Et nyt år – 2017

wp_20170106_12_49_46_proSå blev det 2017 – håber I alle har haft en dejlig Jul og et Godt Nytår.

I denne tid har vi så fået vinter – meget kulde og oversvømmelser – Køge å er i den grad gået over sine bredder, dette billeder er fra en have, som ikke plejer at være under vand, men flot ser det ud, bare man ikke selv er ude for det.

I dag har vi været med børnebørnene i Køge og handle – hundekoldt er det og glat – ikke den bedste dag til den slags. Der var julegaver der skulle byttes, gavekort der skulle fyres af – og vi har haft det så sjovt. Morfar var med Caroline i Vero Moda og Inter Sport og prøve tøj, det er han smadder god til – siger han er vant til det med mig :-) – men Caroline synes det var ok. Villads og jeg handlede på torvet i mens. Og så gik det hjem til de varme frikadeller og slikket – og leg med det nye legetøj – det har været en dejlig dag.

wp_20170106_12_50_20_proNu er det så hverdag igen – der er masser af regnskabsarbejde til mig – årsafslutninger – og min pensionistmand er blevet kaldt på arbejde igen :-) – og så er der jo lige hans eget lille firma, der også skal passes, tju hej hvor det går for os pensionister.

Mellem jul og Nytår skulle jeg starte med medicinen for knogleskørhed – 1 pille hver uge – herregud hvad kan gå galt (tænkte jeg) – det kan det så alligevel.

Jeg tager pillen hver tirsdag, skal jo lige passe ind i de andre piller jeg tager, så der ikke kommer for stor en belastning på maven. Den første uge gik fint, når man lige tager højde for de øgede smerter i knoglerne (det er da utroligt at al den medicin skal give de samme bivirkninger – influenzasymptomer, knogle/muskelsmerter, hårtab, kløe, smerter i maven) jeg havde svært ved at passe min daglige gåtur, men kløede på alligevel – gå skal jeg! Nytårsaftensdag fik jeg stærke smerter i højre fod – nu har jeg kæmpet med venstre fod i det sidste ½ år og nu begynder højre fod så at gøre knuder – på med kinesiotapen og så derud af, ikke noget med at miste modet.

Jeg har passet min daglige gåtur taget min medicin – både det ene og det andet – og torsdag fik jeg så ondt i maven, at jeg var ved at besvime – nåda for en omgang , var det pillen eller havde jeg spist noget jeg ikke kunne tåle – ja, kun tiden kunne give mig et svar – selv op i spiserøret var der noget galt.

Ved nærlæsning af indlægssedlen, så er det desværre en meget almindelig bivirkning – bliver det ved, er jeg nødt til at kontakte Holbæk for at høre om det måske, med tiden, vil klinge af – ellers må jeg overveje det næste skridt, for denne tilstand kan jeg ikke leve med – selv om natten vågner jeg med de smerter, det holder jo ingen steder.

Nå, nu er det snart håndboldtid – så der skal der godt nok ses bold – en herlig ting her i januar.

Og så har jeg set 3 sæsoner af en norsk serie der hedder “SKAM”. Jeg havde læst på facebook, at nogle af mine venner havde omtalt den – den handler om nogle unge mennesker på et gymnasium i Oslo, det vil så sige at aldersgruppen er 16-19 år ca.

Jeg kan altså godt huske hvordan man havde det i den alder (selvom jeg nu nærmer mig de 67), det har været en stor fornøjelse at se serien, nu er jeg så på afvænning inden 4 sæson måske rammer enten Norge eller Danmark. Vores ældste barnebarn, Caroline 13 år, er lige begyndt at se den, så nu kan der snakkes – om ham den lækre Cris og Jonas med de sort øjenbryn og alle de andre – det er da herligt.

 

 

 

Knogleskør.

knogleskorSå oprandt dagen endelig, hvor jeg skulle tale med en læge på Holbæk Sygehus om, hvilken medicin jeg skulle have og hvad jeg iøvrigt skulle gøre med mine skøre knogler.

Meget flink mand – han fortale mig, at min risiko for brud på ryggen var 4 gange større end andre i min aldersgruppe og at vi skulle gøre alt for, at der ikke skete et brud, for det var noget skidt – men det var godt at jeg stadig ikke havde haft et brud. Ja – det er bare om at finde det positive :-)

2016-12-21Kilde:De billeder her på siden, er venligst udlånt fra en side omkring knogleskørhed med Speciallæge Mette Friberg Hitz – min t-score i ryggen er på -4,2!

Vi fik os en god snak om forskellige ting – bl.a. at man godt kunne være lidt urolig for, at gøre noget forkert – hvad må man? hvad skal man passe på? skal ens dagligdag helt lægges om? evt. træning? og hvordan?

Det snakkede jeg også efterfølgende med en sygeplejerske om – det er så heldigt at jeg ikke spiller golf, for det er dybt forbudt – jeg må slet ikke dreje i ryggen på den måde, som man gør som golfspiller – igen noget positivt :-)

Nå, men for at vende tilbage til den medicin jeg kunne tilbydes, så startede man altid med en pille om uge, efter 3 mdr. skulle der tages en blodprøve (så man kunne se om behandlingen virkede) og efter 2 år skulle man scannes påny. Som med alt andet medicin – og med tanke på det jeg indtager i forvejen – så er der jo nogle bivirkninger, og jeg måtte under ingen omstændigheder blive dårlig af den pille, så skulle jeg stoppe omgående – godt så.

De mediciner jeg havde læst om – som gav blodpropper og andre uhyrligheder – brugte man kun, hvis der havde været et brud (og det skulle vi jo helst undgå) – og et enkelt brugte man ikke mere. Hvis det viste sig (med mit sædvanlige “held”) at jeg ikke kunne tåle pillen, så lovede han mig, at der var andre mediciner de kunne tilbyde mig.

Da jeg har tænkt en del over min sygdom i knoglemarven og kemoen – så spurgte jeg om det evt. kunne være medvirkende til den store afkalkning jag havde – og det mente han godt det kunne. Så har jeg da en forklaring, desværre er der intet jeg kan gøre ved det, for den sygdom forsvinder ikke og den medicin skal jeg have.

Jeg har så været på nettet og finde nogle øvelser som jeg med fordel kunne gøre – vi har også en romaskine – som jeg så helst ikke måtte bruge mere :-(

En lille sjov historie her til sidst – vores kat Felix, som normalt er lidt kræsen, er blevet vældig glad for noget killingemad med sovs. Han slikke bare sovsen af, men skidt med det, det er hans slik – tænker jeg. Det er altid mig der giver ham det om aftenen – katten ved lige præcis hvad klokken er, selvom det tidlige mørke godt kan drille ham. Men forleden ville min mand prøve at servere den lækkerbisken for Felix. Katten spurtede hen til madskålen, snusede til maden og satte sig og ventede. Jeg forsøgte at få ham til at spise, men nej. Så tog jeg skålen og hældte maden over i en anden skål og serverede maden påny, katten så taknemmeligt på mig – og spiste. Det er ingen grund til at lave om på tingene :-)

wp_20131216_005Til slut vil jeg ønske jer alle en Glædelig Jul samt et godt og lykkebringende Nytår. Jeg glæder mig til at se hvad 2017 har at byde på, synes 2016 har været “lidt op ad bakke” for mig.

En meget positiv ting i 2017 er, at min mand stopper med at arbejde – ja, han stopper jo ikke helt, for nu starter han så bare som pensionist og har sit eget lille firma, det bliver så spændende – vi glæder os.

 

 

At ramme muren.

Når man taler om “at ramme muren” så tænker man nok lidt på, folk der udøver ekstremsport og som pludseligt ikke kan mere, men lige præcis sådan følte jeg det, da jeg en dag modtog en mail fra min læge, med ordlyden:

“Du har osteoporose – ring og få en tid til en samtale”

Lægen havde åbenbart modtaget svaret på min knoglescanning, som havde blæst i vinden i ca, 3 uger. Nå, nu er jeg jo ikke lige sådan at vælte af pinden, så ind på google med mig, for at se hvad det var jeg nu havde raget til mig. Vi ved jo nok alle, hvad knogleskørhed er, et billede af dronning Ingrid kom fluks frem på indersiden af mine øjenlåg, det var jeg da lige nødt til at tjekke op på, det her.

Knogleskørheden er åbenbart inddelt i T-score alt under -2,5 er knogleskørhed. Nu havde jeg ikke mine tal, og i en opringning til lægen (der var 14 dages leveringstid på en tid hos hende, så jeg valgte at ringe en morgen) fik jeg blot at vide, at det var alvorligt, hun kunne ikke lige oplyse mig om T-scoren. På grund af min blodsygdom og den medicin og de risici som jeg lever med, så blev vi enige om at hun skulle henvise mig til hospitalet.

