Varme sokker.

sokkerMed tanke på min sarte ryg og hvad man sådan lige kan komme galt afsted med – falde og sådan – så har vi i dag handlet i en forretning der hedder “hunkemûller” i Næstved Storcenter – åhh for pokker da også, hvor er der meget dejligt udstyr til sådan en frossenpind som mig.

Disse sokker er skridsikre og forede – de er super lækre.

 

Vi købte også et par af disse legginsvoldsomt bløde leggins – jeg ved godt hvor jeg skal være hele vinteren – ha-ha.

Men først var vi lige et smut på kræmmermarked i Haslev – vi manglede nogle krydderier og Johnny manglede et cover til sin mobil.

Det er altså utroligt hvad man kan købe sådanne steder – bl.a. en ægte rulam til kr. 400,- meget pæn stand (og nej, jeg tjener stadig ikke penge på min blog og at omtale diverse forretninger).

For nogle måneder siden købte jeg nye støvler (som ikke ligner – men som er – de ortopædiske sko/støvler som jeg skal gå i) – jeg har pudset og plejet dem, men synes de ligesom tabte farven, det er jeg lidt sur over – de var ganske bestemt ikke billige.

Bedst som vi går der på kræmmermarkedet, er der pludseligt en mand der beder mig om at komme nærmere – han tilbyder at pudse mine støvler op  – med et produkt som han lige havde ved hånden, og som han solgte :O) – og vupti, så havde jeg skinnende blanke støvler i den flotteste røde farve (ja, farven havde de haft hele tiden) – faktisk er de nu så flotte, at folk bemærker det – vi købte naturligvis dette fantastiske naturlige/økologiske produkt, som kan pudse hvad som helst op, også instrumentbordet i bilen, sagde den flinke mand, til Johnnys store fornøjelse – det skal han nok snart prøve.

Bagefter var det hjem til juleøl og frokost – det har været en dejlig dag.

Johnny har fået sat lyskæder på buske i forhaven og vi købte forresten også kunstige lys med bevægelige væger, de står nu i køkkenvinduet og hygger sig i denne mørke tid.

 

Jul i Tivoli.

wp_20161121_14_25_48_proI mandags var vi i København. Jeg skulle til tandlæge og det betyder altid en fridag til Johnny og en tur i Tivoli.

Vi planlægger altid, at tandlægebesøgene skal være når Tivoli er åben :-) – men først spiste vi frokost i

mg_2969Husmanns Vinstue – et super hyggeligt sted. Der var propfyldt sådan en mandag til frokost. Kan varmt anbefales.

Bagefter gik turen så til Tivoli. Der er virkeligt flot i år – vi nyder altid at gå rundt i haven.

wp_20161121_14_26_01_pro

Vi tager altid toget, når vi skal til København, det er bare så let med det rejsekort. Da vi kom hjem, var jeg så træt at jeg gik tidligt i seng og sov i 11 timer – jeg har ikke så mange kræfter mere, kan jeg mærke, det skal man godt nok lige vende sig til, synes jeg.

Svaret på min knoglescanning – som jo har blæst i vinden i 3 uger (men er opringning til Næstved, fik dem til at sende den til lægen på papir) – har jeg nu endeligt fået  og det var desværre ikke særligt gode nyheder. Iflg. lægen, så det værst ud med ryggen. At stoppe nedbrydningen ville kræve medicin, sagde hun.

Den medicin har dog den bivirkning, at man risikerer blodpropper i benene. Sammen med min blodsygdom er det altså ikke særligt godt – blev vi enige om – så nu har lægen henvist mig til indokrinologerne (hormonlæger) på sygehus, så må de finde ud af, hvad der er godt for mig – alle de hospitaler altså, håber at Køge byder ind på mig :-), kan ikke lige overskue at skulle til Herlev, feks.

I går, efter jeg havde min samtale med lægen, blev jeg så trist – synes der hele tiden kommer nye sygdomme der er med til at gøre livet besværligt. Jeg trængte til noget at styrke mig på, kunne jeg tåle vin havde jeg nok drukket et par glas – men i lang til har jeg ikke kunnet tåle rødvin, nu kan jeg heller ikke tåle hvidvin – så det endte med at jeg købte en chokoladekage til kaffen 😀

Jeg er i øvrigt så glad for min nye lille bærbarecomputer – sidder her i sofaen og skriver, med et krus te og et stykke chokoladekage – samtidig med, at jeg glæder mig over nu kun at mangle 1 julegave, så godt.

 

At tage afsked.

Det er helt utroligt som folk afgår ved døden, i øjeblikket.

