Kolesterol.

For lige at følge op på den historie om kolesterolen, så var jeg jo hos min læge forleden. Vi fik en lang snak om forskellige ting, det viser sig at årsagen til mine forhøjede tal er genetisk betinget – jeg kan intet gøre selv, faktisk gør jeg alt det rigtige med hensyn til kost og motion og øvrige levevis – og det eneste der var at gøre, var indtagelse af medicin.

Der blev undersøgt om medicinen (den nye) kunne gå sammen med alt det andet jeg indtager, og der kunne muligvis være et problem med hjertemedicinen. Lægen ville dog ikke ændre på den medicin – så først skulle vi lige tjekke om den ene medicin ødelægger noget for den anden.

Det skal så gøres med at tjekke blodprøver – det skal ske om 2 måneder – såvidt så godt.

Så talte vi også lidt om bivirkninger – jeg var jo ligsom godt klædt på med hensyn til div. spørgsmål (google og medpatienter) – og ja, endnu mere kvalme og muskelsmerter. Vi blev enige om, at jeg skulle kontakte ham med det samme, hvis jeg fik det meget dårligt – han er fuldt informeret om hvor dårligt jeg tåler medicin i det hele taget, føler mig i det hele taget, godt tage hånd om.

Jeg har hentet medicinen og taget den første pille i går, så må vi se hvad der sker.

Og så lige en lidt sjov ting – hvis man da kan kalde den det.

Jeg skal have scannet mine knogler, for der skal tjekkes op på, om medicinen for knogleskørheden overhovedet virker – det skal åbenbart gøres ca. hvert andet år.

Lægen sagde, at jeg skulle være forberedt på lang ventetid. Det eneste der gik super hurtigt her, var brevet fra hospitalet – jeg har fået en tid til den 12.12.19!!! allerede dagen efter. Det er da positivt at det er i år, tænker jeg. Jeg ved godt at jeg kan se om der skulle være en tid på et andet hospital, men jeg orker det ikke lige – det haster jo ikke.

Og så til noget positivt – vejret, haven, kattene – livet i det hele taget.

oznor

morgen billede.

Når jeg laver min morgenmad og kaffe, så kan jeg glædes over (undskyld skarpheden) at se på denne smuksak – vi nyder den farve og det syn.

oznor

udsigt stuevindue.

Bemærk nu lige, at Johnny er ved at rense fliser, det bliver så godt. Men det er nu mere det grønne græs, hostaerne, azalierne og rododendronerne bagerst i haven, der fryder mit øje – og så solen naturligvis.

sdr_HDRB

rododendronerne

Jeg fik lige en hilsen på facebook i dag, et billede fra for 7 år siden hvor rododendronerne blev sat (det er ikke det her) – det var godt nok nogle små puslinger, det er det ikke mere. Johnny har måtte flyttet de forreste frem, for de er godt nok vokset, men det ser ud somom de har klaret flytningen.

cof

Felix

Vi har fået den gladeste kat som man kan tænke sig, faktisk en helt anden kat. Han opfører sig helt anderledes, er glad, kælen, hopper og springer rundt i haven, gemmer sig i blomsterne, driller Fluffy og holder skarpt øje med alt hvad der sker omkring ham. Hans pels er blevet lidt blødere, håber egentligt at det vare længe inden den er så stor som før han blev klippet.

Nu skal jeg ud i solen, som lige idag styrter ned fra himlen og det skal udnyttes.