Nyt år.

Så er julen overstået – vi havde, som sædvandlig, en ganske dejlig aften, dejlig mad, gode gaver og dejligt selskab. Og efterfølgende dejlige juledage.

Juleaften sluttede lidt trist. Vi var næsten lige kommet hjem, jeg sad lige og så teksttv, katten havde fået lidt natmad og sad og slikkede sig – pludseligt oplystes haven og himlen af et inferno af lys og larm. Vi blev forskrækket, men det var ikke noget imod hvordan katten reagerede – han stod fuldstændigt paralyseret midt på stuegulvet og vidste ikke hvilken vej han skulle løbe. Jeg sprang op ad sofaen – dels for at lukke døren op til soveværelset (så han kunne gemme sig under sengen) dels for at lukke af, så han ikke kunne flygte ud af kattelemmen. Der gik flere timer inden han kom frem fra sit skjul.

Min mand sprang som en gazelle ud i haven, for at tale med store bogstaver til den formastelige – som viste sig at være sønnen til en af vores naboer, der helt åbenlyst ikke vidste noget om nogen fyrværkerilov, men det gør han nu.

Nu står Nytåret for døren. Den aften holder vi med familie og gode venner. Vi skiftes til at holde aftenen, og i år er det vores tur, men på grund af mine manglende kræfter holdes aftenen hos min svigerinde og svoger. Vi skal så stå for maden (købes) og de andre skal stå for vinen.

På grund af min sygdom og medicin, så kan jeg ikke tåle alkohol mere – max. et glas rødvin – men at drikke en øl, det går fint. Mine smagsløg har pludseligt ændret sig (til min mands store fornøjelse) derhen, at jeg nu med stor glæde drikker mørkt øl (som er hans favorit). Der sker bare så meget mærkeligt.

Selvom jeg ikke skal holde selve aftenen i vores hjem, så vil jeg naturligvis gerne hjælpe til og der har jo været lidt køren rundt efter diverse ting, de sidste dage. Det betaler jeg så prisen for nu – måske bliver der slet ingen aften for mig.

I går var jeg temmelig træt og gik tidligt i seng – jeg vågnede dog kl. 24 med den voldsommeste hjertekvababbelse man kan tænke sig. Sidst jeg havde det, blev jeg indlagt. Jeg vidste godt, at jeg burde gøre noget – men ligger hele tiden og venter på, at det skal holde op – tænker på, at jeg får 2 slags blodfortyndende medicin (for at undgå blodpropper), hjertepiller (for at holde hjertet i ro) kemo for at holde sygdommen nede – så nu skal jeg bare tage det roligt, ikke? Det er lykkedes mig at få noget søvn, ikke meget, men noget. Her til morgen var pulsen 102 (er normalt ca. 62) blodtrykket lidt forhøjet 134/83 (er normalt ca. 107/66) men jo slet ikke farligt forhøjet. Nu afventer jeg så, at det hele falder til ro – gør det ikke det, så skal jeg ingen steder i aften.

Vores datter har lånt mig et blodtryksapparat, det har jeg stor glæde af. Derudover skriver jeg en slags dagbog (ikke hver dag) når noget indtræffer, som feks. den nat jeg lige har haft. Jeg har jo oplevet at komme på hospitalet, hvor der stilles en masse spørgsmål som man ikke kan svare på, fordi man ikke kan huske, hvornår hvad skete.

Når hjertet sådan går grassat, bliver man så forpustet som hvis man havde løbet en maraton – det er meget svært at trække vejret og svimmel er man jo også.

Jeg kunne sætte mig ned og tude – tårerne ligge lige klar, selv nu hvor jeg skriver, kan jeg mærke. Hvor er det dog frustrerende at have så få kræfter, til helt almindelige gøremål.

