Kom Maj du søde milde…..

cof

Hotel Skansen, Båstad – tilskuerpladserne ved tennis banerne.

I slutningen af april gæstede vi Båstad sammen med gode venner og Johnnys søster og svoger. Vi boede på Hotel Skansen – et meget dejligt sted med stor tennis-arena. Der bliver holdt store tennis arrangementer der.

sdr

Badehus

I forbindelse med hotellet er der et badehus, hvor man dels kunne hoppe i havet og dels ligge i en opvarmet spa udenfor. Det var meningen at vi skulle prøve det, men Johnny og jeg gik lange ture – jeg var så begejstret for, at mit knæ ikke gjorde ondt så jeg kunne bevæge mig rundt uden smerter – så det gjorde vi. Og vejret var i den grad med os.

cof

Søster, svoger og Johnny.

På en af vores meget lange gåture “faldt” vi lige over en gammel grænse Danmark/Sverige. Jeg har glemt årstallet.

sdr

Gammel grænse – Johnny står i Danmark

burst

Gammel grænse – jeg står i Sverige.

sdr

Store dobbelte påskeliljer

Sidste forår besøgte vi Tivoli, der stod de flotteste og meget store tulipaner og påskeliljer – det måtte jeg fluks hjem og bestille nogle løg af, så vi kunne glæde os over det til dette forår. Disse er mega flotte,, har aldrig set noget lignende.

sdr

tulipaner

og disse tulipaner med hoveder så store som bonderoser – så flotte.

burst

denne årstid er simpelthen god for sjælen – især når vejret er som nu.

cof

sommerlæsning

Med al den sol og varme som er strømmet os i møde, så er sæsonen for solbadning og dermed læsning, begyndt for mit vedkommende. Nu har jeg altid læst meget, men i den senere tid har arbejde og almindelig dårligdom taget over, så jeg har ikke kunnet koncentrere mig om at læse, men nu jeg har i den grad nydt at kunne lægge mig i solen og læse. Denne forfatter har jeg førhen læst – og set alle filmatiseringerne af hans bøger – men disse to bøger er med nogle nye personer, og jeg må da nok sige, at genren/spændingen har taget et meget stort skridt opad – hold da op hvor er de spændende – kan varmt anbefales at læse.

cof

Felix og Fluffy.

Er der to som elsker hinanden, så er det dem her. Efter Fluffy er begyndt at være en udemis, så passer Felix på hende. Hun bliver jo mere og mere nysgerrig og får mere mod på at udforske omgivelserne, ikke bare vores have (det så vi helst) men også naboernes (kan lige gå an) og genboernes (synes vi ikke godt om, der skal hun over vejen). Når hun så er smuttet fra ham, kommer han ind og henter mig så vi sammen kan få hende tilbage på rette vej. Jeg ved godt, man har en tendens til at tillægge dyrene nogle egenskaber, som de menes ikke at have – men som “kattemenneske” så kan jeg kun sige, at vores katte og jeg, vi forstår hinanden. Jeg går jo også sammen med dem hele dagen, hvorimod Johnny jo kun nyder dem efter hans arbejdstid. Det er feks. mig der skal give dem mad – der bliver ikke spist når Johnny servere aftenens gourmet måltid (vådfoder med meget sovs) – han skal endelig ikke bilde sig noget ind.

Felix får i det hele taget så meget motion (det var også meningen) som aldrig er hændt ham før – han pisker rundt efter Fluffy – der bliver kælet og nusset, alt lige som vi havde håbet på, de har virkeligt stor glæde af hinanden – og vi har af dem, det er simpelthen en gave at have fået Fluffy ind i familien.

cof

Elsket datter

Hvad der også er en gave, er hende her – vores datter har taget motorcykelkørekort, i det spinkle håb at kunne, dels komme hurtigere frem i trafikken (som er hæslig i vores område, fra Stevns og mod Køge) og dels at få en parkeringsplads på Køge Sygehus, hvor hun arbejder som anæstesisygeplejerske. Der er motorcykelparkering lige uden for døren, og ikke så mange motorcykler. Bliver spændende at høre hvordan det er gået (det er jo så nyt) de første dage. Og igen – vejret har jo været super til sådan et køretøj.

Med hensyn til min sygdom, så har den sidste periode her ikke været så god, jeg får stadig meget kvalme af medicinen og mange bivirkninger af selv sygdommen, der er jo ikke noget at gøre ved tingene, medicinen kan der ikke ændres på og heller ikke det andet – så der er bare ikke andet at gøre, end at forsøge at tænke positivt, finde ting der gør mig glad og ellers bare acceptere at sådan er det, og det gør jeg også – kan bare mærke at det dræner mig for kræfter, overskud er der ikke så meget af – men det der er skal bruges til noget godt – derfor er der også gået lang tid siden jeg skrev her.

Fluffy i det fri.

sdr

en der elsker at klatre i træer

Nu er det som om sommeren er kommet – der har lige været nogle dage med over 20 gr. varme, og jeg var simpelthen nødt til at slippe Fluffy ud – helt ud – det var nok 40 gr. i udestuen og det går jo slet ikke – så op med dørene, krydse fingrene og satse på af Felix og jeg nok skulle klare det her.

Selv havde jeg i de dage temmeligt travlt med arbejde, men ikke desto mindre “piskede” jeg ud og ind af huset, for at holde øje med Fluffy – godt hjulpet at Felix iøvrigt.

Fluffy var naturligvis helt vild med alt det nye der skete, alt skulle undersøges – ud og ind af dørene – sikken en frihed.

Sidst på eftermiddagen gik Felix helt død – han lå i soveværelset, på ryggen med alle 4 poter ud til siden, nærmest som om han sagde, at nu kunne hun rende af hel…. til, for han kunne ikke mere. Selv så jeg frem til at Johnny kom hjem, så han kunne overtage babysitningen.

Uden for vores udestue står et træ….

sdr

der afprøves grænser

Dette træ har Felix også været rigtigt meget i – og lige pludseligt opdagede Fluffy det – problemet er bare, at det er nemt at komme op, men ikke så nemt at komme ned.

sdr

1. gang gik det nemt

Første gang hun var oppe i træet kunne hun også komme ned – men efterfølgende har Johnny nu 2 gange måtte lirke hende ned, så nu må der vist noget afskærmning til. Vi har allerede sat hønsenet omkring et stort birketræ som hun også har vist meget interesse – vi må gøre det samme med det her.

De første dage har hun skulle undersøge nabohaverne – det er ok, når bare hun holder sig fra vejen, det er ellers et stille villakvarter her, men nogen kører alligevel som “død og helvede” på vores iøvrigt blinde vej, så Johnny har været rundt til naboerne og bede om lidt hensyntagen, katten er jo ikke trafiksikker endnu, det er noget andet med Felix, han er ved at dø af skræk for bilerne (nærmest også hvis de holder stille) – men nu er den første store interesse overstået – lige nu sidder hun stille og roligt på terrassen og kigger på solsorte, dem har vi mange af.

Jeg har et kaldesignal – 2 klik lyde – som Felix er meget bekendt med, og det har jeg trænet med Fluffy, det fungere – når jeg går ud i haven og klikker – så kommer 2 katte springene – det er dejligt. Felix følger hende i tykt og tyndt – han er en rigtig storebror :-)

I torsdag var jeg til fysioterapeut – det var så positivt at jeg var helt høj af fornøjelse efterfølgende. Jeg mødtes med dejlig veninde efterfølgende, vi sad og fik lidt frokost i et bragende solskinsvejr på Køge Torv – hold da op hvor er vi priviligerede.

Jeg er blevet udstyret med nogle knæ-øvelser jeg skal lave mange gange om dagen, derudover skal jeg gå i 45 min. hver dag og enten ro i 10 min. eller cykle i 30 min. De første dage (udover at få styr på katten) så øvede jeg – og øvede – og arbejdede og gik tur og roede – hold da op altså.

Jeg skal starte på et genoptræningshold nu – jeg har ingen smerter i knæet mere.

Smerterne er fra en funktionsskade, sagde fysioterapeuten (min venstre fod “vælter” og trækker knæet skævt) så nu skal musklerne trænes op til at holde knæet – spændende.

Han instruerede mig også i, hvordan jeg skal ro – det skal gøres på en særlig måde på grund af, at min ryg er så angrebet af knogleskørhed (en bivirkning af blodsygdommen) – men jeg er jo bare så heldig at have “alt til faget hørende” med hensyn til forskellige remedier til træning – balancebræt, et stort udvalg af elastikker, romaskine og håndvægte. Med hensyn til at cykle, så gider jeg nærmest ikke at cykle på en kondicykel – nej ud i naturen med mig, det vil jeg hellere.

sdr

15 gr. varme :-)

Endelig er det forår, fuglene kvidrer og varmen er kommet til os – alt ser lysere ud.

Da Felix og Fluffy snart skal på hotel – 5 stjernet faktisk – så skal vaccinationerne jo være i orden. Her til morgen var vi alle på besøg hos dyrlægen – og ja, Felix er jo noget for buttet (jeg holder på at han har en bygningsfejl, han er simpelthen for kort i kroppen, hvis han var lidt længere ville vægten passe :-)), men Fluffy er ok – det var første gang hun var til dyrlægen med os. De fik hver en sprøjte og fra kl. 9.30 og til nu kl. 16.18 ser de sådan ud.

cof

Felix

cof

Fluffy

Felix er så udmattet, at han kun magtede at løfte en pote på kradsetræet – mod normalt to. Håber dyrlægen har givet den rigtige sprøjte og at kattene vågner op friske og raske, på et tidspunkt.

cof

i haven

Fluffy er ikke særligt interesseret i at komme ud, og så alligevel er hun jo lidt nysgerrig. Vi har haft hende i sele, hun er lidt utryg ved duerne og de meget store sorte fugle – solsortene går det bedre med, men mest tryg er hun altså indenfor. Når hun er ude så er Felix meget obs på hende, somom han passer på – hun har nu opdaget bierne og brombasserne, det betyder så at mors blomster bliver noget nedtrykte at se på, for hun lægger sig ovenpå dem mens hun ser på bierne – noget som Felix ikke er helt enig i – nærmest somom han gør opmærksom på, at det må hun ikke – sjovt med de dyr.

cof

Fluffys hale

Dyrlægen kunne godt have tænkt sig at se Fluffy med rejst hale – det skete ikke så tit på klinikken, sagde han, at de så kattene med halen “på stang” som han kaldte det – jeg har dog et billede fra da det var vinter – den er da flot.

cof

stolene nu med voks.