På Køge havde de 5 mdrs. ventetid, så med lidt snilde og en god samtale med den meget venlig dame i “fællesvisitationen” fik vi  fremtryllet en tid på Holbæk den 19.12. Så vidt så godt – det er altid godt med noget at lave – men jeg vidste jo stadig ikke hvad mine tal var – så ind på sundhed.dk og se hvad der stod i henvisningen – og så gik det lidt galt, og det med muren opstod. Faktisk vidste jeg ikke om jeg skulle le eller græde – turde jeg overhovedet at røre mig? bukke mig ned og samle noget op fra gulvet? bære på Felix? – svaret er faktisk nej, det skal jeg nok lige tænke lidt over.

Det værste er ryggen – der er T-scoren -4,2 og min risiko for at få et brud skulle være ganske stor. Så nu har jeg valgt at gå ture hver dag, i stedet for at cykle – et fald vil være fatalt for mig, tallene for både hofter og ryg er dårlige.

Nu er der selvfølgelig også en forening for denne sygdom, den har jeg også besøgt – der står faktisk, at man godt kan blive bange for at røre sig, for hvem ønsker lige et brud på ryggen eller hoften, men det er helt forkert – man skal netop røre sig, under hensyntagen til ens tilstand naturligvis. Det gør jeg så, ikke tænke så meget.

Som jeg tidligere har skrevet om, så har jeg kundekort til de forretninger som jeg handler mest i, Matas, Coop, Kop & Kande – og så fremdeles.

Forleden fik jeg en mail fra “Kop & Kande” – du har nogle point der snart udløber. Nå, da – ind og se hvor mange penge jeg havde der. Det blev til et gavekort på kr. 300,- så bliver man da lidt glad.

lyngby-vase-mat-blaa-20-cmVed besøg i forretningen i Køge, så havde de lige dette tilbud – sådan nærmest lige til mig – Lyngbyvase 20 cm normal pris kr. 499,- nu kr. 199,- og Lyngbyvase 15 cm normalpris kr. 299,- nu kr. 99,-

Nu står disse vaser og gør mig glad her på kontoret – hvor er jeg heldig.

 

Sidste weekend var “Møllerklanen” ( min bror og svigerinde deres børn, svigerbørn og børnebørn samt vores datter, svigersøn og elskede børnebørn og os naturligvis) samlet i sommerhus i Marielyst. Et kæmpe et af slagsen, sovepladser til 20 og en pool, ikke langt fra stranden – det har været en dejlig weekend – også noget at glæde sig over, det samler jeg på.

wp_20161207_19_36_14_proSom noget ganske nyt, så ser jeg i år ikke mindre end 2 julekalendere i fjernsynet – uhhh den med snehvide og heksen er uhyggelig – den er da ganske flot lavet, synes jeg. Så kan man jo glæde sig over det.

 

Varme sokker.

sokkerMed tanke på min sarte ryg og hvad man sådan lige kan komme galt afsted med – falde og sådan – så har vi i dag handlet i en forretning der hedder “hunkemûller” i Næstved Storcenter – åhh for pokker da også, hvor er der meget dejligt udstyr til sådan en frossenpind som mig.

Disse sokker er skridsikre og forede – de er super lækre.

 

Vi købte også et par af disse legginsvoldsomt bløde leggins – jeg ved godt hvor jeg skal være hele vinteren – ha-ha.

Men først var vi lige et smut på kræmmermarked i Haslev – vi manglede nogle krydderier og Johnny manglede et cover til sin mobil.

Det er altså utroligt hvad man kan købe sådanne steder – bl.a. en ægte rulam til kr. 400,- meget pæn stand (og nej, jeg tjener stadig ikke penge på min blog og at omtale diverse forretninger).

For nogle måneder siden købte jeg nye støvler (som ikke ligner – men som er – de ortopædiske sko/støvler som jeg skal gå i) – jeg har pudset og plejet dem, men synes de ligesom tabte farven, det er jeg lidt sur over – de var ganske bestemt ikke billige.

Bedst som vi går der på kræmmermarkedet, er der pludseligt en mand der beder mig om at komme nærmere – han tilbyder at pudse mine støvler op  – med et produkt som han lige havde ved hånden, og som han solgte :O) – og vupti, så havde jeg skinnende blanke støvler i den flotteste røde farve (ja, farven havde de haft hele tiden) – faktisk er de nu så flotte, at folk bemærker det – vi købte naturligvis dette fantastiske naturlige/økologiske produkt, som kan pudse hvad som helst op, også instrumentbordet i bilen, sagde den flinke mand, til Johnnys store fornøjelse – det skal han nok snart prøve.

Bagefter var det hjem til juleøl og frokost – det har været en dejlig dag.

Johnny har fået sat lyskæder på buske i forhaven og vi købte forresten også kunstige lys med bevægelige væger, de står nu i køkkenvinduet og hygger sig i denne mørke tid.

 

Jul i Tivoli.

wp_20161121_14_25_48_proI mandags var vi i København. Jeg skulle til tandlæge og det betyder altid en fridag til Johnny og en tur i Tivoli.

Vi planlægger altid, at tandlægebesøgene skal være når Tivoli er åben :-) – men først spiste vi frokost i

mg_2969Husmanns Vinstue – et super hyggeligt sted. Der var propfyldt sådan en mandag til frokost. Kan varmt anbefales.

Bagefter gik turen så til Tivoli. Der er virkeligt flot i år – vi nyder altid at gå rundt i haven.

wp_20161121_14_26_01_pro

Vi tager altid toget, når vi skal til København, det er bare så let med det rejsekort. Da vi kom hjem, var jeg så træt at jeg gik tidligt i seng og sov i 11 timer – jeg har ikke så mange kræfter mere, kan jeg mærke, det skal man godt nok lige vende sig til, synes jeg.

Svaret på min knoglescanning – som jo har blæst i vinden i 3 uger (men er opringning til Næstved, fik dem til at sende den til lægen på papir) – har jeg nu endeligt fået  og det var desværre ikke særligt gode nyheder. Iflg. lægen, så det værst ud med ryggen. At stoppe nedbrydningen ville kræve medicin, sagde hun.

Den medicin har dog den bivirkning, at man risikerer blodpropper i benene. Sammen med min blodsygdom er det altså ikke særligt godt – blev vi enige om – så nu har lægen henvist mig til indokrinologerne (hormonlæger) på sygehus, så må de finde ud af, hvad der er godt for mig – alle de hospitaler altså, håber at Køge byder ind på mig :-), kan ikke lige overskue at skulle til Herlev, feks.

I går, efter jeg havde min samtale med lægen, blev jeg så trist – synes der hele tiden kommer nye sygdomme der er med til at gøre livet besværligt. Jeg trængte til noget at styrke mig på, kunne jeg tåle vin havde jeg nok drukket et par glas – men i lang til har jeg ikke kunnet tåle rødvin, nu kan jeg heller ikke tåle hvidvin – så det endte med at jeg købte en chokoladekage til kaffen 😀

Jeg er i øvrigt så glad for min nye lille bærbarecomputer – sidder her i sofaen og skriver, med et krus te og et stykke chokoladekage – samtidig med, at jeg glæder mig over nu kun at mangle 1 julegave, så godt.

 

At tage afsked.

Det er helt utroligt som folk afgår ved døden, i øjeblikket.

Vi har i mange år deltaget i rigtigt mange begravelser/bisættelser – vi gør det i respekt for afdøde og de pårørende. Vi har lagt mærke til, at der næsten altid “kommer 3 ad gangen”, som vi plejer at sige, og det drejer sig om både familie og omgangskreds.

I denne måned var det først en bekendt (hun havde leukæmi), så min yngste faster (tyktarmscancer) og forleden også en bekendt, dog med en blodprop. Vi sukkede dybt og tænkte, at det var 3.

Men nej, så var det sørme lige en bekendt til, med cancer – så nu er der ligesom taget hul på en ny omgang.

Min faster blev bisat fra Herlev Kirke igår. Johnny arbejder i Bagsværd i øjeblikket, så jeg tog de offentlige – 2 tog og en bus – så vi ikke skulle kører i 2 biler. Turen fra Ishøj til Herlev i bus, var jo ligesom en tur tilbage i tiden, jeg er opvokset i Herlev og selvom byen og omegnen er i stor udvikling, så er det jo alligevel min by. Min familie stammer oprindeligt fra Nørrebro, men de flyttede (mine forældre og deres søskende) på landet = Herlev, lige efter krigen.

Til bisættelsen genså jeg fætter og kusine – ja, der var også nogle jeg ikke kunne kende, men sådan er det jo – og den sidste af mine fastre som nu er 92 år, rask og rørig, men hendes lille “hvad nu med mig?” gik lige hjertet, sorgen er tung og vores familie bliver mindre og mindre, snart er jeg den ældste.

