Dejlige forår – kun februar.

rhdr

smuk morgen.

Denne tid er så dejlig – og underlig, vejret altså. Vi er kun i februar, men med høje temperaturer om dagen, helt forårsagtigt, og så med frost på græsset om morgenen – alle forårsblomsterne står i fuldt flor og løgplanterne er godt på vej.

oznor

Fluffy højt til vejrs.

Fluffy er så fuld af “krudt” og nogen gange sprinter hun rundt i haven i fuld fart. En morgen gik det godt nok stærkt, så stærkt at hun endte højt oppe i naboens højeste træ, til stor frustration for Felix (og os), som ikke kunne komme op i træet, men stod nedenfor og skældte ud. Gode råd var dyre, for hvordan fik vi hende nu ned (man skal jo lige lære at klatre i træer – og især hvordan man kommer ned igen), så vi valgte at gå ind og så krydse fingre for at hun selv klarede problemet. Det gjorde hun så, og efter en stor skideballe fra Felix, så måtte de begge have en godbid og så var alle glade igen. Hun har ikke siden følt trang til at klatre i det træ – men hun er godt nok glad for højder.

I starten af denne måned havde vi bryllupsdag, da der i samme uge var et arrangement der hed “Smag på Køge”, hvor man kunne spise en 3 retters menu for kr. 215,- så valgte vi det. Super lækkert, ikke sidste gang vi har gjort det. Om formiddagen på bryllupsdagen, udbrød Johnny pludseligt: “Jeg bliver lige nødt til at køre i Bygma, har glemt at købe skruer”, ok sagde jeg, det var der sådan set ikke noget mærkeligt i – altså at han  skulle i Bygma.

oznor

skrue i buket.

Han kom hjem med den smukkeste buket – med en skrue i :-). Han fortalte, at han til blomsterhandleren havde sagt, at for at jeg ikke skulle tænke, at han nok skulle hente en buket til mig, så havde han sagt det om at hente skruer – fluks blev der lige fundet en skrue og så var det jo ikke helt forkert, det med at hente skruer.

ptroz

kan ikke nå det store sorte fugle.

Nogle morgener har der været en værre larm i haven, de store sorte fugle diskuterer åbenbart om, hvor de skal slå sig ned – forhåbentligt ikke i vores baghave, de larmer alt for meget for os. Fluffy følte et stort behov for at “snakke” med, men kunne i sagens natur ikke nå helt op til hvor fuglene sad. Hun afprøvede flere træer i vores egen have, men de var ikke høje nok – hun endte med at sidde på toppen af et birketræ, som har fået toppen skåret af (en meget høj stub kan man kalde det).

Nu til noget meget positivt. I oktober sidste år – efter meget hårtab – besluttede jeg at gøre noget som jeg ellers aldrig gør, jeg ville prøve at tage “noget mod hårtab”. Det er nogle små vingummiagtige tingester, smager godt, man skal spise 3 om dagen – det har jeg så gjort med stor velbehag – det kunne jo godt være at det simpelthen hjalp, men ellers så smagte de godt, tænkte jeg

2018-10-19 (2).

Da jeg fik diagnosen på blodsygdommen og efterfølgende skulle igang med medicinen, tabte jeg hår, meget hår, jeg besluttede at lade det vokse langt, for så kunne jeg sætte det op og så var der nok ingen der lagde mærke til tyndheden, tænkte jeg. Efter jeg er begyndt at spise vingummierne har jeg været til frisør 2 gange, for at få klippet det tynde af – håret var her til sidst meget langt, men de sidste ca. 10 cm var lidt tyndt, jeg kunne ihvertfald tydeligt se hvad der skulle klippes af, det samme kunne frisøren heldigvis, så af røg 10 cm hår. Jeg har stadig langt hår :-) nu er det bare ved at være lige tykt – jeg er bare så glad og spiser med velbehag min vingummi hver morgen.

oznor

grønt er godt.

Jeg har bevæget mig ind i et (for mig) nyt univers. Instagram. Nyt, tænker du nok – hvad nyt er der i det, men jeg har ikke begået mig der før, har ikke rigtigt kunne se fidusen i blot at sætte billeder på, men så skete der det, at jeg skulle se noget en anden havde lagt på Instagram. Så jeg måtte igang – og pludseligt følger jeg en masse spændende mennesker, blandt andet en blogger som “gør sig” i planter – åhh lige noget for mig – så nu er huset ved at blive fyldt med luftrensende grønne planter – især her på kontoret.

Ideer er der nok af, se bare:

ozedf

spejle er “inde” for tiden.

Jeg har jo så nu fundet ud af, at spejle er inde i varmen for tiden, men jeg havde ikke lige et spejl der kunne bruges, så i byen med mig. Heldig som jeg er, så havde “Kop og Kande” i Køge lige opkøbt et parti spejle fra et konkursbo, så jeg kunne få et med hjem for kr. 29.95 – så kunne jeg lege lidt med det – en trane og nogle forårsløg, så var billedet i hus – sjovt.

I går følte vi behov for at besøge et kræmmermarked, to faktisk blev det til. Det kan vi godt lide – egentligt var det en bænk til at stå foran huset, jeg var på udkig efter – dem var der ingen af, så Johnny (som jo er tømrer) tilbød at lave en lille bænk til mig. I stedet fik vi denne smuksak med hjem:

oznor

nyt spejl.

