Gode oplevelser og et bøjet ribben.

Vi starter med de gode oplevelser.

cof

33 år gammel køkkenvask.

cof

nye køkkenvask.

Dette år startede med en varmtvandbeholder der gik itu – det medførte renovering af vores bryggers (det er blevet så flot) og strakte sig ind i køkkenet, hvor vores gamle køkkenvask endelig blev udskiftet – synes nu også at 33 år er ganske flot klaret – køkkenet og denne bordplade er iøvrigt også 33 år og selvfølgelig har lågerne nogle ridser, men jeg er stadig super glad for det køkken, så der skal ikke udskiftes noget.

cof

nyt spejl på badeværelset.

Nu er jeg jo kommet på instagram og følger især havesider og boligindretninger – og lige meget hvor jeg vendte og drejede mig, så poppede der spejle op, så først på kræmmermarked med os (Lov Kræmmermarked ved Næstved) hvor vi købte dette til stuen:

oznor

nyt spejl i stuen.

Men en tur på facebooks market place åbenbarede det smukkeste spejl til kun kr. 200,-. Det skyndte jeg mig at hente og det pryder nu vores badeværelse – en daglig glæde at se på.

ozedf

Påskeliljer.

Denne tid med alle de påskeliljer og tulipaner, er da bare noget af det bedste – bliver totalt glad i låget over de farver. Selvom vi er ved at “gå bort” i blomsterløg, så kan man jo slet ikke lade være med at købe og så bagefter ud i haven med dem, så kan man glædes over dem næste år.

ptroz

koncert med Folkeklubben

Jeg gav Johnny billetter til koncert med “Folkeklubben” i julegave, det var så i lørdags (16.3.19) det skulle foregå. Det var en “stå op koncert” ikke det bedste for mig, men Johnny fandt et stykke væg som jeg kunne stå op ad, fin udsigt til scenen, god musik, alt var godt – endnu en dejlig oplevelse.

cof

skov under vand

Nu har det regnet så meget at selv skoven ikke kan optage mere, jeg pisker ud og gå tur når det er tørvejr. Det vejr vi har fået os er da helt utroligt – heldigvis har vi ikke kælder og vores område ligger så højt at der ikke er fare for oversvømmelser, men alligevel.

dav

det her er smart.

Forleden handlede jeg i Matas og hjembragte i den anledning dette smarte net, der er lavet af genanvendte plastikflasker. Nu er flere og flere butikker jo begyndt at tage penge for plastikposer – ikke fordi det betyder det store for os, vi har altid div. tasker og net i bilen når vi er på indkøb, og har længe fravalgt at købe plastikposer – men når man feks. handler i H&M, så skal man også betale for en pose (og det er helt OK) og nogle gange er lige netop et besøg i H&M meget impulsagtigt :-) og der er dette net jo bare så smart at have i tasken, det fylder ikke noget.

Johnny har et stort rhododendron bed i haven – blomster har det jo med at vokse og dette bed trængte til en kærlig hånd. Faktisk skulle det have været gjort sidste år, men arbejde og tørke gjorde det umuligt – nu skulle det så være. Og hold nu op for et arbejde, rhododendronerne var ikke helt enige i at skulle “ompottes”, men op af jorden kom de og ned i de nygravede huller.

Når nu vi var igang – og solen iøvrigt styrtede ned fra himlen, totalt fantastisk vejr igår ovenpå al den regn, jamen så skulle jeg da også ud og klippe alt muligt ned (har købt en ny saks med 3-dobbelt klippekraft, den skulle da stå sin prøve, tænkte jeg) så ud i haven med mig. Har glædet mig fuldstændigt vildt til at komme i haven og ordne og klare. Der gik dog ikke langt tid, før jeg  – bukket over nogle elefantgræs – fik en voldsom smerte i venstre side – først tænkte jeg – hjertet – men nej, det var det ikke. Derimod genkendte jeg smerten fra et trykket ribben (skulle for år tilbage hente noget bag en sofa, og vupti så kunne jeg ikke grine i 6 uger) – altså jeg kender ganske enkelt ingen mennesker der kan trykke et ribben på den måde, som mig. Faktisk ved jeg endnu ikke hvad der ligesom sad i klemme i mit tøj, havde fjernet min telefon fra en lomme, den generede nemlig – nå ,men jeg havde jo ligesom en plan med det havearbejde, så jeg moslede afsted, klippede og beskar og slæbte grene og andet affald ud i traileren – for det er nemlig sådan med trykkede ribben, at smerten forstærkes den første tid, sådan ca over 1-2 uger, for så at aftage – så derfor skulle jeg have klaret så meget som muligt igår, så kan jeg pive idag – det gør jeg så. Men hold da op hvor er vi tilfredse med at have fået lavet det havearbejde.

