Tivolitur

Det var besluttet, at jeg skulle have scannet mine knogler, for at se om jeg afkalkede som jeg skulle. Jeg fik en tid på Køge sygehus den 27.6.17!!! – 8 måneder fra nu.

Jeg ringede til sekretæren og bad hende om at sende min henvisning videre til Næstved – havde set på nettet, at deres ventetider var mere “spiselige”.

1½ time efter min samtale med Køge, blev jeg ringet op fra Næstved: “om jeg kunne komme dagen efter kl. 11”. Det kunne jeg naturligvis godt :-)

wp_20161031_10_18_32_proAf lutter fornøjelse, og fordi jeg følte mig så heldig, så måtte jeg købe en Lotto til om lørdagen og også noget til om fredagen – der måtte da være gevinst, tænkte jeg.

Og det var der – jeg har vundet kr. 50,- på Lottokuponen.

Lørdag var vi til frokost hos gode venner – hende med de strikkede karklude, og søndag havde vi besluttet at tage i Tivoli.

Selvom jeg jo ikke laver noget, når vi skal besøge venner, så belaster jeg alligevel kroppen – køretur frem og tilbage, snak og hygge – alt har sin pris, det kommer vi til.

wp_20161030_11_33_36_proVejret var super, solen skinnede og temperaturmæssigt var det ok. Vi tog toget tidligt, for vi skulle lige en tur forbi Tivoli’s kontor først. Johnny kunne nemlig ikke finde sit årskort, så vi skulle lige finde ud af, hvad man så gjorde.

wp_20161030_13_12_44_proDet lille problem blev klaret fikst og hurtigt – han fik et stempel på håndleddet (man kan åbenbart komme ind 1 gang på sit årskort (hvis man har glemt/forlagt det) uden at betale). Så det kom ikke til at koste os noget – han fandt så iøvrigt kortet da vi kom hjem :-)

wp_20161030_11_35_21_proSom sædvanlig var det pyntet så flot – da vi jo var der så tidligt havde vi god plads omkring os (noget der ændrede sig senere) og kunne se de forskellige ting.

wp_20161030_13_14_14_proVi spiste os en god frokost – vores sædvanlige restaurant er åbenbart blevet nedlagt, vi rendte godt nok rundt for at finde den – der skal bygges om, der hvor den plejede at ligge – men vi fandt en anden :-)

Da vi kom til Køge igen, smuttede vi lige gennem byen for at købet en kage til kaffen – og for at se alt det nye byggeri, byen ligner jo snart ikke sig selv mere – da vi gik mod bilen igen, havde jeg helt åbenlyst lavet for meget.

Godt Johnny kørte bilen, for jeg så dobbelt – øv, altså. Men jeg kender det jo efterhånden, tror jeg kan det hele, men det kan jeg ikke.

Så idag havde jeg besluttet at “lave ingenting”, så jeg kunne jo feks. o-stille vores bærbare pc, som var blevet noget langsom. Det har jeg så gjort 2 gange!!

Nu er den vist klar igen, til at jeg kan få den op at køre igen. Godt jeg er så tålmodig og stille og roligt et gemyt.

At passe en kattekilling.

wp_20161016_14_20_20_proI en uge har vi passet lille Ludvig, hans familie skulle på ferie, og babyen (4 måneder gammel) kunne jo ikke være alene hjemme, så han måtte være hos os. Vi har for mange år siden haft 4 killinger – det er utroligt at man kan glemme hvordan sådanne små unger teer sig. Hvordan de pludseligt farer med 200 km i timen, fra den ene ende af huset til den anden – og tilbage igen, hold på hat og briller, hvor det bare går derudaf.