Et barnebarn – Magnus på 14 år – holdt en lille tale til sin afdøde mormor. Han stillede sig ved kisten og begyndte med ordene: ” ja, mormor så står vi her”…..Det var så flot af ham, at kunne noget som mange voksne ikke ville have kunnet. Det er noget af det mest rørende vi længe har været udsat for – jeg tror at der ikke var et eneste tørt øje i kirken. Men der er også noget forløsende ved at græde – og sorgen er der jo, den skal have tid. Min faster var 9 år ældre end jeg, vi har børn på samme alder og børnebørn også – men nu har hun fred. Nu er det så op til os der er tilbage, at holde sammen på det hele.

wp_20161118_15_40_34_proJeg var super glad for, at Johnny kørte bilen, for hold da op en trafik på de danske motorveje (i hvertfald på Sjælland).

Foredrag i Vejle.

I lørdags var vi til foredrag på Vejle sygehus.

vejle-sygehusForedraget var med overlæge og hæmatolog (blodlæge) Dorthe Rønnov-Jessen – og det var bare så godt. Det er det andet fordrag vi har været til fornylig (både Johnny og jeg) og vi lærer noget nyt hele tiden. Selvom jeg har læst meget om den sygdom, som jeg har pådraget mig – så er det godt at høre på “de lærde” og møde de andre af mine medpatienter, som jo døjer med de samme ting som mig.

Disse sygdomme har været kendt siden 1870 (ca.) og først i 1950 begyndte man at finde ud af, hvordan man måske kunne behandle patienterne. Sygdommene er uhelbredelige og der findes faktisk kun 3 slags medicin som kan holde sygdommen nede. I nogle andre lande giver man stråler på knoglemarven – ofte med et godt resultat – men det har nogle meget alvorlige bivirkninger, så det bruger man ikke her i landet – og tak for det, vi har det slemt nok i forvejen, med de bivirkninger der er ved den medicin vi skal have.

Mange af mine medpatienter er så trætte, at de må lægge sig – nogle flere gange om dagen – og sove i løbet af dagen, selv har jeg det sådan, at jeg føler at tiden så virkelig forsvinder fra mig, hvis jeg skulle lægge mig. Nogle gange hopper jeg på cyklen, i stedet for at falde i søvn (og håber at jeg ikke falder af igen) – jeg synes det hjælper mig.

I den sidste tid har jeg skullet flere ting i løbet af en uge – kører til Hundige til hudlæge, handle ind i Køge osv. – ting som jo for andre ikke er noget, men det er det så for mig. Når jeg bliver overbelastet får jeg dobbeltsyn – og det kære venner, det er belastende kan jeg godt sige. Dels fordi det jo er svært ikke at kunne se ordentligt, men også ikke at kunne gøre noget ved det – jeg mener, skaden er jo sket.

I lørdags var det heldigvis Johnny der kørte, frem og tilbage til og fra Vejle – men turen var formeget for mig, selvom jeg sad ved siden af. Da vi kom hjem måtte jeg opgive at se tv og gik i seng kl. 20 og sov lige til 7.30 næste morgen – hold da op. Men så var dobbeltsynet også væk igen.

Hvert år til “mortens aften” spiser vi and med vores datter og svigersøn – og børnene naturligvis.

stegt-andDet har i mange år været vores svigersøn der lavede maden, og sidste år ville jeg så glæde alle med, at købe maden udefra, så alle kunne slappe af og nyde det.

Det var den største fiasko man kan tænke sig – kartoflerne var rå, sovsen smagte ubeskriveligt dårligt – alle gode kneb (min svigersøns) og ekstra tur i den lokale brugs efter hjælpemidler af forskellig karakter – intet hjalp helt godt.

Det minde skulle vaskes væk!

I år gik vi så tilbage til den gamle gode måde, vores svigersøns dejlige mad. Vi havde aspargeskartofler til bruning med og vinen – hold da op en dejlig aften, som vi først havde om søndagen (mortens aften var ellers torsdag).

Med hensyn til dobbeltsynet, så nærlæste jeg de forskellige indlægssedler, til de mediciner jeg får. Og hjertemedicinen kan godt give de problemer jeg har (og også kemoen), jeg overvejede så at kontakte Køge hospital og snakke med dem, om jeg måske kunne droppe den medicin (hjertet), men jeg nåede aldrig så langt.

De sidste anfald jeg har haft med hjertet, er der gået ca. 3 måneder imellem – jeg havde i sommers (da vi var på ferie) og her for nyligt den 5.11. – og i aftes startede der et nyt anfald – pulsen over 100 og det hele hopper og danser – nå, jeg skal så ikke stoppe med den medicin, det er forstået tak!

Jeg fører dagbog over hvordan jeg har det. Når jeg skal til snak med hæmatologen på Roskilde, så skal man jo huske at have det hele med – og det kan jeg ikke, hvis jeg ikke skriver det ned.

Svaret på min knoglescanning blæser i vinden – min læge kan ikke finde den, siger hun –  jeg ringede så til Næstved sygehus igår (jeg får da noget for min skattepenge, med alle de hospitaler jeg har gang i) og de lovede at sende svaret med posten, hold nu op, gad vide hvornår jeg så får svar – posten er jo ikke hvad den har været, ingen aner nu, hvornår brevene når frem, medmindre man betaler kr. 29,- for at få det bragt ud dagen efter.

Ny bærbar pc.

Vores gamle (3-4 år) bærbare pc’er var blevet meget langsom,efter jeg havde opgraderet den til windows 10. Jeg forsøgte at 0-stille den, faktisk 2 gange og til sidst helt tilbage til oprindelige standard – ligemeget hjalp det.

wp_20161103_18_20_14_proSå i Elgiganten med mig – efter at have undersøgt diverse mærker på nettet først, forstås.

Det endte ud med en lækker lille sag af mærket Lenovo. Det er den stationære også, så jeg prøvede – det skulle naturligvis være med windows 10 på. Det er altid så spændende (synes jeg) at få nyt legetøj (som min mand siger). Det tager naturligvis altid lidt tid, at finde ud af det hele, men har nu fået (købt) nogle meget spændende programmer, som jeg lige skal finde ud af (photoshop) og andre. Men faktisk kan jeg nu sidde her – om aftenene og i sofaen – i stuen og skrive indlæg til bloggen.Så godt.

wp_20161103_18_06_57_proJeg føler mig noget heldig i denne tid – jeg er jo medlem af hvad som helst. Jeg bruger Lancome produkter og de har sørme også lige en bonusgruppe man kan være medlem af. Der har jeg lige hentet denne spændende parfume – helt gratis (nå, ja – man skal jo lige købe for et vist beløb først). Men nu nyder jeg så at dufte godt. Jeg er også lige inde på en side der hedder Eovendo, hver morgen, der skraber jeg (gider ikke at købe noget) nogle forskellige produkter, og har nu vundet 2 gavekort af  kr. 50,-. Det kan godt være jeg ikke får brugt dem – men heldig er jeg.

wp_20161106_14_34_49_proI dag har Caroline (ældste barnebarn 12 år) og jeg været på julekræmmermarked. Der bliver hvert år afholdt marked i Hårlev Hallen, og det er noget børnene altid har haft stor glæde af. I år var det så kun Caroline – for Villads (mindste barnebarn på 7 år) ønskede lidt alene tid (de havde været babysitter for en lille fætter, og det havde åbenbart været en udfordring). Caroline ønskede sit eget julestads, så det blev købt – nå ja, jeg købte også noget :0).

Nu skal jeg så lære at bruge photoshop – det glæder jeg mig til.

Tivolitur

Det var besluttet, at jeg skulle have scannet mine knogler, for at se om jeg afkalkede som jeg skulle. Jeg fik en tid på Køge sygehus den 27.6.17!!! – 8 måneder fra nu.

Jeg ringede til sekretæren og bad hende om at sende min henvisning videre til Næstved – havde set på nettet, at deres ventetider var mere “spiselige”.

1½ time efter min samtale med Køge, blev jeg ringet op fra Næstved: “om jeg kunne komme dagen efter kl. 11”. Det kunne jeg naturligvis godt :-)

wp_20161031_10_18_32_proAf lutter fornøjelse, og fordi jeg følte mig så heldig, så måtte jeg købe en Lotto til om lørdagen og også noget til om fredagen – der måtte da være gevinst, tænkte jeg.

Og det var der – jeg har vundet kr. 50,- på Lottokuponen.

Lørdag var vi til frokost hos gode venner – hende med de strikkede karklude, og søndag havde vi besluttet at tage i Tivoli.

Selvom jeg jo ikke laver noget, når vi skal besøge venner, så belaster jeg alligevel kroppen – køretur frem og tilbage, snak og hygge – alt har sin pris, det kommer vi til.

wp_20161030_11_33_36_proVejret var super, solen skinnede og temperaturmæssigt var det ok. Vi tog toget tidligt, for vi skulle lige en tur forbi Tivoli’s kontor først. Johnny kunne nemlig ikke finde sit årskort, så vi skulle lige finde ud af, hvad man så gjorde.

wp_20161030_13_12_44_proDet lille problem blev klaret fikst og hurtigt – han fik et stempel på håndleddet (man kan åbenbart komme ind 1 gang på sit årskort (hvis man har glemt/forlagt det) uden at betale). Så det kom ikke til at koste os noget – han fandt så iøvrigt kortet da vi kom hjem :-)

wp_20161030_11_35_21_proSom sædvanlig var det pyntet så flot – da vi jo var der så tidligt havde vi god plads omkring os (noget der ændrede sig senere) og kunne se de forskellige ting.

wp_20161030_13_14_14_proVi spiste os en god frokost – vores sædvanlige restaurant er åbenbart blevet nedlagt, vi rendte godt nok rundt for at finde den – der skal bygges om, der hvor den plejede at ligge – men vi fandt en anden :-)

Da vi kom til Køge igen, smuttede vi lige gennem byen for at købet en kage til kaffen – og for at se alt det nye byggeri, byen ligner jo snart ikke sig selv mere – da vi gik mod bilen igen, havde jeg helt åbenlyst lavet for meget.

