Undersøgelse af øjne.

Så kom dagen endelig, hvor jeg skulle til Roskilde Hospital og have min øjne undersøgt i forbindelse med et projekt jeg er med i.

Jeg har faktisk gennemgået den undersøgelse før – man får taget et fundusfoto, hedder det, optikerne er også begyndt at bruge undersøgelsen, men de må så til gengæld ikke udtales sig om evt. sygdomme – på fotoet kan man se om der er evt. grå/grøn stær eller måske noget diabetes, og så også – som denne undersøgelse skulle afdække, om der var kalkpletter – aldersbetingede forkalkninger også kaldet AMD.

Det er så underligt med de sygdomme som min er en af – dels afkalker vi vores knogler hurtigere end andre og dels forkalker vores blodårer (eller vi har en øget risiko) hurtigere end andre – derfor denne undersøgelse af øjnene.

Nu er jeg jo kommet en del på Roskilde Hospital, og sådan en ting som p-pladser er et mareridt. Når vi har skulle til foredrag, så har vi parkeret ude på vejen, altså helt udenfor matriklen – og så kommer jeg til denne undersøgelse og har aldrig set så mange tomme parkeringspladser, selv lige foran øjenafdelingen var der ledige pladser – jamen hvor heldig var jeg lige.

Ingen ventetid – og ind til undersøgelsen med mig. Det var en sygeplejerske der skulle foretage undersøgelsen, vi snakkede lidt om det jeg bla. gerne ville have at vide – altså ud over om jeg havde kalkpletter på øjnene. Jeg har nemlig lidt problem med at koordinere øjnene syntes jeg – ingen problemer når jeg se lige ud, men noget dobbeltsyn når jeg skal se til siderne, også begyndende hovedpine. Jeg vil gerne vide, om det evt. er følgevirkninger af den blodprop jeg har haft.

Hun ville noterer det til den læge som skulle se på mine billeder – hvis det nu var noget vedkommende kunne se på billederne ville jeg få besked.

Se, nu skulle jeg jo have taget nogle billeder med min mobil – men jeg blev så fornøjet over de meget flotte fotos der blev taget, at jeg helt glemte at tage et billede. Men alt er normalt – ingen forkalkninger. Så dejlig en besked.

På grund af nogle dråber jeg havde fået i øjnene, så pupillerne udvidede sig, så skulle jeg lige vente lidt med at kører bil – så jeg gik en lille tur på hospitalet, skulle bla. til hæmatologisk ambulatorium med nogle papirer – kender jo snart det hospital ud og ind, så jeg kunne skyde genvej gennem bygningerne, fint nok.

Det dobbeltsyn generer mig en del, så jeg havde besluttet mig til, at jeg ville forsøge at få en tid hos en øjenlæge. Sidst jeg havde behov for det, tog de ikke nye patienter ind og der var iøvrigt mange måneders ventetid på en aftale. Men jeg ringede til klinikken, fik kontakt i andet forsøg (ventetid på tlf.) og fik en tid i næste måned ?? – jamen hvor heldig er jeg lige :-)

Har så efterfølgende tænkt, at måske jeg selv kan gøre noget – måske er det noget med øjenmusklerne – måske kan jeg selv træne mine øjne – på google med mig.

2018-10-19

Side op og side ned med resultater – er det ikke utroligt hvad man kan finde på det internet? Så nu træner jeg øjne – det kan da aldrig skade, tænker jeg.

I denne tid fælder jeg hår – helt utroligt meget. Hvis ikke lige det var fordi jeg har læst et sted, at det er helt normalt lige nu (hvorfor ved jeg ikke) så ville jeg blive meget bekymret. Men på den anden side så har jeg været der før – med hårtab.

btf

bar plet.

Jeg har oppe midt på hovedet en plet som klør helt vildt, forsøger at lade være med at klø, for det er somom håret har en tendens til at forlade mig lige netop der. Men, vanen tro, så besluttede jeg at prøve noget helt nyt, i hvertfald for mig, for jeg er ikke til indtagelse af div. produkter for hvad som helst (får medicin nok) – så nu prøver jeg dette produkt:

2018-10-19 (2)

Har spist dem i en måned så forventer ikke at kunne mærke forskel endnu, men nu får vi se om det kan få håret til at blive på hovedet. Godt jeg kun vasker hår 2 gange om ugen, tør ikke tænke på hvad der ville ske, hvis det blev vasket hver dag – det er iøvrigt ikke nødvendigt for mig, har altid kun vasket det 2 gange om ugen.