Vores nye stole har fået voks, så passer de bedre til spisebordet – jeg bliver simpelthen så glad når jeg ser de stole, man sidder rigtigt godt i dem.

sdr

fødselar med en kæmpe sløjfe.

Siden sidst skulle vi jo til div. arrangementer – bla. en fødselsdag med en meget kær ven – jeg kunne simpelthen ikke lade være med at tage et billede – dels af hende men også af gaven – som hun iøvrigt pakkede op, og pakkede op – mange kasser kom til syne – helt pandoras æske – for til sidst at åbenbare et “guldæg” som minutur. Flot.

cof

dårligt knæ

Hver dag går jeg en tur – og for ca. 14 dage siden gik jeg – helt som jeg plejer – iført alt det rigtige fodtøj, passede på hvor jeg trådte og alt muligt, og pludseligt skete der noget i venstre knæ, nå tænkte jeg, ingen grund til panik, vi får se hvad der sker.

Der skete så det, at smerterne blev værre og værre – først forsøgte jeg mig med kinesiotape, men det var ikke nok, så afsted til storbyen med mig, for at købe noget stærkere. Sidst på måneden skal vi til Sverige med venner og familie, så jeg skulle lige tænke lidt hurtigt her. Smerter og hævelse blev nu så slemt, at jeg – modsat hvad jeg plejer – besluttede at gå til lægen hurtigt, for hjælp måtte jeg have.

Han mente at der var tale om en meniskskade og slidgigt i begge knæ iøvrigt – nå, men til røntgen med mig, det klarede vi dagen efter, og i fredags kom så svaret.

Da jeg ringede til lægen, for at få oversættelsen af røntgenbillederne, sagde han, at der slet ikke var noget slidgigt??? “det er meget usædvanligt, at der ikke er slidgigt i 68 år gamle knæ” sagde han. Det er jeg da glad for, så skal jeg ikke trækkes med det, tænker jeg. Til gengæld kunne han ikke sige hvad der så er galt med venstre knæ.

Men til fysioterapeuat med mig mente han ville være en god ide, har bestilt tid til på torsdag, så kan han måske hjælpe mig.

Når jeg nu ikke kan gå, så kan jeg heldigvis cykle, hvilket jeg så gør med stor tilfredshed – og nyder det dejlige vejr.

burst

på tur fra Fyn

I lørdags var vi i Middelfart, tju hej hvor det gik hjemad efter dejligt samvær med medlemmer af MPNforeningen (min blodsygdom) – lige indtil kort før Nyborg.

Der skete så noget med bilen – gode råd var dyre, skulle vi stoppe der eller skulle vi forsøge at komme over broen til Sjælland – det blev det sidste. Det var mega tåget, helt uhyggeligt faktisk, så vi humpede op i nødsporet med katastrofeblinket på (bilen kunne ikke køre ret hurtigt) og endte heldigvis på den anden side, hvor vi tilkaldte Falck.

Så holdt vi der – en time faktisk – Johnny startede bilen ind i mellem, for at se om fejlen (noget med nogle lamper der lyste) var gået i sig selv igen. Dog uden held.

Men så var det tid til Falcks ankomst – en glad fyr sprang ned fra den store bil, spurgte hvad fejlen på bilen var, sagde” det kan jeg hjælpe jer med” – satte sig ind i vores bil, drejede nøglen….. og vupti, så var en af lamperne slukket. Så det passede jo, at han kunne hjælpe os :-)

Så kunne vi selv kører hjem til de små katte, som havde været alene i næsten 12 timer, men der var ikke sket noget der, så alle vare glade – men hvor var jeg træt om søndagen – helt ødelagt.

cof

en fantastisk forfatter

Efter jeg har fået det bedre i ryggen, kan jeg nu sidde lidt længere og læse feks. Jeg har nu en del bøger liggende,som skal læses – og ham her “Jo Nesbø” han er fantastisk. Dette er den sidste nye fra ham – meget spændende – og nu læst :-)

Jeg håber på at få noget mere overskud, jeg er ubeskriveligt træt – jeg passer det jeg skal= arbejde, hus, mand og dyr, gå/cykeltur – men trætheden altså :-( det er noget som vi med denne sygdom trækkes med, dårlig nattesøvn og en krop der klør – nå, men nu kommer sol og varme og endnu engang kan jeg opleve foråret med blomsterne i haven, buske der grønnes, kejserkronerne der stolt knejser i haven og snart folder sig ud i gule og orange farver. Johnny har iøvrigt måtte “pakke” nogle af dem ind i store isoleringsmåtter, det har jo stormet “en halv pelikan” i vores område, og vi skulle jo nyde kejserkronerne, helst før de knækkede.

 

Snart påske.

I vores udestue har vi citrontræ, appelsintræ og oliventræ – de gror fint, næsten for meget, for citrontræet havde skudt nogle lange grene, nogen steder var bladene faldet af på et stykke og nye var blevet dannet – sidste år satte det lille træ over 20 citroner af og jeg måtte understøtte grenene, for de kunne jo slet ikke holde citronerne.

Nu er citronerne høstet og træet beskåret – håber det overlever.

cof

15 citroner.

cof

træet kraftigt beskåret.

Jeg har ladet 2 citroner blive tilbage på træet, så ser det ikke så dødt ud – nu får vi se om det kommer sig ovenpå chokket.

Appelsintræet er også blevet kraftigt beskåret – oliventræet klipper jeg i hvert år, jeg vil gerne have det får en kraftig krone.

I det hele taget vil jeg gerne snart igang med den udestue, som det er nu, er alle potterne pakket ind i tæpper og nogle planter står under bordet, alt for at passe på for frosten skulle nødig tage nogen af dem.

cof

nye stole.

I fredags kunne vi endelig hente vores nye spisebordsstole – vi er super glade for dem, og bedst af alt – så sidder jeg så godt i dem. Faktisk sidder jeg nu og skriver her ved spisebordet – er meget tilfreds.

sdr

tid til påskeæg.

Hvert år får børnene et påskeæg. Nu de er blevet større, er der en lille gave i – i år fik Caroline 2 t-shirts og Villads fik noget Ninjago-lego – og så slik naturligvis.

Dejlig tradition.

Sammen med min bror og svigerinde har vi efterhånden besøgt mange steder, til en hyggelig frokost og en gåtur bagefter, eller et besøg på museum eller andet.

sdr

påskefrokost

Dennegang går turen til Rødvig, det bliver spændende.

Mit besøg på Roskilde, til en snak med min hæmatolog, gik som forventet – mine prøver er fine, medicinen holder sygdommen nede på et acceptabelt niveau, der skal ikke ændres noget.

I år vil jeg prøve noget nyt, jeg vil til at cykle igen. Efter jeg fik diagnosen om den meget svære knogleskørhed, har jeg ikke turdet cykle, men nu er jeg kommet mig over det værste med hensyn til hvad der kan ske, hvis jeg vælter (ikke fordi evt. skader har ændret sig) – for selvfølgelig vælter jeg da ikke – så når foråret nu snart kommer, så er jeg på cyklen igen. Jeg har da nydt mine gåture rundt i byen og vil da også fortsætte med det, men cyklen er nu dejlig.

Romaskinen kommer måske også i brug igen (den måtte jeg heller ikke bruge) – har i tv set at man kan holde ryggen rank når man ror (jeg må nemlig ikke bøje ryggen når jeg ror) – så der er lige nogle udfordringer der, tror jeg – nå, men jeg kan da altid prøve.

I april måned skal vi så meget dejligt – til Middelfart til generalforsamling i MPNforeningen (min sygdom), men først til en kær venindes 50 års fødselsdag. Dernæst skal vi, i slutningen af måneden – gæste Hotel Skansen i Båstad til en forlænget weekend, sammen med gode venner samt familie – der er meget at glæde sig til.

 

 

 

Nu må det da snart blive forår.

cof

Tivoli 2018

Som noget nyt, havde Tivoli vinter åbent i februar. Vi har årskort, så vi får da noget for pengene i år – der kommer også en ekstra åbning omkring påske – det bliver da spændende.

Hele haven var ikke åben, der bliver bygget og regeret, så der er nyt at se på, når haven åbner igen. Men vinterudstillingen var rigtig hyggelig, syntes vi.

cof

Billeder fra Igloen i Tivoli

På det tidspunkt var der ikke rigtigt faldet sne i Danmark – det ændrede sig drastisk efterfølgende, for hold da op, hvor har vi fået sne – det har været dejligt (for nogen) :-)

oznor

vinter 2018

fbt

fødselsdag februar 2018

Så har jeg haft fødselsdag – vi smuttede en tur til Køge og spiste frokost – super hyggeligt – det er det nu altid. Jeg ønskede mig ingenting, og da jeg ikke vil købe noget, bare for at købe noget, så var der ingen gave – det har dog ændret sig efterfølgende, der udkom sørme lige en ny duft – og det kan man altid bruge, jeg kan ihvertfald.

cof

der leges.

Alt hvad Fluffy gør – det skal Felix også gøre. Han har ikke været interesseret i at lege i en del år (tror ikke der er blevet leget særligt meget med ham, i hans tidligere hjem) og vi vil rigtigt gerne lege med dyrene – han opdagede hurtigt, at Fluffy elsker at lege med bruseforhænget – nærmest sådan noget bøhh-titit – så det måtte da også prøves, med succes.

I den sidste tid, har de begge været i udestuen en del tid – han løber jo ud og besørger og Fluffy er nu begyndt at forsøge at “gå gennem ruderne”, så i dag har jeg haft hende i en sele ude på terrassen. Og så var det sjovt at følge, hvad Felix ville gøre – han rendte i rumpen på hende, skulle holde øje med hvad hun fandt på – men samtidig var det jo en årsag til at han var derude, så der blev skrabet i jorden (til det han nu skulle) mens der blev holdt et vågent øje med den lille – han løb frem og tilbage mellem “toilettet” og hende, for lige at tjekke – inden han nu kunne gøre det han skulle – så sjovt.

Johnny og jeg er dog ikke helt modne til at slippe hende løs, der skal lige gåes lidt mere rundt i kvarteret, så hun kan finde hjem igen. Hun vejer nu over 5 kilo, er silkeblød og super kælen – hun er simpelthen en gave.

