Det pusler om natten.

Nu er det blevet koldt om natten, og vanen tro så kommer de små mus jo ind i varmen – nogen bliver så godt nok hjulpet lidt, måske mod deres vilje.

Mens Felix ser til i ophøjet ro, så er Fluffy på farten. Forleden nat vågnede jeg ved en underlig “skrabe” lyd fra badeværelset. Da jeg havde fået mig kæmpet ud af søvnens greb, så måtte jeg jo ud på det badeværelse og se hvad der skete derude.

sdr

musefælde – nu uden mus.

Udover Fluffy, så lå der en musefælde på gulvet – med en mus i!!! Det magtede jeg ikke lige at gøre noget ved, så jeg slukkede lyset og gik i seng igen. Men lyden fortsatte – jeg forstod ikke noget, så op med mig igen – troede egentligt først, at det var Fluffy der legede med den døde mus – men den var ikke død – musen – fælden var klappet ned skævt på hovedet og den stakkels mus kæmpede jo for at komme fri. Nå så var jeg jo nødt til at gøre noget ved det. Fat i en plastikpose, op med mus og fælde – og så var gode råd jo dyre, for jeg kan ikke slå et dyr ihjel – Johnny sov, og det skulle han have lov til – ved nærmere eftersyn, så var musen ikke så skadet og jeg fandt ud af hvordan jeg fik fælden klappet op – og så blev den lille fyr sat ud i haven igen. Jeg vil lige sige, at vi ikke har nogen musefælder, men hvem manglede så en? Johnny var efterfølgende rundt til naboerne og ville aflevere den igen – men ingen ville kendes ved den.

Nå, men morgenen havde mere at byde på – for snart kom Fluffy ind med endnu en mus – dennegang uden fælde – først troede jeg det var den samme, men det var det ikke – denne levede også, uden at der var krøllet så meget som et knurhår på den – så den måtte også retur til haven.

Nu var Johnny stået op.

Da jeg redte seng i soveværelset, fik jeg lige set Fluffy runde hushjørnet med endnu en mus i munden – jamen altså – så jeg stod parat i stuen til modtagelse, for den skulle nødig slippes løs inde i huset, jeg fik fat i den – åh nej altså, sådan en fin lille en, store sorte øjne og små fødder – det var så heller ikke en af de tidligere – men nu trådte Johnny ind på scenen, fik musen og så var den død. Jeg dur ikke til sådan noget. Selv edderkopper bliver sat ud i naturen. Sikken en søndagmorgen, resten af dagen forløb uden flere mus.

cof

Fluffy venter på jeg bliver klar til vores leg i haven.

sdr

Fluffy hjælper med de sidste blade der skal ned fra træet.

I sidste uge følte jeg et stort behov for at feje blade sammen på terrassen – Fluffy følte så åbenbart et stort behov for at klatre i træet, så hun kartede rundt mens jeg fejede blade, på den måde hjælper vi hinanden. Begge katte er meget tilfredse med at vi er i haven, ikke bare til leg, de følger begge med i det der sker derude.

Mine problemer med venstre hofte er stadig ikke løst, i sidste uge var jeg til endnu en undersøgelse, der ikke viste noget, og det er jo positivt (jeg har sådan en fornemmelse af, af der ledes efter noget som ikke skal være der, så når lægen siger: “der er ikke noget i vejen her”, så er det jo godt). Nu skal jeg så til røntgen af hoften og til scanning af bughulen.

Jeg har så store smerter at jeg kunne “hoppe i havet” – smerterne i hoften gør at det venstre ben heller ikke har det så godt, det hæver (derfor troede lægen jeg havde fået en blodprop der) og når det er værst, så kan jeg dårligt trække det ben efter mig og da slet ikke løfte det.

Så, jeg har det ikke så godt i øjeblikket.

 

Heldet tilsmiler mig i denne tid.

For en uge siden, var vi til et meget spændende foredrag omhandlende en ny medicin til min sygdom. Det kaldes ganske vist en vaccine, men det er ikke noget på linie med feks. en influenzavaccine (så man ikke blive syg) men derimod en form for medicin udviklet af vores immunforsvar, således at ens eget immunforsvar kan “dræbe” cancercellerne. Foredragsholderen har vi hørt før – sidste år på vores årsmøde i Svendborg – han er helt utrolig til at forklare disse ting, så man kan forstå det, selvom det er “langhåret” som han siger.

Desværre for dem med min sygdom (der er 3 slags), så er det ikke lige præcis min sygdom man vil kunne vaccinere mod, men derimod en anden “afart”. Det er nemlig sådan, at nogen af os – udover blodcanceren – også har en yderligere mutation i cellerne, og man har så haft størst held med lige netop den mutation som jeg ikke har – men der forskes så også i medicin til “min” sygdom (os med en anden mutation) – men det er da godt nyt for de andre, der måske kan nås med ny medicin.

Nå, men udover meget dejlig viden på området, så kom jeg også hjem med en forbrænding – de har godt nok varm kaffe i det Frivilligcenter i Roskilde.

cof

Efter at have stukket hul på vablen 2 gange, så faldt huden af og så blev det lidt svært. Jeg kan jo ikke gå rundt med åbent ind til råt kød, så jeg har haft gang i div. plastre og forbindinger, men nu er det vist på vej til at hele – god nok utroligt hvad sådan en skvat varm kaffe kan gøre.

Siden Fluffy er blevet udekat, har vi (kattene og jeg) haft en morgenrutine med leg i haven – mens det var 30 graders varme så var det jo så hyggeligt, men nu skal jeg jo både have støvler og frakke på, inden legen kan begynde – og især Fluffy er meget utålmodig hvis det ikke går hurtigt nok. Jeg har købt nyt legetøj som vi bruger – “sjovt nok” så er det kun mig der dur – Johnny har ikke en chance der, kattene sidder bare og ser på ham, for deres skyld kan han da bare lege mens de venter på mig, ha-ha.

45457329_1276940862448755_6048771127797350400_n

Fluffy springer rundt som en gazelle mens Felix sidder og kigger lidt på legen – han er jo også noget ældre og “lidt” mere tung i det, så det med at springe rundt, det gør han ikke – han lægger sig derimod på legetøjet, men så er han da med ihvertfald.

Eftersom jeg – heldigvis – ikke havde en blodprop i venstre ben, så er vi (lægen og jeg) nu igang med videre udredning for, hvorfor det ben hæver så meget. I den forgangne uge har jeg både været til læge, fysioterapeut og massagebehandling – det går lidt bedre med hævelsen, men jeg gør jo så også en del øvelser som jeg har fået af fysioterapeuten og i denne uge skal jeg til kirurg og have fjernet en åreknude (jeg har tidligere haft en blodansamling i en åreknude, så han og jeg er helt enige om at åreknuder skal jeg ikke have) sjovt nok også på venstre ben – hvad er der med det ben? I næste uge skal jeg til videre undersøgelse hos en anden læge, min egen læge bruger udelukkelsesmetoden i forsøget på at finde årsagen.

Der skal godt nok ske meget her i november – på torsdag skal vi til koncert med “Magtens korridorer” – min fødselsdagsgave til min mand. Jeg har fundet ørepropper frem til mig :-)

Normalt vinder jeg så at sige aldrig i noget som helst – ikke fordi jeg spiller særligt meget, en lottokupon engang imellem – men så skete der godt nok noget i sidste uge. Jeg havde op til sidste weekend købt en “ugepakke”, den indeholdt optil flere spil, og se så her – lørdag vandt jeg kr. 100,- i Lotto, fredag vandt jeg kr. 62,- i Eurojackpot – og fuld af fornøjelse købte jeg så straks en ny “ugepakke” – og der vandt jeg kr. 50,- i lørdags – hvad skal det dog ikke ende med? den store gevinst måske?

Efter vi er gået over til “vintertid” så kan kattene – især Fluffy – ikke finde ud af klokken, for det første så er vi godt nok tidligt oppe, dernæst så skal der serveres aftensmad noget tidligere og så er der det med mørket – vi kan tydeligt mærke forkel. Har egentligt aldrig tænkt på det med Felix, men Fluffy er lidt forvirret.

Omvendt er mørket jo også hyggetid.

oznor

hyggetid.

Undersøgelse af øjne.

Så kom dagen endelig, hvor jeg skulle til Roskilde Hospital og have min øjne undersøgt i forbindelse med et projekt jeg er med i.

Jeg har faktisk gennemgået den undersøgelse før – man får taget et fundusfoto, hedder det, optikerne er også begyndt at bruge undersøgelsen, men de må så til gengæld ikke udtales sig om evt. sygdomme – på fotoet kan man se om der er evt. grå/grøn stær eller måske noget diabetes, og så også – som denne undersøgelse skulle afdække, om der var kalkpletter – aldersbetingede forkalkninger også kaldet AMD.

Det er så underligt med de sygdomme som min er en af – dels afkalker vi vores knogler hurtigere end andre og dels forkalker vores blodårer (eller vi har en øget risiko) hurtigere end andre – derfor denne undersøgelse af øjnene.

Nu er jeg jo kommet en del på Roskilde Hospital, og sådan en ting som p-pladser er et mareridt. Når vi har skulle til foredrag, så har vi parkeret ude på vejen, altså helt udenfor matriklen – og så kommer jeg til denne undersøgelse og har aldrig set så mange tomme parkeringspladser, selv lige foran øjenafdelingen var der ledige pladser – jamen hvor heldig var jeg lige.

Ingen ventetid – og ind til undersøgelsen med mig. Det var en sygeplejerske der skulle foretage undersøgelsen, vi snakkede lidt om det jeg bla. gerne ville have at vide – altså ud over om jeg havde kalkpletter på øjnene. Jeg har nemlig lidt problem med at koordinere øjnene syntes jeg – ingen problemer når jeg se lige ud, men noget dobbeltsyn når jeg skal se til siderne, også begyndende hovedpine. Jeg vil gerne vide, om det evt. er følgevirkninger af den blodprop jeg har haft.

Hun ville noterer det til den læge som skulle se på mine billeder – hvis det nu var noget vedkommende kunne se på billederne ville jeg få besked.

Se, nu skulle jeg jo have taget nogle billeder med min mobil – men jeg blev så fornøjet over de meget flotte fotos der blev taget, at jeg helt glemte at tage et billede. Men alt er normalt – ingen forkalkninger. Så dejlig en besked.

På grund af nogle dråber jeg havde fået i øjnene, så pupillerne udvidede sig, så skulle jeg lige vente lidt med at kører bil – så jeg gik en lille tur på hospitalet, skulle bla. til hæmatologisk ambulatorium med nogle papirer – kender jo snart det hospital ud og ind, så jeg kunne skyde genvej gennem bygningerne, fint nok.

