Vores lille familie ♥

 

cof

cof

Vores datter og svigersøn havde 14 års bryllupsdag den 21.6 – det var ellers meningen vi skulle have været hjemme hos os, men heldigvis endte vi med at gå på restaurant og spise.

Vi havde aftalt at mødes på restauranten, vi ventede udenfor, vejret var fint. Restauranten har udeservering – og personalet valfartede forbi os med den ene svulmende ret med “plankebøf” efter den anden – Johnnys tænder løb i vand – jeg kæmpede med kvalmen – typisk os.

Den opmærksomme læser vil kunne se, at Johnny ikke kunne modstå den plankebøf :-)

Jeg føler mig som en zombie – tåler dårligt medicin, og lige nu er jeg nødt til at spise en del, for overhovedet at kunne få livet til at fungere. Forleden forsøgte jeg at tage mindre medicin, men det var ingen succes.

Så nu er jeg “den artige pige” og tager de piller jeg skal, på de rigtige tidspunkter, er nødt til at sove til middag, kan ikke holde mig oppe – men dette får vel en ende, tænker jeg.

Ondt i ryggen.

Efter min rengøring i torsdags, er der åbenbart sket noget med ryggen – fredag vågnede jeg op til, hvad jeg fornemmede måtte være et hold i ryggen, men det udviklede sig ikke helt som det plejer (har da prøvet det før), men vi skulle dels besøge en kusine til min mand om lørdagen (og det havde jeg glædet mig meget til, så et afbud var utænkeligt) og dels skulle vi om søndagen på tur med min bror og svigerinde – også noget som jeg havde set frem til med glæde.

Det var ryggen imidlertid fløjtende ligegad med, ondet udviklede sig i sit eget tempo – men vi havde nogle dejlige oplevelser, fortsættelsen på ryggen kommer lige om lidt – men først vil jeg fortælle om vores søndagsudflugt.

Vi var til frokostbuffé på Traktørstedet Maglesø i nærheden af Holbæk.

sdr

Johnny (i blåt) min bror og svigerinde.

cof

cof

 

cof

cof

Super lækker buffé – og ikke at forglemme, kaffe og lagkage med i prisen.

cof

cof

Fantastisk område – desværre lukker det til oktober, trist med disse lukninger af gamle traktørsteder, men her har det noget at gøre med en ny ejers ønske om at lave huset om til boliger.

Jeg vidste godt at jeg skulle “betale en pris” for disse besøg/udflugter, men havde ikke i min vildelse fantasi forestillet mig at den pris blev så høj.

Da vi kom hjem søndag eftermiddag, havde jeg meget ondt i ryggen, musklerne krampede og jeg kunne knapt trække vejret. Jeg havde nogle piller (som jeg egentligt godt vidste at jeg havde det dårligt med) der hedder Tramadol – dem fik jeg udleveret i forbindelse med en fodoperation – så i desperation tog jeg en af dem og lagde mig en times tid, til natten tog jeg en til – næste dag (i går mandag) blev et mareridt af smerter og dårligdom – så slemt at jeg fik sendt et råb om hjælp til min læge – han måtte skrive recept på noget smertestillende, som jeg kunne tåle – min mand var i lægehuset sidst på dagen for at få hjælpen, alt var kaos, sygeplejersken lovede at hjælpe med kontakt til lægen – jeg kunne knapt stå på benene, trække vejret og da slet ikke komme ud af sengen – det her lignede ikke noget jeg tidligere havde været ud for.

Vores datter kom, så – og ringede til lægevagten (ikke fordi vi ikke selv kunne finde ud af det, men hun var meget bekymret, det var vi andre også, men jeg magtede ikke andet end at forsøge at trække vejret), der meget hurtigt sendte en læge – som kunne sige til mig, at jeg skulle holde mig fra Tramadol, det gik ikke sammen med kemoen (som jeg jo skulle have). Dernæst undersøgte hun ryggen (jeg var bekymret for om jeg havde pådraget mig et brud og med tanke på hvor dårlig jeg var, så spøgte en evt. blodprop også) og sagde at mine smerte var helt i tråd med en forvridning, så jeg skulle bare tage det helt roligt – hun var ikke bekymret for mig – hverken med det ene eller det andet.

Så vidt så godt – i løbet af natten blev smerterne værre og i morges tog jeg så en ipren og 2 panodiler – efterfølgende gik jeg på mailen for at se om min læge havde svaret på min mail. Det havde han – nu lå der en recept på medicin til at få musklerne til at slappe af og beskeden om, at jeg ikke måtte tage ipren! Super, en sådan havde jeg jo lige slugt.

Nå, jeg har så taget 2 piller allerede, for musklerne og nogle flere panodil, så nu er jeg næsten smertefri – må så til gengæld ikke køre bil – men skidt med det, føler ingen trang til at komme ud på de danske landeveje.

Er faktisk vildt imponeret over, at man godt stadig kan få besøg af en vagtlæge.

cof

cof

Mens jeg, i sengen, ventede på at pillerne skulle virke, så kunne jeg da lige tjekke min facebook – det kniber lige med at være på der, til daglig – men hjernen er ikke til arbejde lige nu, så facebook er sagen. Super med sådan en bærbar, hvor har jeg dog stor glæde af den.

