Ferien 2016

I 14 dage – efter vi kom hjem fra Jylland – har jeg haft den voldsommeste forkølelse, har ganske enkelt ikke haft overskud til at skrive, men nu lysner det, så nu skal der skrives om vores dejlige ferie i det jyske.

Vi startede i Ringkøbing. Havde booket os in på hotel Ringkøbing lige midt på Torvet. Vi boede dog i annekset, i det mindste dobbelt værelse vi nogen sinde har set, der var så lidt plads, at vi hele tiden måtte mokke os ind på siden af sengen, hvis den anden skulle forbi – seng det hele. Nå, vi skulle jo kun sove der, nu skulle der opleves.

På vores færden rundt i byen undrede det os, at der stod skulpturer alle vegne – meget flot faktisk. Det viste sig at kunstneren havde valgt emnet “hjemløs”, alle skulpturerne fortalte en historie om personen (for det var forskellige personer), livet før og hvorfor det var endt med hjemløshed. Tankevækkende.

Om aftenen , da vi ankom, spiste vi på hotellet. Glad og fro bestilte jeg et stjerneskud. Vi har aldrig set så stor en portion, jeg blev dårlig bare af at se alt den mad. Kunne kun spise en filé og nogle rejer, min mand måtte spise hvad han kunne, men han havde jo ligesom sin egen store portion. Jeg overvejede om man måske efterfølgende kunne bestille enten ½ portioner eller måske børneportioner. Vi var ude for det problem flere gange.

WP_20160809_09_42_49_ProPå første hele dag kørte vi til Søndervig. Det stormede helt utroligt meget, så Vesterhavet skulle vi se, godt med tøj på og så ud på stranden.

WP_20160809_09_56_04_Pro Bunkerne skulle vi da også lige se lidt på. Selvom himlen er lys og det ser ud som sol – så stormede det og regnede.

Klog af skade havde jeg bundet begge mine fødder ind med tape, ingen forstuvede fødder på denne ferie – udover den fod som helt åbenlyst ikke havde det godt, hold da op hvor havde jeg ondt, men ferien skulle ikke ødelægges af den. Vi kørte hele vejen omkring Ringkøbing fjord tilbage til Ringkøbing. Dejligt område.

På en lille vej (Vester Strandgade) mod havnen i Ringkøbing, var der opstillet forskellige bænke foran forretningerne, vi faldt for denne som vi naturligvis måtte have med hjem.batavia-baenk-100-cm-godkendt-teak-trae-romantisk_large

Dagen efter, hvor vi skulle videre til Silkeborg, besøgte vi en helt fantastisk forretning – “Hos Lange” – aldrig har vi set noget lignende. Der kunne vi få fat i en af de sidste bænke, den kunne lige være på bagsædet (utroligt hvad der kan være i den bil).

Så måtte vi videre til Silkeborg og hotel Radisson Blu Papirfabrikken.

 

WP_20160810_14_09_37_ProVi kunne ikke lade være med at tage et billede af værelset. Vi kom fra et lille bitte værelse i Ringkøbing, til dette – sikke en fest.

En ting vi helt sikkert skulle, var at sejle med Hjejlen på silkeborgsøerne.

 

Og det gjorde vi, i det skønneste solskin – hvor var vi heldige.WP_20160811_10_18_21_ProDagen efter skulle det blive regnvejr, så vi besluttede at køre i bil rundt om søerne og på den måde at komme til Himmelbjerget. I tårnet på Himmelbjerget mødte vi en mand, som fortalte os en hel masse omkring diverse seværdigheder i området. Den genfundne bro, et munkekloster hvor der blev fremstillet papir og hvis vi blev sultne, så skulle vi besøge “det lille røgeri” – det gjorde vi så.

WP_20160812_13_03_58_ProKlog af skade bestilte jeg en laksesalat – hvor galt kunne det gå, tænkte jeg. Det gjorde det så.

Silkeborg er en ganske dejlig by, hold da op med gågader, vi boede lige i centrum.

Så skulle vi videre til Århus – her skulle vi bo på Scandic Aarhus city – lige ved gågaden.

Sikken et område, helt sydlansk stemning med kanaler og restauranter og store indkøbscentre.

WP_20160814_12_12_10_Pro

Jeg havde lovet mig selv, at hvis jeg kom til Århus, så skulle jeg besøge Aros og se denne figur. Han er lige præcis så fantastisk som jeg havde forventet.

På Aros var der noget vi ikke forstod, og meget som slog os med undren – feks. Robert Mapplethorpes udstilling af fotografier og udstillingen af Grayson Perrys værker.

WP_20160814_12_21_56_ProTæppe af Grayson Perry – sikken nogle kunstværker.