Det dobbeltsyn generer mig en del, så jeg havde besluttet mig til, at jeg ville forsøge at få en tid hos en øjenlæge. Sidst jeg havde behov for det, tog de ikke nye patienter ind og der var iøvrigt mange måneders ventetid på en aftale. Men jeg ringede til klinikken, fik kontakt i andet forsøg (ventetid på tlf.) og fik en tid i næste måned ?? – jamen hvor heldig er jeg lige :-)

Har så efterfølgende tænkt, at måske jeg selv kan gøre noget – måske er det noget med øjenmusklerne – måske kan jeg selv træne mine øjne – på google med mig.

2018-10-19

Side op og side ned med resultater – er det ikke utroligt hvad man kan finde på det internet? Så nu træner jeg øjne – det kan da aldrig skade, tænker jeg.

I denne tid fælder jeg hår – helt utroligt meget. Hvis ikke lige det var fordi jeg har læst et sted, at det er helt normalt lige nu (hvorfor ved jeg ikke) så ville jeg blive meget bekymret. Men på den anden side så har jeg været der før – med hårtab.

btf

bar plet.

Jeg har oppe midt på hovedet en plet som klør helt vildt, forsøger at lade være med at klø, for det er somom håret har en tendens til at forlade mig lige netop der. Men, vanen tro, så besluttede jeg at prøve noget helt nyt, i hvertfald for mig, for jeg er ikke til indtagelse af div. produkter for hvad som helst (får medicin nok) – så nu prøver jeg dette produkt:

2018-10-19 (2)

Har spist dem i en måned så forventer ikke at kunne mærke forskel endnu, men nu får vi se om det kan få håret til at blive på hovedet. Godt jeg kun vasker hår 2 gange om ugen, tør ikke tænke på hvad der ville ske, hvis det blev vasket hver dag – det er iøvrigt ikke nødvendigt for mig, har altid kun vasket det 2 gange om ugen.

Projekter.

Min blodsygdom er en sjælden en af slagsen – bare ordet cancer kan jo få de fleste op ad stolene, men det er nu engang det det er. Derfor gør vi meget – min  mand og jeg – for at leve livet bedst muligt, og helst så meget af det som muligt – og sætter så vores lid til, at der findes noget hjælp derude.

Heldigvis er jeg så heldig at være patient på Roskilde hæmatologiske afdeling – der huserer en ildsjæl af dimensioner, en mand som har forsket i disse sygdomme i over 30 år, som starter det ene projekt op efter det andet, med henblik på at undersøge, hvorfor disse sygdomme belaster vores hjerter, mave/tarm, lever, nyrer, blodkar og øjne – det kan godt være lidt svært “bare” at slå min hjertekvababbelse hen med, at “det er en del af pakken”, men det er jeg selv, ihvertfald, nødt til at gøre – for ellers bliver det for hårdt og jeg gider ganske enkelt ikke at synke hen i selvmedlidenhed.

Sidste år tilmeldte jeg mig et projekt, hvor mit hjerte, blodkar og øjne bla. skulle undersøges. Jeg har været til scanning og undersøgelse af hjertet, men mangler øjnene og ulstralydsscanning af halskar. Hele dette år har jeg ventet at få en indkaldelse til undersøgelsen af mine øjne, som jeg har lidt problemer med, og  forleden dag ringede jeg til den person som står for tilrettelæggelsen – og wupti – tirsdag den 16.10. skal jeg have undersøgt øjnene.

Det smarte ved at tilmelde sig disse projekter, det er at man ligesom kommer til før andre – her i området er der jo flere måneders ventetid hos en øjenlæge – men nu kan jeg få den samme undersøgelse på hospitalet, og hvis jeg er heldig, så får jeg måske en besked om hvordan mine øjne har det. Bliver det konstateret at der er problemer, så kommer man videre i behandling – det er da smart, synes jeg.

Da jeg fik hjertet undersøgt, fik jeg den dejlige besked, at der ingen forkalkninger er og at alt ser fint ud. Mit hjerte har ikke taget skade af de voldsomme hjertekvababbelser jeg får ind imellem – det er da en trøst.

På det årsmøde vi lige har været til, blev vi bekendt med at der starter et nyt projekt op, dennegang er det maven/tarmene der skal undersøges – og det har jeg også tilmeldt mig.

Disse typer af sygdomme kan man have i mange år, før man får diagnosen – det kan være i forbindelse med en blodprop, at lægerne opdager sygdommen, eller noget andet. I mit tilfælde var det (udover en blodprop) at min fingerspidser blev helt blækfarvede og smertede helt vildt, at jeg efter mange undersøgelser fik diagnosen.

Selv har jeg i mange mange år haft en hudsygdom som ligner psoriasis, på den ene fod og i begge håndflader – det er så et kendt symptom (af hæmatologerne altså) at alle inflammatoriske sygdomme (hud og tarmsygdomme) kan have noget med disse blodsygdomme at gøre. Det er jo lidt pudsigt, at mange af os har de største problemer med maven/tarmene – men det er godt at få en forklaring, sådan har jeg det ihvertfald selv.

 

 

Mange oplevelser – og et dødsfald.

Denne weekend skulle starte med et besøg på Koldinghus. Vi skulle jo til Årsmøde i Middelfart i weekenden men vi startede allerede fredag, med at kører til Kolding.

En klog beslutning, vidste det sig, for mens vi gik rundt på Koldinghus slot, så lukkede hele landet ned, alle broer og færger fra Sjælland til Jylland lukkede, timelange bilkøer og mange frustrerede mennesker rundt omkring i landet – men det vidste vi intet om, vi gik glade og fro rundt og fik dejlige oplevelser – se blot her.

cof

Koldinghus Slot.

Slottet er efter brand blevet renoveret og genopbygget (jeg kommer altså nok til at spamme jer med billeder) – vi skulle egentligt “bare” se en udstilling der hedder “Magtens smykker”, men vi anede da helt klart overhovedet ikke hvad vi gik ind til.

Først så vi en udstilling med sølvting – det var helt utroligt at se, hvad man kunne lave i gamle dage, når man tænker på, at div. moderne værktøjer jo ikke fandtes for flere hundrede år siden.

cof

sølvudstilling.

Nå, vi traskede videre rundt i “huset” og så på flere ting (men stadig ingen smykker).

cof

vi så ikke så meget på billederne….

cof

men på de formidable møbler..

cof

sikken et finerarbejde, helt utroligt at det kunne lade sig gøre dengang.

Til sidst landende vi – højt oppe – på en systue, hvor optil 40 frivillige syersker (på skift) syede diverse kostumer, til feks. kostumebal, teaterforestillinger eller hvad som helst, hvor nogen lige skulle bruge et kostume. Vi mødte en kvinde som beredvilligt fortalte os alt muligt om slottet og systuen – og ikke mindst, at lige fremme på gangen kom udstillingen om smykkerne.

Vi havde godt set ud ad vinduerne, at der nede i gården holdt en kronebil (kongelig transport) og vi fik her at vide, at det var prinsesse Marie som gæstede smykkeudstillingen, fordi hun, sammen med en fransk guldsmed, havde kreeret et diadem som hun havde båret til den franske præsidents besøg i Danmark.

Nå, til smykkeudstillingen med os – hold da op hvor var det flot, jeg forsøgte naturligvis at tage billeder, men smykkerne kom slet ikke til deres ret på billederne.

sdr

Koldings borgmesterkæde.

Mens jeg så på smykker gik Johnny på opdagelse videre ud på slottet – han kom begejstret tilbage efter mig, for jeg skulle da lige se en genopbygning/renovering der var foretaget på slottet.

cof

en 3 etagers spindeltrappe , mangler totalt ord for hvor flot der var.

cof

de gamle mure sås tydeligt, man havde simpelthen bygget nyt op omkring murene, men dennegang i træ – svalegangene ses tydeligt, alt var luftigt og flot, så man kunne se det hele. Se lige de limdragere der – tømreren var ved at dåne af begejstring.

cof

de gamle mure.

cof

jamen, se dog lige et flot arbejde.

Vi var helt opslugt af de svalegange og limdragerne og det hele – op og ned af spindeltrappen og tage billeder (har mange endnu, skal nok spare jer for flere) – vi kommer så lige rundt om et hjørne og bliver mødt af pressefotografer, de skulle jo tage billeder af prinsessen – nå, de fik så lige indstillet deres kameraer på os, det lo vi alle lidt af.

oznor

Prinsesse Marie.

Så fik vi også lige den oplevelse med.

Vi sluttede besøget med en lækker frokost i slotskælderen – og så måtte vi videre til Fredericia, hvor vi skulle overnatte på Hejse Kro – vi anede stadig intet om det kaos der var lige udenfor Kolding – faktisk mærkede vi jo ikke noget, hverken til Obamas besøg, eller brolukningerne, vi var jo kommet over.

Vi var så ikke de eneste der havde valgt at tage en overnatning før Årsmødet, faktisk mødte vi et andet par også på Hejse Kro – sjovt.

Lørdagmorgen gik turen så til Middelfart – til spændende foredrag og hyggeligt samvær med andre ligestillede og deres ægtefæller – super hyggeligt og lærerigt.

Søndag morgen valgte vi at gå en tur før det sidste foredrag – vi gik rundt i Middelfart og blev slået af forbavselse.

cof

Middelfart havnefront.

Nu har vi gæstet Ålborg, der har den flotteste havnefront vi nogensinde har set – vi har gæstet Århus, der også har fået en havnefront der siger spar2 til det hele – og se så her, i Middelfart, totalt uventet men meget flot – der var i det hele taget meget nybyggeri, boliger og et kæmpeflot byggeri der husede Middelfart Sparekasse – jeg tænker det må være et hovedsæde af en art, har ikke taget billeder, men en meget flot bygning.

Mens vi hørte det sidste foredrag, begyndte folk at blive lidt urolige – der blev hvisket til sidemanden og andre med nyheden om, at vores allesammens Kim Larsen var død. Man vidste jo godt at han havde været syg, men en trist besked var det – heldigvis har vi masser af hans musik, det forgår jo ikke – har selv her til morgen været på youtube og hørt de sange jeg kan lide.

Turen hjem til Sjælland gik med Kim Larsens sange i radioen, der var mindeudsendelser på alle kanaler. Heldigvis var der ingen brolukninger eller ulykker, vi havde lige forladt broen på Sjælland, da vi i radioen hørte at motorvejen på Fyn var lukket på grund af uheld – hvor var vi heldige.

Spændende weekend i sigte.

Igen i år skal vi til Årsmøde i MPN-foreningen (min blodsygdom) – tidligere år har det været i Svendborg, på Christians Minde som jo ligger et helt fantastisk sted, til lange gåture ind til byen.

Men i år skal det så være på Park Hotel i Middelfart. Vi har været der tidligere, til generalforsamling, men det var jo bare noget med hurtigt gennem byen til hotellet og ligeså på hjemvejen. Så det der med lange gåture langs vandet, kan jeg ikke lige se for mig – men det er der garanteret et sted.

