Opfølgning på kolesterolmedicinen.

Vi har et helt fantastik vejr lige nu, dansk forår når det er bedst – det regner (desværre ikke altid om natten) og solen skinner, blomsterne springer ud, man får farve på kroppen.

Forleden skulle jeg et ærinde i bil, synes godt nok lige at det er varmt kaster lige et blik på panelet, hvor den udendørs temperatur står.

dav

26 gr. det er godt nok varmt i Danmark.

Nå, men ingen skal høre et eneste ord fra min mund, med hensyn til at beklage mig over varmen.

Jeg har nu taget kolesterolmedicinen i 15 dage – og har, indtil i går, været helt høj over at jeg “kun” havde de bivirkninger som mange andre også har. Nu har jeg jo muskelsmerter, kvalme og madlede i forvejen, dette er så ligesom dobbelt op, men jeg var fast besluttet på, at det skulle jeg nok klare.

Muskelsmerterne og kramperne har jeg klaret ved, at gå og gå og gå i byen, jeg har udvidet turen, som jeg plejer at gå hver dag, kvalmen er det lidt sværere med, jeg har piller mod kvalmen, og hvis jeg da ellers kan nå at tage dem, så virker de fint. Der er bare det ved det, at kvalmen kommer i anfald hvor som helst jeg lige er – og helt ærligt, så er jeg jo nødt til at udvikle en måde at klare et anfald på, i køen i supermarkedet eller hvor som helst – indtil nu er det lykkedes mig at undgå pinlige scener nogen steder.

I mit tilfælde, så virker Gajol i den blå pakning, den originale, som bremse for kvalmen – så jeg er storforbruger af Gajoler :-). Indimellen tænker jeg på, hvad kassedamen i supermarkedet mon tænker om mig, med alle de Gajoler jeg køber – hun skulle bare vide at de afholder mig fra at kaste op i nærheden af hende – haha

Og madleden – ja – så lader man jo ligesom være med at spise, kun lige nok til at overleve, tænker jeg. Nå, det går nok altsammen. Vi har jo alle vores at slås med.

nor

Fluffy hjælper i haven.

Alle mine gåture og min øvrige træning af kroppen, har nu afstedkommet at jeg har arbejdet i haven, meget, i år. Det er så ubeskriveligt dejligt at kunne klare det, jeg er meget tilfreds.

rbsh

flyvske bier.

I vores område er der en del bisværme – det er når dronningen søger et nyt sted at bo – vi har heldigvis en del bi-entusiaster – mange faktisk – i vores område, det er mange år siden jeg befandt mig ved en bisværm, ret skræmmende faktisk, men forleden jeg var ude og gå, var der en redningsmand igang med at fange en sværm – det måtte jeg lige have et billede af. Håber han undgik at blive stukket.

dav

kolesterol medicinen.

Nå, tilbage til kolesterolmedicinen.

I forgårds havde vi et voldsomt uvejr, det lynede og tordnede, el-installationerne knitrede, og jeg var ved at dø af skræk. Jeg har egentligt ikke tidligere været bange i tordenvejr, men for nogle år siden slog lynet ned i vejen udfor vores hus – og det kan jeg godt sige jer – det er en voldsom oplevelse.

I løbet af aftenen bemærkede jeg godt, at hjertet slog noget hurtigere, faktisk har jeg haft det sådan i en del dage, men jeg har forskellige hjælpemidler til at tage et anfald af hjerteflimmer i opløbet, som jeg har taget naturligvis, og det er jo gået fint nok.

Jeg vågner så klokken 2 om natten ved en lyd udenfor huset – der stjæles trailere med arme og ben i vores by i øjeblikket, så jeg tænkte lige på, om det måske var det der var igang. Men der var ikke mere – men nu kunne jeg imidlertid ikke falde i søvn igen.

Omkring kl 3 starter hjerteanfaldet (det er godt at vide hvornår det starter, for så ved jeg hvornår det er overstået – det vare 12 timer) – jeg begynder at tage den medicin jeg har ved sengen – det hjælper ikke – så kommer kramperne – op og stå på et koldt gulv, dybe vejrtrækninger, ønsker med alt hvad jeg har, at det her må stoppe – det gør det ikke.

Efter nogle timer får jeg en underlig fornemmmelse i højre øre, somom jeg har en meget stor klump i øret – og snart er det også i venstre. Jeg har det somom der er et aircondisionsanlæg i hovedet, det summer helt vildt.

Super, tænker jeg, nu har jeg også fået tinitus :-(

Jeg skal et ærinde på hospital når dagen gryr, så det er om at få det her helvede til at holde op. Jeg står op og tager noget andet hjertemedicin (jo jo, jeg har faktisk flere slags) og tænker på det med den nye medicin og hjertemedicinen som nok ikke gider at lege sammen – og at være på et hospital hvis det går helt galt, det må da være det optimale, så afsted med mig. Det går nu nogenlunde.

På hospitalet tænker jeg, at det da er utroligt så meget deres aircondition larmer, min hørelse er så skarp, at jeg næste kan høre hvis der løftes et øjenbryn på personen ved siden af mig, lydene gør ondt i hovedet. Det er vist ikke godt det her.

Jeg har egentligt nogle ærinder jeg skal have ordnet, men nu er tiden vist til at se en læge, tænker jeg. Jeg må have noget hjælp.

Så jeg kører retur til min hjemby og sætter mig i lægehuset, det må da være det mest sikre sted at befinde sig. Jeg er meget dårlig tilpas og det halve er byen er åbenbart det samme, for de befinder sig i venteværelset sammen med mig.

Efter 1½ time er det min tur.

Det viser sig nu, at kolesterolmedicinen øger virkningen af hjertemedicinen, så jeg har en mindre forgiftning – er det ikke fantastisk? Med en besked om at stoppe med kolesterolmedicinen og i øvrigt at gå hjem og slappe af, så kan jeg kører hjem igen.

Nu er jeg så lyttet på lungerne, fint for jeg er begyndt at hoste – og set i ørerne, der er ingen propper.

På indlægssedlen som jo følger med medicinen – står der noget om allergiske reaktioner, ørerne, hovedet, hosten – naturligvis er det noget som skal ramme mig.

Da jeg kommer hjem er jeg ved at gå i brædderne over den mindste lyd, bare at sætte noget på bordet eller åbne køleskabet. Og da Johnny kommer hjem og begynder at tale, er jeg ved at hoppe i havet. Smerterne i meget voldomme – hvad skal jeg gøre??

fbt

nu med ørepropper.

Jeg kommer heldigvis i tanker om nogle ørepropper jeg købte da vi skulle til koncert med et meget larmende orkester – så i ørerne med dem. Det er godt.

Her til morgen har jeg det bedre, men må desværre stadig have propperne i, men det er ok – hjertet er faldet til ro, jeg er ikke så svimmel mere. Iøvrigt kan jeg jo bare lige sidde her og arbejde i fred og ro, så det skal nok gå.

Men så til noget positivt – jojo, der er skam også positive ting i alt det her.

Da jeg kom hjem var tallene for de blodprøver jeg havde fået taget på hospitalet tikket ind på min “sundhed.dk” – og der viser det sig, at på de 15 dage hvor jeg har taget medicinen, der er mit kolesteroltal blevet halveret??!! – man tror jo det er løgn, halveret! Hold da op, siger jeg bare – men så er det jo ærgerligt at jeg ikke kan tåle den medicin.

Nå, der kommer en løsning på alt, også dette. Nu håber jeg bare at alt bliver normalt igen.

Ønsker jer en dejlig Pinse.