Sidste nyt.

cof

Lidt af Felix og meget af Fluffy

I den sidste måned, er det sket følgende – efter en intensiv behandling er det lykkedes min massør at gøre mig næsten smertefri – det var et helt nyt liv, men træerne vokser ikke ind i himlen, jeg har stadig problemer med at sidde i længere tid ad gangen.

Jeg aflagde jo vores lægehus et besøg – i håbet om at jeg måske kunne få en, eller flere, gode ideer til, hvordan jeg kom videre med mine smerter. Lægen mente at en fysioterapeut eller en kiropraktor, lige måtte være sagen. En kiropraktor??? mig der ikke engang må bruge vores romaskine – “jo jo” sagde den flinke læge, “du skal bare sige til kiropraktoren, at du er meget knogleskør, så lægger han sig nok ikke op på din ryg” – nej, det tror jeg så lige at jeg hopper over (nå, sådan en praktiserende læge kan jo heller ikke vide alt om en person (mig) der næsten aldrig kommer i lægehuset, tænkte jeg). Så massøren måtte igang med sine magiske hænder.

Til daglig, ved skrivebordet, sidder jeg helt ude på kanten af stolen og kan dermed holde til at arbejde – og når det går helt galt, så kan jeg stå – takker for at jeg har et hæve/sænke skrivebord.

Så vidt så godt – så har jeg været i gang med at finde og gøre de ting, som tidligere kunne forsøde min tilværelse og gøre det hele lidt nemmere.

Jeg tager lidt sol i solcenter en gang om ugen – synes jeg ser lidt friskere ud med lidt farve, bruger ikke makeup så der må andre ting til. Det er jeg så begyndt på igen. Mens jeg har været dårlig, turde jeg ikke at lægge mig på solen (som jo er en hård glasplade) var bange for ikke at kunne komme ned igen, på grund af smerter – det kan jeg så nu.

Jeg har også gået til behandling hos en kosmetolog i mange år, sidste år var jeg der kun 1 gang, før det hele ramlede.

received_10155469417622675

Hun fortalte at der lige var kommet en ny frugtmaske, som hun havde gemt (en prøve) til mig – åhh altså, alle skulle unde sig at prøve sådan en behandling – det er så godt (og jeg kom både ned og op fra briksen).

cof

31 års bryllupsdag.

Vi har haft 31 års bryllupsdag, det er altså utroligt men rigtigt nok – skøn buket fra ægtemanden. Det bliver man da også lige lidt glad for.

sdr

jeg ved snart ikke hvor jeg skal være…

Selvom pladsen ind i mellem er trang på det skrivebord, så hygger vi os alle 3 ved at være sammen – man må jo indrette sig. Det er somom alt hvad Fluffy gør, det skal Felix også gøre – der er jo så lige størrelsen til forskel. Men endnu en ting som gør mig glad, samværet med de to.

Vi har en udestue fuld af blomster, som vi er meget glade for. Der er ikke en rigtig kattelem, men derimod har Johnny lavet sådan et arrangement med et hul som passer til Felix, først fra stuen og ud i udestuen og dernæst fra udestuen og helt ude i det fri. Vi er ikke nået dertil endnu, hvor Fluffy er kommet fri og kan løbe ude i haven, men nu har hun lært at komme gennem det første hul fra stuen og ud i udestuen (det sidste hul bliver lukket inden hun kommer i udestuen) – hold da op for en fest hun har, det er stort, hun pisker ud og ind, ser på de store fugle (solsorte) og duerne (men de er noget for store synes hun, men det lærer hun nok, når den tid kommer) – en helt ny verden har åbnet sig for hende.

frida_2

Da jeg har mere end almindeligt svært ved at sidde – og vore spisebordsstole er da helt umulige – har vi nu købt nye stole. Vi har ikke fået leveret dem endnu, det bliver så spændende – glæder mig så meget. Vores bliver med mørkebrunt læderbetræk.

Da vores datter var lille fik hun et dukkehus – det har været lidt omkring og da Caroline (ældste barnebarn) var stor nok til at lege med det, renoverede jeg det fuldstændigt – det var sjovt, der blev tapetseret, lagt trægulv, syet små gardiner – hold da op hvor har vi haft stor glæde af det hus. Det står så på Fluffys værelse, i forlængelse af hendes udkigspost – det har hun så opdaget – der bliver kikket ind af vinduerne og leget med potteplanterne – aj hvor sjovt…

cof

der leges med dukkehus.

Når aftensmaden er spist, så ligger jeg på sofaen – det er helt nyt for mig, har aldrig brugt det med at ligge der, men det er jeg nødt til nu, kan ikke sidde og læse eller bruge den bærbare – men nu bruger jeg så ipaden – hold nu op hvor jeg ser serier, både fra HBO og C-More. Har nu både set “outlander” og andre skandinaviske serier og er nu igang med “Vikings” – der er jo ikke andet end genudsendelser i fjernsynet, men så har jeg da heldigvis mit “Telmore” abonnement med adgangen til at hvad hjertet kan begære af film og serie – endnu en positiv ting.

I dag er det helt forårsagtigt uden for, alle forårsblomsterne er kommet frem – og så skal det blive ned til 20 minusgrader i weekenden????? i Danmark?? Nu må vi så have flyttet alle blomsterne fra udestuen og ind i stuen – oliventræet, citrontræet, appelsintræet og alle pelargonierne – det skal da nødigt gå til i frosten. Men så venter foråret lige om hjørnet.