Tidligere år har vi – til jul og andre tider – ønsket os “Smartbox oplevelser” – I ved de her gavekort som mange aldrig får brugt inden de udløber, men vi har haft mange dejlige oplevelser, for vi har bla. brugt dem på vores ferier rundt omkring i landet – det passer os fint med ” en overnatning med middag og morgenmad” og derefter videre på turen.

Vi har et sådant gavekort der udløber den 3.10.18 – rent faktisk er det et jeg har opgraderet fra “brunch for 2” – det kan man nemlig, jeg synes det er smart at man kan betale et beløb selv og derefter få et gavekort der passer bedre.

Nå, men for at vende tilbage til det årsmøde, så fik jeg den ide, at vi da kunne gøre det hele lidt mere spændende. Vi skal nemlig være i Middelfart allerede kl. 9 lørdag morgen, og det betyder jo så, at vi skal meget tidligt afsted fra Hårlev – men hvis nu man kunne lave noget smart med det gavekort – og se nu her, hvad vi skal:

2018-09-24 (5)

Vi skal simpelthen overnatte på Hejse Kro – Fredericia = Middag, overnatning og morgenmad. Der kører vi til fredag, så skal vi ikke kører så langt dagen efter til Middelfart – det er da smart.

Da vi godt kan lide at opleve noget, så måtte jeg lige omkring i nabolaget for at se, hvad vi evt. kunne opleve om fredagen – det kom der så det her ud af:

2018-09-24 (3)

Kolding hus – et slot jeg ganske enkelt ikke aner en bjælde om – men der er sørme en smykke udstilling =

2018-09-24 (4)

Udstilling om magtens smykker – det ser flot ud, det skal vi da se.

Lørdag morgen kører vi så videre til Middelfart. Vi glæder os meget til de spændende foredrag vi skal høre til årsmødet. Der er bla. et foredrag om de følgesygdomme der er ved min sygdom (som om det ikke er nok at få en blodcancer – næ nej, man skal trækkes med alt muligt andet også) som feks. problemer med øjnene og tarmsygdom.

Kattene skal på 5-stjernet hotel, som de plejer, intet er for godt til de to guldklumper – så ved vi de har det godt og vi kan nyde de oplevelser der kommer.

 

Efterårsbebuder.

cof

“Nøgne jomfruer”

Et sikkert tegn på efterårets komme, er disse smukke blomster, Om foråret skyder der store mørkegrønne blade op (og ingen blomster) og om efteråret titter blomsterne så frem. (bemærk at græsset er begyndt at vokse igen, meget.)

Hvert kvartal går vi til tandlæge, dagen bliver altid planlagt med frokost på en af de listige frokostrestauranter i København, nogen gange smutter vi i Tivoli og tager kaffen der men i tirsdags skulle vi hjem til foredrag om aftenen, så vi droppede Tivoli, men i stedet gæstede vi Royal Copenhagens butik på Strøget, for jeg skulle lige se deres nye stel.

Vores tandlæge holder til næsten øverst oppe på hjørnet af Strøget og Kgs. Nytorv, så vi har kunnet følge med metro byggeriet.

cof

nu ligner alt snart sig selv, mon der kommer skøjtebane til vinter?

Frokosten blev indtaget på Canal Cafeen ved Christiansborg – hold da op hvor var der meget mad – alt for meget faktisk, jeg skulle have nøjes med et enkelt stykke.

cof

frokostplatte.

Efterfølgende skulle vi jo så tilbage til Strøget, skulle jo se Royal Copenhagens nye stel, vi smuttede lige over Christiansborg.

cof

Christiansborg

cof

vi spiste der hvor taget er grønt – de har dog også en indendørs restaurant, der var vi i vinter.

cof

Christiansborg

cof

juleplatter fra 1908 og frem til nu. Der var endnu en væg med platter.

Vi er nok mange der har samlet på platter igennem tiderne, selv bruger jeg dem nu til borddækning, enten forret eller dessert. De koster stadig kr. 649,- i forretningen – men på et kræmmermarked kan du købe gamle til kr. 5,-. Så man kan jo næppe tale om, at et køb er en investering, som man engang gjorde.

Det var første gang vi besøgte forretningen, men det var en oplevelse i sig selv at se de forskellige opdækninger , og juleudstillingen skulle være noget helt specielt, måske vi skulle se ind til december, når vi skal til tandlægen igen :-)

cof

det nye stel “Blomst”

Da stellet pt. kun sælges i deres egen forretning, ja så måtte vi jo til København og se det – men det skulle vist blive “frigivet” på et tidspunkt, sagde en venlig ansat.

Nu er der nok nogen der undre sig over, at vi tager til tandlæge hvert kvartal, men noget af det medicin jeg skal indtage, det kan skade mine tænder og min kæbeknogle (så tænderne løsner sig), det er jeg naturligvis ikke interesseret i, så derfor holdes der ekstra meget øje med en sådan udvikling. Selvom tandlægeklinikken ligger på en temmelig dyr adresse, så betaler jeg faktisk kun 325,- for en tandrensning og gennemsyn/tjek, og det synes jeg er billigt. For Johnnys vedkommende, så skiftede han tandlæge fra en i Køge ( som han har haft i mange, mange år) og til min, for et årstid siden, han tager alligevel altid med på turen.

Det var mere end almindeligt heldigt at han skiftede tandlæge, på trods af at han i mange år har betalt for udvidet paradentoseeftersyn så kunne den nye tandlæge meddele ham, at hans tænder i den grad trængte til at blive behandlet og dybderenset, så det har kostet en del, men nu er han på rette vej og dennegang skulle han kun betale kr. 550,- for behandlingen. Han er super glad for at have skiftet.

I denne sommer har det jo været temmeligt varmt – så varmt at vi ikke har kunnet lave det vi havde bestemt at vi skulle – der skal ændres på optil flere blomsterbede i haven, men det har jo været umuligt at tæve en spade i jorden – så det projekt venter lidt endnu. Vi startede i foråret med at male træværk udvendigt på huset, men så var det jo at det blev 30 grader og så stoppede det jo.

Men nu er vi nået næsten hele vejen rundt – vi har meget træbeklædning der trængte til maling, men jeg mangler nu vinduer og døre.

Facebook er godt for mange ting – for noget tid siden fik jeg “et minde” på min side – jeg havde lagt et billede på, for 5 år siden, at nu var vi nået hele huset rundt med maling. 5 år!!!! jamen dog, ikke fordi man kunne se at det var så længe siden – men når man så maler, så kan man se det :-)

sdr

en dejlig gave.

Indimellem hjælper jeg en nabo med div. opdateringer på deres computer, vi har en super hurtigt internethastighed og nogle at opdateringerne er temmeligt store, så deres computer kommer ind til os og så opdaterer/tjekker jeg den. Når Johnny har overskudstræ så afleverer han det til dem – selv har vi jo ikke brændeovn mere men pilleovn. Som gave fik vi denne flaske, som vi smagte på igår – så dejlig en vin.

Leg i skum, Hundested sandskulpturer og glasskibe.

sdr

Villads i skumbad.

Vores borger og erhvervsforening holdt høstfest i starten af måneden, og som et sjovt indslag i underholdningen, sørgede Falck for at fylde noget af parkeringspladsen med skum – til ungernes meget store fornøjelse. Det var sjovt. Faktisk utroligt hvad sådan noget skum kan gøre for børnene.

burst

Hundested sandskulptur festival.

Sidste år gæstede vi Hundested, for at se deres sandskulpturer – ikke nok med skulpturerne, så var der jo et liv uden lige på havnen – noget vi ikke lige var klar over.

Så i år skulle vi på tur med min bror og svigerinde (det gør vi jo engang i mellem) og det skulle være til Hundested. En super dejlig dag fik vi sammen. Efterfulgt af frokost, forstås, på havnen og en tur rundt i alle de små forretninger som også ligger der.

Vi skulle bl.a. vise dem de 2 firmaer der har indgået aftale om at lave de helt utroligt smukke glasskibe – det ene firma laver delen af træ og det andet det af glas.

cof

kr. 165.000,- (og nej, der er ikke et nul formeget)

Sikken et arbejde med at dekorerer skibene til sidst, kan godt forstå de er dyre.

sdr

mange forskellige former.

sdr

smukke detaljer.

Når man bevæger sig rundt i glaspusteriet og forretningen, så er det med at holde tungen lige i munden, ikke noget med rygsække og store tasker – gys, hvis man får væltet et skib eller en anden dyr ting på gulvet.

cof

vejbom til havnen.

Det var i det hele taget meget kunstnerisk at gå omkring på havnen – se lige denne bom bare.

Der er også maleriudstilling og der forelskede Johnny sig i to små malerier at en lokal kunstner Hans Kilian, i nogle dejlige blå farver (troede det kun var mig der havde en blå periode), så noget fik vi da med hjem.

Dejlige oplevelser samler vi på. Nu er vejret jo slået om, sådan til noget mere naturligt, i hvert fald for os i Danmark. I de 3 måneder det har være mega varmt, så har jeg haft det så godt i kroppen, ingen nævneværdige smerter, kvalmen har holdt sig pænt i baggrunden, energien i top – men så skal jeg da ellers lige love for at jeg er kommet ned på jorden igen.

I 14 dage har jeg i den grad være lagt ned af kvalme (havde helt fortrængt hvor forfærdeligt det er), faktisk troede jeg, at kroppen nu havde accepteret den medicin jeg skal have og stoppet med de gener der er, men der tog jeg godt nok fejl. Ligesom jeg dårligt kan pege på et sted på kroppen, hvor jeg ikke har ondt – helleduseda hvor er jeg dårlig.

Nå, jeg kan så glæde mig over, at alle mine blodprøver er fine – og det er godt.

Her sidst i september skal vi til årsmøde i MPN-foreningen (os med disse blodsygdomme), det glæder jeg mig til, for der skal tilsyneladende være en foredragsholder der vil underholde med viden om de følgesygdomme der er i mave/tarm området. Heldigvis bliver der forsket mere og mere i, hvilke følgesygdomme der er, og det er desværre mange: hjertet, øjnene, blodkar, mave/tarm, hjernen og huden, så der er nok at tage af.

 

Så kom regnen.

cof

Villads – nu 9 år – med en meget spændende gave.

cof

gaven undersøges – hvor spændende.

Vores yngste barnebarn blev jo 9 år den 31.7. – festen blev holdt som havefest, 28 deltagere, vejret var fantastisk og jeg var for 2. gang i år, i poolen. Det er nærmest historie, for jeg er normalt ikke til badning på den måde – men i denne sommer har det jo nærmest været nødvendigt at svale sit legeme i kolde bade. Det er super med den slags havefester, sådan nærmest lidt sydlandsk – de voksne spiser, drikker og hygger sig på terrassen mens alle børnene (og nogle enkelte voksne) bader i poolen – det var så hyggeligt.

cof

morfar i aktion – der samles “gamerstol” som Villads fik i fødselsdagsgave.