Vi har i mange år deltaget i rigtigt mange begravelser/bisættelser – vi gør det i respekt for afdøde og de pårørende. Vi har lagt mærke til, at der næsten altid “kommer 3 ad gangen”, som vi plejer at sige, og det drejer sig om både familie og omgangskreds.

I denne måned var det først en bekendt (hun havde leukæmi), så min yngste faster (tyktarmscancer) og forleden også en bekendt, dog med en blodprop. Vi sukkede dybt og tænkte, at det var 3.

Men nej, så var det sørme lige en bekendt til, med cancer – så nu er der ligesom taget hul på en ny omgang.

Min faster blev bisat fra Herlev Kirke igår. Johnny arbejder i Bagsværd i øjeblikket, så jeg tog de offentlige – 2 tog og en bus – så vi ikke skulle kører i 2 biler. Turen fra Ishøj til Herlev i bus, var jo ligesom en tur tilbage i tiden, jeg er opvokset i Herlev og selvom byen og omegnen er i stor udvikling, så er det jo alligevel min by. Min familie stammer oprindeligt fra Nørrebro, men de flyttede (mine forældre og deres søskende) på landet = Herlev, lige efter krigen.

Til bisættelsen genså jeg fætter og kusine – ja, der var også nogle jeg ikke kunne kende, men sådan er det jo – og den sidste af mine fastre som nu er 92 år, rask og rørig, men hendes lille “hvad nu med mig?” gik lige hjertet, sorgen er tung og vores familie bliver mindre og mindre, snart er jeg den ældste.

Et barnebarn – Magnus på 14 år – holdt en lille tale til sin afdøde mormor. Han stillede sig ved kisten og begyndte med ordene: ” ja, mormor så står vi her”…..Det var så flot af ham, at kunne noget som mange voksne ikke ville have kunnet. Det er noget af det mest rørende vi længe har været udsat for – jeg tror at der ikke var et eneste tørt øje i kirken. Men der er også noget forløsende ved at græde – og sorgen er der jo, den skal have tid. Min faster var 9 år ældre end jeg, vi har børn på samme alder og børnebørn også – men nu har hun fred. Nu er det så op til os der er tilbage, at holde sammen på det hele.

wp_20161118_15_40_34_proJeg var super glad for, at Johnny kørte bilen, for hold da op en trafik på de danske motorveje (i hvertfald på Sjælland).

Foredrag i Vejle.

I lørdags var vi til foredrag på Vejle sygehus.

vejle-sygehusForedraget var med overlæge og hæmatolog (blodlæge) Dorthe Rønnov-Jessen – og det var bare så godt. Det er det andet fordrag vi har været til fornylig (både Johnny og jeg) og vi lærer noget nyt hele tiden. Selvom jeg har læst meget om den sygdom, som jeg har pådraget mig – så er det godt at høre på “de lærde” og møde de andre af mine medpatienter, som jo døjer med de samme ting som mig.

Disse sygdomme har været kendt siden 1870 (ca.) og først i 1950 begyndte man at finde ud af, hvordan man måske kunne behandle patienterne. Sygdommene er uhelbredelige og der findes faktisk kun 3 slags medicin som kan holde sygdommen nede. I nogle andre lande giver man stråler på knoglemarven – ofte med et godt resultat – men det har nogle meget alvorlige bivirkninger, så det bruger man ikke her i landet – og tak for det, vi har det slemt nok i forvejen, med de bivirkninger der er ved den medicin vi skal have.

Mange af mine medpatienter er så trætte, at de må lægge sig – nogle flere gange om dagen – og sove i løbet af dagen, selv har jeg det sådan, at jeg føler at tiden så virkelig forsvinder fra mig, hvis jeg skulle lægge mig. Nogle gange hopper jeg på cyklen, i stedet for at falde i søvn (og håber at jeg ikke falder af igen) – jeg synes det hjælper mig.

I den sidste tid har jeg skullet flere ting i løbet af en uge – kører til Hundige til hudlæge, handle ind i Køge osv. – ting som jo for andre ikke er noget, men det er det så for mig. Når jeg bliver overbelastet får jeg dobbeltsyn – og det kære venner, det er belastende kan jeg godt sige. Dels fordi det jo er svært ikke at kunne se ordentligt, men også ikke at kunne gøre noget ved det – jeg mener, skaden er jo sket.

I lørdags var det heldigvis Johnny der kørte, frem og tilbage til og fra Vejle – men turen var formeget for mig, selvom jeg sad ved siden af. Da vi kom hjem måtte jeg opgive at se tv og gik i seng kl. 20 og sov lige til 7.30 næste morgen – hold da op. Men så var dobbeltsynet også væk igen.