Godt Johnny kørte bilen, for jeg så dobbelt – øv, altså. Men jeg kender det jo efterhånden, tror jeg kan det hele, men det kan jeg ikke.

Så idag havde jeg besluttet at “lave ingenting”, så jeg kunne jo feks. o-stille vores bærbare pc, som var blevet noget langsom. Det har jeg så gjort 2 gange!!

Nu er den vist klar igen, til at jeg kan få den op at køre igen. Godt jeg er så tålmodig og stille og roligt et gemyt.

At passe en kattekilling.

wp_20161016_14_20_20_proI en uge har vi passet lille Ludvig, hans familie skulle på ferie, og babyen (4 måneder gammel) kunne jo ikke være alene hjemme, så han måtte være hos os. Vi har for mange år siden haft 4 killinger – det er utroligt at man kan glemme hvordan sådanne små unger teer sig. Hvordan de pludseligt farer med 200 km i timen, fra den ene ende af huset til den anden – og tilbage igen, hold på hat og briller, hvor det bare går derudaf.

Det jeg var mest bekymret for var, hvordan vores egen Felix ville reagerer på den lille. Hankatte er jo ikke specielt glade for hinanden – de første dage lukkede vi den lille ind på et værelse, når Felix kom ind men efterfølgende prøvede vi at sætte dem samme – under skarp overvågning, naturligvis. Det endte med at gå helt godt. Tror faktisk, at hvis den lille havde været her en uge mere, så ville de blive perlevenner. Den lille legede jo med Felix’s legetøj (som han ikke gider mere) og det ville han så pludseligt gerne igen, det var sjovt.

wp_20161016_16_42_07_proDen lille var meget nysgerrig, fulgte med i alt man lavede – og så pludseligt kunne han falde i søvn, lige hvor han sad eller stod.

wp_20161019_15_33_55_pro_liEn af dagene skulle jeg have massage, og da bænken skulle slås sammen, så skulle Ludvig være med til det.

Da vi havde afleveret Ludvig igen, så gik der flere dagen inden Felix var sig selv igen – han undersøger alle rum, når han kommer ind i huset, inden han falder til ro. Det har åbenbart været en sindsoprivende oplevelse for ham, at der har været en anden kat, der har haft vores opmærksomhed.

wp_20161027_08_50_47_proJeg er, til min egen store tilfredshed, kommet med på den nye trend med håndstrikkede karklude. Så ikke noget microplastik i havene, fra vores side. En af vores venner strikker på livet løs, og jeg har nu købt 10 stk. af hende – hold da op hvor er jeg glad for dem – og så lyser de jo op i køkkenet og jeg sender en venlig tanke til hende, flere gange om dagen – super synes jeg.

wp_20161027_08_55_00_proJeg har “investeret” i en kløpind (købt i Søstrene Grene) – er ved at blive vanvittig i øjeblikket, synes ellers jeg har ret godt styr på den kløen, smører mig med noget god creme, har prøvet rigtigt meget faktisk, men lige pt. bruger jeg noget fra Body Shop, (bodybutter) synes det har hjulpet godt, men ikke lige nu.

Da min krop er så stresset i øjeblikket, så bryder mit eksem op, kan simpelthen ikke styre det, så jeg til hudlæge med mig. Nu prøver vi så med noget lys, jeg skal have 5 gange, så jeg krydser fingre for, at det bliver slået ned nu. Man kan da sige, at jeg får noget for mine skattepenge i øjeblikket.

Jeg er nemlig også startet hos min kirurg igen – for 8 år siden skulle jeg have fjernet en knude ved mit venstre knæ, det viste sig at være stivnet blod i et sving på en åreknude. Den blev fjernet og selvom jeg ikke har store åreknuder, så blev vi (lægen og jeg) enige om, at det vist var bedst, at jeg slet ikke havde nogen store blodåre.

I forbindelse med problemerne med min venstre fod, så hævede blodårerne voldsomt og jeg skulle jo bare ikke have noget af, at få en evt. blodprop i benet (min sygdom taget i betragtning). Det var min praktiserende læge heldigvis enig med mig i. så jeg fik en ny henvisning til kirurgen.

Det er da ganske smart, at få noget skum sprøjtet ind i blodårene, og vupti efter ca. 6 uger, så er benet flot igen. Vi er blevet enige om, at højre ben også skal have lidt skum – vi tager ingen chancer. Ikke flere propper til mig, tak.

En af “sidegevinsterne” ved min sygdom er, at jeg har forskellige madvare som jeg ikke kan tåle (mælk og gluten), jeg har virkeligt problemer med at finde ud af, hvad jeg kan spise. På et tidspunkt var jeg så desperat, at jeg overvejede at opsøge en diætist. Men inden jeg nåede så langt, så læste jeg i et blad om denne bog.

wp_20160926_11_03_44_proJeg har i nogle måneder lavet mad efter de ganske mange opskrifter der er i bogen, og jeg har ikke ondt i maven mere – det er så befriende at være fri for tarmsmerterne. Jeg kan også godt “synde” lidt engang i mellem, men undlader det helst. Selv min mand er meget tilfreds med alle de nye retter som jeg serverer.

En af de ting som jeg også bruger meget, det er at bagerst i bogen er der beskrevet hvilke produkter der indeholder hvad – altså hvad man skal passe på og hvad man kan spise uden problemer – det er jo meget forskelligt, nogen kan ikke tåle løg feks. – det har jeg så ingen problemer med.

Så er jeg her igen…

Efter vores deltagelse i årsmødet i Svendborg, var min intention at skrive noget om træthed – noget vi alle med disse sygdomme lider temmelig meget af.

Frisk og frejdig googlede jeg “træthed” og fluks poppede “træthedssyndrom” op – nå, tænkte jeg, det skal jeg da lige se lidt på.

Hvordan diagnosticeres kronisk træthedssyndrom?

Sygehistorien er central. Nogle patienter kan fortælle, at tilstanden begyndte efter en infektionssygdom, men i de fleste tilfælde udvikler sygdommen sig gradvist over længere tid. Udmattelse/træthed skal være hovedsymptom. Trætheden skal ikke have nogen anden medicinsk forklaring, og trætheden skal være tilstrækkelig til at give væsentligt funktionssvigt. (kilde: sundhed.dk)

Vigtige træk i sygehistorien

Kronisk træthedssyndrom er på et spektrum i sværhedsgrad fra lette til svært syge individer. I de alvorlige tilfælde vil der typisk være tale om udmattelse/træthed af betydelig alvorlighedsgrad, der har varet i over 6 måneder og som påvirker både fysisk og mental ydeevne, sådan at både arbejde, skole, sociale og personlige aktiviteter bliver ramt.

Udmattelsen/energisvigtet forværres som regel af beskedne fysiske og mentale anstrengelser, og den lindres kun lidt af søvn og hvile. Symptombelastningen er uforudsigelig med et svingende forløb, og den står ikke i rimeligt forhold til de anstrengelser, som udløser den.

Ud over træthed er hovedpine, svimmelhed, feberfølelse, vekslende varme- og kuldefølelse, balanceproblemer, søvnforstyrrelser, mavegener og muskelsmerter almindelige symptomer. Mange beskriver en udtalt overfølsomhed over for sanseindtryk som lugt, lys og lyd. Desuden optræder symptomer som nedsat koncentration og hukommelse. (kilde: sundhed.dk)

Som jeg læser det, så er voldsom træthedsfølelse i over 6 måneder = lig med en ny diagnose – altså udover den vi har i forvejen.

På årsmødet var der et fantastisk spændende foredrag af en hæmatolog fra Roskilde sygehus. Vi er ca. 4700 personer i Danmark med disse sygdomme – så tror da pokker, at den praktiserende læge ikke altid er fuldt opdateret.

Undersøgelsen viser at over 50% af patienterne lider af voldsom træthed.