I alle de år vi har haft børnebørn, har det været sten sikkert, at morfar (og nogle gange os andre også) har tilbragt alle juleaftener på gulvet, med at samle diverse julegaver – til stor fornøjelse for børnene. Til denne fødselsdag begyndte ungerne at samle stolen, men der måtte lige lidt hjælp til – uden at tænke sønderligt over det, så lagde Johnny sig på gulvet og begyndte at hjælpe, og snart stod stolen klar. Det var en dejlig dag.

sdr

trallebænke.

Noget andet der også skulle samles, var mit køb for vores bonuspenge i Coop. Jeg manglede lige et par bænke langs huset på terrassen, og vi havde over 700,- kr. der bare stod i Coop, så jeg bestilte de sidste 2 bænke de havde, så nu kan blomsterne komme op i højde hvor man dels bedre kan se dem og hvor jeg bedre kan nå, uden at skulle bukke mig ned – det er en god ide, når jeg selv skal sige det.

cof

Felix på stubben.

Vi har en stub fra et træ/busk i haven, alle katte der gæster haven er helt vild med at gnubbe sig i den, og det er vores egne katte naturligvis også. Vi skal have undersøgt hvad det er for et træ/busk, for det kunne da vist være en god ide, at få et sådan træ igen.

Nu har det så regnet lidt i et perioder, så den opmærksomme seer, vil kunne se at græsset – nogle steder – er ved at komme igen.

cof

i udestuen den 8.8.18

Forleden måtte jeg igang med en redningsaktion af blomsterne i udestuen. Det var nærmest kvælende varmt og et kik på termometeret i udestuen, var nok til at stille de fleste ud i skyggen. Så vidt så godt – så blev der varslet uvejr, blæst af stormstyrke og regn, meget regn.

Så blev blomsterne omrokeret igen, nogen kom ind og andre sat i læ af huset – udestuen var nu fyldt med møbler (fra terrassen) og blomsterne, men så kunne det bare blive uvejr uden at vi skulle frygte at noget gik tabt.

Nu lader det så til, at vi er kommet ind i regntiden – men haven og vandbeholderen har godt af det, og solen kommer vel igen, tænker jeg.

Både katte og mennesker har det bedre med de temperaturer vi har nu, Fluffy er livet helt op, springer som en gazelle rundt i haven og leger, jager fugle (uden det store held) og sover på sofaen om aftenen (i stedet for under en busk ude i haven). Det der med regnen, det har hun jo ikke rigtigt stiftet bekendtskab med, i alle de måneder hun har været fritgående, har det jo være sol, sol og sol – der er meget hun skal lære endnu.

Mange dejlige oplevelser.

cof

Felix på hans elskede bambusbænk

Tidligt på sommeren købte jeg 2 bambusbænke til haven – bambus er jo i den grad “på mode” i år, så det skulle vi da også have. Ret hurtigt overtog Felix den ene som han ligger på om aftenen. Så stor var balladen, da Johnny tillod sig at sidde på den, i skyggen, for at læse sin avis. Der var så ikke andet at gøre, end at sætte 2 bænke sammen – så kom der ro.

cof

Clementin træ

Vores clementintræ har det godt, det bliver spændende at se de små frugter blive store – og at smage på dem. De store appelsiner bliver ikke til noget i år, ej heller citronerne.

sdr

Jørgen, Bente, Johnny og mig.

Hver lørdag er der torvedag i Køge, vi tager tit derind, nyder byen og stemningen. I lørdags (28.7.) var vi også derinde, da Johnny blev ringet op af vores ven fra Fåborg. De holdt foran vores hus – men der var vi jo så ikke – ret hurtigt blev en aftale sat i stand og vi mødte dem i Køge og spiste lækker frokost sammen, mens vi talte om hvad der var sket siden sidst. De flyver og farer rundt i verden – Grønland, Spanien og mange andre steder – men nu var de så i Danmark og hygge med os. Så dejlig en eftermiddag.

cof

Villads 9 år den 31.7.

Villads skulle holde sin fødselsdag på Bakken med mor og far, storesøster og en god ven. Men vi kunne ikke vente med at give ham vores gave, så vi havde nogle dejlige timer sammen om søndagen. Alle gæsterne kommer på lørdag den 4.8.

Så vi tog til Stegemarked i stedet for, havde hørt så meget om alle de kræmmere der skulle komme der. Et stort område af byen var tæt besat med kræmmere alle vegne. Vi kom tidligt, så vi kunne se noget. Bagefter ville vi finde et sted at spise, men i Stege fandt vi ikke noget. Så kører vi da bare til Bogø, sagde Johnny, det er også mange år  siden jeg har været der. Selv har jeg aldrig været der. Vi så for os, at vi kunne sidde på en havn og spise, men der blev vi snydt – ingen havn eller frokost til os. Hmm.

Så tager vi da bare til Vordingborg, sagde Johnny, der må da være et sted vi kan få frokost. Og det var der.

sdr

Cafe Klint.

Op ad gågaden med os, og lige op til Cafe Klint, dejlig mad og dejlig øl, lige vores mærke, mørkt og koldt. Nærmest lige om hjørnet, var førnævnte Jørgen tidligere medejer af et hotel, hans fødselsdag blev holdt der, stor fest meget hyggeligt, en del år siden, men hyggeligt at være der igen. Efter frokosten skulle vi da lige se Gåsetårnet.

sdr

og se så her hvad vi fandt.

burst

Gåsetårnet med en soldat.

cof

det er varmt for vores pelsdyr. Dejligt med en lur i skyggen – jeg læser og hun sover.

cof

“Slørhalens” fjer.

Vores lille (ja, faktisk er hun større en Felix (men en slankere udgave), men stadig vores baby) slørhale samler på fjer. Jeg havde undret mig over alle de fjer der lå alle vegne i huset, men det er så Fluffy der bærer dem ind mens hun snakker med dem og gnaver i dem – man kan se bidemærkerne – det er jo fint nok, at hun nøjes med fjerene og lader fuglene være.

bevæbnet til tænderne 1.8.18

Forleden havde vi en dum oplevelse i haven, en nabos kat forfulgte Fluffy, så hun i skræk tumlede ind i en mur – jeg råbte op og klappede i hænderne, få at få den anden kat væk, Felix kom spurtende inde fra en anden nabo (hans “søster” var i knibe) – vildt oprør på matriklen. Fluffy forsvandt til den ene side (med Felix efter sig) og den anden kat rendte til den anden side. Når Fluffy bliver bange for noget, så går der en rum tid, inden hun kommer sig over det. Hun turde så efterføgende ikke gå ud i haven, uden vi var med, så noget måtte der gøres.

Så, bevæbnet til tænder med Villads vandsoftgun, måtte jeg gå tur med kattene, for hvis nu den formastelige fyr (vi ved det er en hankat) kom igen, så måtte han lige have lidt vand. Han har ikke været her siden.

 

Tørkeramt

Denne sommer altså…helt utroligt vejr, man både nyder det og efterspørger vand (hvem husker ikke sidste år, hvor det bare regnede og regnede), men haven…

cof

vi mangler vand.

Man kan så glæde sig over, at alle græsplæner i hele landet ser sådan ud – men kommer den igen???? eller skal vi alle til at lægge nye græsplæner – svaret blæser i vinden.

cof

Guldbryllup

Vi har været til guldbryllup, en ganske dejlig dag – solen skinnede (naturligvis) over guldbrudeparret og dagen – først morgenkaffe og senere på dagen til fest, det var en dejlig oplevelse, fik talt med mange mennesker som vi ikke har set længe, Johnnys fætre og kusiner bl.a.

sdr

fantastisk farve.

Denne smuksak købte vi sidste år, jeg ville prøve at lade den overvintre i udestuen (det gik godt) til foråret omplantede jeg den, købte nogle bambuspinde og bandt den op og wupti – så skal jeg da ellers lige love for, at den kom igang – når nu alt andet i haven er voldsomt afsvedet, så kan vi da nyde krukkerne på terrassen, som jo får vand (af mig) og dermed kan forsøde vores tilværelse.

sdr

hortensiaer

Hele vejen rundt om terrassen har vi hortensiaer i krukker og vores citrustræer – appelsiner, clementiner og citroner – er nu sat forskellige steder i have og på terrassen, der er alt for varmt i udestuen – alle de blomster bliver man da glad for at se. Så må man lige abstraherer fra den gule plæne.

sdr

Syrisk rose

Den syriske rose (hibiskus) har vi flere steder i haven, i forskellige farver, de lider af vandmangler, men alligevel giver de blomster, ikke så mange som tidligere år, men smukke er de.

oznor

Figentræ

cof

Figner

Sidste nye på terrassen, er dette figentræ – det bliver spændende af smage. Jeg aner ganske enkelt ikke et klap om figner, har læst om træet på google (hvad skulle vi dog gøre uden google) og spurgt Abas (vores helt utroligt meget vidende planteskole ejer) om hvordan vi skal passe den, indtil nu nyder vi bare synet af det lille træ og den nye store krukke – blå naturligvis, min blå periode har nu varet i over 25 år, kan slet ikke blive træt af den farve.

Hver dag cykler jeg på min nye cykel, nyder i den grad at kunne gøre det igen og jeg træner begge knæ stadigvæk. Cyklen er udstyret med 7 gear og jeg kører nu hele turen rundt om byen (ca. 7 km) op og ned af bakker, i modvind og medvind – i 7. gear,, er utroligt stolt af mig selv og en lille smule overrasket over, at disse simple knæøvelser med elastik, kan gøre så meget.

I dag bliver en god dag – der skal jeg være sammen med “elsket barnebarn 2” – Villads, som snart har fødselsdag.

Så kom regnen.

I snart tre måneder har det ikke regnet her på matriklen, græsplænen har en farve vi aldrig har set på den før, og vi har – meget mod vores vilje – måtte ty til vandhanen for at holde liv i vores krukker på terrassen.

Men igår – den 17.7.18 – kom der regn, for nogen var det første gang man prøvede at blive våd – sådan pjaskhamrendevåd og det var lige så man ikke vidste hvad man skulle gøre ved det.

Det er naturligvis Fluffy, der her tales om. Hun har nu været udemis i ca. 3 mdr. – lige netop i den tid hvor Danmark har haft et vejr som ingen af os kan huske, at vi nogensinde har haft. Det har jo så betydet, at kattene har haft en fest om natten, snakket med pindsvinene og i de tidlige morgentimer, også med fuglene – og om dagen har de sovet under hostaerne – alt har været fryd og gammen. Ingen har været sure (Felix bliver i et frygteligt humør, når han bliver våd) – men i nat sad den stakkels Fluffy og så nærmest ud somom hun skammede sig over at være så våd, det har hun aldrig prøvet før – så der måtte lige trøstes og tørres lidt der – ja, faktisk er natten jo så gået med det.