Projekter.

Min blodsygdom er en sjælden en af slagsen – bare ordet cancer kan jo få de fleste op ad stolene, men det er nu engang det det er. Derfor gør vi meget – min  mand og jeg – for at leve livet bedst muligt, og helst så meget af det som muligt – og sætter så vores lid til, at der findes noget hjælp derude.

Heldigvis er jeg så heldig at være patient på Roskilde hæmatologiske afdeling – der huserer en ildsjæl af dimensioner, en mand som har forsket i disse sygdomme i over 30 år, som starter det ene projekt op efter det andet, med henblik på at undersøge, hvorfor disse sygdomme belaster vores hjerter, mave/tarm, lever, nyrer, blodkar og øjne – det kan godt være lidt svært “bare” at slå min hjertekvababbelse hen med, at “det er en del af pakken”, men det er jeg selv, ihvertfald, nødt til at gøre – for ellers bliver det for hårdt og jeg gider ganske enkelt ikke at synke hen i selvmedlidenhed.

Sidste år tilmeldte jeg mig et projekt, hvor mit hjerte, blodkar og øjne bla. skulle undersøges. Jeg har været til scanning og undersøgelse af hjertet, men mangler øjnene og ulstralydsscanning af halskar. Hele dette år har jeg ventet at få en indkaldelse til undersøgelsen af mine øjne, som jeg har lidt problemer med, og  forleden dag ringede jeg til den person som står for tilrettelæggelsen – og wupti – tirsdag den 16.10. skal jeg have undersøgt øjnene.

Det smarte ved at tilmelde sig disse projekter, det er at man ligesom kommer til før andre – her i området er der jo flere måneders ventetid hos en øjenlæge – men nu kan jeg få den samme undersøgelse på hospitalet, og hvis jeg er heldig, så får jeg måske en besked om hvordan mine øjne har det. Bliver det konstateret at der er problemer, så kommer man videre i behandling – det er da smart, synes jeg.

Da jeg fik hjertet undersøgt, fik jeg den dejlige besked, at der ingen forkalkninger er og at alt ser fint ud. Mit hjerte har ikke taget skade af de voldsomme hjertekvababbelser jeg får ind imellem – det er da en trøst.

På det årsmøde vi lige har været til, blev vi bekendt med at der starter et nyt projekt op, dennegang er det maven/tarmene der skal undersøges – og det har jeg også tilmeldt mig.

Disse typer af sygdomme kan man have i mange år, før man får diagnosen – det kan være i forbindelse med en blodprop, at lægerne opdager sygdommen, eller noget andet. I mit tilfælde var det (udover en blodprop) at min fingerspidser blev helt blækfarvede og smertede helt vildt, at jeg efter mange undersøgelser fik diagnosen.

Selv har jeg i mange mange år haft en hudsygdom som ligner psoriasis, på den ene fod og i begge håndflader – det er så et kendt symptom (af hæmatologerne altså) at alle inflammatoriske sygdomme (hud og tarmsygdomme) kan have noget med disse blodsygdomme at gøre. Det er jo lidt pudsigt, at mange af os har de største problemer med maven/tarmene – men det er godt at få en forklaring, sådan har jeg det ihvertfald selv.

 

 

Mange oplevelser – og et dødsfald.

Denne weekend skulle starte med et besøg på Koldinghus. Vi skulle jo til Årsmøde i Middelfart i weekenden men vi startede allerede fredag, med at kører til Kolding.

En klog beslutning, vidste det sig, for mens vi gik rundt på Koldinghus slot, så lukkede hele landet ned, alle broer og færger fra Sjælland til Jylland lukkede, timelange bilkøer og mange frustrerede mennesker rundt omkring i landet – men det vidste vi intet om, vi gik glade og fro rundt og fik dejlige oplevelser – se blot her.

cof

Koldinghus Slot.

Slottet er efter brand blevet renoveret og genopbygget (jeg kommer altså nok til at spamme jer med billeder) – vi skulle egentligt “bare” se en udstilling der hedder “Magtens smykker”, men vi anede da helt klart overhovedet ikke hvad vi gik ind til.

Først så vi en udstilling med sølvting – det var helt utroligt at se, hvad man kunne lave i gamle dage, når man tænker på, at div. moderne værktøjer jo ikke fandtes for flere hundrede år siden.

cof

sølvudstilling.