Jeg har i et stykke tid ikke haft det så godt, er begyndt at få både synsforstyrelser og hovedpine – føler det somom sygdommen “rører på sig”. Jeg har bedt min hæmatolog om en samtale (for en uge siden) – men er stadig ikke blevet kontaktet. Til gengæld har jeg nu 2 gange modtaget en indkaldelse til undersøgelser/scanninger som jeg ikke skal til – ved opringning til det pågældende hospital for at afmelde (ingen minus til mig, for at udeblive), fik jeg den besked at der desværre var en fejl i sundhedsplatformen, således at systemet helt selv lavede en masse indkaldelser til undersøgelser som folk slet ikke skulle til – hold da op, hvor har jeg ondt af de mennesker der sidder rundt omkring på hospitalerne, ressourcespild i den grad. Nå, men derfor tænker jeg at min hæmatolog slet ikke har fået besked om at jeg ønsker at tale med ham, lidt ligesom at bestillingen på mine blodprøver var forsvundet ud af systemet.

I dag skal vi til foredrag på Roskilde Hospital, det glæder vi os til – det ville være så nemt hvis jeg lige kunne smutte ind på ambulatoriet hvor jeg jo ved min hæmatolog sidder, men han er fuldt booket, for han er der kun om onsdagen – nå, jeg overlever nok.

Sidst fortalte jeg om “Mr.Grey” (en kat) som åbenbart har besluttet at flytte ind hos os. Da jeg fortalte en veninde om ham, fik hun nogle sjove associationer med navnet (noget med håndjern, masker og noget) det lo vi meget af, men for at fortsætte den fortælling, så opfører den kat sig somom han altid har boet her, nu kan jeg komme så tæt på ham at han allernådigst lader sig nusse og kæles for – det er jo også mig med maden. Han er silkeblød – vi ved dog stadig ikke om han måske bor et andet sted, men sulten det er han ihvertfald og maden er jo så her på matriklen.

Deltagelse i nyt projekt.

“deltagelse i et videnskabeligt forsøg om
Aldersrelateret makuladegeneration (AMD).”

Jeg har tidligere omtalt et projekt jeg har tilmeldt mig, hvor jeg bla. skulle have undersøgt mine øjne for, om jeg var ved/havde udviklet AMD. Årsagen til undersøgelsen er, at man positivt ved, at os med MPN sygdomme (en forkortelse af Myeloproliferative cancersygdomme) som min er en af, er i forhøjet risiko for at udvikle AMD.

Jeg slap fri i først omgang, havde også været til undersøgelse hos min egen øjenlæge, som også havde sagt at der ingen problemer var med mine øjne – så vidt så godt.

I forgårs blev jeg ringet op fra hæmatologisk afd. i Roskilde, de ville høre om jeg ville deltage i et videregående projekt, for at fastslå netop denne risiko.

“Forsøgets titel: Aldersrelateret Makuladegeneration og Myeloproliferative Cancer-Immunologiske
ligheder.”

Formål med forsøget: Vi henvender os til dig fordi du har en myeloproliferativ cancersygdom som enten er Polycytæml Vera, Essentiel Trombocytose eller Myelofibrose og vi ønsker at sammenligne dig med patienter der har en
øjensygdom som hedder Aldersrelateret Makuladegeneration {AMD).
AMD er en aldersrelateret sygdom i øjets nethinde som kan påvirke det skarpe syn.

Det lyder da spændende, synes jeg, så jeg tilmeldte mig på stående fod. Synes det er fantastisk med alle de projekter der bliver sat igang.

“Nytte ved forsøget :
Vi håber at undersøgelsen vi! føre til en bedre forståelse af immunsystemets betydning for udvikling af
AMD og potentielt at vi ved hjælp af en immunologisk profil, vil kunne identificere patienter som er i høj risiko for at udvikle AMD. Således håber vi på, at fremtidige patienter kan modtage en bedre forebyggelse og behandling” 

Da man også skal bruge raske personer til sammenligning, så blev min mand Johnny, spurgt om han ville deltage sammen med mig – og han sagde naturligvis også ja.

Jeg ved ikke om tilsvarende projekter er igang andre steder i landet, men jeg føler mig meget priviligeret over at tilhøre Roskilde hospital, for der sker da virkeligt noget forskningsmæssigt.

