Medlemsmøde

Når man har en kritisk sygdom er det nærmest en uvurderlig hjælp, at tale med ligestillede. Da jeg fik min diagnose og en samtidig oplysning om en patientforening,  meldte jeg mig hurtigt ind – en ting jeg bestemt ikke har fortrudt.

Selvom jeg læste alt hvad jeg kunne komme i tanke om, vedr. sygdommen, så er det godt at kunne hører hvordan andre har det, for det viser sig jo, at vi reagerer forskelligt på sygdommen og den medicin vi får.

Efter vores lørdagstur til Rosenborg slot, har jeg fået forfærdeligt ondt i ryggen – sikkert en følge af kulden – men i går (tirsdag 26.1.16) var der medlemsmøde og mine smerter var så store, at jeg overvejede ikke at komme. Men det ændrede en telefonsamtale på. Min mand ringede og sagde, at han gerne ville med – det blev jeg så begejstret for, at jeg ombestemte mig. Det var første gang han var med og det betød utroligt meget for mig, at han ville deltage – så smerter eller ej, til medlemsmøde med os.

Det hjalp naturligvis ikke ligefrem på smerterne, faktisk tværtimod, i aftes kunne jeg knapt trække vejret, uden at det gjorde ondt.

I morges var det en kamp at komme ud af sengen, kunne have sat mig ned og grædt – og vupti – så kom jeg lige i tanke om, at jeg jo havde noget smertetape.

leukotape k-500x500Nu er det jo ikke første gang (og sikkert heller ikke sidste) at smerterne er ved at få mig til at “springe i havet” – men når jeg er ved at kaste op af smerter, så plejer der faktisk kun at være en ting at gøre, og det er at få massage. Min mangeårige massør er den eneste der kan gøre mig smertefri (i en periode) men hun er ligesom ikke her, og jeg har noget arbejde der skal gøres og et liv der skal leves.

Nu er min ryg plastret til med denne vidunder tape og jeg kan sidde og arbejde (og skrive denne blog). Jeg har dog været nødt til at bestille en pakke til.

Nu vil du sikkert sige “hvorfor tager hun ikke bare nogle smertestillende piller” – det gør jeg så også, men disse smerter er for store til almindelige piller, og jeg tåler ganske enkelt ikke noget stærkere medicin – iøvrigt tager jeg jo medicin nok, må tænke på min stakkels mave også.

Nu må jeg igang med arbejdet, jeg er jo så priviligeret at arbejde hjemmefra, så jeg skal slet ikke ud af døren og se “præsentabel” ud, det er en stor hjælp når man gerne vil arbejde, selvom man er syg.

 

Rosenborg slot.

Hvor er der mange steder i vores lille land, som vi aldrig har besøgt.

vinter-cover21-1024x508I lørdags var vi på tur med min bror og svigerinde igen. Denne gang besøgte vi Rosenborg Slot.

Riddersalen-470x350Atter en stor oplevelse. Vi frøs godt nok helt utroligt meget så der er da nok nogle ting vi ikke fik set, men det vi fik set, var helt overvældende – meget interessant.

smykkesæt-af-perler-470x350Jeg har altid mest hørt om smykkerne, men en tur på google gjorde mig bekendt med, at det var forkert – for hele slottet er absolut et besøg værd. Meget spændende at se hvordan man levede dengang.

Efter flere timers gennemgang skulle vi have en frokost på restaurant Price. Vi havde bestilt bord – heldigt, for der var godt nok mange mennesker.

Vi sluttede dagen med kaffe som vi nød i Torvehallerne på Nørreport. Så fik vi også lige set dem – min mand og jeg har ikke været der før, men tit talt om det.

Når vi tager til København, bruger vi togeRosenborg_18.11.2013_3-470x350t som transportmiddel. Det er jo aldrig til at finde parkering og togene kører hele tiden – det er hurtigt og nemt.

Da vi havde kørt nogle stationer fra Køge var der pludseligt en dame der ophidset råbte, at hun havde fundet en mobil på sit sæde, og om vi vidste hvem der havde siddet der før hende. Det var bag ved os, så vi havde ikke set noget. Min mand tilbød dog at forsøge at finde vedkommende (kvinden var helt ude af den, vidste ikke hvad hun skulle gøre). Mobilen var ikke låst og vi kunne se en del navne og telefonnumre, bl.a. et hvor der stod “privat mobil”, så det ringede vi til, desværre uden resultat. Jeg sendte så en sms til nummeret, fordi vi tænkte, at hvis vedkommende var i Køge, så var det jo dumt at aflevere mobilen i København. Det fik jeg heller ikke noget ud af. Ved opringning til de forskellige numre (min mand var nu blevet stædig, det måtte kunne lykkes) fik han det svar, at nummeret var ude af drift.

