Fluffy i det fri.

sdr

en der elsker at klatre i træer

Nu er det som om sommeren er kommet – der har lige været nogle dage med over 20 gr. varme, og jeg var simpelthen nødt til at slippe Fluffy ud – helt ud – det var nok 40 gr. i udestuen og det går jo slet ikke – så op med dørene, krydse fingrene og satse på af Felix og jeg nok skulle klare det her.

Selv havde jeg i de dage temmeligt travlt med arbejde, men ikke desto mindre “piskede” jeg ud og ind af huset, for at holde øje med Fluffy – godt hjulpet at Felix iøvrigt.

Fluffy var naturligvis helt vild med alt det nye der skete, alt skulle undersøges – ud og ind af dørene – sikken en frihed.

Sidst på eftermiddagen gik Felix helt død – han lå i soveværelset, på ryggen med alle 4 poter ud til siden, nærmest som om han sagde, at nu kunne hun rende af hel…. til, for han kunne ikke mere. Selv så jeg frem til at Johnny kom hjem, så han kunne overtage babysitningen.

Uden for vores udestue står et træ….

sdr

der afprøves grænser

Dette træ har Felix også været rigtigt meget i – og lige pludseligt opdagede Fluffy det – problemet er bare, at det er nemt at komme op, men ikke så nemt at komme ned.

sdr

1. gang gik det nemt

Første gang hun var oppe i træet kunne hun også komme ned – men efterfølgende har Johnny nu 2 gange måtte lirke hende ned, så nu må der vist noget afskærmning til. Vi har allerede sat hønsenet omkring et stort birketræ som hun også har vist meget interesse – vi må gøre det samme med det her.

De første dage har hun skulle undersøge nabohaverne – det er ok, når bare hun holder sig fra vejen, det er ellers et stille villakvarter her, men nogen kører alligevel som “død og helvede” på vores iøvrigt blinde vej, så Johnny har været rundt til naboerne og bede om lidt hensyntagen, katten er jo ikke trafiksikker endnu, det er noget andet med Felix, han er ved at dø af skræk for bilerne (nærmest også hvis de holder stille) – men nu er den første store interesse overstået – lige nu sidder hun stille og roligt på terrassen og kigger på solsorte, dem har vi mange af.

Jeg har et kaldesignal – 2 klik lyde – som Felix er meget bekendt med, og det har jeg trænet med Fluffy, det fungere – når jeg går ud i haven og klikker – så kommer 2 katte springene – det er dejligt. Felix følger hende i tykt og tyndt – han er en rigtig storebror :-)

I torsdag var jeg til fysioterapeut – det var så positivt at jeg var helt høj af fornøjelse efterfølgende. Jeg mødtes med dejlig veninde efterfølgende, vi sad og fik lidt frokost i et bragende solskinsvejr på Køge Torv – hold da op hvor er vi priviligerede.

Jeg er blevet udstyret med nogle knæ-øvelser jeg skal lave mange gange om dagen, derudover skal jeg gå i 45 min. hver dag og enten ro i 10 min. eller cykle i 30 min. De første dage (udover at få styr på katten) så øvede jeg – og øvede – og arbejdede og gik tur og roede – hold da op altså.

Jeg skal starte på et genoptræningshold nu – jeg har ingen smerter i knæet mere.

Smerterne er fra en funktionsskade, sagde fysioterapeuten (min venstre fod “vælter” og trækker knæet skævt) så nu skal musklerne trænes op til at holde knæet – spændende.

Han instruerede mig også i, hvordan jeg skal ro – det skal gøres på en særlig måde på grund af, at min ryg er så angrebet af knogleskørhed (en bivirkning af blodsygdommen) – men jeg er jo bare så heldig at have “alt til faget hørende” med hensyn til forskellige remedier til træning – balancebræt, et stort udvalg af elastikker, romaskine og håndvægte. Med hensyn til at cykle, så gider jeg nærmest ikke at cykle på en kondicykel – nej ud i naturen med mig, det vil jeg hellere.

sdr