Kolesterol.

For lige at følge op på den historie om kolesterolen, så var jeg jo hos min læge forleden. Vi fik en lang snak om forskellige ting, det viser sig at årsagen til mine forhøjede tal er genetisk betinget – jeg kan intet gøre selv, faktisk gør jeg alt det rigtige med hensyn til kost og motion og øvrige levevis – og det eneste der var at gøre, var indtagelse af medicin.

Der blev undersøgt om medicinen (den nye) kunne gå sammen med alt det andet jeg indtager, og der kunne muligvis være et problem med hjertemedicinen. Lægen ville dog ikke ændre på den medicin – så først skulle vi lige tjekke om den ene medicin ødelægger noget for den anden.

Det skal så gøres med at tjekke blodprøver – det skal ske om 2 måneder – såvidt så godt.

Så talte vi også lidt om bivirkninger – jeg var jo ligsom godt klædt på med hensyn til div. spørgsmål (google og medpatienter) – og ja, endnu mere kvalme og muskelsmerter. Vi blev enige om, at jeg skulle kontakte ham med det samme, hvis jeg fik det meget dårligt – han er fuldt informeret om hvor dårligt jeg tåler medicin i det hele taget, føler mig i det hele taget, godt tage hånd om.

Jeg har hentet medicinen og taget den første pille i går, så må vi se hvad der sker.

Og så lige en lidt sjov ting – hvis man da kan kalde den det.

Jeg skal have scannet mine knogler, for der skal tjekkes op på, om medicinen for knogleskørheden overhovedet virker – det skal åbenbart gøres ca. hvert andet år.

Lægen sagde, at jeg skulle være forberedt på lang ventetid. Det eneste der gik super hurtigt her, var brevet fra hospitalet – jeg har fået en tid til den 12.12.19!!! allerede dagen efter. Det er da positivt at det er i år, tænker jeg. Jeg ved godt at jeg kan se om der skulle være en tid på et andet hospital, men jeg orker det ikke lige – det haster jo ikke.

Og så til noget positivt – vejret, haven, kattene – livet i det hele taget.

oznor

morgen billede.

Når jeg laver min morgenmad og kaffe, så kan jeg glædes over (undskyld skarpheden) at se på denne smuksak – vi nyder den farve og det syn.

oznor

udsigt stuevindue.

Bemærk nu lige, at Johnny er ved at rense fliser, det bliver så godt. Men det er nu mere det grønne græs, hostaerne, azalierne og rododendronerne bagerst i haven, der fryder mit øje – og så solen naturligvis.

sdr_HDRB

rododendronerne

Jeg fik lige en hilsen på facebook i dag, et billede fra for 7 år siden hvor rododendronerne blev sat (det er ikke det her) – det var godt nok nogle små puslinger, det er det ikke mere. Johnny har måtte flyttet de forreste frem, for de er godt nok vokset, men det ser ud somom de har klaret flytningen.

cof

Felix

Vi har fået den gladeste kat som man kan tænke sig, faktisk en helt anden kat. Han opfører sig helt anderledes, er glad, kælen, hopper og springer rundt i haven, gemmer sig i blomsterne, driller Fluffy og holder skarpt øje med alt hvad der sker omkring ham. Hans pels er blevet lidt blødere, håber egentligt at det vare længe inden den er så stor som før han blev klippet.

Nu skal jeg ud i solen, som lige idag styrter ned fra himlen og det skal udnyttes.

Lidt om sygdom.

Denne blog blev jo oprindeligt lavet, fordi jeg ville beskrive hvordan man kan leve godt – selvom man har en kritisk sygdom. Egentligt gider jeg ikke at skrive om sygdom – vil meget hellere skrive om alt det dejlige der findes ude i livet, og det gør jeg så. Men…

Sidst jeg fik taget blodprøver i forbindelse med konsultation hos min hæmatolog (blodlæge), blev jeg mødt af røde tal (jeg tjekker altid mine laboratoriesvar på “sundhed.dk”) – nogle af de røde tal, vidste jeg betød at min sygdom var i udbrud – det passede så meget godt med at jeg ikke havde det så godt, og der har jeg været før. Men nogle andre tal gjorde at jeg udbad mig en tlf.samtale med hæmatologen – min anmodning forsvandt tilsyneladende i “sundhedsplatformen” ligesom bestillingerne på blodprøver havde gjort tidligere – og jeg gjorde så ikke mere ved det, for jeg ved jo hvor travlt der er på afdelingen.