Da jeg stadig ikke kan sidde så længe ad gangen, så besluttede vi igår at køre til Inventarland i Valby, for at se på en ny stol. Jeg havde tænkt mig at se på en sadelstol og en almindelige kontorstol, men da den flinke ekspedient hørte at jeg sad helt ude på kanten af stolen, når jeg arbejde – snuppede han lige en sadelstol og bad mig sætte mig på den. Hold da op…

sadelstol

Hvor sidder man godt på sådan en – og så (når man er blevet rigtig dygtig) kan den røde kugle drejes ud, så der kommer en vippe funktion (ligesom når man sidder på en stor bold) – nu bliver det spændende, om jeg kan sidde noget længere sådan på sigt. Så der blev ikke købt nogen almindelig stol, jeg har jo også en, men den der pænt slidt efterhånden.

Vi har været til foredrag i DanskMPNforening (som er foreningen for min sygdom). Det blev holdt på Roskilde hospital, af en mand der har behandlet de sygdomme i 30 år, han brænder virkeligt for at forske i hvorfor de (der er 3) sygdomme udvikler sig, han er tovholder for mange projekter som skal belyse, hvad disse sygdomme gør ved vores krop.

Lad mig sige det sådan – nu har vi hørt ham nogle gange, og hver gang fået noget med hjem – vi bliver så kloge på det her :-) – dennegang var det ikke for sarte sjæle, selvom vi jo godt ved, hver især, hvad der kan ske med os, så er det i nogen tilfælde hårdt at få det “råt og usødet” – og det fik vi.

Der er altid mange pårørende også, og det betyder meget, at ægtefællen har hørt hvad det her drejer sig om, så kan man jo støtte hinanden i hverdagen.

Imorgen skal jeg til konsultation på Roskilde, mine prøver er ok – så vidt jeg kan se – og har det efter omstændighederne godt nok, der kan ikke ændres på medicineringen så der kan ikke gøres mere lige pt. Men det er naturligvis altid rart lige at snakke med sin hæmatolog (blodlæge).

Lige pt. har jeg travlt arbejdsmæssigt med “Persondataforordningen” som jo træder i kraft her til maj. Lige noget for mig, at fordybe mig i den slags lovgivning. Jeg var til møde i søndags omkring det, og en af foredragsholderne gav også udtryk for, at han nød at fordybe sig i den slags. Mange sad “helt blanke” og anede intet (selvom der har været skrevet og talt om den lov længe) og skulle nu først igang med deres eget firma og samarbejdspartnere – selv er jeg næsten færdig, har altså også været igang med det her i ca. 6 mdr. – så når jeg tænker på hvordan mit sidste ½ år er gået (rygsmerter) så er jeg temmeligt stolt, faktisk.

En sjov anmodning.

I går sad jeg, temmeligt længe, på Køge Sygehus for at få taget blodprøver. Jeg havde heldigvis min telefon at fornøje mig med, og pludseligt tikkede en besked ind fra en person, som spurgte om jeg ville svare på nogle spørgsmål omkring blogning om sygdom. Hun skulle bruge svarene til sin uddannelse.

Så det her er til dig Rikke Havskov. :-)

Før jeg svare på dine spørgsmål, så vil jeg starte fra starten for næsten 4 år siden, nemlig lidt omkring det med at få diagnosen og hvordan jeg tacklede det. Det første år gik med at finde ud af hvilken medicin jeg kunne tåle og at google alt mellem himmel og jord omkring denne sjældne sygdom som er uhelbredelig – og ikke mindst, at melde mig ind i foreningen “Dansk MPNforening”, som har hjulpet mig utroligt meget – det med at være sammen med ligestillede er det bedste man kan gøre, vi er ikke så mange med disse sygdomme (ca. 5000 i Danmark) og – hvor utroligt det end lyder – så har vi alle forskellige bivirkninger af medicinen og er i forskellig grad påvirket af sygdommene, for der er 3 slags i denne kategori (alle er uheldbredelige, det skal man da også lige forholde sig til). Derudover har foreningen også en facebookgruppe, som også har været til stor hjælp.

Da jeg ikke er typen på at sætte mig hen i et hjørne og have ondt af mig selv, måtte jeg finde ud af, hvordan jeg fortsat skulle leve med denne sygdom, hvad jeg kunne gøre for at andre kunne holde ud af at være sammen med mig, og at jeg selv kunne holde ud af at være sammen med mig :-) – sygdom, sygdom, sygdom, man gider det jo ikke.

Så jeg besluttede for 3 år siden at skrive mig ud af det, at finde noget der gjorde mig glad – kort sagt, jeg samler på gode oplevelser.

Så er vi nået til dit første spørgsmål:

“Hvorfor sygdomsblogger jeg og hvad får jeg ud af det”

Jeg har tidligere lavet hjemmesider, har uddannelse indenfor edb og brugen af internettet, så det var helt naturligt for mig at starte en blog.

Jeg besluttede også, at min blog IKKE skulle handle om min sygdom som første prioritet, det var derimod HVORDAN jeg levede med sygdommen, de positive ting jeg oplevede i hverdagen (for dem er der mange af, trods alt) – og så lidt omkring det der skete med mig i forbindelse med sygdommen, følgevirkninger af selv sygdommen og – ikke mindst – bivirkningerne af medicinen.

Jeg synes det letter lidt på tristessen at skrive, jeg er i en anden verden – lidt ligesom at læse en spændende bog, der kan man også være helt væk – så på en måde er det at blogge en terapi for mig. Jeg tjener heller ikke penge på at blogge, har set andre sygdomsbloggere med siderne fulde af reklamer, det er ikke noget for mig og slet ikke det det handler om for mig. Har ikke behov for at udpensle alt i mindste detalje. Der er elendighed nok i verden, behøver ikke at være der på min blog også.

“Hvormeget blogger jeg”

Jeg er lige ved at sige: når jeg har noget at blogge om – men det er ikke helt rigtigt. Jeg skriver ca. hver 14. dag – altså 2 om måneden. I perioderne hvor jeg er meget dårlig, så kan jeg godt have svært ved at se det positive i tingene – og så skriver jeg ikke, for det er ikke elendigheden det drejer sig om, men derimod: at selv om livet kan byde på modstand, kvalmen skyller ind over en, smerterne gør at jeg dårligt kan komme ud af sengen – så er det altid noget at være glad for, det er der, bare man er opmærksom på det. Så på en måde tvinger jeg tankerne væk fra elendigheden og over på noget der gør mig glad.

På en måde håber jeg jo, at min blog kan vise andre vejen til at finde ting der fylder dem med glæde, så de triste tanker kan fortrænges.

Jeg bliver glad, når nogen fortæller at de hygger sig med at læse min blog, at de godt kan lide at læse om de ting min mand og jeg foretager os – den måde vi klare tingene på.

Min mand har sat sig meget ind i sygdommen, følger med på facebook, er med til div. foredrag omkring forskningen i sygdommene (som der heldigvis er meget af) og han har i 1 år været suppleant i bestyrelsen for Dansk MPNforening. Desværre må han nu trække sig, arbejdspresset i hans firma er blevet for stort (vi er de aktive pensionister, kan godt lide at arbejde begge to), så der er ikke tid til at holde sig ajour – men det betyder jo meget for mig, at vi kan tale om tingene, at han ved hvad jeg slås med, uden jeg behøver at sige det store.

Så Rikke, jeg håber du kan bruge dette indlæg.

Sidste nyt.

cof

Lidt af Felix og meget af Fluffy

I den sidste måned, er det sket følgende – efter en intensiv behandling er det lykkedes min massør at gøre mig næsten smertefri – det var et helt nyt liv, men træerne vokser ikke ind i himlen, jeg har stadig problemer med at sidde i længere tid ad gangen.

Jeg aflagde jo vores lægehus et besøg – i håbet om at jeg måske kunne få en, eller flere, gode ideer til, hvordan jeg kom videre med mine smerter. Lægen mente at en fysioterapeut eller en kiropraktor, lige måtte være sagen. En kiropraktor??? mig der ikke engang må bruge vores romaskine – “jo jo” sagde den flinke læge, “du skal bare sige til kiropraktoren, at du er meget knogleskør, så lægger han sig nok ikke op på din ryg” – nej, det tror jeg så lige at jeg hopper over (nå, sådan en praktiserende læge kan jo heller ikke vide alt om en person (mig) der næsten aldrig kommer i lægehuset, tænkte jeg). Så massøren måtte igang med sine magiske hænder.

Til daglig, ved skrivebordet, sidder jeg helt ude på kanten af stolen og kan dermed holde til at arbejde – og når det går helt galt, så kan jeg stå – takker for at jeg har et hæve/sænke skrivebord.

Så vidt så godt – så har jeg været i gang med at finde og gøre de ting, som tidligere kunne forsøde min tilværelse og gøre det hele lidt nemmere.

Jeg tager lidt sol i solcenter en gang om ugen – synes jeg ser lidt friskere ud med lidt farve, bruger ikke makeup så der må andre ting til. Det er jeg så begyndt på igen. Mens jeg har været dårlig, turde jeg ikke at lægge mig på solen (som jo er en hård glasplade) var bange for ikke at kunne komme ned igen, på grund af smerter – det kan jeg så nu.

Jeg har også gået til behandling hos en kosmetolog i mange år, sidste år var jeg der kun 1 gang, før det hele ramlede.

received_10155469417622675

Hun fortalte at der lige var kommet en ny frugtmaske, som hun havde gemt (en prøve) til mig – åhh altså, alle skulle unde sig at prøve sådan en behandling – det er så godt (og jeg kom både ned og op fra briksen).

cof

31 års bryllupsdag.

Vi har haft 31 års bryllupsdag, det er altså utroligt men rigtigt nok – skøn buket fra ægtemanden. Det bliver man da også lige lidt glad for.

sdr

jeg ved snart ikke hvor jeg skal være…

Selvom pladsen ind i mellem er trang på det skrivebord, så hygger vi os alle 3 ved at være sammen – man må jo indrette sig. Det er somom alt hvad Fluffy gør, det skal Felix også gøre – der er jo så lige størrelsen til forskel. Men endnu en ting som gør mig glad, samværet med de to.