Men før regnvejret, så skete der dette:

sdr

1 stk. killing – hun er ikke større end en pakke kaffefiltre.

cof

2 stk. killing – han er lidt større.

Min mand gik i sidste uge og renoverede en ejendom – en morgen han kom, var der pludseligt en killing på gårdspladsen (hannen) – er der noget vi bare ikke kan stå for, så er det kattekillinger – han tog naturligvis den lille fyr op, kælede med ham, mens han tænkte på hvor han kom fra. Pludseligt lød der en lille piben rundt om hushjørnet – og der stod den lille bitte pige – ahmen altså, hjertet blødte jo. Manden havde ikke noget mad, kun sin madpakke og noget vand – der blev delt lidt pålæg med ungerne mens der blev ringet efter kattemor (mig) der måtte komme med noget killingemælk og mad til de små maver. Jeg havde også taget en transportkasse med, for de skulle naturligvis ikke gå der for “lud og koldt vand” – hvis der ikke dukkede en rigtig kattemor op, så skulle de små med hjem og senere videre til “Dyreværnet” (hvor vores jo er adopteret fra).

De små endte naturligvis hos os – til de stores store interesse (nå ja, Felix vendte sig om og gik, nærmest somom han sagde: at nu måtte det slutte med al den killingepleje. Vi måtte have nok i ham og Fluffy – det havde vi jo så også. Næste morgen – efter mad hver 3 time – var de små livet gevaldigt op, og de skulle nu soigneres (af mig) – så efter badet kunne de lege. De var meget tilfredse og mætte – men ikke ret gamle – ca. 6-7 uger måske.

Om eftermiddagen kørte Johnny til Rødovre (Dyreværnet) med dem, så er vi sikre på, at de kommer i gode hjem efterfølgende.

Hvert år holder vi familie tam-tam i “Møllerklanen” – det har været i min brors og svigerindes sommerhus i Kobæk, men i år skulle det være hos vores datter og svigersøn. Og vejret – jamen altså – en super dejlig dag havde vi – hvor var vi heldige.

sdr

Møllerklanen

sdr

elsket barnebarn – Caroline

sdr

Åhh, hvor vi elsker den tøs

Kender I det, man vil bare ikke vil fotograferes – håret sidder ikke ordentligt, man ser forfærdelig ud, man har tømmermænd – og ens mormor bliver bare ved med at tage billeder – denne dejlige unge går mod sit 15 år – blev konfirmeret sidste år (og vi ved jo alle hvad der så sker) vi har nærmest ikke set hende siden – men hun er vores.

cof

elsket datter

En der også er vores, er hende her – elsket datter.

IMG_2772

Det her må simpelthen foreviges – jeg er i poolen (med elsket barnebarn nr. 2 Villads) – jeg har hele tiden sagt til svigersønnen, at når vandet blev 30 gr., så skulle jeg i poolen – jeg ved ikke om poolen var 30 gr. men det var vejret – så i vandet med mig – nej, for en dag vi havde der, super dejligt.

cof

børn og voksne boltrede sig i vandet, det var så dejligt.

IMG_2774

Caroline (med lyst går og hvid badedragt) og mormor nyder vandet og samtalen med Genia (med solbriller) – denne dag kan vi leve længe på.

cof

Nyt køretøj

I går (17.7.) skulle min cykel lige have justeret håndbremsen – og inden jeg nærmest havde set mig om, at var cyklen solgt og en ny var kommet til. Jeg opdagede så, at den gamle havde været i mit eje i 7 år??!! – jamen for filand da, hvor har jeg kørt mange kilometre på den – men nu var tiden kommet til et skifte. Synes simpelthen denne her er super smart – se lige de fælge, altså – og så er den så dejlig at kører på, har allerede været 2 gange rundt om byen.

Jeg føler mig jo så også nærmest som genfødt – mit højre ben er kommet sig så godt, jeg kan nu træne begge knæ igen, samt lave forskellige øvelser med både ben og ryg – det er så dejligt at være kommet dertil. Men jeg har også fået god hjælp af 2 behandlere, det er så godt, er glad for at have dem i mit liv.

Vi skulle have været til Norge, for at se til et familiemedlem – men hver gang at jeg er kommet mig over en ting, så kommer der en ny – som betyder at vi ikke kan komme af sted. Nu har jeg det jo sådan – at så skal vi ikke afsted – der er en mening med alting.

Nu skal jeg snart have tage blodprøver igen – dennegang for knogleskørheden – og en ny sprøjte venter forude, men sidst tog jeg den selv, det er ikke noget problem, det gjorde jeg jo også med den første medicin jeg fik for blodcanceren, nu får jeg kemopiller i stedet.

Min krop giver sig ikke lige sådan, jeg får stadig kvalme af pillerne, hjertekvababbelse (havde et anfald i nat), og meget dårlig tilstand i kroppen – men også dage hvor jeg har det helt fantastisk, fuld af energi og gå på mod – nu skal vi have nogen gæster, jeg skal gøre hele huset rent, pudse vinduer, vaske køkkenet ned, male al træværket udvendigt, lave spændende mad til mine gæste – ja, bare kom an…. og så ryger jeg ned i et hul, ingenting bliver til noget og jeg har det helt utroligt dårligt – men, jeg samler på de gode dage, husker følelsen af overskuddet i kroppen og hvordan jeg havde det – og sådan må det bare være, jeg kan intet gøre, andet end at leve det liv som jeg nu har fået tildelt – og det gør jeg.

Nye lyde.

Der sker noget nyt hele tiden.

Et par aftener har jeg hørt et skrig ude i haven – kun eet, og har tænkt at det nok var en kat, eller noget, men ikke et skrig jeg kendte – kan altid hører hvis det er Felix der er utilfreds med noget, men har egentligt aldrig hørt noget tilsvarende fra Fluffy.

Se lige for jer – Felix ligger og sover formiddagslur i sin kasse i et udhus – Johnny og jeg er i hver sin ende af huset – og pludseligt lyder et skrig! Alle mand og kat af huse, vi styrter ud i udestuen, hvor lyden kom fra, og der sidder Fluffy med bølgende barm, øjne der lyner og ørerne fladt til hovedet, bagudvendt – væk lusker Sorte (en hankat fra en genbo). Vores “lille” (hun er større end Felix nu) baby har fundet sin stemme – ikke noget pjat med drenge her. Felix kunne knapt holde sig oprejst, sådan vågnet midt i søvnen, men magtede dog lige at slæbe sig ind i kassen igen – nu var vi her jo.

En anden lyd vi heller ikke havde hørt før, var lyden af vaskemaskinen der ikke kunne “komme videre” i programmet, med tromlen fuld af vådt tøj. Jeg ved snart ikke hvilken lyd der var værst.

Johnny fik ved hjælp af kræfter og håndværktøj skilt filteret ad, det var temmeligt fyldt med forskellige unævnelige ting – og kalk. Jeg bruger afkalkning i hver vask, så forstår ikke rigtigt alt det kalk, dernæst har vi blødgøringsanlæg på vandet, nå men tøjet kom ud på en snor til tørring, og Johnny var inde på nettet for at undersøge hvor mange tusindkronesedler der skulle flyve fra matriklen – for maskinen ville hverken det ene eller det andet.

I går søndag, ville maskinen dog gerne lege noget mere med os – Johnny mener den lige skulle o-stille sig, efter den forfærdelige oplevelse – så nu er alt godt igen.

En anden ting som vi heller ikke vidste noget om:

cof

muldvarp

cof

efter at have haft en fest med en muldvarp

Maincoone katte graver muldvarpe op – det vidste vi ikke. En morgen kom Fluffy styrtende ind i soveværelset med et eller andet, og havde en fest med det. Der var ingen lyde – pip eller piv – så jeg sov bare videre. Da jeg stod op, fandt jeg denne lille fyr – måtte da lige google den, har aldrig set en muldvarp – og katten var helt død det meste af dagen, tydeligt meget udmattet. Endnu en ting vi har lært.

sdr

elsket datter

Vores datter har taget motorcykelkørerkort – men den første bike hun købte fik hun ondt i nakken af at køre på, så den blev solgt igen. Det sjove ved denne historie er så, at jeg hele tiden har haft et billede af hende på en scooter, sådan inden i hovedet, lige fra jeg hørte hun skulle have kørerkortet. Og pludseligt så kommer hun på lige netop sådan en – der sidder hun også meget bedre.

I dag er det 3 uger siden jeg kom til skade med højre ben – for 4 dage siden kunne jeg gå uden krykker og i dag har jeg, indtil nu, ikke taget smertestillende piller, Så det går fremad. Har godt nok også tilkøbt mig behandlinger for at blive rask igen – men skade på ledbånd og nerver i klemme, det må åbenbart tage sin tid. Har nu kørt bil og været ude og handle, i den anledning fandt jeg så ud af, at jeg ikke kan gå ned af trappe endnu – men det kommer vel også på et tidspunkt.

Da en nerve driller, temmeligt meget, i højre lår, kan jeg ikke sidde ved computeren og arbejde og heller ikke stå så meget – så arbejdet har ligget i bunker og ventet – det er så ulempen ved at arbejde hjemmefra, jeg har jo kunnet se arbejdet hobe sig op, svært at sygemelde sig til sig selv. :-)

Men bortset fra alt dette, så nyder jeg jo vejret, kan mærke at min krop har godt af varmen og det er positivt.

fbt

fik lige taget et nyt billede.

Held i uheld.

I flere måneder har jeg trænet intensivt med elastikker, for at få mine knæ i orden. Det venstre knæ gik jo pludseligt i udu – under en gåtur, faktisk – og disse øvelse har vist sig at gøre godt også på ryggen.Jeg har ordnet forhaven, været rundt i hele have med div. værktøj og sække – og det helt uden at få ondt i lårene. I ved, når man ligger og fjerne ukrudt så kan det godt mærkes på “baglårene” – men, næh nej, ikke denne gang.

Super, tænkte jeg, så igang med malerpensel og stor energi til alt muligt – tænkte at nu kører det for mig – det varme vejr vil jo nærmest ingen ende tage, det er nærmest sydlandsk stemning – og nåh ja, vi mangler godt nok noget vand til haven, men det må jo komme på et tidspunkt, tænker jeg.

