Klanens sommertræf.

Når det bare regner og regner, og man har ferie – er der så noget bedre en en tur i biffen?

kidnapningnyplakat

Før vores sommer træf, var jeg i biffen med ungerne – Caroline ville ikke være hjemme i weekenden, hun skulle i sommerhus med en veninde – så vi havde lige noget hyggetid i biffen. Det var en dejlig dag.

De sidste mange år har vi i “Møller klanen” holdt sommertræf i min brors og svigerindes sommerhus i Kobæk. Men i år holdt vi det på vores datters og svigersøns matrikel, mens vi håbede på godt vejr så poolen kunne nydes.

edf

sommertræf i poolen.

Desværre viste vejret sig ikke helt fra sin bedste side, men nogen var dog i vandet – personligt venter jeg til temperaturen bliver omkring de 30 grader – på vandet altså.

cof

Chalotte, Rie og ryggen af Genia :-)

sdr

mig, vores datter og min svigerinde

Det blev som sædvanligt en ganske dejlig dag.

Søndag havde vi Villads med på “Det blå marked” i Haslev, jeg manglede nogle krydderier – og er der noget den lille mand er vild med, så er det kræmmermarkeder. Han fik investeret i geværer med tilhørende pile, og da vi kom hjem og havde spist frokost, så gik den vilde jagt i hele huset – de drabeligste kampe udspillede sig mellem Villads og mig – morfar så golf – og vi havde det så sjovt. Bagefter så vi film, total hygge i det lille hjem, mens vejret var gråt i gråt.

Nu nærmer en 8 års fødselsdag sig med hastige skridt – endnu en ting at glæde sig til.

Rooibos te.

For nogen tid siden havde jeg nogle gæster til “tøsefrokost”. Af den ene fik jeg en pose te. Her i huset drikker vi “hvid te med fersken” om aftenen, og er – helt ærligt – ikke særligt interesseret i at prøve noget andet.

Men nu var dåsen tom og jeg besluttede så at prøve den der te, som bare stod i skabet – og halleluja, hvor den smagte godt (jeg har også sendt en tak til den glade giver, for sådan at udvide min horisont på te-fronten), så jeg skyndte mig at bestille en ny portion på nettet – og den er modtaget dagen efter bestillingen.

Det må man så sige om PostNords pakkelevering – det går godt nok tjept, i forhold til brevene, som kan være mange dage undervejs.

Nå, tilbage til teen.

Igår havde jeg jo den store glæde, at få fat på det sidste blad “Skøn” fra Matas – sidder lidt og bladre i det, inden min massør skal komme – og ser så denne artikel:

edf

teen “Hole in one” – ummmm.

Det er da sjovt, at min nye te lige præcis indeholder den Rooibos som omtales her og som bare er så sund :-)

Bladet kan iøvrigt læses på www.mitskoen.dk – jeg kan bare godt lide at have papirudgaven.

Glæde.

edf

Køge Å

I dag har jeg været en tur i Køge – vi bor ca. 15 km fra byen, men føler det er “vores by”, det er absolut der vi handler ind og nyder byen og – for mit vedkommende – åen. Jeg parkerer altid så jeg skal gå langs åen, for at komme til Torvebyen og Torvet og videre ind i byen.

Der er “torvedag” hver onsdag og lørdag og idag havde jeg nogle ærinder i byen – DMI havde lovet sol, men her i Hårlev, hvor vi bor, var det temmelig overskyet, så til byen med mig.

Blomster er jo noget jeg er temmeligt glad for – lige pt. er det liljer.

cof

Liljer.

For ikke at fyrer det hele af i en vase – der var ca. 8 stilke til kr. 40,- – så er jeg begyndte at bruge de små vaser jeg har, som jeg så sætter i den store vase.

sdr

sdr

Man kan bruge både en og to stilke i de små vaser – på den måde får jeg blomster i hele huset – så dejligt.

edf

edf

Noget andet der også er dejligt er, jeg har jo medlemskort til hvad som helst snart, og får på den måde opsparet div. bonus point og gavekort. Idag skulle jeg bla. indløse et gavekort til Lancome produkter (cremer osv.) i Matas og også se om der måske skulle være et blad “Skøn” tilbage (gratis blad), som jeg ikke lige havde fået hentet – det første gik godt nok, det andet var udsolgt.

Nå, der ligger ikke mindre end 2 Matas i byen, og et eller andet drev mig gennem gågaden – det blæste og var ikke særligt varmt, og jeg havde ingen jakke på – mens jeg tænkte “altså, hvad laver jeg her, jeg skal ikke se på noget i butikkerne, så måske jeg skulle komme hjem”, men nej – og pludseligt stod jeg foran den anden Matas i Jernbanegade, og tænkte – nå, når nu jeg er her, så kan jeg jo lige se om der skulle være et blad tilovers her:

edf

edf

Billedet taler for sig selv. Det var iøvrigt det sidste blad, der bare lige stod der og ventede på mig.

Lad os alle lytte til de små stemmer :-) i vores indre.

Der er sket en tydelig bedring i min ryg, og de smerter der nu har fulgt mig i 1 måned er stilnet af. Jeg har stadig ondt, men ikke hele tiden – og jeg skal lige tænke lidt over hvad/hvordan jeg gebærder mig – men det er helt utroligt at være næsten smertefri. Nu kan jeg sidde og læse igen – det er så godt.

I dag kommer min massør igen, skal lige rette det sidste til.

Og så har vi fået rengøringshjælp – nå,ja – fået og fået, men der skal nu komme en ganske dejlig person og støvsuge og vaske gulve for os, hver 14. dag – er super glad.

Nu skinner solen sørme over Hårlev, og måske jeg kan komme både op og ned i solsengen på terrassen – tror jeg prøver, selvom Johnny ikke er hjemme til at hjælpe, hvis det skulle gå galt.

 

Min stakkels ryg.

Så er jeg under behandling af min massør – aner ikke hvad jeg skulle gøre uden hende.

Har fået “skæld ud” for ikke at have kontaktet hende med det samme de voldsomme smerter meldte sin ankomst – men nu går det fremad. Mit korsben og højre hofte er kommet i “udu” – korsbenet er ved at finde sin rette plads, og dermed følger rygrad og højre hofte med (det er ihvertfald planen) – lige nu er smerterne værst i rygraden, men jeg føler mig fortrøstningsfuld.

Endnu ved vi jo ikke hvad røntgenbillederne vil vise – alle krydser fingre for, at der ikke er tale om sammenfald – må håbe det bedste.

Smerterne har så betydet at jeg dårligt har kunnet sidde og læse bøger, men så er det jo positivt at jeg – via udvidet abonnement hos Telmore – nu har adgang til et kæmpe udvalg af film og serier – så nu kan jeg ligge i sofaen om aftenen og se det hele på min bærbare, det har jeg godt nok stor glæde af.

Og arbejdet har jeg også kunnet passe, har hæve/sænke skrivebord og en stol der passer til en dårlig ryg. Så det skal nok gå altsammen. Johnny har fået strenge ordre på, at hvis noget tilsvarende skulle ske, så ringer han til massøren med det samme – så kommer hun flyvende.

Vores ferie er nu på plads. Felix skal på 5 stjernet “hotel”, det forventer vi os meget af, selv aner han jo ikke noget :-). Jeg ville gerne vise et billede af katte pensionen, men billederne er beskyttede, så her er et link: www.hundepension-tureby.dk ,kæmpe bure, store områder kattene kan gå løs i, det er helt utroligt – selvfølgeligt også lidt dyrere end det andet sted han har været, men dette ser meget spændende ud.

nørre vinkel

Nørre Vinkel Hotel.

Vi skal først til Lemvig – er booket ind på hotel Nørre Vinkel. Vi har nogle gavekort fra feks. “GoDream” og “Smartbox”. Det fra GoDream bruger vi i Lemvig og tilkøber en ekstra nat.

Østergårds hotelØstergaards Hotel, Herning.

Vi ville egentligt have været til Viborg men det blev i stedet til Herning – man kører jo altid bare fordi på motorvejen – så i Herning bruger vi gavekortet fra “Smartbox” – og så skal vi lige undersøge hvilke seværdigheder byen byder på.

Scandic-Aarhus-City[1]Scandic Aarhus City.

Vi slutter i Århus – der har vi booket os ind på Scandic Aarhus City. Der boede vi også sidste år, lige et stenkast fra gågaden og hele området ved åen.

I år bliver vi så nødt til at sejle til Jylland, ryggen er ikke så glad for at kører for meget i bil, men det skal nok gå, vi kan godt lide at sejle.