Vi har en udestue fuld af blomster, som vi er meget glade for. Der er ikke en rigtig kattelem, men derimod har Johnny lavet sådan et arrangement med et hul som passer til Felix, først fra stuen og ud i udestuen og dernæst fra udestuen og helt ude i det fri. Vi er ikke nået dertil endnu, hvor Fluffy er kommet fri og kan løbe ude i haven, men nu har hun lært at komme gennem det første hul fra stuen og ud i udestuen (det sidste hul bliver lukket inden hun kommer i udestuen) – hold da op for en fest hun har, det er stort, hun pisker ud og ind, ser på de store fugle (solsorte) og duerne (men de er noget for store synes hun, men det lærer hun nok, når den tid kommer) – en helt ny verden har åbnet sig for hende.

frida_2

Da jeg har mere end almindeligt svært ved at sidde – og vore spisebordsstole er da helt umulige – har vi nu købt nye stole. Vi har ikke fået leveret dem endnu, det bliver så spændende – glæder mig så meget. Vores bliver med mørkebrunt læderbetræk.

Da vores datter var lille fik hun et dukkehus – det har været lidt omkring og da Caroline (ældste barnebarn) var stor nok til at lege med det, renoverede jeg det fuldstændigt – det var sjovt, der blev tapetseret, lagt trægulv, syet små gardiner – hold da op hvor har vi haft stor glæde af det hus. Det står så på Fluffys værelse, i forlængelse af hendes udkigspost – det har hun så opdaget – der bliver kikket ind af vinduerne og leget med potteplanterne – aj hvor sjovt…

cof

der leges med dukkehus.

Når aftensmaden er spist, så ligger jeg på sofaen – det er helt nyt for mig, har aldrig brugt det med at ligge der, men det er jeg nødt til nu, kan ikke sidde og læse eller bruge den bærbare – men nu bruger jeg så ipaden – hold nu op hvor jeg ser serier, både fra HBO og C-More. Har nu både set “outlander” og andre skandinaviske serier og er nu igang med “Vikings” – der er jo ikke andet end genudsendelser i fjernsynet, men så har jeg da heldigvis mit “Telmore” abonnement med adgangen til at hvad hjertet kan begære af film og serie – endnu en positiv ting.

I dag er det helt forårsagtigt uden for, alle forårsblomsterne er kommet frem – og så skal det blive ned til 20 minusgrader i weekenden????? i Danmark?? Nu må vi så have flyttet alle blomsterne fra udestuen og ind i stuen – oliventræet, citrontræet, appelsintræet og alle pelargonierne – det skal da nødigt gå til i frosten. Men så venter foråret lige om hjørnet.

År 2018

Året 2018 startede som 2017 sluttede – med kæmpe smerter i ryg og bækken. Som tidligere skrevet, så gik det galt i starten af december og med hjælp fra min massør, blev jeg nogenlunde smertefri – kun nogenlunde – men så julen i det mindste var til at klare. Smerterne betyder, at jeg dårligt kan sidde ned – og det er ærlig talt en anelse upraktisk, især når man skal til julefrokost. Nå, men vi fik klaret det vi skulle – sådan næsten, for lige før nytårsaften gik det da helt galt.

sdr

Fluffy trøster.

Kun ved hjælp af diverse piller og sofaen, kunne jeg klare det. Og masser af varme – Johnny går nærmest rundt i det rene ingenting, mens jeg fryser. Lige så snart jeg havde lagt mig med tæpper og piller – så hoppede Fluffy op og lagde sig på mig, men der er vist også noget om, at katte kan føle når der er behov for trøst, og det var der her.

Nytårsaften blev, for mit vedkommende, holdt på sofaen – Johnny holdt hos sin søster, hvor vi begge skulle have været, sammen med gode venner. Han kom dog hjem lidt i kl. 24, så vi kunne skåle og se på fyrværkeri.

mde

Da vi havde skålet gik han ud på vejen, jeg blev inde, og der hyggede han sig med naboerne og en flaske rødvin – næste dag var han lidt “mat i koderne”.

sdr

der ses håndbold.

Nu har vi haft Fluffy i 2 måneder, og der sker hele tiden noget nyt – i december var der håndbold og en dag opdagede hun pludseligt hvad der skete på skærmen – så mens hun trøstede mig, så kunne hun lige følge lidt med i spillet, eller sove lidt.

I starten fulgte hun mig i tykt og tyndt, forlod jeg et rum, så gjorde hun det også  – det gør hun stadig, men ikke så meget som i starten. Nu kan hun bruge mange timer på at kigge på fuglene.

sdr

der ses på fugle.

Vores gamle indgang – som har været brugt til børnenes legetøj – blev indrette til Fluffys værelse, så der var et sted hvor jeg med sikkerhed vidste, at der ikke kunne ske hende noget, når jeg forlod huset. Hun opdagede så pludseligt, at der lige udenfor vinduet var en busk med fugle. Johnny hængte så noget foder op, så fuglene kunne hygge sig der – mens katten fulgte meget nøje med indefra. Det har hun stor glæde af.

I dag skinner solen – det er jo noget af et særsyn, helt underligt at jeg skal rulle gardinet ned her på kontoret, men det er jeg nødt til, for at kunne arbejde, har solen lige i ansigtet. Håber solen stadig er der når jeg skal ud at gå.

Fluffy plejer at ligge på skrivebordet når jeg arbejder – men nu når jeg ikke kan sidde (har heldigvis et hæve/sænke skrivebord) så ligger hun på min stol – i min nærhed skal hun være. Hun er i det hele taget en gave, den kæreste kat fuld af spilopper – og heldigvis er Felix også begyndt at lege. Vi købte et stort og højt kradsetræ da vi fik Fluffy, hun kan jo med lethed hoppe op på toppen – og en dag gjorde Felix det samme, jeg havde nær fået et hjertestop – det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet muligt – både kat og kradsetræ overlevede.

Da jeg startede denne blog, var det min hensigt at vise, at selvom man havde en dum diagnose, så var det stadig meget positivt derude – og jeg synes også det er gået meget godt. Der har været tunge timer men også mange dejlige minder – men…..

Lige nu har jeg så mange smerter, at det er svært at finde noget som helst positivt ved noget – jeg har mine piller, i morgen skal jeg dels til lægen (måske han kan finde på noget der kan hjælpe) og dels så kommer min redningskvinde – Kristin – som i over 20 år har været den eneste der har kunnet fjerne mine smerter (i en periode) og det er jo positivt – men 6 uger (i denne omgang) med kontante smerter i bækken og ryg, sætter sine spor – min krop er stresset, blodsygdommen “rører” på sig, psoreasisen er i udbrud – ja, der er nærmest ingen ende på elendigheden, og det er jo netop det, jeg ikke vil skrive om.

Så – jeg holder en pause herfra bloggen, indtil jeg får det bedre – tror bare jeg vil skrive lidt på facebooksiden (hvis jeg har overskud), så I kan se jeg lever endnu.

Hav det godt derude, dagene er blevet længere – vi går mod lysere tider.

 

Snart Nytår.

Vi har haft den dejligste jul – faktisk startede den jo allerede den 1. december, da vi jo fik en julekalender (en pakke hveranden dag) til os hver. Den gik vi op i med stor fornøjelse, hver morgen blev der pakket op – meget spændende.

mde

julekalender.

Og pludseligt blev det jo så den 24. – udover at det var juleaftensdag, så er det også vores ældste barnebarns fødselsdag, Caroline blev 14 år – vi starter altid med brunch og mange gæster, familie og venner, super hyggeligt. Desværre har jeg ingen billeder fra i år.

Vores yngste barnebarn – Villads 8 år – havde i år fået lovning på, at han måtte få lidt gaver om dagen, når du storesøster fik en masse gaver (det har han nu fået altid, men har nok glemt det). Forældrene havde investeret i en særlig gave, og det var ærlig talt mest praktisk at han fik den, mens det var lyst. Seancen startede med en “skattejagt” hvor han – fulgt af alle børnene der var med – blev ledt frem til gaven.

cof

Villads’s julegave

Hold da op, hvor blev han glad. Så nu drøner han rundt, med sine venner, og får masser af frisk luft og rødekinder – og ipads og telefoner må nu henslænge sig i kedsomhed på værelset (hvilket også var meningen). Han har ikke sit udstyr på, her på billedet (så ville han jo have gætte hvad gaven var), men han har “alt til faget hørende” af sikkerhedsudstyr.

Og så blev det juleaften, men først skulle jeg lige se det sidste afsnit af årets julekalender på Tv2. Det har været en af de bedste julekalendere – ikke fordi jeg er ekspert i de dele, men denne har altså været god at følge.

cof

juleaften

Vi holder for det meste juleaften hos vores datter og svigersøn. Det er efterhånden mange år siden vi har stået for arrangementet, og nu har jeg ikke kræfter til det, så det er dejligt at datteren har taget over. Det er lidt forskelligt hvem der – udover os – deltager, i år var det vores svigersøns mor. Vi havde det super hyggeligt, er altid dejligt at være sammen med hende – og alle de andre naturligvis – vi deles om at have noget med – Gitte står altid for at lave ris’alamanden, det er hun god til, selv havde vi konfekt med. Men først skulle maden spises…

mde

træet i sin glans..

Og så skulle gaverne fordeles.Vi fik 2 pander i julegave, glæder mig til at bruge dem.

cof

vores julegaver.

Første juledag holdes altid hos min svigerinde (Johnnys søster) – endnu en dejlig dag. Men så var det også slut med al den mad.

Anden juledag tog vi i Tivoli. Vi plejer jo at være derinde og se juleudsmykningen – men i år var Johnny jo syg da vi skulle til tandlægen (de to ting hører sammen, da tandlægen bor på Kgs. Nytorv) så aftalen blev ændret til januar, men der har Tivoli ikke åbent. Vi spiste en let frokost i “Påfuglen” og gik derefter rundt i haven. Der er nogle forretninger som jeg altid lige skal kigge ind i, ikke fordi vi skal have noget, men….

burst

fra Tivolituren.

Denne hue måtte jeg simpelthen eje, så den kom på med det samme – ikke fordi jeg ikke havde en på i forvejen, men denne var bare bedre.

Og lanternen – ja faktisk købte vi 2, en til hvert vindue i køkkenet – super hyggeligt i denne mørke tid, bliver glad når jeg ser på dem.