Pengeindsamlinger.

Efter 3 hektiske dage (arbejdsmæssigt) så har jeg slappet lidt mere af i dag. Gjort lidt rent og arbejdet lidt – men også slikket sol på terrassen og hygget med min mand, inden han skulle videre ud i livet og spille golf.

Jeg er medlem af en bogklub, får hver måned tilsendt en bog – medmindre jeg afmelder – i august sidste år modtog jeg denne bog.

edf

edf

Efter at have læst de første kapitler, blev jeg temmelig dårligt tilpas. Jeg ved da godt at der findes/sker disse forfærdeligt ting – pædofilringe, billeder og alt muligt – men det er så ikke noget jeg har godt af at vide for meget om, derfor lagde jeg bogen til side og læste andre mere “spiselige” bøger.

Men i dag er jeg gået igang med den igen – har måtte “bide tænderne sammen” op til flere gange, har sprunget sider over – det er ganske enkelt uhyrligt, hvad disse voksne kan finde på at gøre med børn i alle aldre – bliver kvalm. Men der er jo også en historie i bogen, om nogen der har rejst sig og har udskiftet en frygtelig barndom med div. svigt og overgreb, og har fået et nogenlunde liv – puha altså, frygteligt.

edf

edf

I dag fik jeg sådan en lyst til at ordne fødder, så i bad med dem efter en tur til fryseren for at hente noget citron is – hjemmelavet – åhhh det er så godt.

 

edf

edf

Efter endt pedicure – så på med den nye farve, som jeg bruger her i sommer. Har altid haft mørkerød lak på neglene. men man skal jo forny sig.

Nu til hvad overskriften på mit indlæg betyder:

Kender I det? man giver et bidrag til Unicef, Mødrehjælpen, Dannehuset eller hvad der nu rører en – det er bare så nemt med mobilepay, vi støtter alt muligt her på matriklen – og har det godt med det. Men så sker der dette:

Man bliver ringe op af en af disse organisationer – en venlig dame eller herre, fortæller en at vedkommende kun ringer for at sige tak for den donation man har ydet – såvidt så godt.

Overrumplet siger man selvtak -men så går det løs, lang palaver omkring dit og dat og det hele ender ud med, om man ikke kunne tænke sig at indgå en aftale om et fast beløb???? hver måned måske???

Nu har jeg ligesom prøvet det før, så da jeg idag blev ringet op af Unicef, der glad kunne fortælle mig at de var glade for de penge jeg havde sendt (kunne ikke lige huske at jeg havde sendt dem noget) og at de da lige ville fortælle at de gjorde et kæmpe arbejde for at udrydde polio i Afrika – om jeg kendte den sygdom?

Jeg fortalte, at jeg kendte sygdommen og faktisk selv havde haft dem.

Der blev helt stille i telefonen: “du har simpelthen selv haft polio???? hold da op, du er simpelthen den første person jeg har talt med, der faktisk har haft sygdommen – mange har kendt nogen der har været ramt – hold da op. Du har forhåbentlig ingen men”.

Nå, for at gøre en lang historie kort, så måtte jeg skuffe den flinke fyr, med hensyn til flere penge, jeg sagde at jeg selv ville bestemme hvem og hvornår jeg støttede – ønskede ingen faste aftaler om noget som helst – vi skiltes som gode venner :-)

Men det jeg egentlig ville sige her – det er at jeg finder det temmelig irriterende at blive ringet op, efter måske 6 måneder, med ønsket om flere penge. Jeg har fuld forståelse for, at alle disse organisationer mangler penge, men jeg kan ikke redde alle og vil gerne selv bestemme hvad og hvornår mine penge skal skifte ejer.

Det var bare det jeg ville sige.

Men for lige at runde det af, så har jeg fået taget div. blodprøver haft en samtale med min hæmatolog (blodlæge) og alt ser fint ud. Mod den kløen jeg har på kroppen, kunne han give mig “lykkepiller”, det ønsker jeg ikke på nuværende tidspunkt, er ikke lige ved at hoppe i havet. Mod den enorme nattesved (som er en følge af blodsygdommen) er der dog intet at gøre ved, jeg sagde til ham, at jeg tænker det er en del af “pakken” og lever med det – sådan er det bare.

 

Mit navn er Felix…kæmpekatten Felix.

 

 

edf

edf

Alle der kender mig ved, at jeg ikke magter regnvejr – og denne nat har været umenneskelig eller måske snare “ukattelig”.

Min far og mor fortæller, at det har været som at have et barn der skulle have tænder (ikke at det siger mig noget, jeg har ligesom altid haft mine) – min far og min mor har været oppe på skift – for at tørre mig – hele natten igennem, ingen søvn til nogen af os, jeg har godt nok været sur – men ingen ting har hjulpet – hverken på regnvejret der bare blev ved og ved, eller at min far og mor stod op i nattens mulm og mørke, for at tørre mig – jeg hader at blive våd.

edf

edf

Så i dag har vi alle været lidt “slappe i koderne” (hvad det så betyder) – det har også regnet meget i dag, men der lå jeg på sengen og sov (min mor har fået massage i dag og min far har forsøgt at lave noget arbejde, men måtte opgive da det blæste for meget) men jeg var ligeglad, for nu skulle der soves.