Vi skal til undersøgelse den 29.3. – hvis der ikke er nogen problemer, så hører vi ikke mere til det før hele projektet er afsluttet – i modsat fald, ville vi få besked om de problemer der var og vi ville blive henvist videre i systemet. Selvfølgelig skal man lige afgøre med sig selv, om man kan klare at få besked om yderligere sygdom – men jeg tænker egentlig at “jo før jo bedre”, så kan man måske begrænse en evt. udvikling – øjnene er jo temmeligt vigtige, ihvertfald svære at undvære når man nu har været vant til at kunne se.

Og nu til noget helt andet.

Jeg skrev tidligere, om en anden kat som rigtigt gerne vil være hos os. Nu har det aldrig været meningen at vi skulle have kat nr. 3 – ja, faktisk havde jeg lovet mig selv, efter vores den sidste ( ud af 6) for 7 år siden måtte rejse videre, at jeg aldrig mere skulle have kat og da slet ikke en jeg knyttede mig så meget til. Men alligevel dukkede Felix op på Dyreværnets facebookside for 5 år siden, og så måtte vi ind og hente ham.

Men så måtte det også være slut – og så alligevel dukkede der endnu en lille mis op på den facebookside (det er farligt det facebook) og så var vi så heldige at blive godkendt til adoption af Fluffy, for 1½ år siden. Jeg vil så sige, at de to katte har vi så meget glæde af – de har det med hinanden og vi har det med dem. Så vidt så godt.

Men så er der lige ham her:

oznor

ukendt Mr.Grey.

Er man dyreven så kan man ikke klare at se dyr lide – vi kan ikke ihvertfald. Og denne kat var helt desperat efter mad, han er gået jamrende og kaldende rundt om huset, har sneget sig ind om natten for at spise – og her forleden også om dagen, selvom jeg var hjemme. Først lukkede vi huset af om natten (til stor frustration for vores to) efter vi satte mad ud til ham. Så forsøgte jeg at jage ham væk (med blødende hjerte), så satte jeg et billede på facebook for at fremlyse ham – nogen må da kende den kat – men nej, så nemt skal det ikke være.

Det mest utrolige er, at vores egne katte helt accepterer ham, ingen mislyde overhovedet.

Han er meget sky men helt åbenlys vant til andre katte og en kattelem.

Så vi er nok på vej med kat nr. 3 – kunne være rart at få fingre i ham, så vi kunne se om han er kastreret og få givet ham “dryp” i nakken mod lopper og andet utøj, men “kommer tid kommer råd”, nu må vi få ham så tam så han er tryg ved os – vi kan jo ikke engang få ham sendt til Dyreværnet, hvis det ender med det – vi kan ikke komme nær ham pt.

 

 

Pervers bogholder.

Jeg kunne ikke lade være med at skrive overskriften :-) nu skal I se historien bag.

I går ledte jeg efter en mail, som jeg mente at skulle have modtaget, men ikke kunne finde – så jeg tjekkede lige mit spamfilter – det kom der op til flere mails ud af, som jeg slet ikke havde savnet, men især en påkaldte sig min opmærksomhed.

Den startede med at meddele mig, at min mail var blevet hacket – jeg kunne glemme alt om at finde ud af hvem der havde sendt mig den, og hvordan, for vedkommende var så smart at det ville være en umulighed for mig.

Længere nede i teksten stod der, at vedkommende hacker havde besluttet – før mit system ville blive lukket – lige at starte kameraet på mit system og tage billeder af mig, for vedkommende havde jo set i min historik, at jeg besøgte optil flere frække og perverse side på internettet, og vedkommende følte sig hermed kaldet til at tage billeder af mig, mens jeg tilgik disse sider???

For at undgå at disse billeder af mig, set besøge de perverse sider, skulle blive delt på internettet, skulle jeg lige indbetale xxantal bitcoin på en nærmere bestemt bankkonto – imodsat fald ville mit system blive lukket ned indenfor 2 dage – vedkommende ville aldrig mere kontakte mig (når beløbet var indgået på kontoen), og det måtte jeg tro “på hackerære”.

Mailen var fra den 19.2. og igår var det den 4.3.  – og mit system er naturligvis ikke blevet lukket.

Og så er det jeg tænker…. denne computer er mit arbejdsredskab – jeg laver regnskaber, arbejder som bogholder – hvor perverst er det lige?? Hvor perverse er de sider med regnskabprogrammer som jeg arbejder i??? Hvem er det lige her, der har en pervers tankegang? ikke mig ihvertfald :-)

Nå, det var dagens grin.

ozedf

fødselsdagsblomst.