Vi kan begge godt lide “restemad” – så jeg fik kartofler, hjemmelavet rødkål, svedsker og – ikke at forglemme – Jespers fantastiske sovs, med hjem fra juleaften. I aftes oprandt så tiden til at spise dette pragtmåltid (kødet var frikadellerester og kyllingepølser stegt på panden) rester fra anden blev brugt til tarteletfyld 1. juledag – et hit.

mde

restemad – så dejligt.

Nu går tiden så mod Nytårsaften og starten på et nyt år – er altid så spændt på, hvad det mon har til os, året altså.

I starten af december skete der noget med min nakke (jeg går jo “afled” indimellem), ikke fordi jeg lavede noget særligt, sad i sofaen og drejede hovedet -knald sagde det i nakken – det har så afstedkommet at ryg og bækken også følte sig kaldet til at gå i udu, heldigvis skulle jeg have besøg af min massør, som fik det værste til at gå væk, men desværre er det kommet igen, så nu er jeg på piller med rød advarsels trekant, bare så jeg i det mindste kan holde det ud, men så må bil og evt. indkøb vente. Johnny arbejder med nyt domicil til barnebarnet, som skal flytte i sit eget lille hus på den anden side af terrassen, så forældrene kan få nattero, når alle veninderne er på besøg og skal sove sammen. Det er faktisk det hyggeligste lille bindingsværkshus, som indtil nu har været brugt til cykelskur og andet, men som nu skal være Carolines lille hybel, det bliver spændende.

Hvad der også bliver spændende er, at Caroline skal holde nytårsaften med sine venner – alene i huset – da far og mor skal til nytårsfest et andet sted i landet, det bliver spændende.

Godt Nytår til jer allesammen.

En uge til jul.

mde

man skulle nødig gå glip af noget.

Tiden flyver af sted, især med en lille ny i huset. Siden Fluffy er kommet til i vores familie, har hun fulgt mig i tykt og tyndt – har ligget på skrivebordet når jeg arbejdede, ligget på en stol i køkkenet når jeg var der, eller leget på badeværelset når jeg var der.  Især er hun helt vild med badekarret, leger tag-fat med sin lange hale eller med små bolde, som jo kan skydes op af den skrå kant – et herligt liv.

sdr

der ses håndbold.

Om aftenen når jeg ser tv, så er hun der, og en aften opdagede hun fjernsynet, det var sjovt at se hende lille hoved flytte sig, alt efter hvad der skete på skærmen. Hver dag har sin nye opdagelse og efterhånden som hun er blevet mere tryg, og derfor ikke hele tiden skulle se hvor jeg var, så er der andre ting som skulle udforskes.

cof

Felix

Vi har købt en “hytte” til Fluffy, men hun er nærmest ligeglad med den, mens Felix  synes den er herlig, han kunne lige møve sig ind i den.

De to er blevet gode venner og har været på 5 stjernet hotel sammen, da vi skulle på weekend i Marielyst.

Det var med min familie (Møllerklanen) vi var i sommerhus – et kæmpe et af slagsen, der kunne snildt være 22 overnattende – samt en masse forskellige aktiviteter til både børn og voksne, og en indendørs pool. Vi var der også sidste år op til jul og bestemte der, at det skulle være noget vi gjorde hvert år. Meget hyggeligt.

cof

adventskalender.

Vores datter og børnebørn har kreeret en adventskalender til os, vi skiftes til at få en pakke. Vi har aldrig haft en sådan til os selv, og går op i det med liv og sjæl, jeg blev helt rørt da vores datter kom med den, sikke en dejlig tanke fra en elsket datter.

I den forgange periode har vi skiftes til at være syge – ikke influenza men forkølelse. Jeg havde glæde af min i ca. 14 dage, hostede så jeg frygtede lungerne var ved at forlade mig, og da jeg var kommet fri af dette, så begyndte Johnny – han har været uarbejdsdygtig i 1 uge, snot og hoste har stået i kaskader om ham – men nu ser det lysere ud, vi krydser fingre for at holde mere sygdom fra livet, resten af året.

De sidste blodprøver var fine, medicinen virker som den skal, holder sygdommen nede. Men hold da op hvor er jeg træt, er super glad for vores rengøringshjælp – så bliver der da gjort rent hver 14.dag :-)

Det er utroligt som alt skal ske på den samme tid – jeg har været til brystscanning og er frikendt – svaret var næsten hurtigere fremme på matriklen end mig (det er man jo ikke vant til). Og i programmet for tarmkræft er jeg også frikendt – og jeg har vundet i lotto 2 gange, ikke de store summer, men vi overvejede om jeg måske var kommet ind i en stime og derfor skulle blive ved – meeen det må blive ved det, tænker jeg.

Alle julegaverne er i hus -nåhh nej, jeg mangler en til mig selv, men der er jo også næste uge, skal nok nå det.

Og lige om lidt, så er det jul og Nytår.

25488143_10213173494285311_2805365986804877787_o

 

Tid til oprydning.

Vi har jo lige haft valg til kommunalbestyrelsen – og dennegang har vi fulgt meget med på internettet. Der var blevet oprettet nogle facebooksider, hvor man kunne have debat med de opstillede – nogle af dem ihvertfald, samt andre indbyggere i kommunen.

I disse tider hvor alt hvad der kan krybe og gå, er på nettet, så er der faktisk – i vores kommune – et parti der slet ikke er på nettet, det har været underligt.

Men i hele perioden op til valget, har det været livlig debat, det har været sjovt at deltage og læse de forskellige indlæg – men samtidig har jeg stiftet bekendtskab med sider af mine “såkaldte” venner, som jeg ikke bryder mig om. Hold da op, hvor er det nemt at sidde der “bag skærmen” og sende den ene sviner afsted efter den anden – sende falske “fakta” ud, uden baggrund i virkeligheden – og det har fået mig til at tænke lidt over, hvem det egentlig er jeg er “venner” med på facebook.

Jeg har lige fra dag 1. kun accepteret venneanmodninger på min private side, fra folk som jeg ønskede at være venner med. Jeg skal ikke have flere hundrede mennesker som “venner” , slet ikke, men vil meget gerne have folk på det medie, som jeg har lyst til at høre nærmere om og fra.

Derfor har jeg nu slettet flere “venner” – mennesker jeg slet ikke har lyst til at læse om, eller har lyst til at se på min væg – og det har lettet, kan mærke at jeg har haft brug for at gøre det.

cof

Stuen fyldt med legetøj. Man kan hoppe på en papirspose – vidste I det?

Efter vores familie er blevet udvidet med en killing – Fluffy – så ligner hjemmet ikke sig selv mere. Jeg kommer altså nok lige til at spamme jer med nogle billeder.

oznor

Felix og Fluffy.

Den lille vil bare så gerne være gode venner med Felix, han er noget mere reserveret, selvom hver dag bringer nyt på den front. Men jeg holder meget øje med tingene. Felix har pludseligt fået øje for sit legetøj, som han ellers ikke har tænkt nærmere over i lange tider – Fluffy har naturligvis sit eget legetøj, og mens hun springer rundt som en gazelle, spiller bold og kravler op i kradsetræet , har han ligget og set på – nærmest somom han er kommet i tanke om:” nåhhh, det kan man jo også” – ja, altså ikke kravle op i kradsetræet eller springe rundt som en gazelle, det er han noget for tung til – men leger det gør han. Og det er jo også meningen, at han skal have noget motion.

cof

åhh, lammeskind – er bare sagen.

Jeg har lammeskind forskellige steder i hjemmet, bla. 2 brune i udestuen. Dem har jeg taget ind og sprøjtet med Feliway (kattene elsker den duft) – heldigt jeg har 2 – for nu ruller begge katte sig rundt i herlighederne.

Nyt familiemedlem.

Vores kat – Felix – er en rigtig snakkemaskine, han snakker gerne med os, men også med de andre katte i haven – ikke alle gider dog det snakkeri og han sidder tit både i haven og i indkørslen, og kalder – vi ved ikke på hvem, og har i den sidste tid talt om, at vi måske skulle have en kat til.

Vi har talt frem og tilbage om det – for hvad nu hvis de ikke kunne enes – det er jo super vigtigt at Felix er tryg i sit hjem, men så skete der lige pludseligt noget.

Vi har jo adopteret Felix igennem Dyreværnet – og vi ville adoptere igen, hvis altså det var en kat som var: helst killing og helt sikkert en skovkat.

cof

lille Fluffy

Pludseligt ser Johnny på facebook/Dyreværnet, at de havde en lille 6 mdr. killing af racen main coon (de bliver noget større en skovkattene), det ser han i torsdags.

For at gøre en lang historie kort – så kørte vi til Rødovre fredag den 10.11.17, for at se katten – der havde dog været så mange og “pille” ved hende, så vi nænnede ikke at tage hende op, men hurtigt skrev jeg en ansøgning om adoption (man skal godkendes til en adoption af Dyreværnet) og så kørte vi hjem igen.

Knapt hjemkommet ringede telefonen og en glad stemme fra Dyreværnet fortalte, at vi havde fået katten – hold da op hvor blev vi glade. Vi hentede hende i søndags – og krydsede fingre for, at Felix syntes det var en fantastisk ide vi der havde fået.

sdr

der er ikke noget som en lur i solen – og helst på min stol :-)

Fluffy har fået sit eget værelse, med alt udstyr – så der er hun om natten og når jeg skal noget – gå tur eller på indkøb.

Både mandag og tirsdag valgte Felix at forlade huset, når han fik øje på “ungen” – han var dog lidt interesseret, hun fik lige lov til at snuse til ham – faktisk virkede han nærmest bange – hun var derimod lige ved at hoppe op til ham (han lå i sofaen hos mig) allerede første aften. Jeg gjorde så det, at når han var inde, så blev hun sat i transportkassen, den blev så sat, så de kunne se hinanden – alt var fryd og gammen.

mde

det er trygt i kassen.

Sådan nogle bolde, de kan godt være frække og så bliver man lidt bange – men så er det bare om at smutte ind i kassen, for der er godt at være.

Det lærte hun godt nok hurtigt – det med at være i kassen.

Det var dog også lidt bøvlet, Felix skulle jo have lov til at være i sit eget hjem – men, kommer tid kommer råd.

mde

legetøj mangler vi ikke, hele stuen flyder med alt hvad hjertet kan begære, af den slags.