Men jeg er så udmattet ovenpå denne forfærdeligt nat, at jeg lige sover lidt mere, kan knapt holder øjnene åbne – pokkers til katteliv.

Jeg hader regn!

Det regner….

Det regner?? – du tænker sikkert “og hvad er så nyheden i det?” – men det er en nyhed – det har ikke regnet i vores område i umindelige tider – vores vandtønder har været dræbende tommer, og vi har måttet ty til vandhanerne for at holde liv i terrassens blomster – og haven, ikke at forglemme.

edf

edf

Men nu har disse pragtfulde blomster fået væde – det samme har vores tønder. Og hvad laver man så, sådan en regnfuld pinsesøndag – vi har gjort rent :-)

Nu er det ikke sådan at vi vader i snavs til anklerne – men trætheden gør jo nok, at det ikke lige er rengøringen af huset der har første prioritet – det har det så været i dag, dejligt at få det ordnet.

Mens jeg har huseret i huset har Johnny gjort min bil i stand, så nu funkler det hele :-)

edf

edf

I forbindelse med “Mors dag” udgav “Kähler” en vase i denne farve – og det er sørme lige min farve – så denne har jeg investeret i – er bare så glad for de vaser, meget dekorative, synes jeg.

cof

cof

Efter endt rengøring af både hus og bil, så stod den på frokost i “Orangeriet”. Vi er begge temmeligt glade for mørkt øl, og “æggekagen” er fyldt med rester fra gårdsdagens aftensmad samt grofthakket spinat. Jeg har tidligere haft lidt problemer med spinat, men nu prøver jeg mig frem, måske det går nu.

Forrige gang vi fik mad fra “Årstiderne” var det for lidt is i kødpakken og nogle af grøntsagerne var lige til at smide ud. Jeg skrev til “Årstiderne” for at få dem til at stramme op på postens opbevaring af madvarerne.

Jeg fik den venligste mail tilbage, med 20% rabat (havde jeg slet ikke forventet) og i denne uge fik jeg en ekstra pose med spinat – fantastisk, bortset fra at jeg dårligt tåler spinat, men nu prøver vi os lige frem. Ellers må Johnny få noget “Skipper Skræk” mad.

At får leveret mad fra “Årstiderne” er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv, længe. Uanset hvordan jeg har – kvalme eller ej – så skal jeg blot tage opskriften og åbne køleskabet – dykke ned i grøntsagsskuffen og tage de ting op som jeg skal bruge til dagens aftensmad – ½ time efter er maden på bordet – sundt og velsmagende.

cof

cof

Vores appelsintræ er helt utroligt, jeg har – igen igen – plantet det, citrontræet og oliventræet om i år, og dette lille træ skyder helt vildt og alle de små appelsiner myldre frem. Er der nogen derude som ved hvad man kan bruge dem til? indtil nu klipper jeg dem af og smider dem ud (når de er modne forstås).

cof

cof

På vores citrontræ er der nok 17-20 nye citroner…

sdr

sdr

Det er helt vildt og sjovt – mit største problem er, hvordan det lille træ skal kunne bære alle de citroner. Sidste år havde jeg understøttet nogle grene med citroner..

cof

cof

De er jo pænt store, de citroner, og så er de 9 måneder undervejs – utroligt.

Men efter vi får leveret mad fra “Årstiderne” så kan vi nu få brugt citroner – for mange af opskrifter er med div. kål som skal have citronsaft over sig, og selvom citronerne jo følger med opskrifterne, så er der stadig 2 dage hvor vi selv skal finde på mad (vi får leveret til 5 dage for 2 personer).

Kender I det når man skal skrive sms’er – man skriver og skriver, og kan så slet ikke kende den tekst man får sendt af sted – nogle af ordene er underlige og slet ikke det man havde tænkt da man skrev.

I går blev jeg så irriteret på det at jeg satte mig til at undersøge i mobilen, hvad det var der afstedkom dette problem.

Jeg har nu fundet ud af følgende:

  • Ja, man har sagt ok til at få vist ordbog
  • Har sagt ok til at få ordet gjort færdigt (I ved, man starter med at skrive noget og systemet færdiggør ordet)
  • Og sikkert en hel masse andet

Men nu har jeg afvist det hele, og jeg kan nu skrive i det tempo jeg vil og der bliver nu kun skrevet og sendt, det jeg har skrevet – super. Det tog ærlig talt for lang tid at skulle læse korrektur på mine sms’er og så gik det alligevel galt engang imellem når jeg havde trykket op “send”.

Imorgen kommer vores dejlige børnebørn – ja, det er jo ikke sikkert “den store” kommer med, I ved jo hvordan der er med de konfirmander – de flyver og farer omkring, men sådan er det, og vi har stadig den mindste, Villads, nogle år endnu.

sdr

sdr