Og så sker der det, som tit sker for mig…

For ca. 12 dage siden er jeg ude på min daglige cykeltur og jeg gør noget som jeg har gjort 100vis ad gange – men denne dag skulle det vise sig, at jeg ikke skulle have gjort det. Vi bor i en by med togstation, hvilket afstedkommer at bommene går ned når toget skal passere. Når jeg så kommer der på cyklen, så stopper jeg ved en blomsterkumme, sætter et ben på og er klar til at træde cyklen, når bommene går op igen. Denne dag smutter min fod, cyklen kører lidt frem og jeg falder (heldigvis) ind i blomsterkummen (den er meget stor og med bevoksning) og lægger mig der. Da jeg får set mit højre ben – som er kommet i klemme mellem cyklen og kummen – tænker jeg, at det må være brækket, det så helt  tosset ud, bukket helt forkert i en helt forkert vinkel. Men jeg får rejst mig og cyklen op, kan stå på benet, tænker så at det nok kun er en hudafskrabning, og fortsætter ca. 3 km – min tur er på ca. 6-7 km, og jeg var jo kun nået halvvejs.

Det heldige i denne historie er så, at hvis jeg var faldet til den anden side, var jeg havnet ude på vejen, hvor bilerne jo som bekendt kører – så hellere i kummen med mig.

cof

Stok og knæbind

Det viser sig dog hurtigt, at der nok alligevel er sket noget med det ben – men hjælpemidler mangler vi jo ikke her på matriklen.

Det går godt et par dage, men så går det bare slet ikke godt mere, og behandling må der til. Nu føler jeg, at jeg snart er temmeligt meget inde i knæets anatomi, så min behandler og jeg taler samme sprog – nu er vi ude i noget med ledbånd, lymfekirtler, sener og nerver der er i klemme, voldsom hævelse og smerter – åhhh ja, smerter.

sdr

Fluffy trøster.

Jeg flytter nu ud i udestuen om dagen – kan ikke sidde på kontoret, uanset hvordan jeg sidder eller står, så hæver knæet helt tosset – men heldigvis har jeg mange bøger.

sdr

nyder udestuen fra en anden vinkel. Plejer at sidde i den anden ende.

Det plejer at være min mand der ligger på sofaen, men nu har jeg glæde af den.

sdr

bænk hjemført fra Jylland, hvor vi så den da vi var på ferie der.

sdr

i midten det citrontræ som jeg beskar helt vildt i foråret. Se nedenfor hvordan det så ud.

cof

citrontræet kraftigt beskåret, var helt bange for, at det ikke ville overleve.

cof

hævet højre knæ.

I går kørte min mand ud i Harald Nyborg og købte  2 krykker – hvorfor har vi dog ikke gjort det før – det er en kæmpe hjælp.

Jeg er så gået glip af:

  • cirkustur med elsket barnebarn Villads (heldigvis tog hans mor med i stedet) det var en super tur, han var så glad.
  • samvær med “Møllerklanen”, familiesammenkomst igår – sct.hans aften.
  • vi vil gå glip af Kim Larsen koncert i Næstved på lørdag – vi har heldigvis kunnet sælge billetterne til en anden familie.
burst

noget der fryder øjet.

sdr

er vild med hostaer.

Så vidt muligt går jeg tur i haven hver morgen – med 2 katte på slæb. Der leges ud og ind mellem planterne (af kattene forstås) det er super hyggeligt.

Jeg har ikke kunnet forstå, hvad der skræmmer kattene – især Fluffy – i haven, nogle gange kommer de farende ind i huset og gemmer sig forskellige steder – tror nu at vi har fundet ud af hvad det er – vi har pindsvin (kan se efterladenskaber på græsset). Jeg går som oftest ud i haven med kattene, for at se om jeg kan løse problemet, og når vi nærmer os et bestemt sted nede bagerst med meget bevoksning, så er de begge meget opmærksomme, kigger omkring og op på mig, er meget urolige.

I torsdags sagde min behandler til mig, at jeg kunne være glad for, at jeg er så hypermobil som jeg er (meget løs i leddene), hvis ikke jeg havde været det, så var benet brækket, nu er det “blot” alle andre led der er voldsomt forstrukket. Nå men, er der nogen der har et godt kendskab til forstuvninger, så er det mig. Tænker at det halve af min barndom er gået med, at sidde med kolde omslag på ankler og knæ og en plastikpose omkring (det brugte man jo i min barndom) mens alle de andre unger løb omkring og legede. I min voksentilværelse er det jo noget mere avanceret – elastikbind, kinesiotape, isposer og sikkert meget andet som jeg ikke har nået at stifte bekendtskab med endnu.

Men det kunne have været meget værre, trods alt.

Kom Maj du søde milde…..

cof

Hotel Skansen, Båstad – tilskuerpladserne ved tennis banerne.

I slutningen af april gæstede vi Båstad sammen med gode venner og Johnnys søster og svoger. Vi boede på Hotel Skansen – et meget dejligt sted med stor tennis-arena. Der bliver holdt store tennis arrangementer der.

sdr

Badehus

I forbindelse med hotellet er der et badehus, hvor man dels kunne hoppe i havet og dels ligge i en opvarmet spa udenfor. Det var meningen at vi skulle prøve det, men Johnny og jeg gik lange ture – jeg var så begejstret for, at mit knæ ikke gjorde ondt så jeg kunne bevæge mig rundt uden smerter – så det gjorde vi. Og vejret var i den grad med os.

cof

Søster, svoger og Johnny.

På en af vores meget lange gåture “faldt” vi lige over en gammel grænse Danmark/Sverige. Jeg har glemt årstallet.

sdr

Gammel grænse – Johnny står i Danmark

burst

Gammel grænse – jeg står i Sverige.

sdr

Store dobbelte påskeliljer

Sidste forår besøgte vi Tivoli, der stod de flotteste og meget store tulipaner og påskeliljer – det måtte jeg fluks hjem og bestille nogle løg af, så vi kunne glæde os over det til dette forår. Disse er mega flotte,, har aldrig set noget lignende.

sdr

tulipaner

og disse tulipaner med hoveder så store som bonderoser – så flotte.

burst

denne årstid er simpelthen god for sjælen – især når vejret er som nu.

cof

sommerlæsning

Med al den sol og varme som er strømmet os i møde, så er sæsonen for solbadning og dermed læsning, begyndt for mit vedkommende. Nu har jeg altid læst meget, men i den senere tid har arbejde og almindelig dårligdom taget over, så jeg har ikke kunnet koncentrere mig om at læse, men nu jeg har i den grad nydt at kunne lægge mig i solen og læse. Denne forfatter har jeg førhen læst – og set alle filmatiseringerne af hans bøger – men disse to bøger er med nogle nye personer, og jeg må da nok sige, at genren/spændingen har taget et meget stort skridt opad – hold da op hvor er de spændende – kan varmt anbefales at læse.

cof

Felix og Fluffy.

Er der to som elsker hinanden, så er det dem her. Efter Fluffy er begyndt at være en udemis, så passer Felix på hende. Hun bliver jo mere og mere nysgerrig og får mere mod på at udforske omgivelserne, ikke bare vores have (det så vi helst) men også naboernes (kan lige gå an) og genboernes (synes vi ikke godt om, der skal hun over vejen). Når hun så er smuttet fra ham, kommer han ind og henter mig så vi sammen kan få hende tilbage på rette vej. Jeg ved godt, man har en tendens til at tillægge dyrene nogle egenskaber, som de menes ikke at have – men som “kattemenneske” så kan jeg kun sige, at vores katte og jeg, vi forstår hinanden. Jeg går jo også sammen med dem hele dagen, hvorimod Johnny jo kun nyder dem efter hans arbejdstid. Det er feks. mig der skal give dem mad – der bliver ikke spist når Johnny servere aftenens gourmet måltid (vådfoder med meget sovs) – han skal endelig ikke bilde sig noget ind.

Felix får i det hele taget så meget motion (det var også meningen) som aldrig er hændt ham før – han pisker rundt efter Fluffy – der bliver kælet og nusset, alt lige som vi havde håbet på, de har virkeligt stor glæde af hinanden – og vi har af dem, det er simpelthen en gave at have fået Fluffy ind i familien.

cof

Elsket datter

Hvad der også er en gave, er hende her – vores datter har taget motorcykelkørekort, i det spinkle håb at kunne, dels komme hurtigere frem i trafikken (som er hæslig i vores område, fra Stevns og mod Køge) og dels at få en parkeringsplads på Køge Sygehus, hvor hun arbejder som anæstesisygeplejerske. Der er motorcykelparkering lige uden for døren, og ikke så mange motorcykler. Bliver spændende at høre hvordan det er gået (det er jo så nyt) de første dage. Og igen – vejret har jo været super til sådan et køretøj.

Med hensyn til min sygdom, så har den sidste periode her ikke været så god, jeg får stadig meget kvalme af medicinen og mange bivirkninger af selv sygdommen, der er jo ikke noget at gøre ved tingene, medicinen kan der ikke ændres på og heller ikke det andet – så der er bare ikke andet at gøre, end at forsøge at tænke positivt, finde ting der gør mig glad og ellers bare acceptere at sådan er det, og det gør jeg også – kan bare mærke at det dræner mig for kræfter, overskud er der ikke så meget af – men det der er skal bruges til noget godt – derfor er der også gået lang tid siden jeg skrev her.

Fluffy i det fri.

sdr

en der elsker at klatre i træer

Nu er det som om sommeren er kommet – der har lige været nogle dage med over 20 gr. varme, og jeg var simpelthen nødt til at slippe Fluffy ud – helt ud – det var nok 40 gr. i udestuen og det går jo slet ikke – så op med dørene, krydse fingrene og satse på af Felix og jeg nok skulle klare det her.

Selv havde jeg i de dage temmeligt travlt med arbejde, men ikke desto mindre “piskede” jeg ud og ind af huset, for at holde øje med Fluffy – godt hjulpet at Felix iøvrigt.

Fluffy var naturligvis helt vild med alt det nye der skete, alt skulle undersøges – ud og ind af dørene – sikken en frihed.

Sidst på eftermiddagen gik Felix helt død – han lå i soveværelset, på ryggen med alle 4 poter ud til siden, nærmest som om han sagde, at nu kunne hun rende af hel…. til, for han kunne ikke mere. Selv så jeg frem til at Johnny kom hjem, så han kunne overtage babysitningen.

Uden for vores udestue står et træ….

sdr

der afprøves grænser

Dette træ har Felix også været rigtigt meget i – og lige pludseligt opdagede Fluffy det – problemet er bare, at det er nemt at komme op, men ikke så nemt at komme ned.

sdr

1. gang gik det nemt

Første gang hun var oppe i træet kunne hun også komme ned – men efterfølgende har Johnny nu 2 gange måtte lirke hende ned, så nu må der vist noget afskærmning til. Vi har allerede sat hønsenet omkring et stort birketræ som hun også har vist meget interesse – vi må gøre det samme med det her.