Statusopdatering på ryggen.

Tirsdag den 27.6. skulle jeg til tjek på Holbæk sygehus, vedr. knoglerne. Da jeg fortalte hvordan jeg havde det med ryggen og højre hofte – og hvordan jeg havde haft det – blev der med det samme bestilt en nærmere undersøgelse – røntgen viste det sig.

Jeg fik besked om, at jeg nu skulle passe yderligere på hvad jeg foretog mig – så Johnny har overtaget støvsugningen :-)

Samme dag fik jeg indkaldelse til røntgen på Kalundborg sygehus – det kræver en køretur på 1½ time her fra matriklen, så det måtte naturligvis ændres.

Og nu kommer der noget meget positivt:

Jeg ringede til Kalundborg og bad dem om at sende henvisningen til et andet hospital -Næstved feks. (Køge har laaang ventetid) – ved nærmere eftersyn på google fandt jeg ud af, at man nu opererer med “Drop-in” muligheder for røntgen, hvis man har en henvisning fra en læge – det havde jeg jo, så efter 10 min. ringede jeg til Næstved og spurgte om min henvisning egnede sig til “Drop-in” – hun havde lige netop modtaget beskeden fra Kalundborg, og jeg kunne komme til 1½ timer efter (hun mente det var bedst at jeg fik en tid, meget venlig dame) – så vupti, nu er der taget billeder af min ryg og højre hofte – svaret kommer om 3 uger.

Det er da fantastisk, synes jeg. Så elendigt er det danske sundhedsvæsen altså ikke, det er jo ellers det man læser mest om. Føler mig generelt godt behandlet.

Midt i al denne elendighed med smerter og dårligdom, så havde vi forleden en sjov oplevelse.

edf

Felix

Det kan godt være at ham her Felix er stor, men han springer stadig rundt, vi har lige læst at katte ikke “snakker” sammen, det er kun noget de gør med mennesker – men ham her, han snakker også med andre katte – det er altså en sjov fætter vi har. Nu til det sjove:

Felix fanger mus – vi kan ikke finde ud af hvor han napper dem, men han kommer ind med små mus og giver dem til Johnny – om natten forstås. Man kan altid hører på ham, når han kommer med en gave. Forleden nat hørte jeg han kom med en gave, man da han altid passer meget på at “gaven” ikke tager skade (uanset om det er en fugl eller en mus, så er han meget forsigtig med dem) så smuttede den fra ham. Jeg stod op for at se hvad han havde fundet til os, men “gaven” havde åbenbart søgt ly under et skab hvor katten kun kunne få lidt af hovedet ind under, så vi gik i seng igen. Dagen efter forsøgte vi at finde en evt. mus, uden held.

Bedst som jeg sidder og arbejde, hører jeg katten komme med noget (Johnny er ikke hjemme), på de lyde han siger er jeg slet ikke i tvivl om andet, end at han kommer med en gave. Jeg “springer” ud i køkkenet, møder Felix der forsigtigt lægger en lille bitte mus på gulvet til mig. Musen piler naturligvis i dækning, mig efter musen (uanset rygsmerterne) – mens katten sidder stille og roligt og følger løjerne – det lykkes mig at få musen op i et hjørne og få fat i den. Her i huset passer vi på dyrene – så den lille fyr blev sat ud af et vindue – det var ikke krummet et hår på hovedet af den. Er det ikke en utrolig kat vi har?

cof

Moster Vera – nu 80 år.

I går var vi til 80 års fødselsdag med Johnnys moster Vera – det var en super hyggelig dag i familiens skød – der blev rigtigt snakket med alle fætre og kusiner, onkler og mostre og tanter. Den flotte kage var lavet af moster Kirsten.

Desværre måtte jeg gå hjem efter nogle timer, smerterne var ved at tage livet af mig – så hjem til pillerne. Jeg har såvidt muligt ikke taget smertestillende i denne uge, hjernen “sovser” helt til, og den har jeg i den grad brug for i denne tid, der skal afsluttes regnskaber i stor stil, så nytter det ikke noget at hjernen er slået fra.

 

Vores lille familie ♥

 

cof

cof

Vores datter og svigersøn havde 14 års bryllupsdag den 21.6 – det var ellers meningen vi skulle have været hjemme hos os, men heldigvis endte vi med at gå på restaurant og spise.

Vi havde aftalt at mødes på restauranten, vi ventede udenfor, vejret var fint. Restauranten har udeservering – og personalet valfartede forbi os med den ene svulmende ret med “plankebøf” efter den anden – Johnnys tænder løb i vand – jeg kæmpede med kvalmen – typisk os.

Den opmærksomme læser vil kunne se, at Johnny ikke kunne modstå den plankebøf :-)

Jeg føler mig som en zombie – tåler dårligt medicin, og lige nu er jeg nødt til at spise en del, for overhovedet at kunne få livet til at fungere. Forleden forsøgte jeg at tage mindre medicin, men det var ingen succes.

Så nu er jeg “den artige pige” og tager de piller jeg skal, på de rigtige tidspunkter, er nødt til at sove til middag, kan ikke holde mig oppe – men dette får vel en ende, tænker jeg.

Ondt i ryggen.

Efter min rengøring i torsdags, er der åbenbart sket noget med ryggen – fredag vågnede jeg op til, hvad jeg fornemmede måtte være et hold i ryggen, men det udviklede sig ikke helt som det plejer (har da prøvet det før), men vi skulle dels besøge en kusine til min mand om lørdagen (og det havde jeg glædet mig meget til, så et afbud var utænkeligt) og dels skulle vi om søndagen på tur med min bror og svigerinde – også noget som jeg havde set frem til med glæde.

Det var ryggen imidlertid fløjtende ligegad med, ondet udviklede sig i sit eget tempo – men vi havde nogle dejlige oplevelser, fortsættelsen på ryggen kommer lige om lidt – men først vil jeg fortælle om vores søndagsudflugt.

Vi var til frokostbuffé på Traktørstedet Maglesø i nærheden af Holbæk.

sdr

Johnny (i blåt) min bror og svigerinde.

cof

cof

 

cof

cof

Super lækker buffé – og ikke at forglemme, kaffe og lagkage med i prisen.

cof

cof

Fantastisk område – desværre lukker det til oktober, trist med disse lukninger af gamle traktørsteder, men her har det noget at gøre med en ny ejers ønske om at lave huset om til boliger.

Jeg vidste godt at jeg skulle “betale en pris” for disse besøg/udflugter, men havde ikke i min vildelse fantasi forestillet mig at den pris blev så høj.

Da vi kom hjem søndag eftermiddag, havde jeg meget ondt i ryggen, musklerne krampede og jeg kunne knapt trække vejret. Jeg havde nogle piller (som jeg egentligt godt vidste at jeg havde det dårligt med) der hedder Tramadol – dem fik jeg udleveret i forbindelse med en fodoperation – så i desperation tog jeg en af dem og lagde mig en times tid, til natten tog jeg en til – næste dag (i går mandag) blev et mareridt af smerter og dårligdom – så slemt at jeg fik sendt et råb om hjælp til min læge – han måtte skrive recept på noget smertestillende, som jeg kunne tåle – min mand var i lægehuset sidst på dagen for at få hjælpen, alt var kaos, sygeplejersken lovede at hjælpe med kontakt til lægen – jeg kunne knapt stå på benene, trække vejret og da slet ikke komme ud af sengen – det her lignede ikke noget jeg tidligere havde været ud for.

Vores datter kom, så – og ringede til lægevagten (ikke fordi vi ikke selv kunne finde ud af det, men hun var meget bekymret, det var vi andre også, men jeg magtede ikke andet end at forsøge at trække vejret), der meget hurtigt sendte en læge – som kunne sige til mig, at jeg skulle holde mig fra Tramadol, det gik ikke sammen med kemoen (som jeg jo skulle have). Dernæst undersøgte hun ryggen (jeg var bekymret for om jeg havde pådraget mig et brud og med tanke på hvor dårlig jeg var, så spøgte en evt. blodprop også) og sagde at mine smerte var helt i tråd med en forvridning, så jeg skulle bare tage det helt roligt – hun var ikke bekymret for mig – hverken med det ene eller det andet.

Så vidt så godt – i løbet af natten blev smerterne værre og i morges tog jeg så en ipren og 2 panodiler – efterfølgende gik jeg på mailen for at se om min læge havde svaret på min mail. Det havde han – nu lå der en recept på medicin til at få musklerne til at slappe af og beskeden om, at jeg ikke måtte tage ipren! Super, en sådan havde jeg jo lige slugt.