Hvert år til “mortens aften” spiser vi and med vores datter og svigersøn – og børnene naturligvis.

stegt-andDet har i mange år været vores svigersøn der lavede maden, og sidste år ville jeg så glæde alle med, at købe maden udefra, så alle kunne slappe af og nyde det.

Det var den største fiasko man kan tænke sig – kartoflerne var rå, sovsen smagte ubeskriveligt dårligt – alle gode kneb (min svigersøns) og ekstra tur i den lokale brugs efter hjælpemidler af forskellig karakter – intet hjalp helt godt.

Det minde skulle vaskes væk!

I år gik vi så tilbage til den gamle gode måde, vores svigersøns dejlige mad. Vi havde aspargeskartofler til bruning med og vinen – hold da op en dejlig aften, som vi først havde om søndagen (mortens aften var ellers torsdag).

Med hensyn til dobbeltsynet, så nærlæste jeg de forskellige indlægssedler, til de mediciner jeg får. Og hjertemedicinen kan godt give de problemer jeg har (og også kemoen), jeg overvejede så at kontakte Køge hospital og snakke med dem, om jeg måske kunne droppe den medicin (hjertet), men jeg nåede aldrig så langt.

De sidste anfald jeg har haft med hjertet, er der gået ca. 3 måneder imellem – jeg havde i sommers (da vi var på ferie) og her for nyligt den 5.11. – og i aftes startede der et nyt anfald – pulsen over 100 og det hele hopper og danser – nå, jeg skal så ikke stoppe med den medicin, det er forstået tak!

Jeg fører dagbog over hvordan jeg har det. Når jeg skal til snak med hæmatologen på Roskilde, så skal man jo huske at have det hele med – og det kan jeg ikke, hvis jeg ikke skriver det ned.

Svaret på min knoglescanning blæser i vinden – min læge kan ikke finde den, siger hun –  jeg ringede så til Næstved sygehus igår (jeg får da noget for min skattepenge, med alle de hospitaler jeg har gang i) og de lovede at sende svaret med posten, hold nu op, gad vide hvornår jeg så får svar – posten er jo ikke hvad den har været, ingen aner nu, hvornår brevene når frem, medmindre man betaler kr. 29,- for at få det bragt ud dagen efter.

Ny bærbar pc.

Vores gamle (3-4 år) bærbare pc’er var blevet meget langsom,efter jeg havde opgraderet den til windows 10. Jeg forsøgte at 0-stille den, faktisk 2 gange og til sidst helt tilbage til oprindelige standard – ligemeget hjalp det.

wp_20161103_18_20_14_proSå i Elgiganten med mig – efter at have undersøgt diverse mærker på nettet først, forstås.

Det endte ud med en lækker lille sag af mærket Lenovo. Det er den stationære også, så jeg prøvede – det skulle naturligvis være med windows 10 på. Det er altid så spændende (synes jeg) at få nyt legetøj (som min mand siger). Det tager naturligvis altid lidt tid, at finde ud af det hele, men har nu fået (købt) nogle meget spændende programmer, som jeg lige skal finde ud af (photoshop) og andre. Men faktisk kan jeg nu sidde her – om aftenene og i sofaen – i stuen og skrive indlæg til bloggen.Så godt.

wp_20161103_18_06_57_proJeg føler mig noget heldig i denne tid – jeg er jo medlem af hvad som helst. Jeg bruger Lancome produkter og de har sørme også lige en bonusgruppe man kan være medlem af. Der har jeg lige hentet denne spændende parfume – helt gratis (nå, ja – man skal jo lige købe for et vist beløb først). Men nu nyder jeg så at dufte godt. Jeg er også lige inde på en side der hedder Eovendo, hver morgen, der skraber jeg (gider ikke at købe noget) nogle forskellige produkter, og har nu vundet 2 gavekort af  kr. 50,-. Det kan godt være jeg ikke får brugt dem – men heldig er jeg.

wp_20161106_14_34_49_proI dag har Caroline (ældste barnebarn 12 år) og jeg været på julekræmmermarked. Der bliver hvert år afholdt marked i Hårlev Hallen, og det er noget børnene altid har haft stor glæde af. I år var det så kun Caroline – for Villads (mindste barnebarn på 7 år) ønskede lidt alene tid (de havde været babysitter for en lille fætter, og det havde åbenbart været en udfordring). Caroline ønskede sit eget julestads, så det blev købt – nå ja, jeg købte også noget :0).

Nu skal jeg så lære at bruge photoshop – det glæder jeg mig til.