Deltagelse i nyt projekt.

“deltagelse i et videnskabeligt forsøg om
Aldersrelateret makuladegeneration (AMD).”

Jeg har tidligere omtalt et projekt jeg har tilmeldt mig, hvor jeg bla. skulle have undersøgt mine øjne for, om jeg var ved/havde udviklet AMD. Årsagen til undersøgelsen er, at man positivt ved, at os med MPN sygdomme (en forkortelse af Myeloproliferative cancersygdomme) som min er en af, er i forhøjet risiko for at udvikle AMD.

Jeg slap fri i først omgang, havde også været til undersøgelse hos min egen øjenlæge, som også havde sagt at der ingen problemer var med mine øjne – så vidt så godt.

I forgårs blev jeg ringet op fra hæmatologisk afd. i Roskilde, de ville høre om jeg ville deltage i et videregående projekt, for at fastslå netop denne risiko.

“Forsøgets titel: Aldersrelateret Makuladegeneration og Myeloproliferative Cancer-Immunologiske
ligheder.”

Formål med forsøget: Vi henvender os til dig fordi du har en myeloproliferativ cancersygdom som enten er Polycytæml Vera, Essentiel Trombocytose eller Myelofibrose og vi ønsker at sammenligne dig med patienter der har en
øjensygdom som hedder Aldersrelateret Makuladegeneration {AMD).
AMD er en aldersrelateret sygdom i øjets nethinde som kan påvirke det skarpe syn.

Det lyder da spændende, synes jeg, så jeg tilmeldte mig på stående fod. Synes det er fantastisk med alle de projekter der bliver sat igang.

“Nytte ved forsøget :
Vi håber at undersøgelsen vi! føre til en bedre forståelse af immunsystemets betydning for udvikling af
AMD og potentielt at vi ved hjælp af en immunologisk profil, vil kunne identificere patienter som er i høj risiko for at udvikle AMD. Således håber vi på, at fremtidige patienter kan modtage en bedre forebyggelse og behandling” 

Da man også skal bruge raske personer til sammenligning, så blev min mand Johnny, spurgt om han ville deltage sammen med mig – og han sagde naturligvis også ja.

Jeg ved ikke om tilsvarende projekter er igang andre steder i landet, men jeg føler mig meget priviligeret over at tilhøre Roskilde hospital, for der sker da virkeligt noget forskningsmæssigt.

Vi skal til undersøgelse den 29.3. – hvis der ikke er nogen problemer, så hører vi ikke mere til det før hele projektet er afsluttet – i modsat fald, ville vi få besked om de problemer der var og vi ville blive henvist videre i systemet. Selvfølgelig skal man lige afgøre med sig selv, om man kan klare at få besked om yderligere sygdom – men jeg tænker egentlig at “jo før jo bedre”, så kan man måske begrænse en evt. udvikling – øjnene er jo temmeligt vigtige, ihvertfald svære at undvære når man nu har været vant til at kunne se.

Og nu til noget helt andet.

Jeg skrev tidligere, om en anden kat som rigtigt gerne vil være hos os. Nu har det aldrig været meningen at vi skulle have kat nr. 3 – ja, faktisk havde jeg lovet mig selv, efter vores den sidste ( ud af 6) for 7 år siden måtte rejse videre, at jeg aldrig mere skulle have kat og da slet ikke en jeg knyttede mig så meget til. Men alligevel dukkede Felix op på Dyreværnets facebookside for 5 år siden, og så måtte vi ind og hente ham.

Men så måtte det også være slut – og så alligevel dukkede der endnu en lille mis op på den facebookside (det er farligt det facebook) og så var vi så heldige at blive godkendt til adoption af Fluffy, for 1½ år siden. Jeg vil så sige, at de to katte har vi så meget glæde af – de har det med hinanden og vi har det med dem. Så vidt så godt.

Men så er der lige ham her:

oznor

ukendt Mr.Grey.

Er man dyreven så kan man ikke klare at se dyr lide – vi kan ikke ihvertfald. Og denne kat var helt desperat efter mad, han er gået jamrende og kaldende rundt om huset, har sneget sig ind om natten for at spise – og her forleden også om dagen, selvom jeg var hjemme. Først lukkede vi huset af om natten (til stor frustration for vores to) efter vi satte mad ud til ham. Så forsøgte jeg at jage ham væk (med blødende hjerte), så satte jeg et billede på facebook for at fremlyse ham – nogen må da kende den kat – men nej, så nemt skal det ikke være.

Det mest utrolige er, at vores egne katte helt accepterer ham, ingen mislyde overhovedet.

Han er meget sky men helt åbenlys vant til andre katte og en kattelem.

Så vi er nok på vej med kat nr. 3 – kunne være rart at få fingre i ham, så vi kunne se om han er kastreret og få givet ham “dryp” i nakken mod lopper og andet utøj, men “kommer tid kommer råd”, nu må vi få ham så tam så han er tryg ved os – vi kan jo ikke engang få ham sendt til Dyreværnet, hvis det ender med det – vi kan ikke komme nær ham pt.