WP_20151227_001Kæmpekatten Felix er bare så bange for fyrværkeri. Sidste år gik jeg hjem kl. 0.30 for at se hvordan han klarede det – vi har jo hentet ham hos Dyreværnet, og vidste ikke hvordan han havde det med larmen – det skar mig i hjertet, at se dyrets rædsel, han kom kravlende hen over gulvet mod mig, mens han jamrede højt. Jeg fik beroliget ham – men faktisk forlod han ikke huset i flere dage. Vi havde sat en kattebakke klar til ham (han er udekat) så han kunne besørge i den, det ville han så ikke (så nu ved vi at han kan holde sig temmelig længe). Jeg havde ellers givet ham beroligende medicin og sprøjtet med diverse beroligende i huset.

I år er jeg så begyndt at give ham beroligende allerede i tirsdags (man skal starte nogle dage før, iflg. indlægssedlen) og nu håber vi så på, at katten klare det bedre i år.

nytårTil slut vil jeg ønske jer alle en dejlig Nytårs aften og et Godt Nytår og tak fordi I følger mig her på bloggen.

 

Kobberbryllup

kobberbryllupI dag den 21. december 2015, har vores datter og svigersøn kobberbryllup. I den anledning skulle vi naturligvis lave en æresport. Og det er den sjove ting jeg omtalte i sidste blogindlæg, som jeg har lavet.

WP_20151219_001Første skulle vi have noget gran – det klarede svigerfar, han har skoven lige uden for døren.

Blomster blev der købt, og jeg gik igang med at beklæde træskelettet som min mand  havde lavet – det var sjovt – også at pynte det hele bagefter.

I går aftes skulle hele herligheden så stilles op. Det var endnu sjovere.

WP_20151219_002

Christian (en nær ven af brudeparret), vores 2 børnebørn, min mand og jeg, beklædte vinduerne med sorte plastiksække (så ingen kunne se hvad vi lavede) og så skulle der laves ballade.

 

WP_20151220_006Christian blev sat til at borer i en brosten (så dem derinde skulle spekulerer på hvad vi lavede) og det ældste barnebarn og jeg klirrede med tomme flasker, bankede på muren og hvad vi nu kunne finde på.

Begge mænd var iført pandelamper og min mand havde sat ekstra lys op, så de kunne se hvad de lavede.

Og så skulle æresporten op – den blev så flot (syntes jeg selv).

Til sidst smadrede vi flaskerne (i en pose) så dem derinde troede der skete et uheld med et vindue.

 

I morges var vi så til morgenkaffe sammen med mange venner, der var kommet igen – for selve festen blev holdt i lørdags.

WP_20151220_007WP_20151220_004WP_20151221_016

Det har været nogle dejlige og sjove dage – og gode oplevelser samler jeg jo på.

Det er alt dette, jeg er temmelig stolt over at have klaret – men nu gør kroppen godt nok oprør, hold da op hvor har jeg ondt alle vegne – men jeg er bare så glad.

Kvalmen viser, at den er der endnu (bare så jeg ikke skal gemme det) men- skidt med det, alle julegaverne er klaret, fødselsdagsgaven til ældste barnebarn Caroline, som har 12 års fødselsdag den 24.12., er også klaret, alt er købt ind – jeg er simpelthen klar til jul.

 

 

 

 

 

PC-nedbrud

Hvad sker der med det år her? Helt utroligt som vi har udskiftet diverse hårde hvidevarer, køkkenmaskiner, telefoner og mandag den 14.december skete det – forhåbentligt – sidste uheld, min computer havde sort skærm.

Nu har jeg jo prøvet det før, så klog af skade – efter sidste uheld for ca. 3 år siden – bruger jeg nu programmet “OneDrive” hvor alt – simpelthen alt, nu bliver opbevaret.Jeg omtaler det altid som “Skyen”.

De sidste  computere jeg har haft, har jeg købt i Dell – har altid været meget tilfreds med dem, men der er jo lige lidt leveringstid og det kunne jeg ikke vente på nu. Jeg ville formegentligt ikke få en ny maskine før i januar, og så hænger der slet ikke sammen for mig. Så jeg kørte i Elgiganten. Og det vil jeg bare sige, sikken en service. Til alt held havde jeg beskrivelsen af min gamle maskine med, så de kunne hurtigt skaffe mig en tilsvarende maskine. Klargøringen fik de “puttet” ind i juletravlhedden, så maskinen kunne hentes efter nogle få timer. Helt perfekt – og glad var jeg.