De første dage har hun skulle undersøge nabohaverne – det er ok, når bare hun holder sig fra vejen, det er ellers et stille villakvarter her, men nogen kører alligevel som “død og helvede” på vores iøvrigt blinde vej, så Johnny har været rundt til naboerne og bede om lidt hensyntagen, katten er jo ikke trafiksikker endnu, det er noget andet med Felix, han er ved at dø af skræk for bilerne (nærmest også hvis de holder stille) – men nu er den første store interesse overstået – lige nu sidder hun stille og roligt på terrassen og kigger på solsorte, dem har vi mange af.

Jeg har et kaldesignal – 2 klik lyde – som Felix er meget bekendt med, og det har jeg trænet med Fluffy, det fungere – når jeg går ud i haven og klikker – så kommer 2 katte springene – det er dejligt. Felix følger hende i tykt og tyndt – han er en rigtig storebror :-)

I torsdag var jeg til fysioterapeut – det var så positivt at jeg var helt høj af fornøjelse efterfølgende. Jeg mødtes med dejlig veninde efterfølgende, vi sad og fik lidt frokost i et bragende solskinsvejr på Køge Torv – hold da op hvor er vi priviligerede.

Jeg er blevet udstyret med nogle knæ-øvelser jeg skal lave mange gange om dagen, derudover skal jeg gå i 45 min. hver dag og enten ro i 10 min. eller cykle i 30 min. De første dage (udover at få styr på katten) så øvede jeg – og øvede – og arbejdede og gik tur og roede – hold da op altså.

Jeg skal starte på et genoptræningshold nu – jeg har ingen smerter i knæet mere.

Smerterne er fra en funktionsskade, sagde fysioterapeuten (min venstre fod “vælter” og trækker knæet skævt) så nu skal musklerne trænes op til at holde knæet – spændende.

Han instruerede mig også i, hvordan jeg skal ro – det skal gøres på en særlig måde på grund af, at min ryg er så angrebet af knogleskørhed (en bivirkning af blodsygdommen) – men jeg er jo bare så heldig at have “alt til faget hørende” med hensyn til forskellige remedier til træning – balancebræt, et stort udvalg af elastikker, romaskine og håndvægte. Med hensyn til at cykle, så gider jeg nærmest ikke at cykle på en kondicykel – nej ud i naturen med mig, det vil jeg hellere.

sdr

15 gr. varme :-)

Endelig er det forår, fuglene kvidrer og varmen er kommet til os – alt ser lysere ud.

Da Felix og Fluffy snart skal på hotel – 5 stjernet faktisk – så skal vaccinationerne jo være i orden. Her til morgen var vi alle på besøg hos dyrlægen – og ja, Felix er jo noget for buttet (jeg holder på at han har en bygningsfejl, han er simpelthen for kort i kroppen, hvis han var lidt længere ville vægten passe :-)), men Fluffy er ok – det var første gang hun var til dyrlægen med os. De fik hver en sprøjte og fra kl. 9.30 og til nu kl. 16.18 ser de sådan ud.

cof

Felix

cof

Fluffy

Felix er så udmattet, at han kun magtede at løfte en pote på kradsetræet – mod normalt to. Håber dyrlægen har givet den rigtige sprøjte og at kattene vågner op friske og raske, på et tidspunkt.

cof

i haven

Fluffy er ikke særligt interesseret i at komme ud, og så alligevel er hun jo lidt nysgerrig. Vi har haft hende i sele, hun er lidt utryg ved duerne og de meget store sorte fugle – solsortene går det bedre med, men mest tryg er hun altså indenfor. Når hun er ude så er Felix meget obs på hende, somom han passer på – hun har nu opdaget bierne og brombasserne, det betyder så at mors blomster bliver noget nedtrykte at se på, for hun lægger sig ovenpå dem mens hun ser på bierne – noget som Felix ikke er helt enig i – nærmest somom han gør opmærksom på, at det må hun ikke – sjovt med de dyr.

cof

Fluffys hale

Dyrlægen kunne godt have tænkt sig at se Fluffy med rejst hale – det skete ikke så tit på klinikken, sagde han, at de så kattene med halen “på stang” som han kaldte det – jeg har dog et billede fra da det var vinter – den er da flot.

cof

stolene nu med voks.

Vores nye stole har fået voks, så passer de bedre til spisebordet – jeg bliver simpelthen så glad når jeg ser de stole, man sidder rigtigt godt i dem.

sdr

fødselar med en kæmpe sløjfe.

Siden sidst skulle vi jo til div. arrangementer – bla. en fødselsdag med en meget kær ven – jeg kunne simpelthen ikke lade være med at tage et billede – dels af hende men også af gaven – som hun iøvrigt pakkede op, og pakkede op – mange kasser kom til syne – helt pandoras æske – for til sidst at åbenbare et “guldæg” som minutur. Flot.

cof

dårligt knæ

Hver dag går jeg en tur – og for ca. 14 dage siden gik jeg – helt som jeg plejer – iført alt det rigtige fodtøj, passede på hvor jeg trådte og alt muligt, og pludseligt skete der noget i venstre knæ, nå tænkte jeg, ingen grund til panik, vi får se hvad der sker.

Der skete så det, at smerterne blev værre og værre – først forsøgte jeg mig med kinesiotape, men det var ikke nok, så afsted til storbyen med mig, for at købe noget stærkere. Sidst på måneden skal vi til Sverige med venner og familie, så jeg skulle lige tænke lidt hurtigt her. Smerter og hævelse blev nu så slemt, at jeg – modsat hvad jeg plejer – besluttede at gå til lægen hurtigt, for hjælp måtte jeg have.

Han mente at der var tale om en meniskskade og slidgigt i begge knæ iøvrigt – nå, men til røntgen med mig, det klarede vi dagen efter, og i fredags kom så svaret.

Da jeg ringede til lægen, for at få oversættelsen af røntgenbillederne, sagde han, at der slet ikke var noget slidgigt??? “det er meget usædvanligt, at der ikke er slidgigt i 68 år gamle knæ” sagde han. Det er jeg da glad for, så skal jeg ikke trækkes med det, tænker jeg. Til gengæld kunne han ikke sige hvad der så er galt med venstre knæ.

Men til fysioterapeuat med mig mente han ville være en god ide, har bestilt tid til på torsdag, så kan han måske hjælpe mig.

Når jeg nu ikke kan gå, så kan jeg heldigvis cykle, hvilket jeg så gør med stor tilfredshed – og nyder det dejlige vejr.

burst

på tur fra Fyn

I lørdags var vi i Middelfart, tju hej hvor det gik hjemad efter dejligt samvær med medlemmer af MPNforeningen (min blodsygdom) – lige indtil kort før Nyborg.

Der skete så noget med bilen – gode råd var dyre, skulle vi stoppe der eller skulle vi forsøge at komme over broen til Sjælland – det blev det sidste. Det var mega tåget, helt uhyggeligt faktisk, så vi humpede op i nødsporet med katastrofeblinket på (bilen kunne ikke køre ret hurtigt) og endte heldigvis på den anden side, hvor vi tilkaldte Falck.

Så holdt vi der – en time faktisk – Johnny startede bilen ind i mellem, for at se om fejlen (noget med nogle lamper der lyste) var gået i sig selv igen. Dog uden held.

Men så var det tid til Falcks ankomst – en glad fyr sprang ned fra den store bil, spurgte hvad fejlen på bilen var, sagde” det kan jeg hjælpe jer med” – satte sig ind i vores bil, drejede nøglen….. og vupti, så var en af lamperne slukket. Så det passede jo, at han kunne hjælpe os :-)

Så kunne vi selv kører hjem til de små katte, som havde været alene i næsten 12 timer, men der var ikke sket noget der, så alle vare glade – men hvor var jeg træt om søndagen – helt ødelagt.

cof

en fantastisk forfatter

Efter jeg har fået det bedre i ryggen, kan jeg nu sidde lidt længere og læse feks. Jeg har nu en del bøger liggende,som skal læses – og ham her “Jo Nesbø” han er fantastisk. Dette er den sidste nye fra ham – meget spændende – og nu læst :-)

Jeg håber på at få noget mere overskud, jeg er ubeskriveligt træt – jeg passer det jeg skal= arbejde, hus, mand og dyr, gå/cykeltur – men trætheden altså :-( det er noget som vi med denne sygdom trækkes med, dårlig nattesøvn og en krop der klør – nå, men nu kommer sol og varme og endnu engang kan jeg opleve foråret med blomsterne i haven, buske der grønnes, kejserkronerne der stolt knejser i haven og snart folder sig ud i gule og orange farver. Johnny har iøvrigt måtte “pakke” nogle af dem ind i store isoleringsmåtter, det har jo stormet “en halv pelikan” i vores område, og vi skulle jo nyde kejserkronerne, helst før de knækkede.

 

Snart påske.

I vores udestue har vi citrontræ, appelsintræ og oliventræ – de gror fint, næsten for meget, for citrontræet havde skudt nogle lange grene, nogen steder var bladene faldet af på et stykke og nye var blevet dannet – sidste år satte det lille træ over 20 citroner af og jeg måtte understøtte grenene, for de kunne jo slet ikke holde citronerne.

Nu er citronerne høstet og træet beskåret – håber det overlever.

cof

15 citroner.

cof

træet kraftigt beskåret.

Jeg har ladet 2 citroner blive tilbage på træet, så ser det ikke så dødt ud – nu får vi se om det kommer sig ovenpå chokket.

Appelsintræet er også blevet kraftigt beskåret – oliventræet klipper jeg i hvert år, jeg vil gerne have det får en kraftig krone.

I det hele taget vil jeg gerne snart igang med den udestue, som det er nu, er alle potterne pakket ind i tæpper og nogle planter står under bordet, alt for at passe på for frosten skulle nødig tage nogen af dem.

cof

nye stole.

I fredags kunne vi endelig hente vores nye spisebordsstole – vi er super glade for dem, og bedst af alt – så sidder jeg så godt i dem. Faktisk sidder jeg nu og skriver her ved spisebordet – er meget tilfreds.

sdr

tid til påskeæg.

Hvert år får børnene et påskeæg. Nu de er blevet større, er der en lille gave i – i år fik Caroline 2 t-shirts og Villads fik noget Ninjago-lego – og så slik naturligvis.

Dejlig tradition.

Sammen med min bror og svigerinde har vi efterhånden besøgt mange steder, til en hyggelig frokost og en gåtur bagefter, eller et besøg på museum eller andet.

sdr

påskefrokost

Dennegang går turen til Rødvig, det bliver spændende.

Mit besøg på Roskilde, til en snak med min hæmatolog, gik som forventet – mine prøver er fine, medicinen holder sygdommen nede på et acceptabelt niveau, der skal ikke ændres noget.