Og hvorfor er vi så så trætte, hvorfor har vi denne kløen på kroppen – og alle de andre ting vi døjer med – jo, det har vi fordi:

Vores blodsygdom (jeg skriver ikke det grimme ord) er i knoglemarven, den kører på højeste gear. Den mutation der sker i knoglemarven stresser kroppen – også selvom vi får medicin som får tallene til at se pæne ud. Sygdommen er der jo stadig.

wp_20160924_14_34_29_proFor nylig var den gal med min fod igen – hold da op hvor er det deprimerende ikke at kunne gå rigtigt. Hele kroppen smerter, man går forkert, prøver at skåne foden så meget som muligt, men det er svært. Jeg havde en mistanke om, hvad der var galt – men den sidste læge (ham i Næstved) havde jo en anden opfattelse af tingene.

Min massør hjalp mig. Med fælles hjælp fik vi lokaliseret det ledbånd som er i udu og en forbinding blev lagt. Jeg forstærkede den første forbinding med den lyserøde og det hjalp helt utroligt meget – efter 5 dage tog jeg forbindingen af (skulle fornys) og jeg kunne gå uden smerter. Hold da op en fest – er super glad. Nu ved jeg hvad jeg skal gøre, når skaden sker igen, for det gør den helt sikkert – men kinesiologitape har jeg masser af, har det faktisk med på ferier og andre udflugter hvor jeg skal gå meget.

Vores tur til Svendborg.

wp_20160909_16_05_38_proVeteranskibet hedder M/S Helge, det sejler rundt i Svendborgsund.

I denne weekend har vi haft en forlænget weekendtur til Svendborg. Vi skulle til årsmøde med den patientforening, der vedrører min sygdom.

Vi skulle bo på Hotel Christiansminde – foreningen betalte lørdag/søndag med diverse forplejning og vi havde selv et gavekort til en overnatning med bespisning. Vi har de sidste år ønsket os sådanne gavekort i julegave, det har vi stor glæde af.

wp_20160910_13_48_45_proVi havde betalt lidt ekstra for værelset, så vi havde havudsigt. Vejret har i den grad været med os, sol, sol og sol. Jeg havde lige læst i avisen, at Svendborg havde vundet 1. prisen for “Den hyggeligste by” – ligesom Køge lige havde fået 1. prisen for “Årets handelsby” – og det med den hyggeligste by, kan vi godt skrive under på. Nu kan vi begge godt lide de gamle huse – bindingsværk og sådan – og at en by forskønnes ved at respektere de bygninger der står i forvejen, og det må man sige at man har gjort rigtigt flot i Svendborg.

Vi ankom om fredagen, først besøgte vi selv byen, spist lidt godt mad og gik rundt på alle de gågader vi kunne finde – super hyggeligt. Vi kunne alligevel først få værelset fra kl. 15, så vi havde godt tid. Vi kan begge godt lide at gå ture, så vi fandt hurtigt ud af, at man kunne gå fra hotellet og ind til byen – det gjorde vi så op til flere gange.

Det har været en helt utrolig positiv oplevelse, at møde alle de mennesker (der har det ligesom mig) – der var nogle rigtigt gode foredrag, som nok åbnede øjnene hos nogle af de fremmødte. Mod et mindre gebyr, var det også muligt af have sin ægtefælle med.

wp_20160909_16_09_30_proForplejningen har været helt i top – det har været en skøn weekend.

Felix har været i kattepension, vi har fundet en ikke så langt fra os. Katten bliver køresyg bare han ser en bil, det er så synd for ham – men der er ikke noget at gøre ved det – i pension med ham. I dag mandag skulle jeg så hente ham – lige siden vi fik ham, har jeg sunget for ham, det beroliger ham åbenbart – så på hjemturen sang jeg lidt i bilen og Felix sang med på omkvædet, han blev ikke så køresyg idag.

Op til vores ferie var jeg jo til røntgen med min fod og efterfølgende blev jeg henvist til  Næstved sygehus, for at man der skulle finde ud af, hvad der skulle gøres.

Typisk mig, så forsvandt smerterne i foden efter 6 uger – og dermed før jeg skulle til Næstved, men jeg har jo fået at vide, at der var knækket en skrue i foden, så jeg tænkte, at jeg da nok hellere måtte få en kirurg til at se på billederne.

Hold nu op, en sur en af slagsen (eller måske er han bare sådan altid) sagde hverken goddag eller farvel, kaldte mit navn op i venteværelset, vendte sig om og gik (slendrede nærmest) – jeg mente det nok var bedst at følge efter ham – pegede på et kontor og en stol, som jeg åbenbart skulle sætte mig på. Læste det der stod på henvisningen – så lidt på røntgenbillederne – og meddelte mig, at han ikke kunne se nogen knækket skrue, at han ikke forstod hvad der kunne have været galt med min fod, at der nok ikke var noget galt med et ledbånd (sådan lidt med himmelvendte øjne) – derpå undersøgte han foden, den var ok, sagde han. Jeg spurgte så, om han kunne sige noget om, hvad “diffus afkalkning” var for noget, for det vidste min egen læge ikke (det havde røntgenlægen skrevet på billederne).

Så gik det da helt galt – han tog en dyb indåndning og hvæsede: “efter hans mening skulle den røntgenlæge holde sig til det arbejde han skulle udføre og ikke udtale sig om ting han helt åbenlyst ikke havde forstand på, at der ikke var noget der hed “diffus afkalkning” og at man skulle have lavet en særlig undersøgelse for at finde ud af, om ens knoglemasse var ok, og at alle kvinder på et tidligt tidspunkt skulle tage kalktilskud, og at jeg nok skulle gøre det, min alder taget i betragtning”.

Der sad jeg med tilbageblæst hår og var glad for at have overlevet. Så rejste han sig, åbnede døren og gik – jeg regnede med at seancen nok var slut og fulgte efter. Han sagde hverken farvel eller rend mig i rø…. Herlig fyr :-(

Nå, men jeg tog det som noget positivt, det var da godt at der ikke var en skrue knækket, synes jeg.

At foden så er hævet igen – efter denne weekend -det skal jeg da ikke nyde noget af at omtale, tænk hvis jeg fik foretræde for ham igen.

Det har været en dejlig weekend – og solen skinner stadig, sikken en september vi har.

 

Ferien 2016

I 14 dage – efter vi kom hjem fra Jylland – har jeg haft den voldsommeste forkølelse, har ganske enkelt ikke haft overskud til at skrive, men nu lysner det, så nu skal der skrives om vores dejlige ferie i det jyske.

Vi startede i Ringkøbing. Havde booket os in på hotel Ringkøbing lige midt på Torvet. Vi boede dog i annekset, i det mindste dobbelt værelse vi nogen sinde har set, der var så lidt plads, at vi hele tiden måtte mokke os ind på siden af sengen, hvis den anden skulle forbi – seng det hele. Nå, vi skulle jo kun sove der, nu skulle der opleves.

På vores færden rundt i byen undrede det os, at der stod skulpturer alle vegne – meget flot faktisk. Det viste sig at kunstneren havde valgt emnet “hjemløs”, alle skulpturerne fortalte en historie om personen (for det var forskellige personer), livet før og hvorfor det var endt med hjemløshed. Tankevækkende.

Om aftenen , da vi ankom, spiste vi på hotellet. Glad og fro bestilte jeg et stjerneskud. Vi har aldrig set så stor en portion, jeg blev dårlig bare af at se alt den mad. Kunne kun spise en filé og nogle rejer, min mand måtte spise hvad han kunne, men han havde jo ligesom sin egen store portion. Jeg overvejede om man måske efterfølgende kunne bestille enten ½ portioner eller måske børneportioner. Vi var ude for det problem flere gange.

WP_20160809_09_42_49_ProPå første hele dag kørte vi til Søndervig. Det stormede helt utroligt meget, så Vesterhavet skulle vi se, godt med tøj på og så ud på stranden.

WP_20160809_09_56_04_Pro Bunkerne skulle vi da også lige se lidt på. Selvom himlen er lys og det ser ud som sol – så stormede det og regnede.

Klog af skade havde jeg bundet begge mine fødder ind med tape, ingen forstuvede fødder på denne ferie – udover den fod som helt åbenlyst ikke havde det godt, hold da op hvor havde jeg ondt, men ferien skulle ikke ødelægges af den. Vi kørte hele vejen omkring Ringkøbing fjord tilbage til Ringkøbing. Dejligt område.

På en lille vej (Vester Strandgade) mod havnen i Ringkøbing, var der opstillet forskellige bænke foran forretningerne, vi faldt for denne som vi naturligvis måtte have med hjem.batavia-baenk-100-cm-godkendt-teak-trae-romantisk_large

Dagen efter, hvor vi skulle videre til Silkeborg, besøgte vi en helt fantastisk forretning – “Hos Lange” – aldrig har vi set noget lignende. Der kunne vi få fat i en af de sidste bænke, den kunne lige være på bagsædet (utroligt hvad der kan være i den bil).

Så måtte vi videre til Silkeborg og hotel Radisson Blu Papirfabrikken.

 

WP_20160810_14_09_37_ProVi kunne ikke lade være med at tage et billede af værelset. Vi kom fra et lille bitte værelse i Ringkøbing, til dette – sikke en fest.

En ting vi helt sikkert skulle, var at sejle med Hjejlen på silkeborgsøerne.