Hold nu op for et vejr vi har lige nu og havde i nat, troede flere gange at taget ville blæse af – det er ikke mange halve timer vi har sovet i nat, også fordi vi har en nattegæst lige pt.

Nu har vi jo selv 2 katte og en kattelem – ganske vist uden lem, det er faktisk bare et hul, men det har da fungeret upåklageligt indtil nu. Men en fremmed kat har forelsket sig i den menu der diskes op med her  på matriklen – det betyder så at den lister ind om natten og spiser – utroligt nok så er der ingen ballade med vores egne katte, de ligger bare og kigger – men det har nu vist sig, at den fremmede er en værre snakkemaskine, den snakker og snakker og de andre får ikke et “ord” indført – men det har så betydet i nat, at ingen af os har sovet. Det har jo været det værste vejr i mand minde, så jeg har ikke nænnet at lukke den fremmede ude, men det gør jeg nok i nat – for sove det skal vi altså. Begge vores har ligget i soveværelset i dag, der var godt nok lige noget søvn der skulle indhentes.

ozedf

magnoliegrene.

For en uge siden tog jeg nogle grene ind, fra vores magnolietræ, de har stået i vindueskarmen og hygget sig – og nu er de sprunget ud :-)

Så er vi igang med foråret.

ozedf

det “dufter” da af forår.

Endnu et forår er på vej – denne årstid er min den bedste, at se alt der spirer og gror, tulipaner og andre løg, der kommer op ad jorden, det er bare så dejligt.

Forleden havde jeg fødselsdag, så huset er fyldt med dejlige blomster. Vi havde den nærmeste familie til frokost – det er jo en af fordelene ved at være pensionist, så kan man – på sådan en helt almindelig tirsdag – have gæster til frokost, alt behøver ikke at være i weekenden, vi er ved at lære det :-)

ozedf

skønne tulipaner fra en genbo.

En genbo kom med en buket – jeg blev ellers ikke “rundt”, men sådan nogle flotte gule blomster er da bare så livsbekræftende, så de står her på kontoret blandt de grønne planter som jeg også er begyndt at fylde huset med.

Det kribler jo noget i fingrene for at komme ud og arbejde i haven – lige pt. forsøger Johnny at flytte nogle rhododendrons – det er hårdt arbejde skal jeg hilse og sige. De skulle faktisk have været flyttet allerede sidste år, men pludseligt havde vi jo nærmest 30 grader i 3 måneder og det var ikke til at tæve en spade i jorden, så alle vores gode ideer med hensyn til haven, det måtte pænt vente til “vådere” tider – det kunne så godt være nu, tænker vi.

Igår aftes prøvede vi noget nyt – vores lokale cafeteria i Hallen er begyndt at afholde fællesspisninger den første aften i måneden – det var så igår, til wienerschnitzel. Jamen altså, vi var ca. 100 personer og mad manglede der ihvertfald ikke, sikken et arrangement – det er ikke sidste gang vi skal deltage i det – faktisk har vi allerede meldt os til næste gang, det bliver til gammeldags oksesteg.

Da vi skulle afsted var Fluffy ikke hjemme, Felix lå og sov og den lille havde åbenbart travlt med noget i haven. Jeg kan bedst lide at hun er hjemme når vi går nogen steder, men altså “damen” var ude og føjte.

Da vi kom hjem, blev vi mødt af en meget forurettet kat, hun sad med bølgende bryst, strittende kindhår og flammende øjne og stirrede på os – faktisk behøver man ikke at kunne “kattesprog” – det var helt tydeligt at hun spurgte hvad fa…. vi havde gang i, her kom hun hjem til et tomt hus, og hvor havde vi været??? (man kunne næsten hører hende sige det) – nå, så måtte vi jo kæle lidt med fruentimmeret, så blev hun god igen.

Jeg er begyndt at cykle hver dag, åhh hvor er det godt at komme på den cykel igen, har ellers gået ture hver dag her i vinter – men nu er cyklen kommet frem.

rbsh

hortensia (kunstig).

Snart er det tid til hortensiaerne igen, er tosset med den plante, har den i krukkerne i hanven og det vare jo noget inden de kommer igang udenfor, selvom der er knopper nu, men så får man lyst til at købe endnu én når de kommer frem på Torvet – og inden man ser sig om har man temmeligt mange. I år skal nogle af dem ud i de bede som jeg har skulle ændre sidste år, det glæder jeg mig til at få gjort.