Nå, jeg har så taget 2 piller allerede, for musklerne og nogle flere panodil, så nu er jeg næsten smertefri – må så til gengæld ikke køre bil – men skidt med det, føler ingen trang til at komme ud på de danske landeveje.

Er faktisk vildt imponeret over, at man godt stadig kan få besøg af en vagtlæge.

cof

cof

Mens jeg, i sengen, ventede på at pillerne skulle virke, så kunne jeg da lige tjekke min facebook – det kniber lige med at være på der, til daglig – men hjernen er ikke til arbejde lige nu, så facebook er sagen. Super med sådan en bærbar, hvor har jeg dog stor glæde af den.

Pengeindsamlinger.

Efter 3 hektiske dage (arbejdsmæssigt) så har jeg slappet lidt mere af i dag. Gjort lidt rent og arbejdet lidt – men også slikket sol på terrassen og hygget med min mand, inden han skulle videre ud i livet og spille golf.

Jeg er medlem af en bogklub, får hver måned tilsendt en bog – medmindre jeg afmelder – i august sidste år modtog jeg denne bog.

edf

edf

Efter at have læst de første kapitler, blev jeg temmelig dårligt tilpas. Jeg ved da godt at der findes/sker disse forfærdeligt ting – pædofilringe, billeder og alt muligt – men det er så ikke noget jeg har godt af at vide for meget om, derfor lagde jeg bogen til side og læste andre mere “spiselige” bøger.

Men i dag er jeg gået igang med den igen – har måtte “bide tænderne sammen” op til flere gange, har sprunget sider over – det er ganske enkelt uhyrligt, hvad disse voksne kan finde på at gøre med børn i alle aldre – bliver kvalm. Men der er jo også en historie i bogen, om nogen der har rejst sig og har udskiftet en frygtelig barndom med div. svigt og overgreb, og har fået et nogenlunde liv – puha altså, frygteligt.

edf

edf

I dag fik jeg sådan en lyst til at ordne fødder, så i bad med dem efter en tur til fryseren for at hente noget citron is – hjemmelavet – åhhh det er så godt.

 

edf

edf

Efter endt pedicure – så på med den nye farve, som jeg bruger her i sommer. Har altid haft mørkerød lak på neglene. men man skal jo forny sig.

Nu til hvad overskriften på mit indlæg betyder:

Kender I det? man giver et bidrag til Unicef, Mødrehjælpen, Dannehuset eller hvad der nu rører en – det er bare så nemt med mobilepay, vi støtter alt muligt her på matriklen – og har det godt med det. Men så sker der dette:

Man bliver ringe op af en af disse organisationer – en venlig dame eller herre, fortæller en at vedkommende kun ringer for at sige tak for den donation man har ydet – såvidt så godt.

Overrumplet siger man selvtak -men så går det løs, lang palaver omkring dit og dat og det hele ender ud med, om man ikke kunne tænke sig at indgå en aftale om et fast beløb???? hver måned måske???

Nu har jeg ligesom prøvet det før, så da jeg idag blev ringet op af Unicef, der glad kunne fortælle mig at de var glade for de penge jeg havde sendt (kunne ikke lige huske at jeg havde sendt dem noget) og at de da lige ville fortælle at de gjorde et kæmpe arbejde for at udrydde polio i Afrika – om jeg kendte den sygdom?

Jeg fortalte, at jeg kendte sygdommen og faktisk selv havde haft dem.

Der blev helt stille i telefonen: “du har simpelthen selv haft polio???? hold da op, du er simpelthen den første person jeg har talt med, der faktisk har haft sygdommen – mange har kendt nogen der har været ramt – hold da op. Du har forhåbentlig ingen men”.

Nå, for at gøre en lang historie kort, så måtte jeg skuffe den flinke fyr, med hensyn til flere penge, jeg sagde at jeg selv ville bestemme hvem og hvornår jeg støttede – ønskede ingen faste aftaler om noget som helst – vi skiltes som gode venner :-)

Men det jeg egentlig ville sige her – det er at jeg finder det temmelig irriterende at blive ringet op, efter måske 6 måneder, med ønsket om flere penge. Jeg har fuld forståelse for, at alle disse organisationer mangler penge, men jeg kan ikke redde alle og vil gerne selv bestemme hvad og hvornår mine penge skal skifte ejer.

Det var bare det jeg ville sige.

Men for lige at runde det af, så har jeg fået taget div. blodprøver haft en samtale med min hæmatolog (blodlæge) og alt ser fint ud. Mod den kløen jeg har på kroppen, kunne han give mig “lykkepiller”, det ønsker jeg ikke på nuværende tidspunkt, er ikke lige ved at hoppe i havet. Mod den enorme nattesved (som er en følge af blodsygdommen) er der dog intet at gøre ved, jeg sagde til ham, at jeg tænker det er en del af “pakken” og lever med det – sådan er det bare.

 

Mit navn er Felix…kæmpekatten Felix.

 

 

edf

edf

Alle der kender mig ved, at jeg ikke magter regnvejr – og denne nat har været umenneskelig eller måske snare “ukattelig”.

Min far og mor fortæller, at det har været som at have et barn der skulle have tænder (ikke at det siger mig noget, jeg har ligesom altid haft mine) – min far og min mor har været oppe på skift – for at tørre mig – hele natten igennem, ingen søvn til nogen af os, jeg har godt nok været sur – men ingen ting har hjulpet – hverken på regnvejret der bare blev ved og ved, eller at min far og mor stod op i nattens mulm og mørke, for at tørre mig – jeg hader at blive våd.

edf

edf

Så i dag har vi alle været lidt “slappe i koderne” (hvad det så betyder) – det har også regnet meget i dag, men der lå jeg på sengen og sov (min mor har fået massage i dag og min far har forsøgt at lave noget arbejde, men måtte opgive da det blæste for meget) men jeg var ligeglad, for nu skulle der soves.

Men jeg er så udmattet ovenpå denne forfærdeligt nat, at jeg lige sover lidt mere, kan knapt holder øjnene åbne – pokkers til katteliv.

Jeg hader regn!

Det regner….

Det regner?? – du tænker sikkert “og hvad er så nyheden i det?” – men det er en nyhed – det har ikke regnet i vores område i umindelige tider – vores vandtønder har været dræbende tommer, og vi har måttet ty til vandhanerne for at holde liv i terrassens blomster – og haven, ikke at forglemme.

edf

edf

Men nu har disse pragtfulde blomster fået væde – det samme har vores tønder. Og hvad laver man så, sådan en regnfuld pinsesøndag – vi har gjort rent :-)

Nu er det ikke sådan at vi vader i snavs til anklerne – men trætheden gør jo nok, at det ikke lige er rengøringen af huset der har første prioritet – det har det så været i dag, dejligt at få det ordnet.

Mens jeg har huseret i huset har Johnny gjort min bil i stand, så nu funkler det hele :-)

edf

edf

I forbindelse med “Mors dag” udgav “Kähler” en vase i denne farve – og det er sørme lige min farve – så denne har jeg investeret i – er bare så glad for de vaser, meget dekorative, synes jeg.

cof

cof

Efter endt rengøring af både hus og bil, så stod den på frokost i “Orangeriet”. Vi er begge temmeligt glade for mørkt øl, og “æggekagen” er fyldt med rester fra gårdsdagens aftensmad samt grofthakket spinat. Jeg har tidligere haft lidt problemer med spinat, men nu prøver jeg mig frem, måske det går nu.

Forrige gang vi fik mad fra “Årstiderne” var det for lidt is i kødpakken og nogle af grøntsagerne var lige til at smide ud. Jeg skrev til “Årstiderne” for at få dem til at stramme op på postens opbevaring af madvarerne.

Jeg fik den venligste mail tilbage, med 20% rabat (havde jeg slet ikke forventet) og i denne uge fik jeg en ekstra pose med spinat – fantastisk, bortset fra at jeg dårligt tåler spinat, men nu prøver vi os lige frem. Ellers må Johnny få noget “Skipper Skræk” mad.

