Jeg er her endnu.

De sidste mange uger har ikke været så gode for mig. Jeg stoppede jo med kolesterolmedicinen som jeg nærmest blev forgiftet af, hjertet faldt til ro og efter en uges tid, så følte jeg at medicinen har ude af min krop – så vidt så godt.

Jeg havde en tid med min hæmatolog, vedr. de blodprøver der var taget af mig den dag jeg blev så dårlig. Og svaret på de prøver var ikke særligt opløftende, så jeg vidste hvad han ville sige til mig, nemlig at sætte dosis på min medicin op. Og det gjorde han så også. Nu har vi – hæmatologen og jeg – brugt en del tid på at finde den dosis jeg bedst kunne leve med – og samtidig have en vis form for livskvalitet, så jeg var ærlig talt temmeligt spændt på hvad der nu skulle ske.

Min lokale læge skulle jeg også besøge, for at finde ud af, hvad der nu skulle ske med hensyn til kolesterolmedicinen. Han mente dog at vi skulle prøve et andet mærke, evt. nøjes med at tage en pille hver anden dag eller måske mindre, bare jeg tog noget medicin, sagde han.

Så jeg startede med at tage mere medicin for blodsygdommen og nyt for kolesterolen. Det gik så ikke særligt godt, kan jeg sige. Så jeg nåede kun at tage 4 piller af medicinen mod kolesterolen, før jeg smed pakken op på sidste hylde i skabet.Det er simpelthen for voldsomt for mig at tage alt det medicin, så jeg blev enig med mig selv (og min massør) om at jeg skulle koncentrere mig om medicinen for blodsygdommen, den er jo temmelig vigtig.

Siden har jeg været “lagt ned af kvalme” som jeg slet ikke kan huske at jeg har været før. Det har jeg jo, det ved jeg – men det er godt nok utroligt at man kan glemme at have haft det så dårligt. Jeg har følt en voldsom trang til at gå, at røre mig, at gøre noget med min krop – og så drikker jeg vand, også i den grad.

nor

nye sandaler til alle mine gåture – det bedste jeg har gjort for mig selv længe.

Og at spise – glem det, siger jeg bare. Mad er voldsomt opreklameret. Det bliver man naturligvis ikke fed af, at gå så meget og ikke spise – det har da også kostet nogle kilo, kan jeg roligt sige.

dav

dråber mod kvalme og til udrensning af kemo.

Jeg har forsøgt mig med piller mod kvalme, kun at spise det jeg kunne få ned – agurk feks. – eller andet der nærmest kan glide ned af sig selv. Jeg vil så lige sige, at disse dråber er effektive til udrensning af kemo, blandet med citronsaft. Idet hele taget er citron godt.

dav

min datters første forsøg med citronfromage.

Min datter kom i tanker om, at min hofret er citronfromage – og hun sagde til mig: “det har jeg aldrig lavet før, så det kan jeg godt” – og vupti stod der 4 glas fyldt med citronfromage, kærlighed og kalorier. Utroligt hvad det betød – et glas hver dag til frokost, jeg kunne nærmest flyve.

sdr_HDRB

søndag med 32 gr. varme og mig i poolen.

Sidste år var jeg i poolen 2 gange – og lad mig lige sige, at det med at bade i vand der er under 37 gr. varmt ikke er noget for mig – meen sidste års hedebølge har åbenbart ændret noget på det, eller også er det min almindelige dårligdom – for nu har jeg været i poolen 2 gange allerede.. Vi havde den mest skønne søndag, familie hygge, hvidvin og hjemmelavede pizzaer (i pizzaovn), sådan en dag kan jeg leve længe på. Af en eller anden årsag havde jeg det fantastisk den dag – ingen kvalme.

Men det ændrede sig naturligvis, mandag tog jeg hul på en ny omgang kvalmehelvede.

ozedf

ægte ukrudt :-)

Jeg går og går og går rundt om byen, har udvidet min tur dels med hensyn til længde og dels med hensyn til omgange – jeg går nu både morgen og eftermiddag. Jeg er simpelthen nødt til at bevæge mig. Og som min massør sagde sidste gang hun var her: ” når du føler trang til at gøre noget mere med din krop – så lad det venligst være at udvide dine gåture, og IKKE at melde dig ind til fitness. Din krop er så fin nu, ingen skader ingen smerter – så vær så venlig”. Og det er så det jeg har gjort.

ptr

den smukkeste rose.

På mine ture rundt i byen kan jeg jo ikke lade være med at se på alle de smukke ting der er omkring mig – der er nok at glæde sig over.

Min elskede datter har været med en ny portion citronfromage, 5 stk. denne gang – det glider ned og jeg nyder det 100%.

oznor

den kunne jeg bare ikke lade være med at taget et billede af.

dav

skøn farve.

Disse blå blomster står alle steder på min rute, jeg troede faktisk ikke at billedet blev godt fordi det blæste – men det er da flot.

Jeg tager en dag af gangen, har jeg en god dag, så glædes jeg over det – og er den dårlig (det viser sig allerede om morgenen) så klare jeg også det. På et tidspunkt acceptere min krop den medicin, håber jeg, men indtil da – så går jeg rundt om byen flere gange om dagen. Det kan man egentligt godt blive afhængig af, har jeg fundet ud af, også at få ros af sin telefon der fortæller at man nu har gået over 10.000 skridt – forleden var jeg oppe på 14.000 skridt – lad mig lige sige, at det ikke er sket særligt tit, ligeså meget fordi jeg ikke har kunnet gå så langt, men det kan jeg nu.