Sådan kan det nogen gange gå, man er på udkig efter noget andet – og pludseligt ser man noget som man ikke kan leve uden – i går var det så lige dette smukke spejl som vi fik med hjem for kr. 200,-. Min kære mand gik straks (trods svær forkølelse) igang med at flytte de andre billeder på væggen så spejlet kunne være der – og nu nyder vi begge synet.

Vi har været på div. kræmmermarkeder i årevis, men synes dog at nogle kræmmere er begyndt at mene, at deres vare er det “rene guld” – priserne er himmelhøje, så i mange tilfælde nøjes vi blot med at kigge. Men heldigvis ikke på dette spejl.

Farvel til en meget dyr måned.

oznor

Lidt vinter har vi da haft.

Så er vi i februar, allerede en måned er der gået, af dette nye år. Nå, vi begræder dog ikke ligefrem at gå ud af januar, for det har godt nok været en dyr måned.

De nye telefoner var jo noget vi ligesom selv valgte – inden pengene begyndte at fosse ud af kassen – og den nye vandvarmer er vi meget glade for, det skulle jo ligesom til, men så begyndte det at skride lidt.

Vi havde bestilt en ny vask til køkkenet (endelig er det projekt lykkes for mig), men da den så kom (efter 3 ugers leveringstid) så var den forkert :-( øv altså. Men hvis vi skal se det positive i det, så lærte vi da at returnere en meget stor pakke til Nordjylland. Havde måske nok foretrukket at kunne kører et sted hen og bytte den, men nej, vi skulle lære hvor nemt det er at bruge henholdsvis GLS eller PostNord (af alle) til dette foremål – det er godt nok nemt, så har vi lært det. Og en ny vask er bestilt, leveringstid er ukendt indtil nu.

Men men, det er ikke slut endnu (og det var januar så heller ikke), for vores tørretumbler besluttede, at 7 år hos os måtte slutte og den ville på pension (eller hvor tørretumblere nu skal hen, når de ikke varmer mere), så en ny er bestilt og bliver leveret i næste uge.

Det har så ikke været udgifter altsammen. Forleden aften listede en lille kat ind (mens jeg sad og læste) og begyndte at lege i køkkenet – Fluffy leger meget med diverse fjer hun finder i haven, så jeg reagerede ikke lige på legen.

Da jeg kom ud i køkkenet blev jeg mødt af sorte fjer over det hele og Fluffy der havde fanget en solsort. Så igang med støvsugeren måtte jeg, mens Fluffy så til.

mde

mde

mde

mde

Det har hun ventet længe på, altså at fange en af de frække – hun ligger på lur ved hushjørneren eller kryber på maven frem imod en fugl, men de ved jo hun er der, og flyver bare.

Vores knive trængte til at slibes. På Køge Torv holder der en skærsliber hver 1. lørdag i måneden, det var jo så igår, så til Køge med os. Vi skulle lige slå en time ihjel inden vi kunne få knivene med os, så rundt i byen gik det. Bland andet endte vi i gågaden (den del hvor der ikke er så mange butikker) og der lå der lige en butik med så mange ting at vi blev helt rundtossede.

Tjek lige denne butik ud www.kasouga.dk – helt vildt med varer. Johnny hjemførte en flaske vin og derudover faldt vi – naturligvis – for disse små skåle, sikke et udvalg.

dav

meget smukke skåle.

nfd

den røde farve er jern.

nfd

nfd

Skålene er fra Bali, vi fik en lang forklaring om hvordan de laves – en smadder hyggelig forretning.

mde

et godt grin.

I sidste uge var jeg til “tøsefrokost” hos en dejlig kvinde, vi kom blandt andet til at tale om bøger. Jeg er mest til krimier, men kan da godt lide en kærlighedsroman engang imellem. Men jeg havde aldrig læst noget af hende her. Så jeg lånte bogen (noget jeg ellers aldrig gør, bryder mig nemlig heller ikke om at låne mine egne ud – undtagen til datter og svigersøn) – og takker dybt for at blive bekendt med Hella Joofs univers. Hold da op hvor har jeg grinet så tårerne trillede – tror jeg skal læse noget mere af hende.

I denne uge har jeg haft pådraget mig en forkølelse, som forhåbentlig er ved at forlade mig igen, tiden er ikke til den slags. Arbejdet kalder, men jeg er godt med.

Vi har i det hele taget hygget os gevaldigt i januar – bortset fra det med pengeforbruget. Johnny holder fri – nå ja ikke helt, der har jo været et bryggers der er blevet renoveret – hver dag har vi spist frokost sammen, stort set en daglig god øl til også samt små snapse er det også blevet til – arbejdet er blevet gjort stille og roligt, ingen stress.

Nu er Tivoli åbnet med deres vinter, det skal vi da også lige ind og se på et tidspunkt.

Jeg lytter til min krop, laver min daglige øvelser for ryg og bækken, går min daglige tur (hold da op hvor har jeg været våd nogen gange, min skindfrakke har vejet flere kilo mere end når den er tør, men skidt med det – dejligt at kunne gå igen).