Røde faner.

De sidste par uger har budt på meget forskelligt – diverse generalforsamlinger f.eks., så ved man det er forår.

WP_20160317_001Nu er det jo ingen hemmelighed, at vi leger i rød stue.De røde faner rører mig på en måde, som jeg ikke helt kan beskrive – både min mand og jeg er opvokset i hjem, hvor grundtanken var den socialdemokratiske, og jeg er stolt over at være det. Kan godt lide tanken om, at vi tager os af alle, at der er et sikkerhedsnet til at fange os, når/hvis noget går galt. At der er ordentlige forhold på arbejdspladserne osv.

I sidste uge var vi til 2 generalforsamlinger – dejlig mad og hyggeligt samvær – og 2 fødselsdage. Jeg er helt færdig – er så træt at det ganske enkelt ikke kan beskrives, er super glad for, at jeg ikke skal afsted på et arbejde, men “blot” skal ind på mit kontor.

WP_20160319_001I vores by er der kommet et nyt frivillighedscenter. En person med et stort overskud, havde udtænkt den fantastiske ide, at hun ville afholde en fest, for at fejre det iranske nytår. Vi smuttede lige forbi, for at se festen og de flotte kjoler – heldigvis var mange af vores bysbørn mødt op – det er jo om at støtte og vise interessse for de ting som sker. Mange havde lavet mad, så man kunne smage på de forskellige nationaliteters retter. Der var dog så mange mennesker, at vi valgte at tage hjem.

WP_20160319_002Mange af kvinderne havde de flotteste kjoler på, kvinden som står ved siden af mig, er hende som havde arrangeret det hele – vi måtte bare have et billede af hende – hun ville dog kun fotograferes, hvis jeg var med :-)

Jeg læser mange bøger – når TV-avisen er overstået, så smutter min mand ned på herrestuen og ser idræt af forskellig art – mens jeg åbner en bog. Jeg kan snildt læse 2-3 bøger på en uge. Når jeg ikke har flere nye, så læser jeg de gamle igen og igen – og jeg læser kun om aftenen.

WP_20160323_002Den sidste jeg har læst er Karin Slaughter’s sidste “De smukkeste”. Jeg har flere serier med hende, hun skriver fantastisk. Denne bog er dog noget helt specielt – hold nu op, hvor er den spændende (hvis man kan lide krimier, altså) sikken en fantasi det kvindemenneske har – den kan varmt anbefales.

Jeg har i mange år haft store problemer med maven, og den medicin jeg får nu, hjælper jo ikke ligefrem på tingenes tilstand. Men lige i øjeblikket fungerer alt, ingen smerter har jeg (banker under bordet) – jeg følger lidt gode råd som bl.a. er følgende: ingen rødvin (drak et glas om aftenen) spiser avokado til frokost samt dejlige danske agurker, drikker mere vand end jeg plejer og så naturligvis mit “stenalderbrød” og absolut intet andet brød. Jeg håber det bliver ved med at gå godt.

Når jeg er så træt som jeg er lige pt. – så vender kvalmen tilbage med uformindsket styrke, nattesøvnen er dårlig og jeg er begyndt at klø på kroppen – det sidste er et meget dårligt tegn, så det er jeg rigtigt ked af.

Men nu er det Påske, solen skinner og jeg havde egentligt besluttet at skulle i haven og klippe lidt – men i går aftes skete der et uheld med mine briller, så jeg måtte til Køge og min optiker, for at få dem lavet – så nu sidder jeg her og orker ingen ting, men til gengæld kan jeg da se ud på vintergækker og påskeliljer på terrassen.

Min mand har lige ringet- han stod i Bilka og var ved at købe en gasgrill – hvilken farve vil du have den i, lød spørgsmålet. Så nu skal vi finde ud af, hvordan der laves mad på sådan en – joh, der sker noget når solen skinner og forårsfornemmelserne kommer frem.

Er endelig lykkedes med at komme ind på skats hjemmeside, for at få rettet årsopgørelserne – det kører bare for os.

Rigtig god Påske allesammen.

 

Organdonor.

Både min mand og jeg, er organdonorer – har været det i mange år.

Nu er jeg pludseligt blevet bekendt med, at jeg ikke kan være organdonor. Har egentligt aldrig tænkt tanken, om hvorvidt jeg var god nok til dit eller dat , men nu er det ihvertfald klart, at dette dur jeg ikke til.

Jeg er jo ellers i god stand, spiser sundt, motionere, har altid holdt min krop og de indre organer (så vidt jeg ved) i god tilstand – nåh ja, så er der jo lige det med mit blod som nu er inficeret med cancer – så nu dur jeg ikke mere.

2016-03-08Så på Sundhed.dk med mig, nu har jeg afmeldt min tilladelse – nå, det er jo ikke verdens undergang, der er så meget andet at glæde sig over, mens man er i live.

Forårets komme f.eks. – hvert forår fyldes jeg med glæde over, at opleve det igen. Jeg glæder mig over alle de små forårsbebudere der vrimler op af jorden, føler lysten til at komme i haven og rode i bedene, beplante krukkerne og spændt vente på resultaterne af sidste års arbejde med nye bede og andre ændringer af haven – der er meget at glæde sig til.

Til april skal vi prøve noget nyt – vi har bestilt flybilletter til Oslo og 2 overnatninger på hotel. Vi er snart helt skrappe til det med at finde billige billetter og overnatninger. Vi har nogle kære familiemedlemmer deroppe som vi gerne lige vil se.

For nogle år siden besøgte vi dem – vi kørte derop. Den tur ødelagde mig fuldstændig, så vi måtte køre tidligere hjem igen. Dennegang flyver vi. Jeg satser på at alt går godt. Egentligt skulle jeg ansøge SOS om tilladelse til at foretage den rejse (på grund af min sygdom. Hvis der sker mig noget sygdomsrelateret, skal jeg transporteres hjem). Nu er der jo ikke så langt til Norge og de kender også sygdommen deroppe og vi taler næsten samme sprog – jeg er endnu ikke nået til at tænke på sol- og sommerferie i udlandet. Nu tager vi lige en ting ad gangen.

Forleden blev jeg helt rørt over en telefonsamtale. Vores forening ville hører om jeg evt. kunne opstille til bestyrelsen, til vores generalforsamling. Desværre måtte jeg sige nej (det er jeg blevet helt god til) jeg har ganske enkelt ikke kræfterne. Jeg kender mig selv godt nok til, at jeg hurtigt vil komme til at påtage mig mere arbejde end jeg kan klare, så hellere spare mig selv for stressen og sige nej fra starten. Jeg kan klare det liv jeg har nu – mit lille firma, mit hjem, min familie og samværet med vores børnebørn – det er de ting der giver mig glæde. Men bortset fra det, så blev jeg da også glad for opfordringen – så selvom mine organer ikke kan bruges af andre end mig, så er der åbenbart andet jeg kan bruges til 😀

Fra andre med disse sygdomme ved jeg, at trætheden er ved at vælte dem omkuld – har egentligt ikke mærket det så meget, synes jeg. Men det gør jeg nu – hold nu op, jeg kan næsten falde i søvn her ved skrivebordet, må virkelig tage mig selv i nakken, for at gøre de ting jeg plejer – orker næsten ikke min daglige cykeltur, men jeg gør det alligevel. Jeg vil- jeg vil – jeg vil – sådan er jeg nødt til at sige, vil ikke lade mig knække af “lidt” træthed.