Her til morgen – onsdag (dag 3) havde jeg taget Fluffy ind i soveværelset, mens Johnny gjorde sig klar til at tage på arbejde, og Felix fik sin mad. Da vi så stod op, så lå Felix i stuen – og jeg tænkte: nu prøver jeg at slippe dem løs. Felix lagde sig i gyngestolen, og så ned på killingen – hun gik forsigtigt hen til ham og så nussede de ellers snuder, fantastisk.

Hun skyndte sig så ind i transportkassen (det havde hun allerede lært) og så op på mig, nærmest somom hun sagde: har du ikke glemt noget? Jeg lukkede jo ikke kassen – nå,men så kunne hun lige så godt komme ud igen – og Felix blev bare liggende i sin stol. På intet tidspunkt har han væset eller gjort tegn på uro – da han havde set på hun legede, så gik han ud og spiste lidt – hun lagde sig og så på – og sammen, han først og hende bagerst, gik han ind i soveværelset, hvor han iøvrigt stadig ligger og sover (nu er det eftermiddag) – så ind i stuen med hende igen, så kunne der leges videre.

sdr

man kan også bedre se hvad der sker ude i haven, når man er højt til vejrs.

Så alt ser ud til at ende godt – hun kommer dog stadig ud på værelset når jeg ikke er hjemme, der skulle jo nødig ske noget med hende.

Hun ligger her på skrivebordet og sover – det er fint for mig, jeg synes det er hyggeligt at have hende tæt på. Hun er faldet så hurtigt til i vores hjem – utroligt synes jeg, men vi er glade for det hurtige forløb.

 

En super dag.

I dag skulle jeg så til den første undersøgelse i det projekt jeg har tilmeldt mig, vedr. hvad blodsygdommen gør ved kroppen.

Da jeg jo ved at trafikken er tæt – som i meget tæt – fra min matrikel og mod Køge og videre mod Roskilde, så var jeg stået meget tidligt op. Af uransaglige årsager måtte jeg ikke indtage hverken kaffe, the eller sodavand i 3 timer før undersøgelsen, så jeg måtte nøjes med at drikke et glas varmt vand, før jeg kørte afsted.

Og sikken en morgen, himlen var så smuk – det var koldt men friskt og flot med alle de efterårsfarver.

Her, tidligt i morges, startede mit held – trafikken gled let, jeg var ikke helt alene på vejen, skal lige siges, men bilerne kørte det bedste de havde lært. Vel ankommet – i meget god tid – til Roskilde sygehus, så var der sørme lige en parkeringsplads til mig – hvor heldig kan man lige være? – på hjerteafdelingen fik jeg en parkeringsseddel, så jeg ikke skulle være nervøs for at få en p-bøde – roen sænkede sig over mig :-)

Lægen hedder Camilla Solli – vi fik en snak om projektet og min sygehistorie, før vi gik over til selv undersøgelsen. På baggrund af min tidligere sygdom, så fik hun lov til at sammenligne tidligere billeder fra andre undersøgelser med de billeder hun skulle tage i dag. Det kunne jo være interessant og se, om der var sket ændringer med hjertet og blodårerne, med hensyn til forkalkning i de 5 år siden min blodprop.

Hun fortalte, at man positivt vidste at der sker en forkalkning hos mennesker med inflammatoriske (betændelsestilstande) sygdomme i kroppen – og at vi, med vores sygdomme, havde de samme tendenser – pudsigt nok, var der aldrig nogen der havde undersøgt vores gruppe for forkalkninger, men det havde hun så sat sig for – sammen med Hans Hasselbalch – det var så hendes ph.d. afhandling.

cof

På dette leje skulle jeg ligge, mens hun kørte rundt med en ultralydsscanner på og omkring hjertet – jeg kunne i forløbet se mit hjerte, der slog det bedste det havde lært – og billeder var flotte farvelagte. Selvom jeg godt vidste, at hun egentligt ikke skulle fortælle mig noget, så spurgte jeg alligevel ind til nogle at de ting jeg kunne se på skærmen – hun var så sød at svare mig – det allerbedste var naturligvis, at det hele så fint ud, ingen forkalkning, ingen spor af overbelastning af hjertet på grund at de hjertekvababbelser jeg får med jævne mellemrum. Hvor er jeg glad :-)

sdr

Næste undersøgelse var et tjek af mine blodåres tilstand – deres evne til at arbejde, trække sig sammen og åbne sig igen. Det foregik ved, at en manchet blev sat på min venstre overarm og pustet op – meget op, skal jeg lige hilse og sige – på et tidspunkt tænkte jeg, at min stakkels arm blev kvalt – men jeg holdt ud, naturligvis.

Jeg fortalte hende, at jeg havde denne blog og ville skrive om min dag med hende og om jeg måtte tage nogle billeder – det måtte jeg gerne – du skal også have et billede af denne maskine, sagde hun, den måler dine blodårer og er ikke kendt af så mange – så den er her.

cof

Ikke fordi man bliver særlig klog af sådan et billede – men den viser faktisk at mine årer er i god stand :-)

Beruset af mit held, har jeg spillet Lotto idag, både til imorgen onsdag og til på lørdag – noget må der da falde af, tænker jeg – er bare så super glad for, at det hele ser fint ud.

Nu må jeg så vente til den 29.11.17 – der skal jeg have taget en CT-scanning af hjertet. Spændende.

Fyldt kalender.

Engang imellem får jeg lavet mig sådan en dum kalender – mine kræfter er jo ikke hvad de har været, så normalt er jeg meget opmærkesom på, hvad jeg sådan lover mig ud til – først kigger jeg i kalenderen, før jeg siger ja til noget.

Men i den forgangne uge er det da gået helt tosset. Den eneste dag jeg kunne slappe af var tirsdag! Hold nu op. Nå, men på den anden side har det været en uge i kulturens tegn, vælgermøde, fordrag og besøg på museum – samt ikke at forglemme, dejligt samvær med familie og “medpatienter” – det sidste i Kolding.

2017-10-27

Museum Arken i Ishøj, besøgte vi sammen med min bror og svigerinde. Vi plejer at lave nogle ture om året, hvor vi enten spiser (det gør vi så altid) en lækker frokost et sted og går en tur bagefter – eller som i fredags, en tur på museum. Udstillingen med Kvium var spændende, men ikke særlig stor – til gengæld spiste vi en dejlig frokost efterfølgende på Køge Bugt Kro – vi er efterhånden ret skrappe til at finde de listige steder. Så var det hjem og slappe af, for i går lørdag skulle vi til foredrag i Kolding med patientforeningen “Dansk MPN forening” for min sygdom.

Min mand Johnny er jo blevet valgt ind som suppleant (iøvrigt som den eneste person der ikke har en af sygdommene) – han mener at have nogle flere kræfter end os med sygdommen, og det har han.

invitation-foredrag-ole-weis-bjerrum-2017-1_Side_1

invitation-foredrag-ole-weis-bjerrum-2017-1_Side_2

Men for nu lige at vende tilbage til i går. Turen til Kolding er lang – og igår meget blæsende, jeg følte det som om bilen hoppede og dansede på vejen – min mand, som jo havde rattet at holde i, gik meget kækt rundt bagefter og sagde “at turen da ikke havde været slem” – selv syntes jeg at det lige netop var det den havde været – slem.

Nu er stoffet omkring vores sygdomme jo svært tilgængeligt (altså at forstå for almindelige mennesker) – men jo flere foredrag vi har været til, jo mere forstår vi. Og selvom det er sjældne sygdomme (vi er ca. 5000 i Danmark) så forskes der i dem og den medicin man kan tilbyde os.

Lægerne der holder disse foredrag, er altid meget beærede over at måtte fortælle os om de fremskridt der er – og manden igår fortalte, at han aldrig havde holdt foredrag for patienterne, altid havde det været andre læger – men her var han pludseligt – ikke bare lidt nervøs – men også blandt de rigtige syge mennesker og kunne nu høre om hvilke problemer vi havde og kunne besvare vores spørgsmål – det kan godt være han var nervøs (det mærkede man så ikke noget til), men hvor var han god. Tænk at kunne fortælle om alt dette på en måde så man forstod det! Utroligt.

En ting som jeg især bed mærke i var, at han helt uden at skulle tænke over noget, kunne svare på spørgsmålet omkring vores nattesved: “det var simpelthen fordi, at kroppens produktion af binyrebarkhormonet faldt om natten, og derfor havde vi denne nattesved – om dagen holdt hormonet den del af sygdommen i skak.”

Så er det på plads. Dejligt med en forklaring på tingene.

Som skrevet er der langt til Kolding fra østsjælland, så på hjemvejen blev vi enige om at køre ind et sted og få noget aftensmad.

Vel over broen kørte vi så af i Korsør – googlede restauranter i nærheden og fandt en i lystbådehavnen. Godt så – vi kørte og kørte og endelig var vi der, men desværre var den fyldt med festglade mennesker – så vi kørte igen. Igen googlede vi – og der var lige en anden restaurant ikke så langt væk – afsted med os. Heller ikke den fandt nåde for vores blik, så nu ville vi videre, mad eller ej.

Igen googlede jeg turen – og den blev lang inden vi fandt motorvejen påny. Nu var det både mørkt og regnfyldt, vi var trætte og sultne – men nu gik turen så mod Køge, for der er ihvertfald restauranter så det vil noget. Til gengæld var der ingen parkeringspladser – og det er altså utroligt, men der var simpelthen biler allevegne – vi undrede os over hvad der dog skete i byen, siden alle de biler holdt der.

Nå, men nu strammede det ærlig talt til med hensyn til noget mad, klokken var efterhånden over 19, men så kom vi i tanke om et lille pizzaria som vi aldrig havde besøgt før – lige på hjemvejen. Så der bestilte vi så 2 pizzaer – det er så sidste gang vi skal have mad derfra, men vi fik da noget at spise.

Det var ikke vores dag igår, med hensyn til mad.

I dag skinner solen (det var egentligt ikke det jeg ville skrive :-) – men da jeg kiggede ud af vinduet så jeg solen) så jeg skal da ud og gå en tur – min mand hjælper en nevø med et hus han er ved at bygge.

I næste uger er kalenderen så tom, indtil lørdag.

Forskningsprojekt.

2017-10-21_LI

Så sker der noget – igår blev jeg kontaktet fra Hæmatologisk på Roskilde, for nu var det blevet min tur til at blive undersøgt. Ikke fordi jeg behøver flere diagnoser (det kan man jo godt komme ud for, at dette udløser) men jeg vil da gerne være med til at kaste lys over, hvad denne sygdom gør ved kroppen.

