Lidt om vores katte.

Den 6.5. blev Felix klippet, hele hans pels røg af.

oznor

Felix med pels.

oznor

Felix uden pels.

oznor

Nå ja, lidt buttet er han jo :-)

Men under al den pels, der gemte sig denne smuksak – han er fuldstændig forandret (kan blive helt ked af, hvor den store pels må have generet ham) – bortset fra at han ligner en hund, så opfører han sig også som en hund nu. Da først han var kommet sig over bedøvelsen, så blomstrede han op i en grad som vi aldrig har set før.

Der gik iøvrigt lige nogle dage inden Fluffy fandt ud af hvem han var – hun var ved at dø af skræk da hun så ham første gang, gemte sig under borde og stole, hvæsede når han nærmede sig – det var synd for dem begge, han fattede jo ingen ting – det gjorde hun så heller ikke, for hvor var “ham den store” blevet af, hvem var dette barberede væsen, der pludseligt var kommet ind i hjemmet – nå, nu er der gået en uge, og det går meget bedre, nu kan de da ligge sammen igen og de leger også sammen, så det skal nok gå.

Han springer rundt i haven, leger med legetøjet (som han har set Fluffy gøre) leger gemmeleg mellem blomsterne, leger “tagfat” med Fluffy – som jo kan løbe fra ham så let som ingen ting, men det gør hun ikke – faktisk sad han en morgen og kiggede op i et vores høje træer, jeg tænkte “det gør du bare ikke, klatrer op i det træ altså, alle dine kløer er lige blevet klippet”, nå, det var jo heller ikke sikkert det var det sagen drejede sig om, men det så grangiveligt ud som om han lige vurderede, om det var noget han skulle prøve. Nå, heldigvis blev han på jorden.

Da al pelsen sådan var puttet i en pose, så kunne man jo rigtigt se hans krop, dyrlægen var meget forbavset over så muskuløs han er bygget (katten altså), der sidder godt nok nogle ordentlige “bøffer” på ham, nok derfor han ligner en hund. Han er simpelthen så kær, vi nusser og kæler ham og fortæller hvor flot en fyr han er (må jo lige tage hensyn til kattens sarte følelser over sådan lige pludseligt at have mistet hele pelsen) og han spinner glad tilbage. Nu venter vi så bare på, at det skal blive noget varmere.

oznor

Fluffy på taget.

Mens alt dette har stået på, så har Fluffy fundet vej til vores tag.

I starten for Johnny rundt – iført en stige – for at hjælpe katten ned (hun havde jo siddet på taget og kaldt på os) han mente at hun ikke selv kunne finde ned, jeg mener jo derimod, at hvis hun kan komme op, så kan hun også komme ned (nå ja, vi ved jo alle at det er nemmere at komme op end ned, men sådan overordnet set mener jeg det) – men katten ville da ikke ned, hun løb bare videre ind på taget – så enden på det blev, at hun selv måtte finde ned, og det gjorde hun så.

Sidste “skud på stammen” er så, at hun tidligere er klatret ned ved hjælp af et træ der står tæt på udestuen – men forleden, mens jeg sad på kontoret, så jeg pludseligt en kat flyve gennem luften (meget spøjst iøvrigt) og lande på græsset :-O.

Det var Fluffy der lige landede der – hold nu op et hop hjertet lige gav der.

dav

Buket fra Johnny ♥

Mens alt dette har stået på, så er haven blevet så fin. Nye bede er lavet og Johnny har kørt flis ud, det meste ukrudt er fjernet – vi lader dog det bagerste af haven stå forholdsvist urørt, kattene leger mellem de høje planter og så skal vi jo også lige tænke på insekterne og bierne. Vi har etableret “insekthoteller” flere steder i haven (fældede træstammer skåret ud i passende stykker og lagt på jorden) – der er alligevel ingen der ser hvad der gemmer sig dybest inde – alt for dyrene :-)

ozedf

Naboens smukke røde træ.

Mens vi sådan tuller rundt i haven, så har vi nydt synet af naboens smukke røde træ. Det lyser flammende rødt om morgenen, når solen skinner på det – endnu en dejlig ting.