Lalandia

Indenfor de sidste uger har jeg været i selskab med syge børn – i sidste uge var jeg til tøsefrokost hos kær veninde, der var sygepasser for sit syge barnebarn. Jeg krydsede fingre for, at jeg ikke blev smittet – skulle jo på forlænget weekend med datter og børnebørn.

immunforsvarMit immunforsvar virker åbenbart glimrende. Jeg havde et par dage med forkølelse men var topklar til Lalandia i søndags.

Farmoderen til det syge barn har dog været syg med forkølelse og hoste lige siden (1 uge).

Vores eget barnebarn – Villads – var syg med ondt i halsen og feber, men til Lalandia skulle vi jo.

lalandiaBegge børn og vores datter, var i svømmeland flere gange om dagen – Villads klarede sin sygdom med medicin – så alt var godt. Selv slappede jeg af, ingen telefoner eller arbejde – gik nogle lange ture – nogle super hyggelige dage. På hjemvejen var alle enige om, at det havde været en dejlig oplevelse som vi da skulle gøre om.

Efterfølgende har vores datter og ældste barnebarn været syge – men ikke jeg :-) Jeg er bare træt, træt helt ind til benet (som man siger) – så måske der udkæmpes en krig i mit indre, om hvorvidt jeg skal have en omgang eller ej – vi får se.

Sidste år, da vi var på ferie, blev vores kat Felix jo passet i kattepension. Vi vidste han havde det godt, men personligt blev jeg meget forbavset over, hvor meget jeg savnede ham og hvor meget han helt klart havde savnet os – viste det sig.

Vi var lidt spændt på, hvordan det ville gå i de 2 dage, hvor jeg var i Lalandia og han skulle være alene hjemme, indtil min mand kom hjem. En fremmed kat havde sneget sig ind i huset og spist Felix’s mad, lagt sig til at sove på Felix’s vinduesplads – stor stohej og ballade. Min mand måtte have fat i vand for at få den fremmede kat til at forstå, at her var kun plads til Felix.

1. dag jeg var hjemme igen, sad Felix op i min seng (hvor han plejer at tage sin formiddagslur)og nægtede at lægge sig til at sove – han lignede et barn der ikke ville sove, træthed eller ej, selvom øjnene faldt i, så spærrede han dem op igen, indtil han totalt udmattet faldt i søvn – han skulle åbenbart passe på huset, så den fremmede ikke kom igen.

WP_20160226_001Som I kan se, at er alt ved det gamle nu – han er så afslappet, at ikke engang et knorhår bevæger sig når jeg kommer ind i soveværelset – han er helt væk i drømmeland.

I går ville jeg ud på min cykeltur, min mand var lige kommet hjem og vejret var skønt. Jeg var klar først – min mand ville også cykle, men det foregår i et andet tempo end på min tur – da jeg gik ud af huset, begyndte katten at jamre og han havde været urolig i al den tid jeg havde været væk (½ time) – så der skal vist lige gå noget tid, inden jeg tager afsted igen.

Iøvrigt har jeg fødselsdag i dag og solen skinner fra en dybblå himmel – livet er skønt.

 

En rørende film

I december sidste år, besøgte vi museet Arken sammen med min bror og svigerinde. Vi skulle se udstillingen med Gerda Wegeners malerier. Personligt anede jeg intet om hende, men havde lyst til at se Arken.

maleriHendes malerier er fantastiske og det er hendes historie også. Det viste sig nemlig, at hun var gift med Einar Wegener – også maler – der var den første mand som man forsøgte at opererer til kvinde.

Kort sagt en kvinde fanget i en mands krop. Idag vækker det jo ikke den store opsigt, men det gjorde det på deres tid.

Vi havde en ganske dejlig dag og udstillingen var en meget stor oplevelse.

den danske pige 2Deres historie en blevet filmatiseret og den film måtte vi naturligvis se. Det gjorde vi så igår.

På et tidspunkt i filmen, siger Gerda Wegener disse ord som står på billedet – jeg tør godt sige at der var snøften i en totalt stille biografsal. Hold da op, hvor var det rørende.

Gerda Wegener malede mange billeder af sin mand, som kvinde, nøgenbilleder, altid med ryggen til – meget flotte billeder.

den danske pigeDet øverste billede er et selvportræt, af de to sammen, dette billede er fra filmen.

Filmens Einar (mørkt hår), som blev til kvinde, blev spillet helt fabelagtigt godt – ja, det gjorde de begge to.

Vi forlod biografen med stoppet næse og en stor oplevelse rigere.

Mine voldsomme rygsmerter, forlod mig lige så pludseligt som de kom. Meget underligt. Jeg kan dog godt mærke lidt ømhed endnu. Noget jeg også kan mærker er, at min balance ikke er så god. Når jeg går for meget, får jeg ondt ved korsbenet, og jeg havde jo gået meget op til jeg fik så ondt (på besøg på Rosenborg slot).

Mine sidste blodprøver var fine, det går den rigtige vej selvom min dosis medicin er meget lav. Kvalmen har jeg heller ikke så meget mere – og det er godt.

Da jeg har haft temmelig meget næseblod i de sidste måneder, valgte hæmatologen at nedsætte noget af det andet medicin jeg får, så håber vi at det også stopper.

Så alt ser lyst ud – og når jeg kigger ud af vinduet så pibler alle de små forårsbebudere op ad jorden – endnu et forår er på vej.