Nu blev han lidt mistænksom, alle navnene var udenlandske og da jeg gik på 118.dk for at undersøge navnet på det private nummer, så var det et taletidskort. Nå, nu mente vi at have gjort vores, så nu skulle den mobil afleveres et sted.

På vej henover torvet ved Nørreport station mod Torvehallerne, så vi politi der var ved at kropsvisitere en mand. Her kunne vi da aflevere den mobil. De 2 betjente havde travlt og pludseligt kom 2 civilbetjente med skudsikreveste og pistoler under armene hen til min mand og bror, der nu måtte afgive navn, cprnr. og nærmere besked om findested og tidspunkt. De var endog meget interesseret i mobilen og alle de udenlandske navne og telefonnumre. Så har vi også oplevet det.

Det viste sig senere (iflg. nyhederne) at der havde været en demonstration i området, vi formoder det var derfor politiet var der – ikke hver dag man møder folk med skudsikre veste og pistoler, men godt de er der. Nu er jeg jo selvfølgelig lidt irriteret over at have sms’et til det tlf.nummer – men det viser jo bare, at man gør alt muligt for at hjælpe – også fordi man selv ved hvor irriterende det er at miste sin telefon.

Nu smelter sneen hurtigt og jeg kan snart komme ud at cykle igen. Man bliver lidt afhængig af cykling – ja, det bliver man jo nok af alt sport. Kroppen har godt af at røre sig, og selvom det kan være en overvindelse engang imellem, så bliver jeg ved.

Nu skal vi så lige finde ud af, hvor turen skal gå hen næste gang.

 

 

 

God service.

I forbindelse med min mands fødselsdag i oktober, købte jeg 2 termokander – en til kaffe og en til te. Vi skulle nemlig have stort morgenbord, og jeg ville gerne have at termokanderne passede sammen.

emmaDenne kande synets jeg er super flot, så derfor faldt valget på dette mærke. Jeg havde også nogle point i brugsen, så der købte  jeg også en kaffe termokande. Nu var jeg klar til det store morgenbord – troede jeg.

Denne kande satte pludseligt sorte rande på køkkenbordet – det ville jeg naturligvis ikke finde mig i, så retur i butikken med den – ved en opringning til Stelton hørte jeg klart og tydeligt, at der blev sagt: “giv kunden en ny” – så det fik jeg.

Den jeg havde købt i brugsen, virkede slet ikke – så den blev også returneret. Termokanden til te virkede fint, og gør det stadig. Til gengæld kunne jeg så ikke dække det fine bord, som jeg havde i tankerne – men det blev en dejlig dag for min  mand alligevel.

Forleden var der så sorte rande på køkkenbordet igen – nu tabte jeg så tålmodigheden med den kande, det kan godt være den er flot, men den virker jo helt åbenbart ikke. Så jeg skrev en mail til Stelton, hvori jeg udbad mig et godt råd til hvad jeg kunne gøre med kanden – og fik jeg ikke det, så ville den ryge i skraldespanden og jeg ville sige tak for bekendtskabet og gå tilbage til en kande jeg kunne stole på.

Jeg fik en mail retur, hvori firmaet beklagede og bad mig gå til butikken og få den byttet. Det havde jeg nu ikke så meget lyst til (ville hellere have et helt andet mærke) – men de byttede kun “lige over”, sagde de.

Da jeg henvendte mig til butikken, og jeg ikke lige kunne finde en kande fra samme firma, som jeg havde lyst til – sagde den flinke ekspedient: “har du ikke lyst til en anden kande” – og det lod jeg mig jo ikke sige 2 gange.

alfiVi er derfor nu nye ejere af en kande som vi kan stole på – en Alfi, som vi kender.

Jeg er ikke meget for at “hænge” nogen ud her på nettet, men servicen fra begge steder var jo helt i top, synes jeg. Og så kan man jo godt fortælle om tingene.

Det har været dejligt at komme igang med hverdagen igen. December måned bød jo på meget arbejde af forkellig art – og det kunne ses på kontoret, hvor diverse regnskaber hobede sig op – men de løber jo ingen steder, kun er det en stressfaktor for mig, når jeg føler at være kommet bagud – men jeg er på vej med tingene.

Sidste år udskiftede vi hårde hvidevarer – det er egentligt utroligt så mange nye ting vi har fået (nå,ja – fået og fået…) og det sidste vi manglede var så: ny ovn og induktionsplade.

WP_20160110_001WP_20160110_002En god ven hjalp med det elektriske sidste søndag, og så var det bare med at komme igang med at lære ovnen at kende – for vores børnebørn skulle have varme frikadeller til frokost – ellers var det helt forkert.

Det går bedre nu, med hensyn til at lave mad, man (jeg) skal jo lige lære det hele at kende – er helt stolt når det lykkes mig at tænde og slukke for maden på pladen – uden at det går galt.

