Vores tur til Svendborg.

wp_20160909_16_05_38_proVeteranskibet hedder M/S Helge, det sejler rundt i Svendborgsund.

I denne weekend har vi haft en forlænget weekendtur til Svendborg. Vi skulle til årsmøde med den patientforening, der vedrører min sygdom.

Vi skulle bo på Hotel Christiansminde – foreningen betalte lørdag/søndag med diverse forplejning og vi havde selv et gavekort til en overnatning med bespisning. Vi har de sidste år ønsket os sådanne gavekort i julegave, det har vi stor glæde af.

wp_20160910_13_48_45_proVi havde betalt lidt ekstra for værelset, så vi havde havudsigt. Vejret har i den grad været med os, sol, sol og sol. Jeg havde lige læst i avisen, at Svendborg havde vundet 1. prisen for “Den hyggeligste by” – ligesom Køge lige havde fået 1. prisen for “Årets handelsby” – og det med den hyggeligste by, kan vi godt skrive under på. Nu kan vi begge godt lide de gamle huse – bindingsværk og sådan – og at en by forskønnes ved at respektere de bygninger der står i forvejen, og det må man sige at man har gjort rigtigt flot i Svendborg.

Vi ankom om fredagen, først besøgte vi selv byen, spist lidt godt mad og gik rundt på alle de gågader vi kunne finde – super hyggeligt. Vi kunne alligevel først få værelset fra kl. 15, så vi havde godt tid. Vi kan begge godt lide at gå ture, så vi fandt hurtigt ud af, at man kunne gå fra hotellet og ind til byen – det gjorde vi så op til flere gange.

Det har været en helt utrolig positiv oplevelse, at møde alle de mennesker (der har det ligesom mig) – der var nogle rigtigt gode foredrag, som nok åbnede øjnene hos nogle af de fremmødte. Mod et mindre gebyr, var det også muligt af have sin ægtefælle med.

wp_20160909_16_09_30_proForplejningen har været helt i top – det har været en skøn weekend.

Felix har været i kattepension, vi har fundet en ikke så langt fra os. Katten bliver køresyg bare han ser en bil, det er så synd for ham – men der er ikke noget at gøre ved det – i pension med ham. I dag mandag skulle jeg så hente ham – lige siden vi fik ham, har jeg sunget for ham, det beroliger ham åbenbart – så på hjemturen sang jeg lidt i bilen og Felix sang med på omkvædet, han blev ikke så køresyg idag.

Op til vores ferie var jeg jo til røntgen med min fod og efterfølgende blev jeg henvist til  Næstved sygehus, for at man der skulle finde ud af, hvad der skulle gøres.

Typisk mig, så forsvandt smerterne i foden efter 6 uger – og dermed før jeg skulle til Næstved, men jeg har jo fået at vide, at der var knækket en skrue i foden, så jeg tænkte, at jeg da nok hellere måtte få en kirurg til at se på billederne.

Hold nu op, en sur en af slagsen (eller måske er han bare sådan altid) sagde hverken goddag eller farvel, kaldte mit navn op i venteværelset, vendte sig om og gik (slendrede nærmest) – jeg mente det nok var bedst at følge efter ham – pegede på et kontor og en stol, som jeg åbenbart skulle sætte mig på. Læste det der stod på henvisningen – så lidt på røntgenbillederne – og meddelte mig, at han ikke kunne se nogen knækket skrue, at han ikke forstod hvad der kunne have været galt med min fod, at der nok ikke var noget galt med et ledbånd (sådan lidt med himmelvendte øjne) – derpå undersøgte han foden, den var ok, sagde han. Jeg spurgte så, om han kunne sige noget om, hvad “diffus afkalkning” var for noget, for det vidste min egen læge ikke (det havde røntgenlægen skrevet på billederne).

Så gik det da helt galt – han tog en dyb indåndning og hvæsede: “efter hans mening skulle den røntgenlæge holde sig til det arbejde han skulle udføre og ikke udtale sig om ting han helt åbenlyst ikke havde forstand på, at der ikke var noget der hed “diffus afkalkning” og at man skulle have lavet en særlig undersøgelse for at finde ud af, om ens knoglemasse var ok, og at alle kvinder på et tidligt tidspunkt skulle tage kalktilskud, og at jeg nok skulle gøre det, min alder taget i betragtning”.

Der sad jeg med tilbageblæst hår og var glad for at have overlevet. Så rejste han sig, åbnede døren og gik – jeg regnede med at seancen nok var slut og fulgte efter. Han sagde hverken farvel eller rend mig i rø…. Herlig fyr :-(

Nå, men jeg tog det som noget positivt, det var da godt at der ikke var en skrue knækket, synes jeg.

At foden så er hævet igen – efter denne weekend -det skal jeg da ikke nyde noget af at omtale, tænk hvis jeg fik foretræde for ham igen.

Det har været en dejlig weekend – og solen skinner stadig, sikken en september vi har.