I forbindelse med mit årlige tjek (jojo, det er jeg skam begyndt på, har en meget fornuftig huslæge) i vores lokale lægehus, har jeg fået taget nye blodprøver – og svarene på dem har gjort at jeg nærmest føler at jeg “læner mig op ad en depression). Alle der kender mig ved, at jeg ikke sådan er til at slå ud og tungsind ligger ikke til mig – men her skal I se hvad der slår mig ud lige nu.

Min blodsygdom (kalder jeg det, synes blodcancer er så voldsomt) betyder bla. at min risiko for blodproppper er temmeligt høj, har jo allerede haft en – det var ikke særligt festligt vil jeg lige sige, så det skal jeg ikke prøve igen. Vi lever sundt, jeg går ca. 4 km hver dag eller cykler 7km hvis vejret tillader – på grund af div. allegier er mælkevarer og brød ikke særligt forekommende i min menu – Johnny både spiser og drikker de ting – jeg finder andre muligheder.

De nye blodprøver viser så, at mine kolesteroltal er nærmest eksploderet – og det har slået mig ud – fordi så store tal for kolesterol betyder en voldsom forøgelse af min risiko for en blodprop. Så nu har jeg risikoen fra 2 sygdomme – det er godt nok farligt at leve.

Der findes heldigvis en facebookgruppe for folk med min sygdom, og der kan man spørge om andre feks. har skrevet om kolesterol – og det er der. Mange af os får medicin for at nedsætte kolesterolen ligesom førende læger anbefaler at vi tager medicinen – netop for at undgå blodpropper. Det er jo så godt nok, men stort set alle der tager/har taget den medicin har voldsommer bivirkninger og flere er stoppet igen.

Når jeg så ved, at jeg reagere meget kraftigt på medicin og altid skal have mindre doser end andre, så kan jeg godt frygte at jeg slet ikke kan tåle medicinen og hvad så??

Vanen tro har jeg naturligvis undersøgt alt om kolesterol på internettet (hvad skulle jeg dog gøre uden google), og den måde  man opfordrer folk til at leve på – motion og kost – det er jo lige netop det jeg gør, men når tallene så er mig imod, hvad i himlens navn skal man så gøre?

Nå, inden jeg “kaster mig i havet” så afventer jeg lige nærmere, jeg skal til min huslæge i næste uge, håber han er fuld af gode ideer og noget medicin jeg kan tåle.

I morgen tager vil til Døllefjelde-Musse marked, hygger os med noget familie, måske får vi købet noget som vi ikke har brug for – eller ikke vidste vi havde brug for – men helt sikkert får vi en dejlig dag, og dem samler jeg på.

Katte på taget.

Så skete det, som jeg ikke havde troet muligt. Fluffy og Felix sammen, der danser på huset tag. Det er jo ingen hemmelighed, at Fluffy synes det er pragtfuldt at sidder på taget og nyde udsigten – og jage fugle væk. Men jeg var da af den helt klare overbevisning, at Felix ganske enkelt var blevet for tung i rumpen til den sport. Efter han er blevet fri for sin pels, er han blevet en helt anden kat – glad og med på den værste, og hende Fluffy holder sig ikke tilbage for at vise vejen. Det ender nok med at han taber nogle af de kilo, som han vejer for meget, med al den aktivitet.

Jeg fik ikke et billede af ham på taget, men der kom da lidt billeder af dette sindsoprivende drama – kattene havde en fest mens Johnny hente diverse stiger, jeg hentede godbidder – mens maden var i overhængende fare for at brænde på.

oznor

“I kan ikke fange mig….”

oznor

“se lige hvor dygtig jeg er…”

Mens Fluffy optrådte på det ene tag i den ene ende af huset – så optrådte Felix på det andet tag i den anden ende af huset – længst væk naturligvis.

oznor

Felix bliver hentet ned.

Nu er det temmeligt længe siden Felix rendte rundt på taget, så lige præcis hvordan han er kommet op, ved vi ikke, men katten kunne ikke helt huske hvordan man kom ned igen – så stiger måtte hentes (i forskellige størrelser forståes) og katten kom ned.

sdr_HDRB

Johnny forsøger at lokke Fluffy med godbidder.

Nu manglede så den lille frække, men det var så ikke lige hvad hun havde lyst til, næ nej, hun blev i den ende længst væk, og hver gang Johnny flyttede stigen – så flyttede hun sig også – hun havde en fest, kan jeg godt sige jer. Men til sidst lykkedes det at få fat i hende – og vores mad brændte ikke på, mens redningsaktionen stod på.

ptroz

Nu er vi trætte.