Vi havde gået meget den sidste dag og om aftenen valgte min krop at fortælle mig, at jeg havde overanstrengt mig.

Kl. 22 startede en gang hjertekvababbelse – jeg sov ikke den nat – 12 timer varede det – var lykkelig for at være i Århus og ikke på en græsk ø – da hjertet faldt til ro startede forkølelsen.

Vi valgte at tage færgen hjem fra Århus – det var så slut på den dejlige ferie, nu skulle vi hjem til Felix og vores halvfærdige udestue.

Jeg havde fået taget røntgenbilleder af min dårlige fod, inden vi rejste – svaret på de billeder var, at en skrue er knækket (blev opereret for 3 år siden, der blev indsat en plade til at holde foden på plads) og jeg er nu blevet henvist til kirurgisk undersøgelse på Næstved sygehus.

Jeg er så træt som jeg ikke kan huske at have været før, håber det snart letter lidt, der er ikke så meget overskud pt.

Udestuen før.WP_20160731_001WP_20160829_10_58_16_Pro Og nu ser den sådan ud. Jeg skal have malet den nye væg og alt det andet nye træværk, men har ikke kræfterne lige nu – det må vente.

Den nye lille bænk er så fin. Den er vi glade for.WP_20160829_10_58_40_Pro

 

 

 

Når uheldet er ude.

I går havde jeg sådan en dag, hvor jeg burde have holdt hænderne i lommen – for når man tager dem op, kan man komme galt af sted.

Jeg havde en “puttet ind” tid hos lægen, allerede kl. 9, jeg stod tidligt op for at være klar. Da jeg kom ud i køkkenet, syntes jeg at jeg kunne lugte vores emhætte. Nå, hvor svært var det nu lige at rense fedtfilteret og frontpanelet og sådan – tænkte jeg. Det kunne jeg sagtens nå. Så filteret kom i en spand med Ajax og så kom “Cillit Bang” frem og der blev piftet lidt omkring. Jeg vender mig for at hente noget, og emhætten starter med et brøl – på højeste hastighed – og den er bare ikke til at slukke – betjeningspanelet virker ikke. Gode råd er dyre, den kan jo ikke hænge der og brøle, så jeg slukker på hfi-relæet. Jeg kan ikke i farten finde en kontakt jeg kan slukke uhyret på, og jeg ved jo at vores hfi-relæ er delt i 2, således at det kun vil være ½delen af huset jeg mørklægger.

Jeg klør mig selv i nakken, for hvad er det lige der sker her? Morgenmad og klargøring af mig selv – jeg skal jo til lægen – skal jo også gøres, så jeg beslutter at se på problemet senere.

Et kig ud i udestuen viser min stakkels mand stå og klø sig i nakken ??? hvor blev strømmen lige af?? han tror jo at han har lavet ged i den (er jo ved at ordne nyt tag på udestuen) – nå, for at gøre en meget lang historie kort – så viser det sig, at vores hfi-relæ nu slukker hele huset, så det gik jo ikke, strøm skulle vi jo have og uhyret i køkkenet skulle gøres tavs.

Så tømreren måtte igang – den stikkontakt jeg ikke kunne finde sad bag den væg der så flot var blevet lavet – så den måtte brækkes ned og uhyret kunne gøres tavs.

Jeg fejlmeldte senere på dagen emhætten og talte med en meget flink mand, som desværre kunne meddele mig, at lige nøjagtigt på den emhætte havde de desværre haft nogle problemer med fugt og noget der ikke virker – men han ville sende en mand der kunne gøre noget ved problemet.

Så nu har “nedrivningen” bredt sig til det indvendige i huset.

WP_20160805_09_34_55_ProI dag påtænker jeg, at se lidt på alt det der står i vores carport, hele udestueindholdet er jo flyttet derud – meget skal smides ud, tror jeg – så jeg må forbinde/støtte den dårlige fod og så til genbrugspladsen med mig. Der er jo ingen grund til at flytte det tilbage i udestuen, hvis det alligevel skal smides ud.

WP_20160805_09_36_11_ProMidt i al denne elendighed og nedrivning, glemmer man jo helt alle de dejlige blomster og buske der springer ud nu – det går ikke, så her er et dejligt billede.

Når nu jeg er begyndt at lave al den dejlige mad, så har jeg brug for en foodprocessor. Jeg bestilte en igennem Coop, hvor vi havde mange dejlige point, så jeg kun skulle betale kr. 94,- for en sådan maskine. De ville levere på adressen indenfor 1-3 dage. Hver dag holdt jeg nu øje med den gule postbil, turde dårligt bevæge mig udenfor matriklen, men efter en uge var der stadig ikke kommet en pakke til mig.