Det jeg var mest bekymret for var, hvordan vores egen Felix ville reagerer på den lille. Hankatte er jo ikke specielt glade for hinanden – de første dage lukkede vi den lille ind på et værelse, når Felix kom ind men efterfølgende prøvede vi at sætte dem samme – under skarp overvågning, naturligvis. Det endte med at gå helt godt. Tror faktisk, at hvis den lille havde været her en uge mere, så ville de blive perlevenner. Den lille legede jo med Felix’s legetøj (som han ikke gider mere) og det ville han så pludseligt gerne igen, det var sjovt.

wp_20161016_16_42_07_proDen lille var meget nysgerrig, fulgte med i alt man lavede – og så pludseligt kunne han falde i søvn, lige hvor han sad eller stod.

wp_20161019_15_33_55_pro_liEn af dagene skulle jeg have massage, og da bænken skulle slås sammen, så skulle Ludvig være med til det.

Da vi havde afleveret Ludvig igen, så gik der flere dagen inden Felix var sig selv igen – han undersøger alle rum, når han kommer ind i huset, inden han falder til ro. Det har åbenbart været en sindsoprivende oplevelse for ham, at der har været en anden kat, der har haft vores opmærksomhed.

wp_20161027_08_50_47_proJeg er, til min egen store tilfredshed, kommet med på den nye trend med håndstrikkede karklude. Så ikke noget microplastik i havene, fra vores side. En af vores venner strikker på livet løs, og jeg har nu købt 10 stk. af hende – hold da op hvor er jeg glad for dem – og så lyser de jo op i køkkenet og jeg sender en venlig tanke til hende, flere gange om dagen – super synes jeg.

wp_20161027_08_55_00_proJeg har “investeret” i en kløpind (købt i Søstrene Grene) – er ved at blive vanvittig i øjeblikket, synes ellers jeg har ret godt styr på den kløen, smører mig med noget god creme, har prøvet rigtigt meget faktisk, men lige pt. bruger jeg noget fra Body Shop, (bodybutter) synes det har hjulpet godt, men ikke lige nu.

Da min krop er så stresset i øjeblikket, så bryder mit eksem op, kan simpelthen ikke styre det, så jeg til hudlæge med mig. Nu prøver vi så med noget lys, jeg skal have 5 gange, så jeg krydser fingre for, at det bliver slået ned nu. Man kan da sige, at jeg får noget for mine skattepenge i øjeblikket.

Jeg er nemlig også startet hos min kirurg igen – for 8 år siden skulle jeg have fjernet en knude ved mit venstre knæ, det viste sig at være stivnet blod i et sving på en åreknude. Den blev fjernet og selvom jeg ikke har store åreknuder, så blev vi (lægen og jeg) enige om, at det vist var bedst, at jeg slet ikke havde nogen store blodåre.

I forbindelse med problemerne med min venstre fod, så hævede blodårerne voldsomt og jeg skulle jo bare ikke have noget af, at få en evt. blodprop i benet (min sygdom taget i betragtning). Det var min praktiserende læge heldigvis enig med mig i. så jeg fik en ny henvisning til kirurgen.

Det er da ganske smart, at få noget skum sprøjtet ind i blodårene, og vupti efter ca. 6 uger, så er benet flot igen. Vi er blevet enige om, at højre ben også skal have lidt skum – vi tager ingen chancer. Ikke flere propper til mig, tak.

En af “sidegevinsterne” ved min sygdom er, at jeg har forskellige madvare som jeg ikke kan tåle (mælk og gluten), jeg har virkeligt problemer med at finde ud af, hvad jeg kan spise. På et tidspunkt var jeg så desperat, at jeg overvejede at opsøge en diætist. Men inden jeg nåede så langt, så læste jeg i et blad om denne bog.

wp_20160926_11_03_44_proJeg har i nogle måneder lavet mad efter de ganske mange opskrifter der er i bogen, og jeg har ikke ondt i maven mere – det er så befriende at være fri for tarmsmerterne. Jeg kan også godt “synde” lidt engang i mellem, men undlader det helst. Selv min mand er meget tilfreds med alle de nye retter som jeg serverer.

En af de ting som jeg også bruger meget, det er at bagerst i bogen er der beskrevet hvilke produkter der indeholder hvad – altså hvad man skal passe på og hvad man kan spise uden problemer – det er jo meget forskelligt, nogen kan ikke tåle løg feks. – det har jeg så ingen problemer med.