At får leveret mad fra “Årstiderne” er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv, længe. Uanset hvordan jeg har – kvalme eller ej – så skal jeg blot tage opskriften og åbne køleskabet – dykke ned i grøntsagsskuffen og tage de ting op som jeg skal bruge til dagens aftensmad – ½ time efter er maden på bordet – sundt og velsmagende.

cof

cof

Vores appelsintræ er helt utroligt, jeg har – igen igen – plantet det, citrontræet og oliventræet om i år, og dette lille træ skyder helt vildt og alle de små appelsiner myldre frem. Er der nogen derude som ved hvad man kan bruge dem til? indtil nu klipper jeg dem af og smider dem ud (når de er modne forstås).

cof

cof

På vores citrontræ er der nok 17-20 nye citroner…

sdr

sdr

Det er helt vildt og sjovt – mit største problem er, hvordan det lille træ skal kunne bære alle de citroner. Sidste år havde jeg understøttet nogle grene med citroner..

cof

cof

De er jo pænt store, de citroner, og så er de 9 måneder undervejs – utroligt.

Men efter vi får leveret mad fra “Årstiderne” så kan vi nu få brugt citroner – for mange af opskrifter er med div. kål som skal have citronsaft over sig, og selvom citronerne jo følger med opskrifterne, så er der stadig 2 dage hvor vi selv skal finde på mad (vi får leveret til 5 dage for 2 personer).

Kender I det når man skal skrive sms’er – man skriver og skriver, og kan så slet ikke kende den tekst man får sendt af sted – nogle af ordene er underlige og slet ikke det man havde tænkt da man skrev.

I går blev jeg så irriteret på det at jeg satte mig til at undersøge i mobilen, hvad det var der afstedkom dette problem.

Jeg har nu fundet ud af følgende:

  • Ja, man har sagt ok til at få vist ordbog
  • Har sagt ok til at få ordet gjort færdigt (I ved, man starter med at skrive noget og systemet færdiggør ordet)
  • Og sikkert en hel masse andet

Men nu har jeg afvist det hele, og jeg kan nu skrive i det tempo jeg vil og der bliver nu kun skrevet og sendt, det jeg har skrevet – super. Det tog ærlig talt for lang tid at skulle læse korrektur på mine sms’er og så gik det alligevel galt engang imellem når jeg havde trykket op “send”.

Imorgen kommer vores dejlige børnebørn – ja, det er jo ikke sikkert “den store” kommer med, I ved jo hvordan der er med de konfirmander – de flyver og farer omkring, men sådan er det, og vi har stadig den mindste, Villads, nogle år endnu.

sdr

sdr

Tiden flyver afsted.

Så er der atter gået en måned, og vi er nu i maj – ja faktisk snart i juni – utroligt altså. Og hos mig er der sket en masse, så meget at jeg dårligt har haft kræfter til at følge med og da slet ikke at skrive her, men her er lidt nyheder.

oznor

oznor

Den 22. april blev vores ældste barnebarn Caroline konfirmeret. Hun havde selv planlagt hele dagen og festen, som blev lige præcis som hun ville have det. Super sejt af en 13 årig, synes jeg.

WP_20170420_14_37_34_Pro

Jeg skulle have ny telefon, den fik jeg leveret lige op til konfirmationen og skulle naturligvis lige sætte mig ind i hvordan vidunderet fungerede, især det med at tage billeder var jo vigtigt. Vi øvede os lige lidt…

cof

cof

Johnny og mig i festdress, øver på at tage billeder.

dav

dav

At tage billederne var nemt nok, men de giver lidt problemer her på bloggen – kan faktisk hverken gøre dem større eller mindre eller noget som helst – så nu “smider” jeg dem bare på.

Det store kræmmermarked Døllefjelde-Musse har vi også besøgt – total trafik kaos, lange bilkøer og helt utroligt mange mennesker, men vejret var med os, så vi havde en dejlig dag sammen med familien fra Sakskøbing.

sdr

sdr

Og tivoli har vi besøgt, og har nydt alle de mange spændende blomster – har efterfølgende været på google for at finde diverse blomsterløg (som naturligvis er udsolgt lige pt.).

cof

cof

Indimellem skulle jeg jo også have tid til ham her:

sdr

sdr

Da storesøster jo nu er få farten – for sådan er det jo når man er blevet konfirmeret – så hygger Villads og jeg os meget i hinandens selskab. Og kræfter til ham og samværet med de børn i det hele taget – det skal jeg bare have.

dav

dav

I denne tid, hvor div. aftaler har gjort kalenderen propfyldt, så er det så dejligt at jeg selv kan prioritere mit arbejde – selvfølgelig har jeg udført det mest presserende, men også kun det – når trætheden er værst så nytter det jo ikke noget at tvinge tingene igennem – man må lære at planlægge således at det mest vigtige bliver gjort, og i den rigtige rækkefølge.

I forbindelse med at jeg købte ny telefon (et tilbud gennem Telmore, stort rabat ) valgte jeg også at ændre mit abonnement. I den forbindelse har jeg nu mulighed for at se alverdens serier, film og blade og bøger – hold da op. Nu ser jeg hver aften serier på min bærbare pc – så læsningen er lidt i bero for tiden. Men nu kommer tiden hvor jeg skal ud på terrassen og slikke sol – og så skal der læses igen.

I den følgende tid skal jeg have taget diverse blodprøver, dels for at se hvordan det går med blodsygdommen (om den holder sig i ro) og om mine skrøbelige knogler tager imod den behandling som jeg får for “skørheden”. Begge dele er spændende, for nu står sommeren for døren og vi skal jo planlægge vores ferie – ikke fordi vi skal udenlandsk (der er jeg ikke endnu) men sygdommen skal helst være under kontrol, for ellers er “hjemme altså bedst” – vi er heldigvis gode til at tage tingene som de kommer, det er man nødt til med sådan en sygdom.

En af de ting som jeg nok aldrig kommer af med, er kvalmen – en meget naturlig følge af cancermedicin. Det gør det naturligvis “en anelse” problematisk at lave mad, virkeligt et stort problem for mig. Johnny laver ikke mad, har det bedst med at spise den – så jeg har nu prøvet noget nyt, og det tegner godt.

Jeg har meldt os ind i Årstiderne – et firma det leverer økologiske madvarer med opskrifter – hvor er det smart altså. Vi får leveret hver tirsdag – mad til 5 dage til 2 personer – alt er med til hver opskrift, jeg skal ikke gøre andet end at læse hvad jeg skal hvornår og hvordan. Den første uge var svær, jeg har det ikke godt med opskrifter hvor der skal bruges 20 ting – så vi har ændret “kasse” og nu synes jeg det går bedre. Vi får nu mad som er spændende (og som jeg ikke selv skal udtænke, kvalme eller ej) og alt er klar til brug – og bedst af alt – masser af grøntsager.

Min mand er jo gået på pension – det betyder så at han arbejder på livet løs, dels med sit lille firma og dels med alle de projekter han har på matriklen her, han nyder at kunne gå rundt her hjemme og lave de ting han synes der mangler – faktisk kan han ikke begribe han har haft tid til både arbejde og hus og have, før han gik på pension :-)

2 års fødselsdag.

WP_20170415_14_21_47_ProI dag har min lille blog 2 års fødselsdag.

For 2 år siden besluttede jeg at skrive mig ud af tanker, frustrationer og smerter, med hensyn til denne sygdom som jeg har pådraget mig. Denne ukendte og kristiske sygdom, som ikke mange kender til – faktisk er vi kun ca. 4700 personer i Danmark, som har en af disse sygdomme (der er 3 af slagsen indenfor blodsygdommen).

Det har været en lang og til tider meget besværlig rejse, frem mod hvor jeg er  i dag. Der har været meget hårde og fortvivlede tider, og der har været tider hvor jeg følte solen skinnede noget mere på mig og at livet var lidt lettere.

Der var starten hvor jeg skulle acceptere min sygdom, og det den gjorde ved mig og mine nærmeste – det liv jeg kendte havde jeg ikke mere, dagligdagen skulle nu leves på en anden måde, accepten (mest fra mig selv) af, at der var en hel masse jeg ikke kunne mere, kræfterne der svandt, trætheden som var meget svær at håndtere i starten (ja, det er den jo stadig) men mest af alt kampen for at finde en medicin som jeg kunne tåle, så jeg i det mindste havde bare et minimum af livskvalitet tilbage – det har været en lang vej.

Jeg er ikke typen der sætter mig hen i et hjørne og ynker mig selv – jeg var nødt til at finde en måde at klare det her på – for sygdommen ville aldrig forsvinde og den kunne aldrig (i min tid ihvertfald) helbredes. Jeg har klaret det på den måde, at jeg har sat mig godt og grundigt ind i hvad det er jeg er oppe imod – både med hensyn til sygdommen og med hensyn til de forskellige mediciner der er afprøvet på mig – ikke fordi der er det store udvalg i mediciner, den medicin jeg får nu holder sygdommen i skak og min krop har accepteret den. Hjertet går i det mindste ikke amok mere, det er noget tid siden jeg har haft et anfald på grund af den medicin – som min far altid sagde: “så kommer den tid der er gået godt, ikke dårligt tilbage” – det vælger jeg at tro på. Al medicin har bivirkninger, og det er skrappe sager der er afprøvet på mig – jeg har klaret det på den måde, at jeg har sat mig ind i div. bivirkninger, og når jeg så fik det dårligt, så vidste jeg, hvad der var årsagen og så gik det nok altsammen – nogen gange gik det så, og andre gange gik det så ikke.