Ialt skal jeg gennemgå følgende undersøgelser:

  • Den kardiologiske undersøgelse går ud på ultralydsskanning af hjertet, hjerteklapper og pumpeevne samt blodårernes evne til at udvide sig og trække sig sammen.
  • CT-skanning af hjertet – for at se hvor meget kalk der er i kranspulsårerne.
  • Ultralydsskanning af halskarrene – samt undersøgelse af en læge fra neurologisk afdeling.
  • Fundusfoto af øjets nethinde.
  • EKG samt forskningsblodprøver, selvom jeg normalt får taget blodprøver i Køge, så skal jeg med disse prøver til Roskilde.

Nu har jeg jo været til optikeren med øjnene, og der var ikke noget galt – så bliver man lidt roligere, bare mærkerligt at jeg har problemer med at se alligevel, det må jo så være brillerne der er noget galt med.

Dernæst har jeg fået taget en masse blodprøver – jeg må sige at min læge ikke holdt sig tilbage, da jeg bad om at få taget nogle prøver, fordi jeg ikke føler mig helt rask – nåja, det er jeg jo så heller ikke, men bortset fra blodsygdommen, så var der måske noget andet galt, tænkte jeg. Men heldigvis var der lutter sorte tal (indenfor normalområdet), så der er vist ingen grund til at ulejlige lægen yderligere – min dårligdom er nok bare div. bivirkninger af medicinen.

Og bivirkninger er der så mange af, men på trods af at jeg dårligt kan slæbe mig rundt, så passer jeg alligevel min daglige dont – men føler nogle gange, at det kun er på grund af min stædighed at jeg får gjort tingene.

cof

blomsterløg

Når vi skal til tandlægen i København, så får vi en tid således at vi kan gå en tur i Tivoli efterfølgende. I foråret var der de vildeste tulipaner og påskeliljer – har aldrig set dem så store, nogle også dobbelte. Så jeg måtte straks på google, da vi kom hjem, for at bestille nogle blomsterløg.

Det var naturligvis alt for sent, sådanne løg skal jo lægges om efteråret – men jeg lagde en lap i min kalender, så jeg kunne bestille løg til levering nu. Og løgene er nu ankommet og skal jo så i jorden – indtil nu er der kommet nogle i krukker – men alt er så vådt og trist i haven, så jeg venter lige lidt – kommer tid kommer råd.

cof

Felix

Jeg er så heller ikke den eneste der er træt, Felix søger nu indendørs – selvom hans pels jo er til udendørs brug, så hygger han gevaldigt med søvn i gyngestolen. Både han og jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt der er flyttet en lille mus ind hos os – det pusler lidt i væggen mellem køkkenet og gangen – og katten er pludseligt blevet vildt legesyg – et langt snørrebånd er pludseligt lykken og bolde og andet er nu også værd at undersøge – hmmm.

cof

sol

Da solen har snydt os i år, så må jeg ty til den kunstige – jeg snupper lige lidt varme og farve i 8 min. engang imellem.

Vi tager en slapper.

mde

Felix

Mens Felix lige tager sig en slapper på sofaen, så kommer efteråret stille og roligt og ændre farverne på træerne og blomsterne – græsset har fået så meget vand, at man næsten ikke kan slæbe en græsslåmaskine gennem det, krukkerne står i vand i underskålene, men det er så til stor glæde for fuglene, som hver dag tager lange bade i fade der står rundt omkring – så nogen har jo glæde af vandet.

I de sidste lange måneder, har Coop uddelt legokort til den store guldmedalje – i den sidste uge følte jeg nærmest jeg fik dem i nakken, når jeg handlede, men kortene gør jo stor lykke hos Villads.

cof

legokort

I denne weekend skulle “rovet” så gøres op.

cof

oktober 2017

13 gange kan han komme gratis i Legoland :-) og han har nu temmelig mange “byttekort” – så det er bare om at komme igang med det bytteri.

oznor

efterår

Naturen er så flot nu, mens “skoven falmer trindt om land” og fuglene kan se frem til mange bær på buskene, det er en daglig glæde at gå tur, vi er så heldige at bo et sted nær skov og strand.

Nu er det jo ingen  hemmelighed, at jeg ikke har haft det så godt i lang tid – så nu ville jeg gerne have taget nogle blodprøver som måske kunne kaste lidt lys over det hele. Vores lægehus har fået ny hjemmeside (jeg plejer bare at sende en mail om hvad jeg godt kunne tænke mig at få undersøgt), der sendte jeg i sidste uge en besked om hvad jeg ønskede, kunne så ikke forstå at jeg intet hørte – eller rettere sagt så – for svaret skulle have været i min mailboks, men det virkede åbenbart ikke, så en henvendelse i lægehuset bekendtgjorde, at jeg kunne få taget div. blodprøver i Køge når det passede mig – super, det skal jeg så have gjort.

En af “sidegevinsterne” ved min sygdom er, at mit syn kan blive påvirket. Da jeg nu er nødt til at gå med nogle gamle briller – for jeg kan ikke se ordentligt i de sidste nye – ville jeg ligesom starte et sted og bestilte tid til en synsprøve.

Den var jeg så til i sidste uge, alt blev undersøgt – og jeg fik en dejlig besked om, at mit syn intet fejler pt. Jeg blev så glad, ikke at nogen kan begribe hvorfor jeg ikke kan se i de nye briller, men det var en biting – for så går jeg da bare med de gamle – men dejligt at få at vide, at øjnene er ok.

Jeg har ellers meldt mig til en tværgående undersøgelse (hospitalsafdeligerne: hjerne/øjne og hjerte) fordi man nu er blevet opmærksom på hvad sygdommen gør ved kroppen, og derfor har startet en sådan undersøgelse. Men min tur er ikke kommet endnu, så vidt jeg ved kommer vi i grupper, så jeg venter jo bare – men tager så selv mine forholdsregler.

Nu skal jeg så lige have tjekket nyrerne og noget andet – så får vi se.

Edderkopperne kommer.

Her i huset slår vi helst ikke dyr ihjel – hverken os mennesker eller kæmpekatten Felix.

Felix bærer jo både fugle og mus ind til mig (i levende live, vel at mærke), så kan jeg tage mig af det videre fornødne – og slippe dem ud igen :-)

En af de ting man kan mærke, ved at kulden nu kommer, det er at edderkopperne søger ind i huset. Der var engang jeg var “lidt” bange for de hurtigløbere, men på en eller anden måde så rører de mig ikke mere. Vi plejer at have en stor sort en af slagsen – vi kalder ham Peter – han løber rundt i stuen og soveværelse – og fred nu være med det. Ja, altså indtil Felix begynder at lege med den, så holder den ikke længe.

Egentlig håber jeg på at det er en hun – for vi ved jo alle, at i den verden er hunnen den største – og hvis Peter er en han, så er hunnen godt nok stor. Nå, men jeg har ikke noget imod at den bener rundt på gulvet, men lige pt. bor den under sengen – ja, det håber jeg da, har ikke set den siden jeg smed den ud af sengen, hvor den havde hygget sig mens vi var i Svendborg – der sætter jeg godt nok grænsen. Jeg ville egentlig have sat et billede på teksten her, men da jeg skulle finde et, så må jeg godt nok indrømmer at nogle af slagsen alligevel godt kunne få det til at risle ned af ryggen – så jeg vil skåne alle for den oplevelse.

Min stakkels mand har i en længere periode taget rigtigt mange piller, faktisk har han måtte lave et skema

cof

skema over piller

så han kunne tage pillerne efter forskrifterne, nogen skulle tages x-antal timer før mad og andre efter mad – men det er slut nu. Så håber vi bare at betændelsen er slået ned og knæet snart er sig selv igen.

Alle de piller har gjort, at han døjer en del med tør hals, i sær om natten – selv får jeg ikke drukket nok vand, derfor har vi investeret i dette vidunder.

sdr

sodastreamer.

Det tror jeg vi bliver glade for, selv har jeg snart drukket den første flaske, siden vidunderet gjorde sit indtog på matriklen.

Min brors ældste barnebarn – Luca – er nu 9 år, og i sidste uge skulle han åbenbart lave en stil om sine rødder. Da vores far døde, arvede vi jo en masse billeder fra vores barndom og før den tid også. Jeg fik til opgave at passe på dem, og har i en del år troet de havde forputtet sig, jeg ved ikke hvor.

Men forleden, hårdt presset, kom kassen frem fra gemmerne, for Luca skulle jo se hvor vi kom fra, og dette billede kom frem:

cof

ca. 1958

Nå men altså, hvor var vi søde, vores mor var syerske, syede alt vores tøj – jeg kunne bare fortælle, hvad jeg gerne ville have hende til at lave, så vupti – havde Marianne de fineste kjoler.

Nu skal min bror så bare have kassen, så han kan scanne billederne ind og lave den bog til børnebørnene som han har talt om – det bliver spændende.

 

Svendborg

I denne weekend har vi været i Svendborg, til Årsmøde i MPN-foreningen (patientforening for min sygdom). men før vi nåede så vidt, havde jeg lige et par ærinder i torsdags i Køge. Jeg holdt på den samme parkeringsplads som jeg plejer, med god plads indenfor striberne i båsen.

sdr

Øv – parkeringsskade

Da jeg skulle hente bilen, bemærkede jeg skrammer på bagskærm/kofanger – åhh altså hvor irriterende, tænkte jeg – men videre måtte jeg. På vej ud fra p-pladsen ser jeg et visitkort i viduesviskeren, stopper bilen – og tænk jer så, det er en meget undskyldende person, som giver mig tlf.nr. og navn – hun havde påkørt min bil. Det er da flot- god karma til hende. Ved at se i diverse registre, så passede navn og tlf.nr. -vi har haft kontakt på sms og alt skal nok gå i orden, begge forsikringsselskaber er på sagen. Så nu skal den “lille blå” bare pudses op igen.

Om aftenen var jeg til foredrag om den nye EU-persondataforordning – skal vist nok lige have fat i en advokat, for helt nøjagtigt at få gjort tingene rigtigt. Meget spændende.

Fredag var det så tid til at tage til Svendborg et par dage. Det er andet år der bliver holdt årsmøde på Christiansminde, det kan kun lade sig gøre på grund af tilskud fra et medicinfirma Novartis, vi er super glade for det.