I år vil jeg prøve noget nyt, jeg vil til at cykle igen. Efter jeg fik diagnosen om den meget svære knogleskørhed, har jeg ikke turdet cykle, men nu er jeg kommet mig over det værste med hensyn til hvad der kan ske, hvis jeg vælter (ikke fordi evt. skader har ændret sig) – for selvfølgelig vælter jeg da ikke – så når foråret nu snart kommer, så er jeg på cyklen igen. Jeg har da nydt mine gåture rundt i byen og vil da også fortsætte med det, men cyklen er nu dejlig.

Romaskinen kommer måske også i brug igen (den måtte jeg heller ikke bruge) – har i tv set at man kan holde ryggen rank når man ror (jeg må nemlig ikke bøje ryggen når jeg ror) – så der er lige nogle udfordringer der, tror jeg – nå, men jeg kan da altid prøve.

I april måned skal vi så meget dejligt – til Middelfart til generalforsamling i MPNforeningen (min sygdom), men først til en kær venindes 50 års fødselsdag. Dernæst skal vi, i slutningen af måneden – gæste Hotel Skansen i Båstad til en forlænget weekend, sammen med gode venner samt familie – der er meget at glæde sig til.

 

 

 

Nu må det da snart blive forår.

cof

Tivoli 2018

Som noget nyt, havde Tivoli vinter åbent i februar. Vi har årskort, så vi får da noget for pengene i år – der kommer også en ekstra åbning omkring påske – det bliver da spændende.

Hele haven var ikke åben, der bliver bygget og regeret, så der er nyt at se på, når haven åbner igen. Men vinterudstillingen var rigtig hyggelig, syntes vi.

cof

Billeder fra Igloen i Tivoli

På det tidspunkt var der ikke rigtigt faldet sne i Danmark – det ændrede sig drastisk efterfølgende, for hold da op, hvor har vi fået sne – det har været dejligt (for nogen) :-)

oznor

vinter 2018

fbt

fødselsdag februar 2018

Så har jeg haft fødselsdag – vi smuttede en tur til Køge og spiste frokost – super hyggeligt – det er det nu altid. Jeg ønskede mig ingenting, og da jeg ikke vil købe noget, bare for at købe noget, så var der ingen gave – det har dog ændret sig efterfølgende, der udkom sørme lige en ny duft – og det kan man altid bruge, jeg kan ihvertfald.

cof

der leges.

Alt hvad Fluffy gør – det skal Felix også gøre. Han har ikke været interesseret i at lege i en del år (tror ikke der er blevet leget særligt meget med ham, i hans tidligere hjem) og vi vil rigtigt gerne lege med dyrene – han opdagede hurtigt, at Fluffy elsker at lege med bruseforhænget – nærmest sådan noget bøhh-titit – så det måtte da også prøves, med succes.

I den sidste tid, har de begge været i udestuen en del tid – han løber jo ud og besørger og Fluffy er nu begyndt at forsøge at “gå gennem ruderne”, så i dag har jeg haft hende i en sele ude på terrassen. Og så var det sjovt at følge, hvad Felix ville gøre – han rendte i rumpen på hende, skulle holde øje med hvad hun fandt på – men samtidig var det jo en årsag til at han var derude, så der blev skrabet i jorden (til det han nu skulle) mens der blev holdt et vågent øje med den lille – han løb frem og tilbage mellem “toilettet” og hende, for lige at tjekke – inden han nu kunne gøre det han skulle – så sjovt.

Johnny og jeg er dog ikke helt modne til at slippe hende løs, der skal lige gåes lidt mere rundt i kvarteret, så hun kan finde hjem igen. Hun vejer nu over 5 kilo, er silkeblød og super kælen – hun er simpelthen en gave.

Da jeg stadig ikke kan sidde så længe ad gangen, så besluttede vi igår at køre til Inventarland i Valby, for at se på en ny stol. Jeg havde tænkt mig at se på en sadelstol og en almindelige kontorstol, men da den flinke ekspedient hørte at jeg sad helt ude på kanten af stolen, når jeg arbejde – snuppede han lige en sadelstol og bad mig sætte mig på den. Hold da op…

sadelstol

Hvor sidder man godt på sådan en – og så (når man er blevet rigtig dygtig) kan den røde kugle drejes ud, så der kommer en vippe funktion (ligesom når man sidder på en stor bold) – nu bliver det spændende, om jeg kan sidde noget længere sådan på sigt. Så der blev ikke købt nogen almindelig stol, jeg har jo også en, men den der pænt slidt efterhånden.

Vi har været til foredrag i DanskMPNforening (som er foreningen for min sygdom). Det blev holdt på Roskilde hospital, af en mand der har behandlet de sygdomme i 30 år, han brænder virkeligt for at forske i hvorfor de (der er 3) sygdomme udvikler sig, han er tovholder for mange projekter som skal belyse, hvad disse sygdomme gør ved vores krop.

Lad mig sige det sådan – nu har vi hørt ham nogle gange, og hver gang fået noget med hjem – vi bliver så kloge på det her :-) – dennegang var det ikke for sarte sjæle, selvom vi jo godt ved, hver især, hvad der kan ske med os, så er det i nogen tilfælde hårdt at få det “råt og usødet” – og det fik vi.

Der er altid mange pårørende også, og det betyder meget, at ægtefællen har hørt hvad det her drejer sig om, så kan man jo støtte hinanden i hverdagen.

Imorgen skal jeg til konsultation på Roskilde, mine prøver er ok – så vidt jeg kan se – og har det efter omstændighederne godt nok, der kan ikke ændres på medicineringen så der kan ikke gøres mere lige pt. Men det er naturligvis altid rart lige at snakke med sin hæmatolog (blodlæge).

Lige pt. har jeg travlt arbejdsmæssigt med “Persondataforordningen” som jo træder i kraft her til maj. Lige noget for mig, at fordybe mig i den slags lovgivning. Jeg var til møde i søndags omkring det, og en af foredragsholderne gav også udtryk for, at han nød at fordybe sig i den slags. Mange sad “helt blanke” og anede intet (selvom der har været skrevet og talt om den lov længe) og skulle nu først igang med deres eget firma og samarbejdspartnere – selv er jeg næsten færdig, har altså også været igang med det her i ca. 6 mdr. – så når jeg tænker på hvordan mit sidste ½ år er gået (rygsmerter) så er jeg temmeligt stolt, faktisk.

En sjov anmodning.

I går sad jeg, temmeligt længe, på Køge Sygehus for at få taget blodprøver. Jeg havde heldigvis min telefon at fornøje mig med, og pludseligt tikkede en besked ind fra en person, som spurgte om jeg ville svare på nogle spørgsmål omkring blogning om sygdom. Hun skulle bruge svarene til sin uddannelse.

Så det her er til dig Rikke Havskov. :-)

Før jeg svare på dine spørgsmål, så vil jeg starte fra starten for næsten 4 år siden, nemlig lidt omkring det med at få diagnosen og hvordan jeg tacklede det. Det første år gik med at finde ud af hvilken medicin jeg kunne tåle og at google alt mellem himmel og jord omkring denne sjældne sygdom som er uhelbredelig – og ikke mindst, at melde mig ind i foreningen “Dansk MPNforening”, som har hjulpet mig utroligt meget – det med at være sammen med ligestillede er det bedste man kan gøre, vi er ikke så mange med disse sygdomme (ca. 5000 i Danmark) og – hvor utroligt det end lyder – så har vi alle forskellige bivirkninger af medicinen og er i forskellig grad påvirket af sygdommene, for der er 3 slags i denne kategori (alle er uheldbredelige, det skal man da også lige forholde sig til). Derudover har foreningen også en facebookgruppe, som også har været til stor hjælp.

Da jeg ikke er typen på at sætte mig hen i et hjørne og have ondt af mig selv, måtte jeg finde ud af, hvordan jeg fortsat skulle leve med denne sygdom, hvad jeg kunne gøre for at andre kunne holde ud af at være sammen med mig, og at jeg selv kunne holde ud af at være sammen med mig :-) – sygdom, sygdom, sygdom, man gider det jo ikke.

Så jeg besluttede for 3 år siden at skrive mig ud af det, at finde noget der gjorde mig glad – kort sagt, jeg samler på gode oplevelser.

Så er vi nået til dit første spørgsmål:

“Hvorfor sygdomsblogger jeg og hvad får jeg ud af det”

Jeg har tidligere lavet hjemmesider, har uddannelse indenfor edb og brugen af internettet, så det var helt naturligt for mig at starte en blog.

Jeg besluttede også, at min blog IKKE skulle handle om min sygdom som første prioritet, det var derimod HVORDAN jeg levede med sygdommen, de positive ting jeg oplevede i hverdagen (for dem er der mange af, trods alt) – og så lidt omkring det der skete med mig i forbindelse med sygdommen, følgevirkninger af selv sygdommen og – ikke mindst – bivirkningerne af medicinen.

Jeg synes det letter lidt på tristessen at skrive, jeg er i en anden verden – lidt ligesom at læse en spændende bog, der kan man også være helt væk – så på en måde er det at blogge en terapi for mig. Jeg tjener heller ikke penge på at blogge, har set andre sygdomsbloggere med siderne fulde af reklamer, det er ikke noget for mig og slet ikke det det handler om for mig. Har ikke behov for at udpensle alt i mindste detalje. Der er elendighed nok i verden, behøver ikke at være der på min blog også.

“Hvormeget blogger jeg”

Jeg er lige ved at sige: når jeg har noget at blogge om – men det er ikke helt rigtigt. Jeg skriver ca. hver 14. dag – altså 2 om måneden. I perioderne hvor jeg er meget dårlig, så kan jeg godt have svært ved at se det positive i tingene – og så skriver jeg ikke, for det er ikke elendigheden det drejer sig om, men derimod: at selv om livet kan byde på modstand, kvalmen skyller ind over en, smerterne gør at jeg dårligt kan komme ud af sengen – så er det altid noget at være glad for, det er der, bare man er opmærksom på det. Så på en måde tvinger jeg tankerne væk fra elendigheden og over på noget der gør mig glad.

På en måde håber jeg jo, at min blog kan vise andre vejen til at finde ting der fylder dem med glæde, så de triste tanker kan fortrænges.

Jeg bliver glad, når nogen fortæller at de hygger sig med at læse min blog, at de godt kan lide at læse om de ting min mand og jeg foretager os – den måde vi klare tingene på.

Min mand har sat sig meget ind i sygdommen, følger med på facebook, er med til div. foredrag omkring forskningen i sygdommene (som der heldigvis er meget af) og han har i 1 år været suppleant i bestyrelsen for Dansk MPNforening. Desværre må han nu trække sig, arbejdspresset i hans firma er blevet for stort (vi er de aktive pensionister, kan godt lide at arbejde begge to), så der er ikke tid til at holde sig ajour – men det betyder jo meget for mig, at vi kan tale om tingene, at han ved hvad jeg slås med, uden jeg behøver at sige det store.

Så Rikke, jeg håber du kan bruge dette indlæg.