Nu er vinteren kommet, sneen ligger flot hvid derude, det fryser over 7 grader. Vi skal ud og gå en tur nu og nyde det smukke vejr, mens solen skinner – for det gør den.

En sjov ting med Felix er, at han hader (som i hader meget) at blive våd – bliver nærmest hysterisk af det – men sneen elsker han. Han springer rundt og leger med snefnuggene, op i træerne og sprinter rundt på græsplænen – det er altså en sjov kat.

Min sygdom viser tænder – hjertet er uroligt, kroppen gør ondt, næsen bløder, hænderne bliver røde og fingrene ømme – og trætheden, holder jeg næsten ikke ud at tale om.

Men bortset fra det, så går det godt – vi er igang igen.

Et nyt år.

Så er vi igang med det nye år 2016.

Vi havde en dejlig nytårsaften, alt var perfekt – jeg holdt mig vågen til efter kl. 24 – gik hjem til Felix, der kom løbende mig i møde (sidste år kravlede han jamrende over gulvet) mens han miavende fortalte om dette larmende uvæsen omkring ham. Men ellers tog han det rigtigt flot – dog gik han i hælende på mig, uanset hvor jeg var i huset, så var han der også – så jeg håber den medicin jeg havde givet ham, var årsagen til at han var væsentligt roligere denne aften end tidligere.

WP_20160103_001Her til morgen har han været ude og lege, det er pivende koldt og pludseligt stod han i døren til kontoret – hvor jeg sad ved computeren, for jeg skulle til at skrive dette indlæg – han miavede og jeg rejste mig, for at se hvad katten ville. Vupti – så var det ham der sad på min stol og mig der stod på gulvet. Som det kan ses, så kan vi ikke begge være på stolen, så er det godt man har et hæve/sænke skrivebord og kan stå op og arbejde :-)

1. januar havde hjerteforeningen i vores område arrangeret en nytårsgåtur i Bøgeskoven. Turen var 5 km og vi havde tilmeldt os. Det viste sig at være en rigtig god ide – vi havde en dejlig tur i en tågemættet skov.

Sidste år bød jo på lidt af hvert, de dårlige ting orker jeg ikke at hæfte mig ved, men der var så mange dejlige oplevelser, som jeg hellere vil omtale.

Vi udskiftede vores gamle brændeovn med en lille lækker sag – en pilleovn. Vi malede i den anledning hele stuen, udskiftede gardiner og flyttede lidt rundt på billeder og sådan.

Vi havde den dejligste sommerferie i mands minde – turen rundt i Nordjylland.

Vi fik installeret en opvaskemaskine – vi har aldrig haft en – vi udskiftede også køleskabet, samt indkøb af diverse køkkenmaskiner – hold da op hvor det gik.

Der blev oprettet nye bede i haven.

Den lille lune (pilleovnen) er noget af det bedste vi har gjort for os selv – ingen bøvl med brænde – kun lidt rensning og tryk på en knap, og nå-ja, så skal den jo også lige have lidt piller engang imellem – er spændt på, hvordan det går når og hvis vinteren kommer.

Vi har været på nogle dejlige ture med min bror og svigerinde – og det skal vi også i det nye år. Næste tur skal gå til Rosenborg slot, vi skal se kronjuvelerne.

I gave i årets løb, har vi fået diverse oplevelser – det skal vi også bruge i det nye år. Vi agter at leve livet mens vi har det.

Min mand har valgt at fortsætte med sit arbejde – ligesom jeg i øvrigt gør – selvom vi nu begge er blevet 65 år.

Min mand har tabt sig ca.20 kilo sidste år, så vi har købt en hel ny garderobe til ham. Nytårsaften skete der så det, at han opdagede at han ingen mørke bukser havde. Han prøvede flere af “de gamle” – hvilket gav os nogle gode grin, de var godt nok meget for store. Flere gange sagde han: “har jeg virkeligt kunne passe dem” – og det har han kunnet, men nu er de allesammen pakket sammen og bliver givet videre i systemet, til folk der mangler ganske fine bukser. Og så har vi været på udsalg, så nu har han sorte og grå bukser – samt alle de andre farver :-)

Nu skal der så bare styr på min sygdom og de bivirkninger der er – måske kan vi ligefrem tage på ferie i udlandet i dette år – man har da lov at drømme, det koster ingen ting. Og ellers har vi et ganske dejligt land at holde ferie i, der er mange steder vi ikke har været endnu.

I går købte vi ny ovn og induktionplade – det bliver spændende – igen noget at glæde sig til og over.

I dag, søndag den 3. januar, blæser en sibirisk kulde ned over vores lille land – men vi agter at gå en tur alligevel. Cykle kan vi ikke, det er for koldt, men gå kan man godt.

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år – spændende hvad det byder os.