Dejlige forår – kun februar.

rhdr

smuk morgen.

Denne tid er så dejlig – og underlig, vejret altså. Vi er kun i februar, men med høje temperaturer om dagen, helt forårsagtigt, og så med frost på græsset om morgenen – alle forårsblomsterne står i fuldt flor og løgplanterne er godt på vej.

oznor

Fluffy højt til vejrs.

Fluffy er så fuld af “krudt” og nogen gange sprinter hun rundt i haven i fuld fart. En morgen gik det godt nok stærkt, så stærkt at hun endte højt oppe i naboens højeste træ, til stor frustration for Felix (og os), som ikke kunne komme op i træet, men stod nedenfor og skældte ud. Gode råd var dyre, for hvordan fik vi hende nu ned (man skal jo lige lære at klatre i træer – og især hvordan man kommer ned igen), så vi valgte at gå ind og så krydse fingre for at hun selv klarede problemet. Det gjorde hun så, og efter en stor skideballe fra Felix, så måtte de begge have en godbid og så var alle glade igen. Hun har ikke siden følt trang til at klatre i det træ – men hun er godt nok glad for højder.

I starten af denne måned havde vi bryllupsdag, da der i samme uge var et arrangement der hed “Smag på Køge”, hvor man kunne spise en 3 retters menu for kr. 215,- så valgte vi det. Super lækkert, ikke sidste gang vi har gjort det. Om formiddagen på bryllupsdagen, udbrød Johnny pludseligt: “Jeg bliver lige nødt til at køre i Bygma, har glemt at købe skruer”, ok sagde jeg, det var der sådan set ikke noget mærkeligt i – altså at han  skulle i Bygma.

oznor

skrue i buket.

Han kom hjem med den smukkeste buket – med en skrue i :-). Han fortalte, at han til blomsterhandleren havde sagt, at for at jeg ikke skulle tænke, at han nok skulle hente en buket til mig, så havde han sagt det om at hente skruer – fluks blev der lige fundet en skrue og så var det jo ikke helt forkert, det med at hente skruer.

ptroz

kan ikke nå det store sorte fugle.

Nogle morgener har der været en værre larm i haven, de store sorte fugle diskuterer åbenbart om, hvor de skal slå sig ned – forhåbentligt ikke i vores baghave, de larmer alt for meget for os. Fluffy følte et stort behov for at “snakke” med, men kunne i sagens natur ikke nå helt op til hvor fuglene sad. Hun afprøvede flere træer i vores egen have, men de var ikke høje nok – hun endte med at sidde på toppen af et birketræ, som har fået toppen skåret af (en meget høj stub kan man kalde det).

Nu til noget meget positivt. I oktober sidste år – efter meget hårtab – besluttede jeg at gøre noget som jeg ellers aldrig gør, jeg ville prøve at tage “noget mod hårtab”. Det er nogle små vingummiagtige tingester, smager godt, man skal spise 3 om dagen – det har jeg så gjort med stor velbehag – det kunne jo godt være at det simpelthen hjalp, men ellers så smagte de godt, tænkte jeg

2018-10-19 (2).

Da jeg fik diagnosen på blodsygdommen og efterfølgende skulle igang med medicinen, tabte jeg hår, meget hår, jeg besluttede at lade det vokse langt, for så kunne jeg sætte det op og så var der nok ingen der lagde mærke til tyndheden, tænkte jeg. Efter jeg er begyndt at spise vingummierne har jeg været til frisør 2 gange, for at få klippet det tynde af – håret var her til sidst meget langt, men de sidste ca. 10 cm var lidt tyndt, jeg kunne ihvertfald tydeligt se hvad der skulle klippes af, det samme kunne frisøren heldigvis, så af røg 10 cm hår. Jeg har stadig langt hår :-) nu er det bare ved at være lige tykt – jeg er bare så glad og spiser med velbehag min vingummi hver morgen.

oznor

grønt er godt.

Jeg har bevæget mig ind i et (for mig) nyt univers. Instagram. Nyt, tænker du nok – hvad nyt er der i det, men jeg har ikke begået mig der før, har ikke rigtigt kunne se fidusen i blot at sætte billeder på, men så skete der det, at jeg skulle se noget en anden havde lagt på Instagram. Så jeg måtte igang – og pludseligt følger jeg en masse spændende mennesker, blandt andet en blogger som “gør sig” i planter – åhh lige noget for mig – så nu er huset ved at blive fyldt med luftrensende grønne planter – især her på kontoret.

Ideer er der nok af, se bare:

ozedf

spejle er “inde” for tiden.

Jeg har jo så nu fundet ud af, at spejle er inde i varmen for tiden, men jeg havde ikke lige et spejl der kunne bruges, så i byen med mig. Heldig som jeg er, så havde “Kop og Kande” i Køge lige opkøbt et parti spejle fra et konkursbo, så jeg kunne få et med hjem for kr. 29.95 – så kunne jeg lege lidt med det – en trane og nogle forårsløg, så var billedet i hus – sjovt.

I går følte vi behov for at besøge et kræmmermarked, to faktisk blev det til. Det kan vi godt lide – egentligt var det en bænk til at stå foran huset, jeg var på udkig efter – dem var der ingen af, så Johnny (som jo er tømrer) tilbød at lave en lille bænk til mig. I stedet fik vi denne smuksak med hjem:

oznor

nyt spejl.

Sådan kan det nogen gange gå, man er på udkig efter noget andet – og pludseligt ser man noget som man ikke kan leve uden – i går var det så lige dette smukke spejl som vi fik med hjem for kr. 200,-. Min kære mand gik straks (trods svær forkølelse) igang med at flytte de andre billeder på væggen så spejlet kunne være der – og nu nyder vi begge synet.

Vi har været på div. kræmmermarkeder i årevis, men synes dog at nogle kræmmere er begyndt at mene, at deres vare er det “rene guld” – priserne er himmelhøje, så i mange tilfælde nøjes vi blot med at kigge. Men heldigvis ikke på dette spejl.