 

Og det gjorde vi, i det skønneste solskin – hvor var vi heldige.WP_20160811_10_18_21_ProDagen efter skulle det blive regnvejr, så vi besluttede at køre i bil rundt om søerne og på den måde at komme til Himmelbjerget. I tårnet på Himmelbjerget mødte vi en mand, som fortalte os en hel masse omkring diverse seværdigheder i området. Den genfundne bro, et munkekloster hvor der blev fremstillet papir og hvis vi blev sultne, så skulle vi besøge “det lille røgeri” – det gjorde vi så.

WP_20160812_13_03_58_ProKlog af skade bestilte jeg en laksesalat – hvor galt kunne det gå, tænkte jeg. Det gjorde det så.

Silkeborg er en ganske dejlig by, hold da op med gågader, vi boede lige i centrum.

Så skulle vi videre til Århus – her skulle vi bo på Scandic Aarhus city – lige ved gågaden.

Sikken et område, helt sydlansk stemning med kanaler og restauranter og store indkøbscentre.

WP_20160814_12_12_10_Pro

Jeg havde lovet mig selv, at hvis jeg kom til Århus, så skulle jeg besøge Aros og se denne figur. Han er lige præcis så fantastisk som jeg havde forventet.

På Aros var der noget vi ikke forstod, og meget som slog os med undren – feks. Robert Mapplethorpes udstilling af fotografier og udstillingen af Grayson Perrys værker.

WP_20160814_12_21_56_ProTæppe af Grayson Perry – sikken nogle kunstværker.

Vi havde gået meget den sidste dag og om aftenen valgte min krop at fortælle mig, at jeg havde overanstrengt mig.

Kl. 22 startede en gang hjertekvababbelse – jeg sov ikke den nat – 12 timer varede det – var lykkelig for at være i Århus og ikke på en græsk ø – da hjertet faldt til ro startede forkølelsen.

Vi valgte at tage færgen hjem fra Århus – det var så slut på den dejlige ferie, nu skulle vi hjem til Felix og vores halvfærdige udestue.

Jeg havde fået taget røntgenbilleder af min dårlige fod, inden vi rejste – svaret på de billeder var, at en skrue er knækket (blev opereret for 3 år siden, der blev indsat en plade til at holde foden på plads) og jeg er nu blevet henvist til kirurgisk undersøgelse på Næstved sygehus.

Jeg er så træt som jeg ikke kan huske at have været før, håber det snart letter lidt, der er ikke så meget overskud pt.

Udestuen før.WP_20160731_001WP_20160829_10_58_16_Pro Og nu ser den sådan ud. Jeg skal have malet den nye væg og alt det andet nye træværk, men har ikke kræfterne lige nu – det må vente.

Den nye lille bænk er så fin. Den er vi glade for.WP_20160829_10_58_40_Pro

 

 

 

Når uheldet er ude.

I går havde jeg sådan en dag, hvor jeg burde have holdt hænderne i lommen – for når man tager dem op, kan man komme galt af sted.

Jeg havde en “puttet ind” tid hos lægen, allerede kl. 9, jeg stod tidligt op for at være klar. Da jeg kom ud i køkkenet, syntes jeg at jeg kunne lugte vores emhætte. Nå, hvor svært var det nu lige at rense fedtfilteret og frontpanelet og sådan – tænkte jeg. Det kunne jeg sagtens nå. Så filteret kom i en spand med Ajax og så kom “Cillit Bang” frem og der blev piftet lidt omkring. Jeg vender mig for at hente noget, og emhætten starter med et brøl – på højeste hastighed – og den er bare ikke til at slukke – betjeningspanelet virker ikke. Gode råd er dyre, den kan jo ikke hænge der og brøle, så jeg slukker på hfi-relæet. Jeg kan ikke i farten finde en kontakt jeg kan slukke uhyret på, og jeg ved jo at vores hfi-relæ er delt i 2, således at det kun vil være ½delen af huset jeg mørklægger.

Jeg klør mig selv i nakken, for hvad er det lige der sker her? Morgenmad og klargøring af mig selv – jeg skal jo til lægen – skal jo også gøres, så jeg beslutter at se på problemet senere.

Et kig ud i udestuen viser min stakkels mand stå og klø sig i nakken ??? hvor blev strømmen lige af?? han tror jo at han har lavet ged i den (er jo ved at ordne nyt tag på udestuen) – nå, for at gøre en meget lang historie kort – så viser det sig, at vores hfi-relæ nu slukker hele huset, så det gik jo ikke, strøm skulle vi jo have og uhyret i køkkenet skulle gøres tavs.

Så tømreren måtte igang – den stikkontakt jeg ikke kunne finde sad bag den væg der så flot var blevet lavet – så den måtte brækkes ned og uhyret kunne gøres tavs.

Jeg fejlmeldte senere på dagen emhætten og talte med en meget flink mand, som desværre kunne meddele mig, at lige nøjagtigt på den emhætte havde de desværre haft nogle problemer med fugt og noget der ikke virker – men han ville sende en mand der kunne gøre noget ved problemet.

Så nu har “nedrivningen” bredt sig til det indvendige i huset.

WP_20160805_09_34_55_ProI dag påtænker jeg, at se lidt på alt det der står i vores carport, hele udestueindholdet er jo flyttet derud – meget skal smides ud, tror jeg – så jeg må forbinde/støtte den dårlige fod og så til genbrugspladsen med mig. Der er jo ingen grund til at flytte det tilbage i udestuen, hvis det alligevel skal smides ud.

WP_20160805_09_36_11_ProMidt i al denne elendighed og nedrivning, glemmer man jo helt alle de dejlige blomster og buske der springer ud nu – det går ikke, så her er et dejligt billede.

Når nu jeg er begyndt at lave al den dejlige mad, så har jeg brug for en foodprocessor. Jeg bestilte en igennem Coop, hvor vi havde mange dejlige point, så jeg kun skulle betale kr. 94,- for en sådan maskine. De ville levere på adressen indenfor 1-3 dage. Hver dag holdt jeg nu øje med den gule postbil, turde dårligt bevæge mig udenfor matriklen, men efter en uge var der stadig ikke kommet en pakke til mig.

Jeg ringede til Coop for at spørge om, hvilken adresse de evt. havde leveret den betalte maskine til. Den flinke dame kunne så fortælle mig, at maskinen stadig stod på deres lager ???, men hun ville nu sørge for, at den kom ud derfra. Nu har jeg så fået en sms om, at maskinen bliver leveret i dag – spændende om det lykkes denne gang.

Dårligt nyt og godt nyt.

Jeg er leddeløs – også kaldet hypermobil, det har sine udfordringer.

For 3 år siden blev jeg opereret i venstre fod – den væltede ligesom, og gav mig en del problemer. Der blev bl.a. indsat en plade der skulle holde foden på plads. Jeg fik at vide, at de første 6 uger ville jeg ikke kunne gå på foden – ok med mig, tænkte jeg. Derefter ville jeg nok aldrig komme til at gå på stiletter – også ok med mig, det kunne jeg ikke i forevejen, ikke noget stort tab. Nu er det så 3 år siden, jeg kan kun gå i såkaldte ortopædiske sko/støvler/sandaler men tænkte så, at nu måtte jeg prøve noget andet.

Så for 1 måned siden købte jeg et par sandaler, korksål, dejlig blød at gå på- super tænkte jeg. Efter 3 uger i disse skønne sandaler (jeg var allerede ved at udskifte mine sko til sådanne nogen mere smarte) hævede venstre fod pludseligt voldsomt og meget – og smerterne indtog mit liv.

I dag – efter 1½ uge –  har jeg så kastet håndklædet i ringen (skoene har jeg foræret min datter) og kontaktet min læge – så til røntgen med mig for at se om foden har taget skade af de bløde korksåler – helt ærligt altså :-( – lægen mente at der  var problemer med mine ledbånd (det ved jeg jo i forvejen), men for en sikkerhedsskyld, altså røntgen.

Så jeg humper rundt og er rigtigt ked af det, det er så belastende, synes jeg.

Vores yngste barnebarn – Villads – er blevet 7 år, hold nu fest hvor tiden går.

WP_20160730_001

Villads havde ønsket sig en fjernstyret bil , det fik han naturligvis :-) (hvad har man ellers bedsteforældre til).

Far og storesøster læser det fødselsdagskort der var på gaven – før det store opgave med at befri bilen fra indpakningen, kunne begynde – hvor blev han glad.

WP_20160730_007

Da vi kom hjem, måtte jeg sidde i sofaen med min hævede fod –  sammen med Felix – han bryder sig ikke ret godt om, når vi ikke er hjemme – så skal han være “tæt” efterfølgende.

Alt det halløj med arbejdet med udestuen, er en alvorlig belastning for Felix – han tåler ikke ret godt larm (har vi fundet ud af) – jeg er helt bange for, at han flytter hjemmefra – han vil ikke gå ind via udestuen, men skal nu lukkes ind af bagdøren (hvor jeg ikke altid hører ham) – nå, det får en ende, håber katten stadig er hos os når den kommer (enden altså).

