Jeg er så glad for min cykel…

old_bicycle_198390

 

Jeg har altid gået eller cyklet meget, har stor fornøjelse af at røre mig. Desværre fik jeg problemer med mit bækken, for år tilbage, og jeg måtte indstille alt det.

 

Vejen tilbage har været hård og lang – jeg er hypermobil (det betyder at jeg “går af led” så let som ingen ting) der skal ingen ting til, før ryggen skrider eller bækkenet for den sag skyld.

Men det har jeg også klaret – det var jeg nødt til, for jeg fik i et anfald af galopperende galskab, lovet vores ældste barnebarn, at når hun kunne cykle uden støttehjul, så skulle vi to cykle rundt i byen. På det tidspunkt havde jeg ingen cykel og jeg var slet ikke i stand til at sidde på en – så vi måtte igang med dels at få fat på en cykel – det klarede min mand – og dels måtte jeg genoptræne (med hjælp udefra) så jeg kunne cykle igen. Det var noget med 5 min. den ene vej og 5. min den anden (jeg skulle jo også hjem igen) og så gradvist sætte afstanden op.

Nu fik jeg rigtigt blod på tanden, og jeg cyklede og cyklede – sikken en frihed, jeg var lykkelig. Både 25 og 30 km blev det til – men så fik jeg problemer med nakken og det øverste af ryggen. Til kiropraktor med mig og der fik jeg en besked om kun at cykle rundt om byen (ca. 8 km) og aldrig i modvind :-D.

Så fik jeg en blodprop i lillehjernen (nu gik det ellers lige så godt) og en ny periode med genoptræning kunne starte. Balancen, koordinationen og kræfterne var ramt dennegang. Men jeg ville have mit liv tilbage – jeg følte mig som det stykke legetøj som børn har – den tumling der rejser sig, ligemeget hvad man gør ved den – men jeg besluttede at uanset hvad der skete, så skulle jeg tilbage. Over ½ år gik der, før jeg turde sætte mig op på cyklen igen, men jeg gjorde det! Det er jo så 3½ år siden – for 2½ år siden blev jeg opereret i venstre fod (det har også betydet problemer med balancen) og for 2 år siden fik jeg så diagnosen med blodsygdommen – det sidste har jo også været noget af en udfordring.

Men nu er det sket – da-da – jeg har cyklet ca. 25 km på en tur. Det gjorde jeg sidste søndag (3.4.16), mandag kørte jeg 8 km og tirsdag 18 km. Jeg føler mig flyvende, er super stolt af mig selv. De øvrige dage har jeg kørt de ca 8 km som jeg plejer, er jo også nødt til at tage hensyn til vejret.

Men nu kommer foråret med varme og solskin – vi glæder os allerede til alle de cykelture vi (min mand og jeg) skal tage sammen.