En anden ting jeg også skulle arbejde lidt med, det var at nu havde jeg en kristisk sygdom, truslen om alt muligt forfærdeligt hang lige over mit hoved og hvordan skulle jeg tackle det altsammen.

En af tingene som kom lidt bag på mig, var – at når jeg foreksempel trængte til noget nyt tøj, så kom tanken: “kan det overhovedet betale sig, at købe det” (underforstået – lever jeg længe nok til at få glæde af det her) – de tanker skulle jeg godt nok lige arbejde lidt med. Jeg valgte så at vende det, ikke udsætte noget, vil jeg have noget så køber jeg det (så kan jeg vel have glæde af det i den tid jeg nu har, tænker jeg).

Det der også har båret mig igennem, er mit humør og min evne til at vende tingene til noget positivt – ja, der er jo så ikke noget positivt ved denne sygdom, men det gør det hele noget nemmere, hvis man også kan grine lidt af tingene. Det, og så opbakningen fra min nærmeste familie og vores venner – det har betyder utroligt meget, så føler man sig ikke så alene, det er nemmere at acceptere tingenes tilstand, når man ikke også skal kæmpe for omgivelserne forståelse.

Min mand har deltaget i diverse foredrag og medlemsmøder omkring sygdommen, dette for at finde ud af, hvordan andre klare det her og for at videregive, hvordan han klare det – på den måde er vi to, det er en kæmpe lettelse.

Men altså – 2 år idag, siden jeg besluttede at skrive mig ud af elendigheden og videregive nogle af de positive ting der trods alt er i livet, selvom jeg har fået denne sygdom som du kan læse noget mere om, under punktet øverst oppe på siden.

Marts måned.

WP_20170410_13_44_48_ProMarts måned er en måned hvor der sker så meget, både i haven og andre steder. Dette træ er noget af det smukkeste og fantastiske – blomsterne er kæmpe store, desværre holder de ikke så længe, så meget desto mere er det bare om at nyde synet. Forleden så jeg i avisen, at en blomsterbutik annoncerede med salg af magnoliagrene – hvorfor har jeg aldrig tænkt på det??? – så vupti ud i haven med mig og klippe nogle grene af og sætte dem i stuen, på den måde har jeg forlænget glæden i år.

WP_20170411_08_53_27_Pro

Jeg skrev sidst, at jeg var så træt – ved at se i vores kalender for marts måned, så kan jeg da godt forstå at jeg er træt.

Vi har i marts måned været til:

1 koncert med “Folkeklubben, 1 foredrag på Roskilde Sygehus, 6 generalforsamlinger, 2 frokoster og 2 fødselsdage

Tju-hej for en måned, ikke noget at sige til man er træt.

WP_20170410_13_40_29_ProMarts er også den måned, hvor alt springer op ad jorden. Disse kejserkroner er utrolige, i løbet af ingen tid står de stolte og troner – pudsigt nok falder deres pragt altid sammen med storme og regn, så de må bindes op – lidt ligesom vores bonderoser, når de blomstrer kommer torden og lyn og bladene daler (ja, ikke endnu, det er først til juni).

WP_20170410_13_43_56_ProI får lige lidt påske blomster her.

WP_20170410_13_44_25_ProDet kan man da kun blive glad af.

Ønsker jer en dejlig Påske.

Om at læse bøger.

WP_20170402_12_28_37_ProForårsblomster – er der noget dejligere?. Hvert forår er jeg så utroligt taknemmelig over at få lov til at opleve det igen – denne utrolige tid mellem vinteren (som ikke rigtigt er der mere) og forårets komme – alle forårsblomsterne der myldrer op ad jorden, hække og buske der grønnes – dette er en herlig tid.

Mens andre forsøder tiden med fjernsynskiggeri, så læser jeg bøger – mange bøger.

WP_20170307_19_04_18_ProDenne tyksak af en bog ville jeg prøve at læse – jeg er mest til krimier, men går dog ikke af vejen for lidt romantik – bogen er på over 700 sider og jeg slugte den nærmest, var fuldstændig fortryllet. Da den sidste sætning var læst opstod en tomhed – jeg måtte simpelthen finde fortsættelsen – for en sådan var der heldigvis. Det skulle så vise sig, at den er på over 900 sider!

WP_20170402_15_23_36_ProMen inden jeg fik købt fortsættelsen, så havde jeg også lige fået fingre i sidste nye bog fra endnu en dejlig forfatter – den måtte jeg da lige læse først, tænkte jeg. Jo Nesbø skuffer mig aldrig – herlig bog.

 

 

2 bøger på en uge.

WP_20170406_18_51_48_Pro

Og denne bog om Ravn (det hedder helten) – den nåede jeg også lige at få læst inden jeg er gået igang med denne:

WP_20170406_18_50_54_Pro

 

 

– det er så ikke godt at vide, hvornår jeg kommer op til overfladen, denne bog er på over 900 sider – jeg er allerede godt igang :-)

 

 

Den 1. april var vi til generalforsamling i Middelfart. Der er en forening for folk med min sygdom (MPN foreningen) det er godt at være medlem af en sådan, vi kan udveksle div. informationer i et lukket forum på facebook feks., samt på foreningens hjemmeside – man føler sig ikke så alene, vi er faktisk kun ca. 4700 personer i Danmark med disse sygdomme, så man kan ikke forvente at ens praksisterende læge aner et klap om sygdommen, og det er også ok – sådan er det bare.

Min mand blev iøvrigt valgt ind som suppleant i bestyrelsen, han er så den eneste, i bestyrelsen, der ikke har en af disse sygdomme – han håber at kunne hjælpe til, aflaste de andre lidt.

Det var en dejlig dag, selvom det er en lang køretur, altid dejligt at se de andre. Desværre var der ikke mange der var mødt frem – lidt ærgerligt syntes jeg, for det er vigtigt at holde sig ajour med det forskellige, og dyrke lidt hyggeligt samvær.

Sidst i marts var vi til foredrag i Roskilde (hospitalet) med professor Hans Hasselbalch – det var bare så godt, kan kun opfordre andre med sygdommen at møde op næste gang han er på, for han har godt nok gang i en masse ting omkring vores sygdomme (der er 3 sygdomme, hvoraf jeg har den ene). Vi har i det hele taget været til en del foredrag efterhånden – det er spændende. Også fordi min mand deltager – det er så godt for ham at høre nyhederne og at tale med andre pårørende om, hvordan de takler et liv med en kritisk syg person.

Senere hen over året kommer der flere foredrag samt en weekend i Svendborg – den glæder vi os til. Det var super godt sidste år.

Sidst i februar fik jeg jo en sprøjte med medicin mod den knogleskørhed som jeg har pådraget mig. Den første måned har jeg nærmest følt mig flyvende -nå,ja jeg har godt nok nogle problemer med min venstre arm (det har vist sig at være problemer med den muskel som jeg fik sprøjten i) men det er der vel ingen grund til at klynke over, tænker jeg.

WP_20160721_004Så nu er min bedste ven denne tube med smertestillende gel. Jeg har åbenbart en stærkere tro, for på mig virker det glimrende – min mand havde for noget tid siden ondt i nakken og smurte sig med gelen, dog uden at kunne mærke lindring (det er nok noget med troen 😀 ) til gengæld fik vi brugt vores nye – og første – mikroovn til at varme en stof bold med nogle gryn i, som han så kunne lægge på nakken og på den måde smertelindre sig – det virkede så til gengæld.

 

En begivenhedsrig rejse.

Jeg vil, som lovet, fortælle om vores sølvbryllupsrejse for 5 år siden.

Men først vil jeg fortælle hvordan jeg har det, efter jeg har fået den nye medicin for knogleskørheden – jeg har simpelthen fået mit liv tilbage :-) – det er så godt, næsten ikke til at fatte – jeg er så glad.

