Magnolia, rhododendron, sol og varme.

Jeg har gjort noget som jeg ellers havde forsvoret aldrig skulle ske for mig – jeg er begyndt at bruge Instagram – ja ja, jeg ved godt alle I andre har brugt det siden “ruder konges tid”, men jeg har ikke rigtigt haft lyst til at bruge det program. Det fik jeg så pludseligt, og efter lidt tid så fik jeg sørme også lagt nogle billeder op – mangler stadig at skrive noget om mig selv, men altså, hvis I har lyst til at følge mig på instagram, så hedder jeg: @mariannemoeller.dk

En anden ting jeg fandt ud af var, at det er mega hurtigt sådan lige at smide et billede op og skrive lidt om det – eller lade være, nå, øvelse gør mester.

oznor

Latterfugl i Pangea Park, Bjæverskov

Tænk hvad det betyder at en kendt person åbner noget i ens nærhed. Feks. anede jeg ikke at der i vores nærhed ligger en minizoo – den hedder Pangea Park og ligger i Bjæverskov (Køge kommune). Eftersom Linse Kessler skulle åbne en krybdyrgrotte det nævnte sted, så fik man jo lige øjnene åbnet for det sted. Så afsted med Villads (mindste barnebarn) og mig. Det var en god dag, vi så mange spændende dyr, bla. denne latterfugl. Absolut et besøg værd, så ideen er hermed givet videre.

oznor

skøn himmel

Denne tid altså – alt springer ud og himlen har den mest vidunderlige farve, det kan man da kun blive glad af at se.

smacap_Bright

Faxe Ladeplads

smacap_Bright

Vemmetofte strand

Skærtorsdag spiste vi påskefrokost i Faxe Ladeplads, sammen med min bror og svigerinde – det er noget vi gør engang i mellem, altså finder et sted og spiser en lækker frokost samt går en tur efterfølgende. Efter frokosten kørte vi til et andet dejligt sted, nemlig Vemmetofte strand hvor vi drak kaffe og igen gik en tur på stranden, men kan jo næsten ikke få nok at solen, den dybblå himmel og vandet, så livsbekræftende.

oznor

der spises græs

Felix og Fluffy er lige blevet vaccineret, sidste år sov de i 24 timer (vi var helt bekymrede til sidst) efterfølgende, men i år nøjedes de med 5-6 timer, så var de friske igen. Og så skulle der spises græs – hold nu op hvor har vi meget glæde af de katte.

smacap_Bright

Magnoliatræ

Hvert år ser man jo frem til at magnoliatræet skal blomstre, ligeså i år. Desværre fik det lige noget nattefrost (ligesom sidste år iøvrigt) så knopperne blev brune, men lige pludseligt så sprang blomsterne ud og man blev fyldt med glæde over atter at opleve det – jeg skyndte mig at tage et billede, for dagen efter blev landet ramt af en storm så størstedelen af blomsterne lå på terrassen – men mindet har man jo lov at have og så dette billede naturligvis.

oznor

stedmoderblomster

ozedf

figentræ og hornvioler

Vores lokale planteskole manglede noget plads til alle de nye planter, så de solgte ud af stedmoderplanter og hornvioler – 10 stk 100 kr. – afsted med mig, nu skulle haven pyntes, så dejligt at se på. Figentræet er iøvrigt sprunget ud nu, spændende om der kommer figner i år, sidste år spiste jeg glad og gerne af  fignerne.

Noget andet som jeg også forventer mig meget af er dette:

oznor

store appelsiner

ozedf

clementiner

Sidste år ønskede Johnny sig et appelsintræ – altså et med store appelsiner, jeg ønskede mig et clementintræ (vi havde set dem da vi besøgte Sofiero Slot i Sverige), så jeg købte begge træer. Johnnys satte ikke nogle appelsiner af men clementinerne kom godt – jeg har spist clementinerne, man skal dog lige finde ud af hvornår de skal høstes – lidt sigesom citronerne iøvrigt. Dem fik vi jo ingen af sidste år, for jeg havde beskåret træet forrige år – men i år har det da sat 2 (ha-ha) blomster af, så måske der kommer gang i det igen.

ozedf

1. rhododendron der springer ud.

Se nu lige denne smuksak – det skulle ellers være den hvide der sprang ud først, men det blev altså denne.

I lørdags var vi i Middelfart til generalforsamling i MPN-foreningen (min sygdom) – det er altid så hyggeligt at mødes med de andre, næste gang vi skal så langt kommer vi dog nok til at tage en overnatning, køreturen var virkeligt forfærdeligt for min ryg og bækken – det er ellers gået godt i lang tid og jeg har fået lavet en masse i haven uden jeg er kommet til skade – nå ja, der er jo lige det med det ribben – men ellers er det jo gået godt. Men lange bilture skal jeg så ikke lige på foreløbigt.

Sidst på generalforsamlingen holdt et ægtepar et foredrag om knoglemarvstransplantation – manden havde fået foretaget en sådan, hustruen fortalte hvordan det var at være ægtefælle til en med vores sygdomme og hvordan det havde været i dette forløb. Et meget lærerigt og godt foredrag, men også tankevækkende.

Man skal godt nok have stærke nerver her, nu er det den anden vi kender som er “startet” med sygdommen “essentiel trombocytose” forkortet ET (se andet sted på min blog hvilke sygdomme der er og hvad de gør ved kroppen) som jeg har og akut er endt med en transplantation (for at redde livet) – puha, det er godt nok med at leve livet mens man har det. Det er os med en af disse sygdomme der udover canceren også har en yderligere mutation (kaldet JAK2) som jeg har, der kan springe led over og gå direkte til et behov for en transplantation. Ellers mener man at ET kan udvikle sig til PV og derfra til MF (se hvad forkortelserne betyder på forsiden af bloggen) – men den JAK2 er altså ikke så god at have også.

Nu må tiden med nattefrost gerne snart være overstået (der kommer vist meget lave temperature sidst i denne uge (uge 18), for vi skal have lagt trægulv i udestuen og derfor skal alle planterne jo ud – citrustræerne skal alligevel ud, men jo ikke før nattefrosten er væk. Det bliver spændende, jeg glæder mig.