Nå, vi traskede videre rundt i “huset” og så på flere ting (men stadig ingen smykker).

cof

vi så ikke så meget på billederne….

cof

men på de formidable møbler..

cof

sikken et finerarbejde, helt utroligt at det kunne lade sig gøre dengang.

Til sidst landende vi – højt oppe – på en systue, hvor optil 40 frivillige syersker (på skift) syede diverse kostumer, til feks. kostumebal, teaterforestillinger eller hvad som helst, hvor nogen lige skulle bruge et kostume. Vi mødte en kvinde som beredvilligt fortalte os alt muligt om slottet og systuen – og ikke mindst, at lige fremme på gangen kom udstillingen om smykkerne.

Vi havde godt set ud ad vinduerne, at der nede i gården holdt en kronebil (kongelig transport) og vi fik her at vide, at det var prinsesse Marie som gæstede smykkeudstillingen, fordi hun, sammen med en fransk guldsmed, havde kreeret et diadem som hun havde båret til den franske præsidents besøg i Danmark.

Nå, til smykkeudstillingen med os – hold da op hvor var det flot, jeg forsøgte naturligvis at tage billeder, men smykkerne kom slet ikke til deres ret på billederne.

sdr

Koldings borgmesterkæde.

Mens jeg så på smykker gik Johnny på opdagelse videre ud på slottet – han kom begejstret tilbage efter mig, for jeg skulle da lige se en genopbygning/renovering der var foretaget på slottet.

cof

en 3 etagers spindeltrappe , mangler totalt ord for hvor flot der var.

cof

de gamle mure sås tydeligt, man havde simpelthen bygget nyt op omkring murene, men dennegang i træ – svalegangene ses tydeligt, alt var luftigt og flot, så man kunne se det hele. Se lige de limdragere der – tømreren var ved at dåne af begejstring.

cof

de gamle mure.

cof

jamen, se dog lige et flot arbejde.

Vi var helt opslugt af de svalegange og limdragerne og det hele – op og ned af spindeltrappen og tage billeder (har mange endnu, skal nok spare jer for flere) – vi kommer så lige rundt om et hjørne og bliver mødt af pressefotografer, de skulle jo tage billeder af prinsessen – nå, de fik så lige indstillet deres kameraer på os, det lo vi alle lidt af.

oznor

Prinsesse Marie.

Så fik vi også lige den oplevelse med.

Vi sluttede besøget med en lækker frokost i slotskælderen – og så måtte vi videre til Fredericia, hvor vi skulle overnatte på Hejse Kro – vi anede stadig intet om det kaos der var lige udenfor Kolding – faktisk mærkede vi jo ikke noget, hverken til Obamas besøg, eller brolukningerne, vi var jo kommet over.

Vi var så ikke de eneste der havde valgt at tage en overnatning før Årsmødet, faktisk mødte vi et andet par også på Hejse Kro – sjovt.

Lørdagmorgen gik turen så til Middelfart – til spændende foredrag og hyggeligt samvær med andre ligestillede og deres ægtefæller – super hyggeligt og lærerigt.

Søndag morgen valgte vi at gå en tur før det sidste foredrag – vi gik rundt i Middelfart og blev slået af forbavselse.

cof

Middelfart havnefront.

Nu har vi gæstet Ålborg, der har den flotteste havnefront vi nogensinde har set – vi har gæstet Århus, der også har fået en havnefront der siger spar2 til det hele – og se så her, i Middelfart, totalt uventet men meget flot – der var i det hele taget meget nybyggeri, boliger og et kæmpeflot byggeri der husede Middelfart Sparekasse – jeg tænker det må være et hovedsæde af en art, har ikke taget billeder, men en meget flot bygning.

Mens vi hørte det sidste foredrag, begyndte folk at blive lidt urolige – der blev hvisket til sidemanden og andre med nyheden om, at vores allesammens Kim Larsen var død. Man vidste jo godt at han havde været syg, men en trist besked var det – heldigvis har vi masser af hans musik, det forgår jo ikke – har selv her til morgen været på youtube og hørt de sange jeg kan lide.

Turen hjem til Sjælland gik med Kim Larsens sange i radioen, der var mindeudsendelser på alle kanaler. Heldigvis var der ingen brolukninger eller ulykker, vi havde lige forladt broen på Sjælland, da vi i radioen hørte at motorvejen på Fyn var lukket på grund af uheld – hvor var vi heldige.