Nu kan jeg se hvor meget det har fyldt for mig, at jeg igen, igen, skulle prøve ny medicin. Ved tidligere tilfælde har jeg været så syg, har følt det som om alle nævnte bivirkninger, lige præcis ramte mig, så jeg ventede det værste, var kampklar lige fra starten, havde lavet sådan en “krise” toilettaske, med små flasker af alt muligt som min mand lige hurtigt kunne snuppe med, hvis jeg hurtigt skulle afsted på hospitalet – det er ikke så sjovt at komme afsted kun med håndcreme og ingen tandbørste – men nu var det hele klart til udrykning. Havde tjekket med hjerteafdelingen på Køge, om hvad jeg skulle gøre hvis hjertet gik helt amok igen – så alt var klart…og intet skete :-)

Føler mig nærmest helt høj, både over at jeg har det godt og alle de dejlige ting der er sket – er super glad for skindbukserne og vinterfrakken, frakken uden for må lige vente lidt – det er da bare så positivt. Men nu til noget helt andet…

Det er ikke fordi vi har rejst meget ude i verden, men nogle ture er det da blevet til – og altid hastede man bare igennem afgangshallen, med alle de spændende butikker, så jeg havde sagt til min mand, at jeg godt kunne tænke mig noget mere tid i hallen, før en afgang – man skal godt nok passe på med, hvad man ønsker sig.

Da ingen af os er til høje hatte og hornmusik, besluttede vi at rejse til Egypten til vores sølvbryllup den 7. februar 2012. Vi havde før været i Hurghada, så der skulle vi hen igen. Vi havde god tid før afgang, så nu kunne jeg se alle de spændende butikker, flyet afgik til tiden, ingen problemer, min mand havde vinduesplads, men jeg kunne godt se ud alligevel. Vi holder begge meget af når maskinen letter, det er utroligt at den overhovedet kan. Som alle der har prøvet at flyve ved, så går der lige et stykke tid før man ligesom er på plads på himlen og turen er styret ind på distinationen – men pludseligt syntes jeg, at det var det samme jeg så ud af vinduerne, det virkede lidt som om vi cirklede rundt over det samme stykke land/vand – og det var lige præcis hvad vi gjorde, der var en fejl på maskinen og det blev meddelt at vi var nødt til at lande igen – nå, det måtte de bare lige fikse, tænkte jeg. Vi ville blive bespist, fik vi at vide, mens vi ventede i afgangshallen, såvidt så godt.

Vi ventede i 12 timer!!! , vi havde nu nærstuderet alle tænkelige spændende og uspændende forretninger, spist på SAS’s regning, hjulpet småbørnsfamilierne med at finde et sted man kunne købe bleer, finde klapvogne og ellers forsøgt at tage det helt roligt. Og – ikke at forglemme – svare på alle de sms’er der ønskede “Stort tillykke med sølvbrylluppet, håber I nyder varmen”.

Nå, endelig kunne vi komme afsted – desværre ville vi ankomme til Egypten midt om natten, det eneste positive ved det var, at det gik super hurtigt med at komme gennem alle kontrolpunkter og ud i busserne. I lufthavnen sad de ansatte og sov, det samme gjorde portieren på hotellet da vi endelig ankom. Forholdsvis hurtigt kom vi op på værelset – men vores trængsler var ikke slut endnu – nu bliver det rigtigt sjovt.

Min mand ville lige på toilettet, der manglede åbenbart vand til at trække ud, så han skruer lidt på en hane på væggen, med det resultat at en lårtyk stråle vand stor ud i rummet, han forsøgte desperat at slukke for hanen igen, med det resultat at den knækkede af, vandet fossede ud.

Jeg sprang ned til receptionen, fik banket portieren op og forsøgte at gøre ham forståeligt – vi var begge meget trætte – at han skulle komme med en svaber (hvad hedder det på engelsk klokken lårdt om natten) – han kom straks frem med sådan en svaber man bruger i brusekabiner til fliserne – jeg fik ham overtalt til at komme med mig, det var helt tydeligt at han ikke fattede en brik, så jeg ville vise ham skaden i stedet.

Vores værelse lå på 1. sal og da vi ville gå op ad trappen kom vandet løbende langs gangen og ned af trappen – så forstod manden hvad det var jeg forsøgte at fortælle ham. Ikke fordi han kunne gøre noget ved det, han anede ikke hvordan man fik lukket for vandet – på det tidspunkt lå min mand med en arm inde i et skab ude på gangen – lys var der ikke noget af – hvor han mente at hovedafbryderen kunne være – man er vel håndværker, tænker jeg – og han fik lukket for vandet.

Nu skulle vi jo så have et andet værelse, idet gulvet var oversvømmet, jeg sad på sengen med benene oppe, sammen med vores kufferter – hold da op hvor var vi trætte.

Vi fik et andet værelse, hvor vandet virkede som det skulle.

Iøvrigt skete der ikke noget på hjemturen, hvor alt gik som det skulle.

Fødselsdag.

WP_20170226_11_47_09_ProI går var det min fødselsdag, jeg ville gerne have et par gæster, men jeg er så træt. Det problem blev løst ved, at vi ganske enkelt inviterede noget familie og bestilte nogle pizzaer. Det blev en super hyggelig eftermiddag.

WP_20170226_13_01_21_ProNaturligvis fik vi bestilt alt alt for meget mad – så nu skal vi nok investerer i en mikroovn :-) til at få opvarmet de overskydende pizzaer (3 stk. der ligger i fryseren).

WP_20170227_11_18_06_ProFiguren fik jeg af vores datter, svigersøn og børnebørn, chokoladen af svoger og svigerinde. Til figuren hører der en lille historie, i en af vores nabobyer er en lille blomsterbutik, hvor der bla. er en masse sødt brugskunst – lige noget for mig – figuren har jeg set på hver gang jeg har aflagt besøg i forretningen. Min første tanke, da jeg så den første gang var: “jamen det er jo lige mig, der læser for et af vores børnebørn” – for da Caroline (nu 13 år) var lille, læste jeg en masse bøger for hende, hold da op hvor har vi hygget os med det. Med Villads (7 år) er det en anden tid – ja, det lyder egentligt utroligt, men i hans tilfælde har det været ipad, film, perler og andre ting vi har lavet sammen. Nå, men for at vende tilbage til figuren, så gæster min datter den samme forretning, ser figuren og tænker: “jamen, det er jo lige min mor” – og så kom figuren hjem til mig :-) sammen med det sødeste brev som min datter havde skrevet. Det hænger nu på væggen her på kontoret, hver gang jeg bliver lidt trist, vil jeg kigge på det og varmes i hjertet over at have den dejlige datter.

I dag var dagen hvor jeg skulle starte på den nye medicin, så til lægehuset med mig og sprøjten (for den skal man nemlig selv medbringe). Et stik i armen, en sygeplejerske der sludrede og snakkede, mens tiden gik, og endte ud med at sige: “Så er der gået 10 min., og du udviser ingen tegn på allergi på medicinen :-), for det ville du have gjort på nuværende tidspunkt, hvis der var noget galt. Så sæt dig bare lidt ud i venteværelset og hvis du stadig har det godt, kan du godt gå hjem”. (Hun havde læst hvad lægen på Holbæk havde skrevet, om at jeg godt kunne reagerer stærkt på medicin) – det er da fantastisk, jeg er så lettet og glad – tænk nu hvis dette er en medicin jeg kan tåle, super.

Nå, ja – jeg ved jo godt at der kun er gået kort tid, og at jeg ikke tog kemoen i dag (for ikke at belaste kroppen for meget), men “det der er gået godt, kommer jo ikke dårligt tilbage” – som min far altid sagde.

Mit lille kontor er lige pt. fyldt med plastik bokse med regnskaber – sådan er det her i starten af året – regnskaberne skal færdiggøres til revisoren, som jo i sagens natur ikke gider at have for mange kasser stående, så jeg har ikke så meget plads at komme omkring på – ligesom reolerne var blevet noget overfyldte, Men min dejlige mand ordnede lige det problem, og fiksede en ekstra sektion, så nu ser det lidt mere ordentligt ud.

Johnny er jo gået på pension, ja pension og pension, han har nok at lave, nu er det bare på en anden måde, kan ikke helt forstå at han nu har været hjemme i 2 måneder, hvor bliver tiden dog af.

Vi hygger os rigtigt meget, nogle gange går han med mig på min daglige gåtur, andre gange cykler han, når han altså ikke arbejder ude i landet. Og ryddet op, får han også – hold nu op hvad han ikke har i sine gemmer. Vi holder et “garagesalg” når vejret er til det, der er godt nok mange ting på sådan et tømrerværksted.

Vi har jo lige haft 30 års bryllupsdag – i den anledning tænker jeg på vores sølvbryllup, det er en fantastisk historie, som jeg nok er nødt til at fortælle jer – men den kommer lige om lidt, og det er tilladt at grine, og grine er sundt.

