Fluffy i det fri.

sdr

en der elsker at klatre i træer

Nu er det som om sommeren er kommet – der har lige været nogle dage med over 20 gr. varme, og jeg var simpelthen nødt til at slippe Fluffy ud – helt ud – det var nok 40 gr. i udestuen og det går jo slet ikke – så op med dørene, krydse fingrene og satse på af Felix og jeg nok skulle klare det her.

Selv havde jeg i de dage temmeligt travlt med arbejde, men ikke desto mindre “piskede” jeg ud og ind af huset, for at holde øje med Fluffy – godt hjulpet at Felix iøvrigt.

Fluffy var naturligvis helt vild med alt det nye der skete, alt skulle undersøges – ud og ind af dørene – sikken en frihed.

Sidst på eftermiddagen gik Felix helt død – han lå i soveværelset, på ryggen med alle 4 poter ud til siden, nærmest som om han sagde, at nu kunne hun rende af hel…. til, for han kunne ikke mere. Selv så jeg frem til at Johnny kom hjem, så han kunne overtage babysitningen.

Uden for vores udestue står et træ….

sdr

der afprøves grænser

Dette træ har Felix også været rigtigt meget i – og lige pludseligt opdagede Fluffy det – problemet er bare, at det er nemt at komme op, men ikke så nemt at komme ned.

sdr

1. gang gik det nemt

Første gang hun var oppe i træet kunne hun også komme ned – men efterfølgende har Johnny nu 2 gange måtte lirke hende ned, så nu må der vist noget afskærmning til. Vi har allerede sat hønsenet omkring et stort birketræ som hun også har vist meget interesse – vi må gøre det samme med det her.

De første dage har hun skulle undersøge nabohaverne – det er ok, når bare hun holder sig fra vejen, det er ellers et stille villakvarter her, men nogen kører alligevel som “død og helvede” på vores iøvrigt blinde vej, så Johnny har været rundt til naboerne og bede om lidt hensyntagen, katten er jo ikke trafiksikker endnu, det er noget andet med Felix, han er ved at dø af skræk for bilerne (nærmest også hvis de holder stille) – men nu er den første store interesse overstået – lige nu sidder hun stille og roligt på terrassen og kigger på solsorte, dem har vi mange af.

Jeg har et kaldesignal – 2 klik lyde – som Felix er meget bekendt med, og det har jeg trænet med Fluffy, det fungere – når jeg går ud i haven og klikker – så kommer 2 katte springene – det er dejligt. Felix følger hende i tykt og tyndt – han er en rigtig storebror :-)

I torsdag var jeg til fysioterapeut – det var så positivt at jeg var helt høj af fornøjelse efterfølgende. Jeg mødtes med dejlig veninde efterfølgende, vi sad og fik lidt frokost i et bragende solskinsvejr på Køge Torv – hold da op hvor er vi priviligerede.

Jeg er blevet udstyret med nogle knæ-øvelser jeg skal lave mange gange om dagen, derudover skal jeg gå i 45 min. hver dag og enten ro i 10 min. eller cykle i 30 min. De første dage (udover at få styr på katten) så øvede jeg – og øvede – og arbejdede og gik tur og roede – hold da op altså.

Jeg skal starte på et genoptræningshold nu – jeg har ingen smerter i knæet mere.

Smerterne er fra en funktionsskade, sagde fysioterapeuten (min venstre fod “vælter” og trækker knæet skævt) så nu skal musklerne trænes op til at holde knæet – spændende.

Han instruerede mig også i, hvordan jeg skal ro – det skal gøres på en særlig måde på grund af, at min ryg er så angrebet af knogleskørhed (en bivirkning af blodsygdommen) – men jeg er jo bare så heldig at have “alt til faget hørende” med hensyn til forskellige remedier til træning – balancebræt, et stort udvalg af elastikker, romaskine og håndvægte. Med hensyn til at cykle, så gider jeg nærmest ikke at cykle på en kondicykel – nej ud i naturen med mig, det vil jeg hellere.

sdr

15 gr. varme :-)

Endelig er det forår, fuglene kvidrer og varmen er kommet til os – alt ser lysere ud.

Da Felix og Fluffy snart skal på hotel – 5 stjernet faktisk – så skal vaccinationerne jo være i orden. Her til morgen var vi alle på besøg hos dyrlægen – og ja, Felix er jo noget for buttet (jeg holder på at han har en bygningsfejl, han er simpelthen for kort i kroppen, hvis han var lidt længere ville vægten passe :-)), men Fluffy er ok – det var første gang hun var til dyrlægen med os. De fik hver en sprøjte og fra kl. 9.30 og til nu kl. 16.18 ser de sådan ud.

cof

Felix

cof

Fluffy

Felix er så udmattet, at han kun magtede at løfte en pote på kradsetræet – mod normalt to. Håber dyrlægen har givet den rigtige sprøjte og at kattene vågner op friske og raske, på et tidspunkt.

cof

i haven

Fluffy er ikke særligt interesseret i at komme ud, og så alligevel er hun jo lidt nysgerrig. Vi har haft hende i sele, hun er lidt utryg ved duerne og de meget store sorte fugle – solsortene går det bedre med, men mest tryg er hun altså indenfor. Når hun er ude så er Felix meget obs på hende, somom han passer på – hun har nu opdaget bierne og brombasserne, det betyder så at mors blomster bliver noget nedtrykte at se på, for hun lægger sig ovenpå dem mens hun ser på bierne – noget som Felix ikke er helt enig i – nærmest somom han gør opmærksom på, at det må hun ikke – sjovt med de dyr.

cof

Fluffys hale

Dyrlægen kunne godt have tænkt sig at se Fluffy med rejst hale – det skete ikke så tit på klinikken, sagde han, at de så kattene med halen “på stang” som han kaldte det – jeg har dog et billede fra da det var vinter – den er da flot.

cof

stolene nu med voks.