Det er nu ikke fordi jeg har fået arbejdet særligt meget i den uge der er gået – er nu håbløst bagud (men regnskaber løber jo ingen steder, og der kommer nogle dage nu, hvor jeg kan arbejde) har lige klaret det allermest nødvendige – så ingen stress her.

Jeg har brugt tiden til noget andet – dels har jeg selvfølgelig skulle lære min nye toptunet maskine at kende, nu med de allernyeste programmer installeret – og dels har jeg også skulle lave noget rigtigt sjovt – men det skriver jeg om lige om lidt – vi skal lige over de næste dage (det bliver så godt).

Har i det hele taget haft fart på – skulle nå en masse (julegaverne er købt, julemaden også, garderoben opdateret og klar til jul og Nytår) og jeg er faktisk forbavset over, hvor godt jeg har klaret, ingen stress eller hjertekvababbelse – blot planlægning og prioritering.

Med hensyn til prioriteringen, så må jeg indrømme, at den daglige cykeltur har være “bort prioriteret” i denne uge, men det vil også ændre sig, for nu har jeg nået alt det jeg skulle og er bare stolt af mig selv – jeg gjorde det 😀

 

Nyt visa/Dk kort.

Jeg har en del programmer på min computer, som opdateres automatisk og betalingen foregår med mit visa dankort. Ingen problemer i det.

Problemet opstod først i september, da mit gamle kort udløb og jeg fik et nyt. Heldigvis fik jeg mails der opfordrede mig til at opdatere betalingsoplysninger på diverse hjemmesider. Så vidt så godt.

2015-12-04Forleden fik jeg så denne mail.

Jeg er af natur (og uddannelse indenfor IT) en anelse forsigtig med hvad jeg sådan lige åbner af mails fra personer og firmaer som er mig ukendte – men det kunne jo være gået rigtigt galt, det her – for det kunne jo godt være et firma jeg lige havde glemt at opdaterer.

2015-12-04 (1)For lige at tjekke op på firmaet – gik jeg ind på en anden browser og skrev – ikke noget med at klikke her – men skrev adressen på firmaet i søgefeltet – og så fik jeg dette billede.

 

Åhh, hvor var jeg heldig der. Jeg kan få helt koldsved ved tanken om, at mit arbejdsredskab – computeren – går i sort. Mailen blev naturligvis slettet med det samme.

Vi kender nok alle “Gavelegen” som vi har stor glæde af til jul. Sidste år var der en stor pakke, som bare blev ved med at blive “stjålet” alle ville have den – og den endte så med at blive vores.

I pakken var der 4 store cognacglas – æhhh, hvad skulle vi så lige bruge dem til? Nå, æsken blev lagt i en reol, jeg tænkte at jeg enten gav dem videre i systemet (læs: kræmmere) eller måske jeg kunne bruge dem dekorativt til lys feks.

Her i huset kan vi godt lide mørkt øl – de sidste gange vi har spist frokost på restaurant, er det blevet serveret i – da-da – store cognacglas. Vi spurgte så tjeneren om, hvorfor det nu pludseligt var på mode, og svaret var såmen ” at producenterne forlangte at øllet blev serveret på den måde – noget med smag og duft osv.”

Så nu får vi brugt cognacglassene – tak til dem som ikke kunne finde anvendelse for dem 😀

Svaret på mine blodprøver var positivt. Den lave dosis jeg får af medicinen, har nu fået mig ned i “normal” feltet og kvalmen er nærmest ikke eksisterende – det er bare så godt. Jeg har en del smerter i venstre side af kroppen – sådan lidt ligesom “sidesting”. Det bringer jo tankerne hen på milten (som helst ikke skal lave unoder). Der er imidlertid ikke noget i tallene, der indikerer nogen mistanker der, men næste gang (om 2 måneder) jeg skal på Roskilde, ville lægen dog gerne lige trykke mig på maven – bare så vi var helt sikre.

Jeg kommer aldrig til min egen læge – er jo aldrig syg – men hvis smerterne bliver for meget, så må jeg nok lige aflægge ham et besøg i nær fremtid, så der kan tjekkes op på det.