens korridorer” – min fødselsdagsgave til min mand. Jeg har fundet ørepropper frem til mig :-)

Normalt vinder jeg så at sige aldrig i noget som helst – ikke fordi jeg spiller særligt meget, en lottokupon engang imellem – men så skete der godt nok noget i sidste uge. Jeg havde op til sidste weekend købt en “ugepakke”, den indeholdt optil flere spil, og se så her – lørdag vandt jeg kr. 100,- i Lotto, fredag vandt jeg kr. 62,- i Eurojackpot – og fuld af fornøjelse købte jeg så straks en ny “ugepakke” – og der vandt jeg kr. 50,- i lørdags – hvad skal det dog ikke ende med? den store gevinst måske?

Efter vi er gået over til “vintertid” så kan kattene – især Fluffy – ikke finde ud af klokken, for det første så er vi godt nok tidligt oppe, dernæst så skal der serveres aftensmad noget tidligere og så er der det med mørket – vi kan tydeligt mærke forkel. Har egentligt aldrig tænkt på det med Felix, men Fluffy er lidt forvirret.

Omvendt er mørket jo også hyggetid.

oznor

hyggetid.

Undersøgelse af øjne.

Så kom dagen endelig, hvor jeg skulle til Roskilde Hospital og have min øjne undersøgt i forbindelse med et projekt jeg er med i.

Jeg har faktisk gennemgået den undersøgelse før – man får taget et fundusfoto, hedder det, optikerne er også begyndt at bruge undersøgelsen, men de må så til gengæld ikke udtales sig om evt. sygdomme – på fotoet kan man se om der er evt. grå/grøn stær eller måske noget diabetes, og så også – som denne undersøgelse skulle afdække, om der var kalkpletter – aldersbetingede forkalkninger også kaldet AMD.

Det er så underligt med de sygdomme som min er en af – dels afkalker vi vores knogler hurtigere end andre og dels forkalker vores blodårer (eller vi har en øget risiko) hurtigere end andre – derfor denne undersøgelse af øjnene.

Nu er jeg jo kommet en del på Roskilde Hospital, og sådan en ting som p-pladser er et mareridt. Når vi har skulle til foredrag, så har vi parkeret ude på vejen, altså helt udenfor matriklen – og så kommer jeg til denne undersøgelse og har aldrig set så mange tomme parkeringspladser, selv lige foran øjenafdelingen var der ledige pladser – jamen hvor heldig var jeg lige.

Ingen ventetid – og ind til undersøgelsen med mig. Det var en sygeplejerske der skulle foretage undersøgelsen, vi snakkede lidt om det jeg bla. gerne ville have at vide – altså ud over om jeg havde kalkpletter på øjnene. Jeg har nemlig lidt problem med at koordinere øjnene syntes jeg – ingen problemer når jeg se lige ud, men noget dobbeltsyn når jeg skal se til siderne, også begyndende hovedpine. Jeg vil gerne vide, om det evt. er følgevirkninger af den blodprop jeg har haft.

Hun ville noterer det til den læge som skulle se på mine billeder – hvis det nu var noget vedkommende kunne se på billederne ville jeg få besked.

Se, nu skulle jeg jo have taget nogle billeder med min mobil – men jeg blev så fornøjet over de meget flotte fotos der blev taget, at jeg helt glemte at tage et billede. Men alt er normalt – ingen forkalkninger. Så dejlig en besked.

På grund af nogle dråber jeg havde fået i øjnene, så pupillerne udvidede sig, så skulle jeg lige vente lidt med at kører bil – så jeg gik en lille tur på hospitalet, skulle bla. til hæmatologisk ambulatorium med nogle papirer – kender jo snart det hospital ud og ind, så jeg kunne skyde genvej gennem bygningerne, fint nok.

Det dobbeltsyn generer mig en del, så jeg havde besluttet mig til, at jeg ville forsøge at få en tid hos en øjenlæge. Sidst jeg havde behov for det, tog de ikke nye patienter ind og der var iøvrigt mange måneders ventetid på en aftale. Men jeg ringede til klinikken, fik kontakt i andet forsøg (ventetid på tlf.) og fik en tid i næste måned ?? – jamen hvor heldig er jeg lige :-)

Har så efterfølgende tænkt, at måske jeg selv kan gøre noget – måske er det noget med øjenmusklerne – måske kan jeg selv træne mine øjne – på google med mig.

2018-10-19

Side op og side ned med resultater – er det ikke utroligt hvad man kan finde på det internet? Så nu træner jeg øjne – det kan da aldrig skade, tænker jeg.

I denne tid fælder jeg hår – helt utroligt meget. Hvis ikke lige det var fordi jeg har læst et sted, at det er helt normalt lige nu (hvorfor ved jeg ikke) så ville jeg blive meget bekymret. Men på den anden side så har jeg været der før – med hårtab.

btf

bar plet.

Jeg har oppe midt på hovedet en plet som klør helt vildt, forsøger at lade være med at klø, for det er somom håret har en tendens til at forlade mig lige netop der. Men, vanen tro, så besluttede jeg at prøve noget helt nyt, i hvertfald for mig, for jeg er ikke til indtagelse af div. produkter for hvad som helst (får medicin nok) – så nu prøver jeg dette produkt:

2018-10-19 (2)

Har spist dem i en måned så forventer ikke at kunne mærke forskel endnu, men nu får vi se om det kan få håret til at blive på hovedet. Godt jeg kun vasker hår 2 gange om ugen, tør ikke tænke på hvad der ville ske, hvis det blev vasket hver dag – det er iøvrigt ikke nødvendigt for mig, har altid kun vasket det 2 gange om ugen.