Forresten, lige her til sidst, jeg har haft nogle problemer med mine mailadresser – i den anledning har jeg åbenbart ikke fået sat mailen her på bloggen til, i mit program – det har jeg så nu – og der var over 30 mails jeg ikke lige havde reageret på – så undskyld til jer der lige manglede et svar, men nu er jeg her igen.

 

Sidste nyt fra østfronten.

For at starte der hvor jeg slap sidst – så var vi jo på Holbæk sygehus til en samtale om, hvilken medicin jeg skulle have fremadrettet, mod min knogleskørhed. Min faste læge – der er en super flink mand, som jeg har det rigtigt godt med – slog med det samme fast, at den reaktion jeg havde haft på medicinen, måtte jeg ikke have – faktisk var de bange for, at jeg havde haft en blodprop i højre ben, men det var “blot” min muskler der teede sig mærkeligt, han sagde også, at han syntes jeg havde udvist en “jysk tålmodighed” (anede ikke at mine jyske venner havde en særlig tålmodighed, men nu ved I det) og jeg havde med al ønskelig tydelighed vist, at jeg ikke kunne tåle medicinen – så nu skulle vi videre derfra.

Han remsede så nogle mediciner op, som jeg ikke kunne tåle (noget med at de indeholdt den samme slags stof som den første) – dernæst nogle som ikke var aktuelt for mig, på grund af blodsygdommen og kemoen – og så endt vi ud med en sprøjte, som jeg skulle have hvert halve år. Prisen på den er ca. 2500,- pr. sprøjte, men da jeg har så dårlig en t-score, så ville jeg få tilskud, den bevilling ville han tage sig af. Jeg har efterfølgende hentet en sprøjte og har kun betalt kr. 536,- da medicinen kommer ind under de normale tilskudsregler – så vidt så godt. Jeg har bestilt tid på lægehuset, for han mente det var bedst at en sygeplejerske gav mig sprøjten – noget med en allergireaktion der muligvis kunne ramme mig (når man sådan lige tænker på, hvordan jeg reagere på medicin) – det vil så ske den 27.2. – stikket altså, nu krydser alle fingre for, at jeg ikke bliver dårlig af den sprøjte.

Musklerne i højre ben, som jo trak sig helt sammen så jeg ikke kunne sidde (det var som om musklerne ikke var lange nok) har så generet mit bækken så det er blevet skævt, jeg har fået massage og der er forsøgt at rette på tingene, men jeg har haft et tilbagefald i går (ud og ind ad bilen mange gange) – det kan dog ikke overskygge min glæde over, hvad det skete i går – læs lige her:

WP_20170219_10_43_46_ProI Glostrup ligger en skindforretnig som vi tidligere har købt mange dejlige ting i – pludselig kommer denne annonce frem i vores lokale avis. Vi tænker straks, at det jo ikke koster noget at kigge – og at vi jo alligevel skal i byen (Køge ganske vist) – så vi kan jo lige så godt smutte til Glostrup :-)

WP_20170219_10_45_18_ProI lange tider har jeg ønsket mig et par skindbukser, men har ikke villet ofte de kr. 2.000,- til 4.000,- som de koster – men i går gik det længe nærede ønske så i opfyldelse for kr. 900,- (før pris 1.998,-) og inden jeg havde fået set sig om, at havde jeg også forelsket mig i en sommerfrakke og en med pelskant til om efteråret/vinteren (det sidste har vi jo nærmest ikke mere) og det tidlige forår (den er allerede blevet luftet) – åh hvor følte jeg mig heldig, og Johnny fik også lige en jakke – super dag.

Når nu vi er ved det at spare, så prøver vi noget nyt i denne måned.

Det er sådan, at vi har en konto i coopbank, med dankort, som jeg kun bruger til indkøb af mad (foregår altid i vores superbrugs). Vi overfører kr. 5.000,- hver måned – og det forslår ikke :-(…altså, vi er 2 personer, vi har ikke nogen fyldt fryser og intet bugnende køleskab, vi drikker ikke vin – men derimod spiser vi mange økologiske grøntsager – meeem, det skulle da ikke være så dyrt, tænker jeg.

Så pr. 1.2. begyndte vi at nærlæse tilbudsaviserne – vi har Fakta her i byen (udover Superbrugsen) og Netto og Rema 1000 ikke så langt væk. Vi har lagt vores indkøb i Netto og Rema 1000 – altså de ting som vi altid køber (kød, fisk og grøntsager) – og har nu, den 19.2. en propfuld fryser med mad til langt ud i fremtiden (køleskabet ser normalt ud) og 1.454,- tilbage på kontoen – det er da helt vildt det her, tænk at varerne er så meget dyrere i Superbrugsen.

Foråret er på vej, fuglene fløjter og kvidrer, vintergækker og erantis pynter i bedene – denne årstid er simpelthen fantastisk, er super glad for at opleve det igen – og lyset ikke at forglemme – det er så dejligt.

Store overvejelser.

Da jeg startede denne blog var det min intention at fortælle om, hvordan jeg tacklede det at få en alvorlig diagnose og leve med det – og leve godt altså, både for min egen skyld og også for mine kærestes skyld.

Indtil nu synes jeg også det er lykkedes meget godt, selvom det til tider har været op ad bakke – dels med de bivirkninger som sygdom/medicin giver mig og dels at finde de positive små ting i hverdagen som ligesom løfter det hele.

Men denne januar måned har givet mig kamp til stregen – jeg har passet de ting jeg skulle, lavet årsregnskaberne klar til revisorene. passet mit hjem og forsøgt at få dagligdagen til at være til at bære – men…

Jeg fik jo endnu en kedelig diagnose sidst på 2016 – jeg har åbenbart en alvorlig knogleskørhed som jeg skal have medicin for, så vidt så godt. Den medicin er der også andre der får, det er lige efter bogen – der er naturligvis nogle bivirkninger, men nu har jeg stået så meget andet igennem, så dette må jeg da også kunne klare.

Det kan jeg så ikke.

Jeg har nu taget 6 piller (en om ugen) og jeg bliver mere og mere syg – 4 anfald med hjertet, de voldsommeste mavesmerter – men det værste er smerterne i højre hofte og ben – nu så slemt at jeg har de største problemer med at rejse/sætte mig, kan ikke tage tøj på og da slet ikke strømper, store problemer med at vende mig i sengen og at gå.

Nu synes jeg selv, at jeg ikke er pivet – så jeg har ikke villet give op – må da lige give det en chance, synes jeg. Men imorges kunne jeg ikke mere. Efter endnu en nat med store smerter og et hjerte der galopperede i kroppen på mig, tog jeg mig lige sammen og ringede til Holbæk sygehus.

Meget flink sygeplejerske der sagde: at jeg da helt åbenlyst ikke kunne tåle de piller, at jeg straks skulle stoppe og at jeg skulle komme til Holbæk – hun havde sørme lige en tid på mandag – sådan, fantastisk, hjælpen er nær – men hvad så? Denne medicin er jo nærmest den blideste, den ene medicin er jo værre end den anden, føler en vis håbløshed sænke sig over mig.

Nu er jeg heldigvis et meget positivt menneske, plejer at kunne finde det gode at tænke på og noget som kan hjælpe på min tristesse – og det er også lykkedes mig til dette indlæg, nu skal I bare se her:

Jeg læser jo meget, og har stor glæde af en dansk forfatter der hedder Steffen Jacobsen, hans bøger er sindssygt spændende, jeg manglede dog en af hans tidligere udgivelser, som var totalt udsolgt. En dag var min mand og jeg i en boghandel, og der – lige der på hylden, stod sørme da lige den bog jeg manglede.

“Den gode datter” hedder den – jeg har allerede læste den :-) – det er da positivt.

WP_20170125_10_03_30_Pro

En af vores kære venner er ved at uddanne sig indenfor homøopatien – da hun hørte om mine anfald af galopperende hjerte, kom hun en dag med nogle dråber som jeg skulle prøve.

WP_20170125_09_25_51_Pro

Første gang jeg tog nogle (man skulle tage 10 dråber optil flere gange i døgnet) måtte jeg hoppe omkring på gulvet, for jeg synes hjertet slappede for meget af.

De dråber skulle jeg da bare ikke have flere af, tænkte jeg – så flasken kom op på en hylde i kontoret. Efter jeg startede med den nye medicin fik jeg et anfald her på kontoret, jeg var så trist og elendig og orkede bare ikke at se 12 timer frem med et galopperende hjerte, så mit blik faldt på den lille flaske og jeg tog nogle dråber – ikke så mange som sidst, bare 3-5 – efter et par timer stilnede hjertet af og jeg havde det bedre.