Jeg ringede til Coop for at spørge om, hvilken adresse de evt. havde leveret den betalte maskine til. Den flinke dame kunne så fortælle mig, at maskinen stadig stod på deres lager ???, men hun ville nu sørge for, at den kom ud derfra. Nu har jeg så fået en sms om, at maskinen bliver leveret i dag – spændende om det lykkes denne gang.

Dårligt nyt og godt nyt.

Jeg er leddeløs – også kaldet hypermobil, det har sine udfordringer.

For 3 år siden blev jeg opereret i venstre fod – den væltede ligesom, og gav mig en del problemer. Der blev bl.a. indsat en plade der skulle holde foden på plads. Jeg fik at vide, at de første 6 uger ville jeg ikke kunne gå på foden – ok med mig, tænkte jeg. Derefter ville jeg nok aldrig komme til at gå på stiletter – også ok med mig, det kunne jeg ikke i forevejen, ikke noget stort tab. Nu er det så 3 år siden, jeg kan kun gå i såkaldte ortopædiske sko/støvler/sandaler men tænkte så, at nu måtte jeg prøve noget andet.

Så for 1 måned siden købte jeg et par sandaler, korksål, dejlig blød at gå på- super tænkte jeg. Efter 3 uger i disse skønne sandaler (jeg var allerede ved at udskifte mine sko til sådanne nogen mere smarte) hævede venstre fod pludseligt voldsomt og meget – og smerterne indtog mit liv.

I dag – efter 1½ uge –  har jeg så kastet håndklædet i ringen (skoene har jeg foræret min datter) og kontaktet min læge – så til røntgen med mig for at se om foden har taget skade af de bløde korksåler – helt ærligt altså :-( – lægen mente at der  var problemer med mine ledbånd (det ved jeg jo i forvejen), men for en sikkerhedsskyld, altså røntgen.

Så jeg humper rundt og er rigtigt ked af det, det er så belastende, synes jeg.

Vores yngste barnebarn – Villads – er blevet 7 år, hold nu fest hvor tiden går.

WP_20160730_001

Villads havde ønsket sig en fjernstyret bil , det fik han naturligvis :-) (hvad har man ellers bedsteforældre til).

Far og storesøster læser det fødselsdagskort der var på gaven – før det store opgave med at befri bilen fra indpakningen, kunne begynde – hvor blev han glad.

WP_20160730_007

Da vi kom hjem, måtte jeg sidde i sofaen med min hævede fod –  sammen med Felix – han bryder sig ikke ret godt om, når vi ikke er hjemme – så skal han være “tæt” efterfølgende.

Alt det halløj med arbejdet med udestuen, er en alvorlig belastning for Felix – han tåler ikke ret godt larm (har vi fundet ud af) – jeg er helt bange for, at han flytter hjemmefra – han vil ikke gå ind via udestuen, men skal nu lukkes ind af bagdøren (hvor jeg ikke altid hører ham) – nå, det får en ende, håber katten stadig er hos os når den kommer (enden altså).

WP_20160730_016WP_20160730_017

Nu håber jeg bare, at foden falder så meget til ro, at vi kan få den ferie i det midtjyske, som vi har glædet os til.

Johnny er startet på sin sommerferie, han skal holde 4 ugers fri – den første uge er gået med at udskifte taget på udestuen.

WP_20160731_001Først så det sådan ud – pladerne har iøvrigt ligget på siden 1975 – det er da flot klaret.

Det nye tag kommer til at sådan ud – dog uden den blå beskyttelsesfilm – pladerne er mælkehvide – hold da op, hvor jeg glæder mig – det bliver så godt.

WP_20160804_19_04_13_Pro (2)En mand besigtiger sit arbejde mens regnen styrter ned – han var heldig lige at blive færdig inden himlen åbnede sine sluser.

For nogle uger siden fortalte jeg om, at jeg ville begynde at lave mad efter en bog “glad mave” og en gruppe der hedder “sense”. Det er gået så godt – jeg håber virkeligt, at alle dem af mine “kollegaer” der har problemer med tarmene (på grund af vores sygdom og den medicin som vi skal have) vil tage sig tid til at læse/se om den gruppe. Sense (som egentligt er en slankekur) er fuld af gode opskrifter med billeder (ses på facebook) og bogen er meget udførlig med hensyn til, hvad der er godt for os. Skriv gerne til mig, hvis du vil have yderligere oplysninger om bogen – lige pt. er det som at få et nyt liv (ja, jeg har jo prøvet det før – lige indtil det går voldsomt galt igen – men som min far altid sagde: “den tid der er gået godt, kommer ikke dårligt tilbage”) jeg nyder så meget ikke at have tarmsmerterne, det har givet mig overskud til at lave mad, som jeg aldrig har gjort før, jeg ved jo, at det gør mig godt.

Og det bedste: jeg har ingen kvalme!