Ovenpå dette drama, så var det godt at putte sig i hvert sit skind og lige få sig en lille lur.

Nu håber jeg bare, at de venter med flere af den slags stunts til Johnny befinder sig på matriklen, for jeg kan ikke klatre rundt på stiger og redde katte.

Lidt om vores katte.

Den 6.5. blev Felix klippet, hele hans pels røg af.

oznor

Felix med pels.

oznor

Felix uden pels.

oznor

Nå ja, lidt buttet er han jo :-)

Men under al den pels, der gemte sig denne smuksak – han er fuldstændig forandret (kan blive helt ked af, hvor den store pels må have generet ham) – bortset fra at han ligner en hund, så opfører han sig også som en hund nu. Da først han var kommet sig over bedøvelsen, så blomstrede han op i en grad som vi aldrig har set før.

Der gik iøvrigt lige nogle dage inden Fluffy fandt ud af hvem han var – hun var ved at dø af skræk da hun så ham første gang, gemte sig under borde og stole, hvæsede når han nærmede sig – det var synd for dem begge, han fattede jo ingen ting – det gjorde hun så heller ikke, for hvor var “ham den store” blevet af, hvem var dette barberede væsen, der pludseligt var kommet ind i hjemmet – nå, nu er der gået en uge, og det går meget bedre, nu kan de da ligge sammen igen og de leger også sammen, så det skal nok gå.

Han springer rundt i haven, leger med legetøjet (som han har set Fluffy gøre) leger gemmeleg mellem blomsterne, leger “tagfat” med Fluffy – som jo kan løbe fra ham så let som ingen ting, men det gør hun ikke – faktisk sad han en morgen og kiggede op i et vores høje træer, jeg tænkte “det gør du bare ikke, klatrer op i det træ altså, alle dine kløer er lige blevet klippet”, nå, det var jo heller ikke sikkert det var det sagen drejede sig om, men det så grangiveligt ud som om han lige vurderede, om det var noget han skulle prøve. Nå, heldigvis blev han på jorden.

Da al pelsen sådan var puttet i en pose, så kunne man jo rigtigt se hans krop, dyrlægen var meget forbavset over så muskuløs han er bygget (katten altså), der sidder godt nok nogle ordentlige “bøffer” på ham, nok derfor han ligner en hund. Han er simpelthen så kær, vi nusser og kæler ham og fortæller hvor flot en fyr han er (må jo lige tage hensyn til kattens sarte følelser over sådan lige pludseligt at have mistet hele pelsen) og han spinner glad tilbage. Nu venter vi så bare på, at det skal blive noget varmere.

oznor

Fluffy på taget.

Mens alt dette har stået på, så har Fluffy fundet vej til vores tag.

I starten for Johnny rundt – iført en stige – for at hjælpe katten ned (hun havde jo siddet på taget og kaldt på os) han mente at hun ikke selv kunne finde ned, jeg mener jo derimod, at hvis hun kan komme op, så kan hun også komme ned (nå ja, vi ved jo alle at det er nemmere at komme op end ned, men sådan overordnet set mener jeg det) – men katten ville da ikke ned, hun løb bare videre ind på taget – så enden på det blev, at hun selv måtte finde ned, og det gjorde hun så.

Sidste “skud på stammen” er så, at hun tidligere er klatret ned ved hjælp af et træ der står tæt på udestuen – men forleden, mens jeg sad på kontoret, så jeg pludseligt en kat flyve gennem luften (meget spøjst iøvrigt) og lande på græsset :-O.

Det var Fluffy der lige landede der – hold nu op et hop hjertet lige gav der.

dav

Buket fra Johnny ♥

Mens alt dette har stået på, så er haven blevet så fin. Nye bede er lavet og Johnny har kørt flis ud, det meste ukrudt er fjernet – vi lader dog det bagerste af haven stå forholdsvist urørt, kattene leger mellem de høje planter og så skal vi jo også lige tænke på insekterne og bierne. Vi har etableret “insekthoteller” flere steder i haven (fældede træstammer skåret ud i passende stykker og lagt på jorden) – der er alligevel ingen der ser hvad der gemmer sig dybest inde – alt for dyrene :-)

ozedf

Naboens smukke røde træ.

Mens vi sådan tuller rundt i haven, så har vi nydt synet af naboens smukke røde træ. Det lyser flammende rødt om morgenen, når solen skinner på det – endnu en dejlig ting.