Nu har jeg så taget de dråber igennem januar, når jeg fik et anfald altså, og de hjælper mig på den måde, at anfaldet ikke er så ubehageligt for mig. men jeg kan se på blodtryksapparatet at hjertet stadig galopperer, så anfaldet stopper ikke helt. Nå, men det er da positivt, synes jeg.

WP_20170203_14_35_54_ProI dag er jeg som skrevet en “anelse” nede, men jeg har været ude at gå en tur – ikke så hurtigt og så langt som jeg plejer, men jeg har været ude.

Som trøst har jeg investeret i en kage.

Kæmpekatten Felix – nu 5 år – har fundet sig til rette på en stol ved siden af mig, jeg kan ikke bukke mig ned og kæle med ham, til hans store utilfredshed, men da han fik en stol ind ved siden af mig så kunne vi kæle :-)

Et nyt år – 2017

wp_20170106_12_49_46_proSå blev det 2017 – håber I alle har haft en dejlig Jul og et Godt Nytår.

I denne tid har vi så fået vinter – meget kulde og oversvømmelser – Køge å er i den grad gået over sine bredder, dette billeder er fra en have, som ikke plejer at være under vand, men flot ser det ud, bare man ikke selv er ude for det.

I dag har vi været med børnebørnene i Køge og handle – hundekoldt er det og glat – ikke den bedste dag til den slags. Der var julegaver der skulle byttes, gavekort der skulle fyres af – og vi har haft det så sjovt. Morfar var med Caroline i Vero Moda og Inter Sport og prøve tøj, det er han smadder god til – siger han er vant til det med mig :-) – men Caroline synes det var ok. Villads og jeg handlede på torvet i mens. Og så gik det hjem til de varme frikadeller og slikket – og leg med det nye legetøj – det har været en dejlig dag.

wp_20170106_12_50_20_proNu er det så hverdag igen – der er masser af regnskabsarbejde til mig – årsafslutninger – og min pensionistmand er blevet kaldt på arbejde igen :-) – og så er der jo lige hans eget lille firma, der også skal passes, tju hej hvor det går for os pensionister.

Mellem jul og Nytår skulle jeg starte med medicinen for knogleskørhed – 1 pille hver uge – herregud hvad kan gå galt (tænkte jeg) – det kan det så alligevel.

Jeg tager pillen hver tirsdag, skal jo lige passe ind i de andre piller jeg tager, så der ikke kommer for stor en belastning på maven. Den første uge gik fint, når man lige tager højde for de øgede smerter i knoglerne (det er da utroligt at al den medicin skal give de samme bivirkninger – influenzasymptomer, knogle/muskelsmerter, hårtab, kløe, smerter i maven) jeg havde svært ved at passe min daglige gåtur, men kløede på alligevel – gå skal jeg! Nytårsaftensdag fik jeg stærke smerter i højre fod – nu har jeg kæmpet med venstre fod i det sidste ½ år og nu begynder højre fod så at gøre knuder – på med kinesiotapen og så derud af, ikke noget med at miste modet.

Jeg har passet min daglige gåtur taget min medicin – både det ene og det andet – og torsdag fik jeg så ondt i maven, at jeg var ved at besvime – nåda for en omgang , var det pillen eller havde jeg spist noget jeg ikke kunne tåle – ja, kun tiden kunne give mig et svar – selv op i spiserøret var der noget galt.

Ved nærlæsning af indlægssedlen, så er det desværre en meget almindelig bivirkning – bliver det ved, er jeg nødt til at kontakte Holbæk for at høre om det måske, med tiden, vil klinge af – ellers må jeg overveje det næste skridt, for denne tilstand kan jeg ikke leve med – selv om natten vågner jeg med de smerter, det holder jo ingen steder.

Nå, nu er det snart håndboldtid – så der skal der godt nok ses bold – en herlig ting her i januar.

Og så har jeg set 3 sæsoner af en norsk serie der hedder “SKAM”. Jeg havde læst på facebook, at nogle af mine venner havde omtalt den – den handler om nogle unge mennesker på et gymnasium i Oslo, det vil så sige at aldersgruppen er 16-19 år ca.

Jeg kan altså godt huske hvordan man havde det i den alder (selvom jeg nu nærmer mig de 67), det har været en stor fornøjelse at se serien, nu er jeg så på afvænning inden 4 sæson måske rammer enten Norge eller Danmark. Vores ældste barnebarn, Caroline 13 år, er lige begyndt at se den, så nu kan der snakkes – om ham den lækre Cris og Jonas med de sort øjenbryn og alle de andre – det er da herligt.

 

 

 

Knogleskør.

knogleskorSå oprandt dagen endelig, hvor jeg skulle tale med en læge på Holbæk Sygehus om, hvilken medicin jeg skulle have og hvad jeg iøvrigt skulle gøre med mine skøre knogler.

Meget flink mand – han fortale mig, at min risiko for brud på ryggen var 4 gange større end andre i min aldersgruppe og at vi skulle gøre alt for, at der ikke skete et brud, for det var noget skidt – men det var godt at jeg stadig ikke havde haft et brud. Ja – det er bare om at finde det positive :-)

2016-12-21Kilde:De billeder her på siden, er venligst udlånt fra en side omkring knogleskørhed med Speciallæge Mette Friberg Hitz – min t-score i ryggen er på -4,2!

Vi fik os en god snak om forskellige ting – bl.a. at man godt kunne være lidt urolig for, at gøre noget forkert – hvad må man? hvad skal man passe på? skal ens dagligdag helt lægges om? evt. træning? og hvordan?

Det snakkede jeg også efterfølgende med en sygeplejerske om – det er så heldigt at jeg ikke spiller golf, for det er dybt forbudt – jeg må slet ikke dreje i ryggen på den måde, som man gør som golfspiller – igen noget positivt :-)

Nå, men for at vende tilbage til den medicin jeg kunne tilbydes, så startede man altid med en pille om uge, efter 3 mdr. skulle der tages en blodprøve (så man kunne se om behandlingen virkede) og efter 2 år skulle man scannes påny. Som med alt andet medicin – og med tanke på det jeg indtager i forvejen – så er der jo nogle bivirkninger, og jeg måtte under ingen omstændigheder blive dårlig af den pille, så skulle jeg stoppe omgående – godt så.

De mediciner jeg havde læst om – som gav blodpropper og andre uhyrligheder – brugte man kun, hvis der havde været et brud (og det skulle vi jo helst undgå) – og et enkelt brugte man ikke mere. Hvis det viste sig (med mit sædvanlige “held”) at jeg ikke kunne tåle pillen, så lovede han mig, at der var andre mediciner de kunne tilbyde mig.

Da jeg har tænkt en del over min sygdom i knoglemarven og kemoen – så spurgte jeg om det evt. kunne være medvirkende til den store afkalkning jag havde – og det mente han godt det kunne. Så har jeg da en forklaring, desværre er der intet jeg kan gøre ved det, for den sygdom forsvinder ikke og den medicin skal jeg have.

Jeg har så været på nettet og finde nogle øvelser som jeg med fordel kunne gøre – vi har også en romaskine – som jeg så helst ikke måtte bruge mere :-(

En lille sjov historie her til sidst – vores kat Felix, som normalt er lidt kræsen, er blevet vældig glad for noget killingemad med sovs. Han slikke bare sovsen af, men skidt med det, det er hans slik – tænker jeg. Det er altid mig der giver ham det om aftenen – katten ved lige præcis hvad klokken er, selvom det tidlige mørke godt kan drille ham. Men forleden ville min mand prøve at servere den lækkerbisken for Felix. Katten spurtede hen til madskålen, snusede til maden og satte sig og ventede. Jeg forsøgte at få ham til at spise, men nej. Så tog jeg skålen og hældte maden over i en anden skål og serverede maden påny, katten så taknemmeligt på mig – og spiste. Det er ingen grund til at lave om på tingene :-)

wp_20131216_005Til slut vil jeg ønske jer alle en Glædelig Jul samt et godt og lykkebringende Nytår. Jeg glæder mig til at se hvad 2017 har at byde på, synes 2016 har været “lidt op ad bakke” for mig.

En meget positiv ting i 2017 er, at min mand stopper med at arbejde – ja, han stopper jo ikke helt, for nu starter han så bare som pensionist og har sit eget lille firma, det bliver så spændende – vi glæder os.