Min mand Johnny er suppleant, så der skulle holdes møde i bestyrelsen da vi ankom.

 

cof

kaffe og æblekage.

Så jeg satte mig med et blad og kaffe og æblekage på restaurantens terrasse – vejret var så dejligt. Det samme var æblekagen.

sdr

udsigt fra terrassen.

Det er et super dejligt sted – Christiansminde – og heldigvis havde vi nogle dejlige dage med varme og sol, det var først søndag det blev overskyet.

cof

foredragssalen.

I år var der mange tilmeldte og nogle helt fantastiske foredragsholdere – man bliver bare så klog og veloplyst på vores sjældne sygdomme. Heldigvis lader det nu til at lægevidenskaben er begyndt at forske noget mere i sygdommene og de følgevirkninger der er, for dem er der desværre en del af. Selv har jeg jo meldt mig til en tværgående undersøgelse af hjerte/øjne/hjerne – hvor de 3 hospitalsafdelinger det hører under, vil undersøge hvad det betyder for kroppen at have en af de (der er 3) sygdomme.
Jeg har i nogle år holdt bladet “Isabellas” – men nu syntes jeg at der skulle ske noget nyt, så nu har jeg skiftet til “Mad og Bolig” i den anledning skulle jeg vælge en gave.

cof

Margretheskåle

Ikke fordi jeg mangler skåle, men der var ikke rigtigt andet jeg havde lyst til, så jeg valgte disse. Tænkte jeg altid kunne forære dem væk.
Først senere fandt jeg ud af, at det er Margrethe skåle i porcelæn??!! Det har jeg godt nok ikke set før.
De er kommet i dag og er bare så flotte – er super glad – og de skal blive på matriklen.

De sidste par dage har jeg været dårlig, i går var jeg til “tøsefrokost” blev dårlig 2 gange og måtte ind og ligge med våd klud på panden, til sidst ringede jeg efter min dejlige mand, der kom og hentede mig, så må den “lille blå” stå og vente på vi kan hente den.

Efteråret kommer.

Har ikke haft overskud til særligt meget, kun lige at passe det daglige, ikke til at skrive på bloggen, men jeg er ok.

Det regner og det regner og det har ingen ende – synes man. Men lige pludseligt – midt i en periode med styrtregn – så skinner solen, jamen det må da fejres, så i sidste weekend måtte vi til Hundested Sandskulpturfestival.

cof

Hundested sandskulpturfestival.

Det er utroligt, at det kan lade sig gøre – den ene mageløse skulptur efter den anden.

cof

Hundested

Vi var ærlig talt noget spændte på, om de forskellige figurer havde taget skade af al den regn – men det havde de ikke – det hele stod knivskarpt.

cof

Hundested.

Udstillingen var i Hundested havn – og der var temmelig meget andet at se på – en hel del butikker af forskellig art – vi var vist inde i dem alle :-) gik bare og osede.

Men pludseligt fik vi øje på nogle som lå lidt længere væk, tænkte at dem – 2 stk. – kunne vi da også lige besøge. Det fortrød vi bestemt ikke.

glasskib

Den ene butik hed “Glassmedjen” – de lavede de mest fantastiske ting i glas, bl.a. disse glasskibe, det var så flot – ikke fordi vi havde penge til at investere i sådan et skib – men håndværket altså, bare så flot.

Nu vi taler om håndværk – det andet firma hedder “Egeværk”:

egeværk

Den anden butik var faktisk et værksted – ligesom glassmedjen iøvrigt er – men også en butik. Det var håndværk skal jeg lige love for – bare det at stikke snuden ind ad døren til værkstedet og nyde duften af træ – lige noget for en tømrer og hans “træglade” kone (heldigt jeg er gift med en tømrer) – ja-men, er det ikke utroligt hvad der gemmer sig at dejlige oplevelser derude, mindst som man venter det. Nåja, så købte jeg også lige et armbånd, som har siddet på mig lige siden, dejligt med gaver til sig selv.

Vi har i vores stue 2 store kunstige træer – sådan nogle skal jo vaskes engang imellem, ja det burde de rigtige nok også – så når nu det regnede så voldsomt, så kunne man jo ligeså godt udnytte den “vaskehal” der var lige uden for døren.

cof

tom stue.

Da træerne var til vask, så syntes vi godt nok der var noget tomt – der manglede ligesom noget.

sdr

nu med rene træer.

Det kan I sikkert godt give mig ret i – det ser noget bedre ud med grønne træer.

Jeg tror, at jeg ikke har fået fulgt op på røntgenbillederne af ryggen (om der var sammenfald eller ej). Jeg var jo ret så begejstret for at jeg kunne komme til hurtigt på røntgenafd. i Næstved, men desværre så var de fleste billeder dårlige og kunne ikke læses, og det der kunne læses var man i første omgang meget uenige om – den ene læge mente der var små sammenfald, den anden mente det ikke – den sidste mente at have ret. Imellemtiden havde jeg jo fået det bedre, selvom jeg stadig har smerter øverst i ryggen, så jeg orkede ikke at gøre mere ved det.

De sidste blodprøver jeg har fået taget, er heldigvis gode – ingen røde tal – nåjo, der var et rødt tal, men det mente hæmatologen ikke betød noget. Jeg har jo lige haft en dårlig periode, så jeg tænker at jeg jo altid kan gå til min egen læge og bede om et tjek.

Nu vi taler om “egen læge”, så har min mand Johnny i 3 uger gået med et dårligt knæ. Der opstod pludseligt en bule under knæet (lignede faktisk en mega byld, stor rød og væskende) og væden løb ned af benet.

Nå, man er vel en mand, mente at have prøvet det før, det måtte gå over på et tidspunkt – men for 1½ uge siden måtte han så til lægen alligevel – knæet blev tømt, der blev taget en prøve af væsken og medicin skulle han tage. Samtidig har han haft sådan en følelse af, at lægen ikke anede hvad hun skulle stille op med det knæ, har været i lægehuset flere gange, og her til morgen fik han så fat i en anden læge der fluks gav ham en tid her til formiddag, der blev ringet i hospitalet, så nu sidder han på skadestuen på Køge Sygehus og venter på en ortopædkirurg – nu har han vel været der i godt 4 timer, der er taget blodtryk og blodprøver men desværre ingen ortopæd endnu. Vi krydser fingre for at det knæ kan blive godt igen.

Solen skinner i dag – man bliver helt forbavset – ser på hinanden og siger: solen skinner :-) – så nu vil jeg gå en tur i det dejlige vejr og håbe på at min mand snart kommer hjem. Vores datter er anæstesisygeplejerske på Køge, er på job nu, hun ville lige kigge ned (operationsstuerne ligger oppe) på skadestuen til ham, hvis hun kunne nå det.

Er iøvrigt super glad for vores hushjælp der kommer hver 14.dag og støvsuger og vasker gulvene, det er da noget af det bedste vi har gjort for os selv.

 

 

Sommeren går på hæld.

Nu er vi i september og dermed er sommermånederne forbi – jeg har ca. 5 gange ligget på en drømmeseng på terrassen og slikket sol – vi har på intet tidspunkt siddet på terrassen og spist – når vejret har været til det, så har Johnny arbejdet med noget på huset og terrassen har været optaget af diverse maskiner – eller også har jeg siddet med næsen i regnskaber – hold da op for en sommer.

cof

Johnny med sit nye køretøj og trailer.

Men så er der da sket andre glædelige ting – “Den lille tømrermester” har feks. udskiftet sin bil og også fået investeret i en trailer, der er rift om ham og der er ingen problemer med at få arbejde, det er så godt.

Da vores elskede børnebørn er her tit, så har vi meget legetøj og div. cykler og løbehjul. Nu har jeg solgt de ting vi havde i overskud, så der kunne købes noget andet, som var mere svarende til den alder de nu har.

cof

Villads ser på fisk.

I går var Villads og jeg på “snoldetur” – vi skulle have brugt nogle penge på nyt udstyr – han samler på Pokemon kort, så der blev både til nye kort og en samlemappe.

Det er ingen hemmelighed at fisk i et akvarium intet siger mig, men vi har i Køge en forretning med et udvalg af fisk og andre dyr, der bare siger “spar to” til det hele, og jeg var slet ikke i tvivl om andet, end at det skulle jeg vise Villads – så afsted med os.

cof

er de ikke kære??? tænk at man kan sige det om en fisk.

Det kom der så lige disse billede ud af.

sdr

desværre var ruden lidt snavset, men det er  langhårede kaninunger – så kære.

cof

marsvin uden pels.

Først troede vi det var en gris – men det er et marsvin uden pels – aldrig set før.

Så gik turen hjem, for nu kunne han ikke vente længere med at få hul på alle de spændende Pokemonkort.

Jeg havde på forhånd købt nyt udstyr som vi kunne lege med – et hockey spil – det blev hurtigt samlet og så gik den vilde jagt på græsplænen med stokke, mål og bold – det var sjovt.

Jeg er inde i en dårlig periode – er mega træt, kvalmen hiver og slider i mig og så fryser jeg – kan ikke lade være med at tænke på, om sygdommen rører lidt på sig (det går jo op og ned) – forleden blev en finger helt blå (som i dyppet i blæk) desværre et dårligt tegn, kramper i ben og fødder er vendt tilbage, jeg kan ellers holde det i skak med mine daglige gåture, men ikke i øjeblikket åbenbart.

Nå, jeg skal have taget blodprøver i næste uge, så må vi se hvad der sker.

I dag skal vi glæde 2 små piger – den ene skal have ny (brugt) cykel, den skal vi aflevere på vej til den anden lille pige som holder sin fødselsdag i dag – så der er familietræf i “Møllerklanen” i dag, så godt – og solen skinner, fantastisk.

sdr

der fyres den 2.9.17

Jeg fryser så meget om aftenen, at jeg sidder med tæpper omkring mig, mens Johnny sidder i t-shirt og korte bukser – så i herreværelset med ham for at se det tv han ville, så jeg kunne tænde op i ovnen, åhhh hvor er det dejligt med sådan en.

Vi havde ellers planlagt at tage til “Køge Festuge” for at se DAD afslutte i går lørdag, de gik på scenen kl. 22.45 – men kl. 22 lå jeg i min seng og sov – så det blev ikke til noget.