Vores nye stole har fået voks, så passer de bedre til spisebordet – jeg bliver simpelthen så glad når jeg ser de stole, man sidder rigtigt godt i dem.

sdr

fødselar med en kæmpe sløjfe.

Siden sidst skulle vi jo til div. arrangementer – bla. en fødselsdag med en meget kær ven – jeg kunne simpelthen ikke lade være med at tage et billede – dels af hende men også af gaven – som hun iøvrigt pakkede op, og pakkede op – mange kasser kom til syne – helt pandoras æske – for til sidst at åbenbare et “guldæg” som minutur. Flot.

cof

dårligt knæ

Hver dag går jeg en tur – og for ca. 14 dage siden gik jeg – helt som jeg plejer – iført alt det rigtige fodtøj, passede på hvor jeg trådte og alt muligt, og pludseligt skete der noget i venstre knæ, nå tænkte jeg, ingen grund til panik, vi får se hvad der sker.

Der skete så det, at smerterne blev værre og værre – først forsøgte jeg mig med kinesiotape, men det var ikke nok, så afsted til storbyen med mig, for at købe noget stærkere. Sidst på måneden skal vi til Sverige med venner og familie, så jeg skulle lige tænke lidt hurtigt her. Smerter og hævelse blev nu så slemt, at jeg – modsat hvad jeg plejer – besluttede at gå til lægen hurtigt, for hjælp måtte jeg have.

Han mente at der var tale om en meniskskade og slidgigt i begge knæ iøvrigt – nå, men til røntgen med mig, det klarede vi dagen efter, og i fredags kom så svaret.

Da jeg ringede til lægen, for at få oversættelsen af røntgenbillederne, sagde han, at der slet ikke var noget slidgigt??? “det er meget usædvanligt, at der ikke er slidgigt i 68 år gamle knæ” sagde han. Det er jeg da glad for, så skal jeg ikke trækkes med det, tænker jeg. Til gengæld kunne han ikke sige hvad der så er galt med venstre knæ.

Men til fysioterapeuat med mig mente han ville være en god ide, har bestilt tid til på torsdag, så kan han måske hjælpe mig.

Når jeg nu ikke kan gå, så kan jeg heldigvis cykle, hvilket jeg så gør med stor tilfredshed – og nyder det dejlige vejr.

burst

på tur fra Fyn

I lørdags var vi i Middelfart, tju hej hvor det gik hjemad efter dejligt samvær med medlemmer af MPNforeningen (min blodsygdom) – lige indtil kort før Nyborg.

Der skete så noget med bilen – gode råd var dyre, skulle vi stoppe der eller skulle vi forsøge at komme over broen til Sjælland – det blev det sidste. Det var mega tåget, helt uhyggeligt faktisk, så vi humpede op i nødsporet med katastrofeblinket på (bilen kunne ikke køre ret hurtigt) og endte heldigvis på den anden side, hvor vi tilkaldte Falck.

Så holdt vi der – en time faktisk – Johnny startede bilen ind i mellem, for at se om fejlen (noget med nogle lamper der lyste) var gået i sig selv igen. Dog uden held.

Men så var det tid til Falcks ankomst – en glad fyr sprang ned fra den store bil, spurgte hvad fejlen på bilen var, sagde” det kan jeg hjælpe jer med” – satte sig ind i vores bil, drejede nøglen….. og vupti, så var en af lamperne slukket. Så det passede jo, at han kunne hjælpe os :-)

Så kunne vi selv kører hjem til de små katte, som havde været alene i næsten 12 timer, men der var ikke sket noget der, så alle vare glade – men hvor var jeg træt om søndagen – helt ødelagt.

cof

en fantastisk forfatter

Efter jeg har fået det bedre i ryggen, kan jeg nu sidde lidt længere og læse feks. Jeg har nu en del bøger liggende,som skal læses – og ham her “Jo Nesbø” han er fantastisk. Dette er den sidste nye fra ham – meget spændende – og nu læst :-)

Jeg håber på at få noget mere overskud, jeg er ubeskriveligt træt – jeg passer det jeg skal= arbejde, hus, mand og dyr, gå/cykeltur – men trætheden altså :-( det er noget som vi med denne sygdom trækkes med, dårlig nattesøvn og en krop der klør – nå, men nu kommer sol og varme og endnu engang kan jeg opleve foråret med blomsterne i haven, buske der grønnes, kejserkronerne der stolt knejser i haven og snart folder sig ud i gule og orange farver. Johnny har iøvrigt måtte “pakke” nogle af dem ind i store isoleringsmåtter, det har jo stormet “en halv pelikan” i vores område, og vi skulle jo nyde kejserkronerne, helst før de knækkede.