WP_20160730_016WP_20160730_017

Nu håber jeg bare, at foden falder så meget til ro, at vi kan få den ferie i det midtjyske, som vi har glædet os til.

Johnny er startet på sin sommerferie, han skal holde 4 ugers fri – den første uge er gået med at udskifte taget på udestuen.

WP_20160731_001Først så det sådan ud – pladerne har iøvrigt ligget på siden 1975 – det er da flot klaret.

Det nye tag kommer til at sådan ud – dog uden den blå beskyttelsesfilm – pladerne er mælkehvide – hold da op, hvor jeg glæder mig – det bliver så godt.

WP_20160804_19_04_13_Pro (2)En mand besigtiger sit arbejde mens regnen styrter ned – han var heldig lige at blive færdig inden himlen åbnede sine sluser.

For nogle uger siden fortalte jeg om, at jeg ville begynde at lave mad efter en bog “glad mave” og en gruppe der hedder “sense”. Det er gået så godt – jeg håber virkeligt, at alle dem af mine “kollegaer” der har problemer med tarmene (på grund af vores sygdom og den medicin som vi skal have) vil tage sig tid til at læse/se om den gruppe. Sense (som egentligt er en slankekur) er fuld af gode opskrifter med billeder (ses på facebook) og bogen er meget udførlig med hensyn til, hvad der er godt for os. Skriv gerne til mig, hvis du vil have yderligere oplysninger om bogen – lige pt. er det som at få et nyt liv (ja, jeg har jo prøvet det før – lige indtil det går voldsomt galt igen – men som min far altid sagde: “den tid der er gået godt, kommer ikke dårligt tilbage”) jeg nyder så meget ikke at have tarmsmerterne, det har givet mig overskud til at lave mad, som jeg aldrig har gjort før, jeg ved jo, at det gør mig godt.

Og det bedste: jeg har ingen kvalme!

 

 

Dejlige cykelture, sol og sommer.

Sommeren aflægger besøg hos os i øjeblikket – efter uger med ustadigt vejr, så skinner solen igen. Jeg er så heldig at bo i det skønneste område som jeg holder meget af at cykle i.

WP_20160720_002Køge bugt.

WP_20160720_004Tryggevælde å – hvor fiskene boltrede sig livligt. WP_20160720_005Cykelturen i går blev på godt 20 km – så dejligt at vejret er med os nu, det er bare om at nyde det.

WP_20160720_008Da jeg sad i udestuen med min smertende knæ – (ja, alt har jo sin pris, og min er at knæene har svært ved at klare belastningen fra mine udflugter) – så kunne jeg nyde denne smukke plante i haven – holder meget af lilla – mens jeg ventede på at den smertestillende creme virkede, man tror det næppe med den creme har hjulpet mig mange gange, og det er trods alt bedre at smørre noget på end at indtage noget der gør maven ked af WP_20160721_004det.

Med hensyn til maven, så er det jo ingen hemmelighed, at jeg har de største problemer med min. Min sygdom og medicinen giver mig virkeligt problemer. På facebook så jeg, at nogle personer som jeg følger omtalte en side med mad.

Her i huset spiser vi mange grøntsager og fedtfattigt, har gjort det i mange år, men man kan godt trænge til lidt ny inspiration engang i mellem. Iøvrigt har det været mere end almindeligt svært for mig at lave mad i meget lang tid – madlede, kvalme og elendighed, går ikke i spænd med at stå over madgryderne i længere tid af gangen, men så kom hjælpen:

2016-07-21Faktisk er det en slankekur – med har man ikke brug for det, så kan man nyde al den dejlige mad – på siden er der videoer og diverse opskrifter, nemt at gå til – på en måde begriber jeg ikke at folk taber sig, alt er tilladt bare man blander det rigtigt = det ½ af tallerkenen skal være grønt, 1/3 protein, 1/3 stivelse og 1/3 fedt. Det bedste for mig er opskrifterne, jeg har allerede lavet flere ting der har smagt herligt.

Jeg er også begyndt at spise proteintilskud, da jeg synes at jeg er begyndt at tabe muskelmasse – om det er det der i øjeblikket hjælper på maven (banker 3 gange under bordet) ved jeg ikke, men jeg nyder i den grad IKKE at have ondt i tarmene.

Nu glæder vi os til ferien – men først skal vores udestue have nyt tag og den skal renoveres, det glæder jeg mig allermest til – jeg opholder mig meget i udestuen, jeg sidder og læser om aftenen derude og nyder lyset og at jeg kan sidde der til kl. 22 – så herligt. Jeg får godt nok ikke set tv – men med alle de elendigheder der sker pt. som jeg jo alligevel ikke kan gøre noget ved – så er det ligemeget, det må andre tage sig af.

Div. fødselsdagsfester.

Helt utroligt, som folk omkring os fejrer runde fødselsdage.

Weekenden efter vores Bakke tur (som jo var en 40 års fødselsdag) var vi til en 60 års fødselsdag – havefest, desværre i silende regn – heldigvis var der en plan B og vi kunne alle være inde i tørvejr, men en dejlig fest var det trods alt.

Når vi er til fest er jeg nødt til at gå tidligere end alle andre – min max. tid er til kl. 24. Selvom jeg passer på mig selv i løbet af dagen, ikke drikker mere en 2 glas hvidvin til maden (rødvin går slet ikke mere) og går hjem senest kl. 24 – så ligger jeg alligevel med hjertekvababelse og har svært ved at falde i søvn.

Mandagen efter 2. fødselsdagsfest, havde jeg “tøsefrokost” for 2 kvinder. Hold da op, hvor er det hyggeligt, vi får altid snakket om en hel masse som vi ikke taler om når der er mænd til stede – total dejligt.

Så var det blevet tid til den 3. runde fødselsdagsfest – dennegang 70 år.

stemning_skonnert

 

Lørdag den 9. juli 2016 var der fødselsdag i Fåborg. Vi skulle starte dagen med en sejltur i det fynske øhav, med skonnerten “Fionia” – vi var 38 personer til den dejligste tur med frokost ombord og solskin under hele turen.13590434_747579678718212_1551960784053721500_n

Det var13654200_747582202051293_5049564815538451880_n helt perfekt.

Selve festen blev holdt på Hotel Fåborg Fjord, hvor vi havde booket os ind allerede om fredagen.

Vi har haft mange dejlige oplevelser i Fåborg – en dejlig gammel by, ligesom Køge.

Mens vi har været på forlænget weekend, så har Felix været i kattepension. Vi nåede heldigvis at hente ham igår søndag, og da vi kom hjem spiste han 2 portioner tørfoder og 1 portion pate – vi piskede rundt i haven med ham, han havde ingen ro og skulle hele tiden have en af os med ud. Det er da lige før jeg tror, han kun lige har spist så han kunne holde sig i live mens vi har været væk – nå, heldigvis var det jo kun 2½ dag.

Og så blev det nat!

Hold da fest for et uvejr – himlen var totalt oplyst af lyn (der var ikke så meget torden) regnen stod ned i stænger og katten lå jamrende i benenden af min seng – jeg fik beroliget ham (så han i det mindste ikke jamrede) men på et tidspunkt søgte han ned under sengen – hvis det ikke var fordi jeg var så træt, så havde jeg også lagt mig der.

Trætheden er i det hele taget nærmest invaliderende – jeg ved godt, at jeg de sidste uger har været til forskellige ting, men denne træthed er svær at vende sig til – man kan ikke sove den væk. Igår – da vi kom hjem efter Fåborg turen – tvang jeg mig selv til at tage min normale cykeltur, på trods af at jeg var ved at falde i søvn over den bog jeg sad med.

I dag skulle jeg ordne nogle ting og måtte til Køge – havde allermest lydt til at trække dynen op over hovedet og bare sove – men det hjælper jo ikke, det ved jeg jo godt. Så jeg har også cyklet idag – er nødt til at holde mig igang.

Heldigvis er det ikke koldt – trænger snart til at ligge på terrassen og slikke noget sol – kan glæde mig over at vi ikke ligger i telt på en stormomsust campingplads, men derimod er hjemme – det er om at finde det positive.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kattekærester.

Forrige weekend var vi i sommerhus sammen med min familie – bror, svigerinde, deres børn, svigerbørn og børnebørn, vores datter, svigersøn og børnebørn. Det tog 1½ time at kører til sommerhuset og jeg havde det en anelse “kvalmt” da vi landende – puha, lange kører turer er ikke et hit, når man har problemer med balancen (som jeg har efter min blodprop) og tager kemo, det er en dårlig sammenblanding.

Vi havde en aldeles dejlig lørdag (de andre sov der til søndag, vi kørte hjem lørdag aften) – vejret var med os og det var bare så dejligt at være sammen allesammen.

