Dejlige cykelture, sol og sommer.

Sommeren aflægger besøg hos os i øjeblikket – efter uger med ustadigt vejr, så skinner solen igen. Jeg er så heldig at bo i det skønneste område som jeg holder meget af at cykle i.

WP_20160720_002Køge bugt.

WP_20160720_004Tryggevælde å – hvor fiskene boltrede sig livligt. WP_20160720_005Cykelturen i går blev på godt 20 km – så dejligt at vejret er med os nu, det er bare om at nyde det.

WP_20160720_008Da jeg sad i udestuen med min smertende knæ – (ja, alt har jo sin pris, og min er at knæene har svært ved at klare belastningen fra mine udflugter) – så kunne jeg nyde denne smukke plante i haven – holder meget af lilla – mens jeg ventede på at den smertestillende creme virkede, man tror det næppe med den creme har hjulpet mig mange gange, og det er trods alt bedre at smørre noget på end at indtage noget der gør maven ked af WP_20160721_004det.

Med hensyn til maven, så er det jo ingen hemmelighed, at jeg har de største problemer med min. Min sygdom og medicinen giver mig virkeligt problemer. På facebook så jeg, at nogle personer som jeg følger omtalte en side med mad.

Her i huset spiser vi mange grøntsager og fedtfattigt, har gjort det i mange år, men man kan godt trænge til lidt ny inspiration engang i mellem. Iøvrigt har det været mere end almindeligt svært for mig at lave mad i meget lang tid – madlede, kvalme og elendighed, går ikke i spænd med at stå over madgryderne i længere tid af gangen, men så kom hjælpen:

2016-07-21Faktisk er det en slankekur – med har man ikke brug for det, så kan man nyde al den dejlige mad – på siden er der videoer og diverse opskrifter, nemt at gå til – på en måde begriber jeg ikke at folk taber sig, alt er tilladt bare man blander det rigtigt = det ½ af tallerkenen skal være grønt, 1/3 protein, 1/3 stivelse og 1/3 fedt. Det bedste for mig er opskrifterne, jeg har allerede lavet flere ting der har smagt herligt.

Jeg er også begyndt at spise proteintilskud, da jeg synes at jeg er begyndt at tabe muskelmasse – om det er det der i øjeblikket hjælper på maven (banker 3 gange under bordet) ved jeg ikke, men jeg nyder i den grad IKKE at have ondt i tarmene.

Nu glæder vi os til ferien – men først skal vores udestue have nyt tag og den skal renoveres, det glæder jeg mig allermest til – jeg opholder mig meget i udestuen, jeg sidder og læser om aftenen derude og nyder lyset og at jeg kan sidde der til kl. 22 – så herligt. Jeg får godt nok ikke set tv – men med alle de elendigheder der sker pt. som jeg jo alligevel ikke kan gøre noget ved – så er det ligemeget, det må andre tage sig af.

Div. fødselsdagsfester.

Helt utroligt, som folk omkring os fejrer runde fødselsdage.

Weekenden efter vores Bakke tur (som jo var en 40 års fødselsdag) var vi til en 60 års fødselsdag – havefest, desværre i silende regn – heldigvis var der en plan B og vi kunne alle være inde i tørvejr, men en dejlig fest var det trods alt.

Når vi er til fest er jeg nødt til at gå tidligere end alle andre – min max. tid er til kl. 24. Selvom jeg passer på mig selv i løbet af dagen, ikke drikker mere en 2 glas hvidvin til maden (rødvin går slet ikke mere) og går hjem senest kl. 24 – så ligger jeg alligevel med hjertekvababelse og har svært ved at falde i søvn.

Mandagen efter 2. fødselsdagsfest, havde jeg “tøsefrokost” for 2 kvinder. Hold da op, hvor er det hyggeligt, vi får altid snakket om en hel masse som vi ikke taler om når der er mænd til stede – total dejligt.

Så var det blevet tid til den 3. runde fødselsdagsfest – dennegang 70 år.

stemning_skonnert

 

Lørdag den 9. juli 2016 var der fødselsdag i Fåborg. Vi skulle starte dagen med en sejltur i det fynske øhav, med skonnerten “Fionia” – vi var 38 personer til den dejligste tur med frokost ombord og solskin under hele turen.13590434_747579678718212_1551960784053721500_n

Det var13654200_747582202051293_5049564815538451880_n helt perfekt.

Selve festen blev holdt på Hotel Fåborg Fjord, hvor vi havde booket os ind allerede om fredagen.

Vi har haft mange dejlige oplevelser i Fåborg – en dejlig gammel by, ligesom Køge.

Mens vi har været på forlænget weekend, så har Felix været i kattepension. Vi nåede heldigvis at hente ham igår søndag, og da vi kom hjem spiste han 2 portioner tørfoder og 1 portion pate – vi piskede rundt i haven med ham, han havde ingen ro og skulle hele tiden have en af os med ud. Det er da lige før jeg tror, han kun lige har spist så han kunne holde sig i live mens vi har været væk – nå, heldigvis var det jo kun 2½ dag.

Og så blev det nat!

Hold da fest for et uvejr – himlen var totalt oplyst af lyn (der var ikke så meget torden) regnen stod ned i stænger og katten lå jamrende i benenden af min seng – jeg fik beroliget ham (så han i det mindste ikke jamrede) men på et tidspunkt søgte han ned under sengen – hvis det ikke var fordi jeg var så træt, så havde jeg også lagt mig der.

Trætheden er i det hele taget nærmest invaliderende – jeg ved godt, at jeg de sidste uger har været til forskellige ting, men denne træthed er svær at vende sig til – man kan ikke sove den væk. Igår – da vi kom hjem efter Fåborg turen – tvang jeg mig selv til at tage min normale cykeltur, på trods af at jeg var ved at falde i søvn over den bog jeg sad med.

I dag skulle jeg ordne nogle ting og måtte til Køge – havde allermest lydt til at trække dynen op over hovedet og bare sove – men det hjælper jo ikke, det ved jeg jo godt. Så jeg har også cyklet idag – er nødt til at holde mig igang.

Heldigvis er det ikke koldt – trænger snart til at ligge på terrassen og slikke noget sol – kan glæde mig over at vi ikke ligger i telt på en stormomsust campingplads, men derimod er hjemme – det er om at finde det positive.