Så er jeg her igen…

Efter vores deltagelse i årsmødet i Svendborg, var min intention at skrive noget om træthed – noget vi alle med disse sygdomme lider temmelig meget af.

Frisk og frejdig googlede jeg “træthed” og fluks poppede “træthedssyndrom” op – nå, tænkte jeg, det skal jeg da lige se lidt på.

Hvordan diagnosticeres kronisk træthedssyndrom?

Sygehistorien er central. Nogle patienter kan fortælle, at tilstanden begyndte efter en infektionssygdom, men i de fleste tilfælde udvikler sygdommen sig gradvist over længere tid. Udmattelse/træthed skal være hovedsymptom. Trætheden skal ikke have nogen anden medicinsk forklaring, og trætheden skal være tilstrækkelig til at give væsentligt funktionssvigt. (kilde: sundhed.dk)

Vigtige træk i sygehistorien

Kronisk træthedssyndrom er på et spektrum i sværhedsgrad fra lette til svært syge individer. I de alvorlige tilfælde vil der typisk være tale om udmattelse/træthed af betydelig alvorlighedsgrad, der har varet i over 6 måneder og som påvirker både fysisk og mental ydeevne, sådan at både arbejde, skole, sociale og personlige aktiviteter bliver ramt.

Udmattelsen/energisvigtet forværres som regel af beskedne fysiske og mentale anstrengelser, og den lindres kun lidt af søvn og hvile. Symptombelastningen er uforudsigelig med et svingende forløb, og den står ikke i rimeligt forhold til de anstrengelser, som udløser den.

Ud over træthed er hovedpine, svimmelhed, feberfølelse, vekslende varme- og kuldefølelse, balanceproblemer, søvnforstyrrelser, mavegener og muskelsmerter almindelige symptomer. Mange beskriver en udtalt overfølsomhed over for sanseindtryk som lugt, lys og lyd. Desuden optræder symptomer som nedsat koncentration og hukommelse. (kilde: sundhed.dk)

Som jeg læser det, så er voldsom træthedsfølelse i over 6 måneder = lig med en ny diagnose – altså udover den vi har i forvejen.

På årsmødet var der et fantastisk spændende foredrag af en hæmatolog fra Roskilde sygehus. Vi er ca. 4700 personer i Danmark med disse sygdomme – så tror da pokker, at den praktiserende læge ikke altid er fuldt opdateret.

Undersøgelsen viser at over 50% af patienterne lider af voldsom træthed.

Og hvorfor er vi så så trætte, hvorfor har vi denne kløen på kroppen – og alle de andre ting vi døjer med – jo, det har vi fordi:

Vores blodsygdom (jeg skriver ikke det grimme ord) er i knoglemarven, den kører på højeste gear. Den mutation der sker i knoglemarven stresser kroppen – også selvom vi får medicin som får tallene til at se pæne ud. Sygdommen er der jo stadig.

wp_20160924_14_34_29_proFor nylig var den gal med min fod igen – hold da op hvor er det deprimerende ikke at kunne gå rigtigt. Hele kroppen smerter, man går forkert, prøver at skåne foden så meget som muligt, men det er svært. Jeg havde en mistanke om, hvad der var galt – men den sidste læge (ham i Næstved) havde jo en anden opfattelse af tingene.

Min massør hjalp mig. Med fælles hjælp fik vi lokaliseret det ledbånd som er i udu og en forbinding blev lagt. Jeg forstærkede den første forbinding med den lyserøde og det hjalp helt utroligt meget – efter 5 dage tog jeg forbindingen af (skulle fornys) og jeg kunne gå uden smerter. Hold da op en fest – er super glad. Nu ved jeg hvad jeg skal gøre, når skaden sker igen, for det gør den helt sikkert – men kinesiologitape har jeg masser af, har det faktisk med på ferier og andre udflugter hvor jeg skal gå meget.