WP_20160623_001Torsdag den 23.6 var det jo sankt.hans aften – her i byen var der stort bål og et flot arrangement i byskoven (jo,jo- sådan en har vi faktisk, ligesom vi har en meget driftig borgerforening der står for en masse arrangementer i byen) – desværre afbrød et stort tordenvejr arrangementet, men vi nåede at se bålet brænde.

Og så stod himmel og jord ellers i flammer, det lynede og tordnede så himlen var oplyst den halve nat – vi lukkede ikke et øje.

I lørdags var vi så på Bakken i Klampenborg – vi havde bestemt at tage toget derind – det tog 1½ time. Vi ankom uden at jeg havde den kvalme som jeg havde lørdagen før – man kan jo sige, at toget kører lige ud (ingen sving, opbremsninger osv.) modsat bilen.

13516327_740066139469566_7712636109549184425_n

 

 

 

Vi skulle fejre min mands kusines 40 års fødselsdag, på Bakken. Endnu engang var vejret med os,solen skinnede og det var dejligt varmt. Vi havde også tid til at besøge “Korsbæk” hvor vi mødte Maude, som jeg blev foreviget med – hvor sjovt.

Søndag var jeg ærlig talt lidt mat i koderne. Jeg besluttede mig til at slappe af i udestuen.

WP_20160626_001En ting som jeg aldrig har gjort tidligere er – at holder forskellige blade. Når jeg har læst dem, giver jeg dem videre til vores datter, som så fordeler dem videre i hendes omgangskreds. Det brugte jeg så lige søndagen på – at tjekke om jeg nu havde læst de forskellige blade, så de var klar til at forlade matriklen.

WP_20160626_003

Samtidig med at jeg nød at se ud på haven.

WP_20140227_004Vores kat – Felix – er en meget snakkende en af slagsen. Han snakker med alt og eller og også med sig selv. Han har fået en lille ven – en lille kat (vi siger det er en hunkat) der i farverne ligner ham. De nusser næser og sladre og sludre (mest ham) og følger hinanden i haven – leger sammen gør de også.

I ca. 14 dage har han kaldt og kaldt, søgt alle steder i haven og omgivelserne – faktisk har han sørget – for hun har ikke været der. Det har gjort ondt at se, hvor ked af det han har været. Vi har talt om, hvor hun mon kunne være – vi har håbet at hun måske var i pension og hendes familie på ferie. Vi har ikke set en kat ligge på vejen – kørt over – vi håbede det bedste.

I morges så jeg pludseligt (her fra kontoret) Felix – som skudt ud af en kanon – løbe over terrassen og ind til naboen. Og så begyndte snakken – kattesnakken – hold da op hvor der blev udvekslet oplysninger om den forgange tid – mest Felix der fortalte en masse.

Jeg listede mig ind på kattene – og der var hun jo ♥ mageligt henslængt (på bedste kvindevis) på jorden, mens han sad og fortalte om al sin kvide i de sidste 14 dage – åhh, hvor var det godt at se hende igen.

Bagefter – efter at have fulgt hende hjem – kom han ind og fortalte om den store glæde, fik lidt mad og så har han sovet hele eftermiddagen :-)

Se, det var en historie fra det virkelige liv. Så dejligt.

 

Nem måde at tjene penge på.

For nogen tid siden læste jeg om en side på nettet, hvor man kunne tjene penge – helt uden at gøre det store – man skulle blot klikke lidt her og der, skrabe nogle lodder eller svar på nogle spørgeskemaer – jeg blev lidt nysgerrig, kunne det virkeligt være rigtigt.

Nå, jeg 2016-06-19måtte ind på siden for at undersøge tingenes tilstand – inden jeg fik set mig om, havde jeg fået rodet mig ud i noget med reklamer (som jeg ændrede dagen efter), oprettet en pay-pal konto (til alle de penge jeg åbenbart kunne tjene, mens jeg sad i sofaen) og tjent       kr. 3,59 som jeg ville få overført til den nye konto, ved månedens udgang. Sådan!

2016-06-19 (1)I lighed med en masse andre kvinder (og mænd) barberer jeg mine ben. Synes det er pænest. Jeg plejer at bruge sådan en “engangsskraber” (faktisk op til flere gange pr. skraber) – sidst syntes jeg dog, at der forsvandt mere end blot hårene – der forsvandt også lidt af huden selvom jeg var forsigtig.

Nå, men på denne spændende og indbringende side var der lige en reklame for skrabere til kvinder – det kunne jeg jo godt lige prøve, tænkte jeg.

Der var hurtig levering og den nye skraber måtte straks prøves – sikken en forskel, hold da ferie – nu har jeg silkebløde ben og barberingen er en ren fornøjelse.

Så noget godt kom der ud af besøget. Ved månedes udgang fik jeg en meddelelse om at der var overført kr. 3,56 til min konto (det kostede åbenbart kr. 0,03 at få dette gjort) – jeg får nu mails om, at jeg blot skal gå ind på min side hver dag, så får jeg både penge og deltager i div. konkurrencer – indtil nu har jeg kr. 7,00 på kontoen – hvad kan det dog ikke blive til :-).

Jeg nyder denne årstid, kan rigtigt mærker hvad varmen gør ved min krop – jeg får en energi så jeg næsten kan bilde mig selv ind, at alt er normalt – men det er det ikke. Lige så snart varmen forsvinder bliver jeg så dårlig, at jeg næsten ikke kan være til – så er det om at tænke positivt.

Med hensyn til min sygdom og den medicin jeg tager, så går det nogenlunde . i perioder ryger der godt nok meget hår (det er svært at se på, synes jeg) og kvalmen er helt utrolig – tænk at det kan blive ved, man skulle jo tro at kroppen snart accepterede tingenes tiltand og vænnede sig til medicinen. Jeg har lige været hos hudlæge – jeg har store problemer med at styre noget udslæt i hænderne og på venstre fod – han sagde, at med den medicin jeg får, så kan det gå begge veje – hos nogen hjælper kemoen og andre får det værre og – da-da – jeg tilhører åbenbart de sidste. Det skal dog ikke slå mig ud, jeg smørrer og smørrer creme på, og håber det bedste.

Vi er iøvrigt ved at planlægge vores sommerferie. Vi vil gøre ligesom sidste års ferie i nordjylland – dennegang er det midtjylland det gælder. Glæder mig allerede.

 

 

 

Dejligt med varme.

Vi havde en helt fantastisk koncert med “Kim Larsen” på Rosenfeldt Gods.

Alt klappede – vi havde bestilt bustur fra Faxe (sammen med 49 andre) – vi havde bestilt lækkert mad, der blot stod der og ventede på at blive afhentet – det var et strålende solskinsvejr – og der var så god plads, at man egentligt ikke mærkede at der var ca. 10.000 andre mennesker (noget der ellers kunne give mig koldsved, bare at tænke på) – masser af toiletter, store øltelte med mange frivillige, så man ikke skulle stå der og vente på at få noget at drikke – og efter al den dejlige musik, så kunne vi bare sætte os op i bussen igen og lade os transportere tilbage til bilen. Det var så dejlig en aften.

Efterfølgende har det jo nærmest været sommer – jeg har været fuld af energi og godt humør. For nogle måneder siden mente min mand, at vi i den grad manglede en grill (vi griller aldrig) – derfor investerede han i en af slagsen – en stor gasgrill.

HeWP_20160326_001ldigvis er han stor og stærk, grillen er mega tung, men den blev samlet og stod klar til brug – sammen med alt til faget hørende af div. tilbehør af ting og sager, noget man kunne bruge når man skulle grille en kylling feks., eller fisk eller ribben.

Efter noget tid, hvor der ikke skete WP_20160326_002det store – med hensyn til grillen – så besluttede jeg, at det skulle være slut, nu skulle der grilles. Så på google med mig – efter div. opskrifter, dels til grillen og dels i det hele taget – og vupti, så blev der grillet :-)

 

Nu har vi grillet alt mellem himmel og jord – jeg prøver alt muligt – og der bliver for det meste afsluttet med den pølse som min mand mener, hører sig til en god grill menu.

Alt det med en kulgrill overstiger mine evner, derfor er en gasgrill jo som sendt fra himlen, det kan alle da finde ud af, mener jeg.

De sidste 14 dage har været fyldt med sol og varme (lige noget for mig) – igår dykkede temperaturen og jeg kunne pludseligt mærke, hvor godt jeg havde haft det i den forløbne tid. Jeg kunne dårligt røre mig, der var nok ikke det sted på kroppen jeg ikke havde ondt – så der blev ikke grillet.

Men i dag ser det bedre ud – solen skinner og om lidt skal jeg ud på terrassen i stedet for at sidde her – heldigvis kan jeg jo selv tilrettelægge min arbejdsdag, og der er ikke noget vigtigt lige nu. Måske skulle jeg cykle en længere tur end jeg plejer – nu kan jeg cykle 18-20 km ad gangen, er super stolt af mig selv.

En stor del af sommerens weekender er på utrolig vis udfyldt med diverse fester og dejligt samvær – jeg kan ikke huske hvornår vi haft sådan en kalender, men jeg glæder mig.