Om Marianne Møller

Jeg hedder Marianne Møller og jeg driver denne blog.Jeg har i lang tid haft lyst til at lave en blog/hjemmeside, mest fordi jeg mangler et sted hvor jeg kan fortælle om, hvordan vi – min mand og jeg – takler det, at jeg har  fået en af disse sygdomme.

cof

2017

Jeg har hele mit arbejdsliv været ansat i bank, men blev på grund af anden sygdom visiteret til fleksjob. Jeg var så heldig at finde et job, hvor jeg kunne bruge de uddannelser jeg har og mit kendskab til hvad internettet kan bruges til.

Det betød så, at jeg kunne arbejde hjemmefra (er ikke så mobil), bruge min IT-uddannelse, mens min chef sad et helt andet sted. Desværre er min chef – nu tidligere – ældre end mig, og derfor stoppede min ansættelse da han lukkede sit firma ned.

I forbindelse med, at alle skulle til at bruge internettet for at komme i kontakt med det offentlige – begyndte jeg at undervise (endnu en uddannelse kunne bruges) pensionister i denne svære opgave. Det var sjovt. Jeg lavede selv mit materiale, og havde på et tidspunkt 2 ugentlige hold. Det var nogle dejlige timer – men så slog kroppen bremserne i, og jeg måtte desværre stoppe.

Efter min tidligere chef stoppede med sit firma, startede jeg mit eget, denne gang brugte jeg så min regnskabsuddannelse – merkonom i intern og ekstern regnskab – og det går rigtigt godt, jeg kan tage hensyn til hvordan jeg har det og planlægge min hverdag, så jeg ikke bliver alt for overanstrengt.

WP_20140227_004

Jeg arbejder med andre ord hjemmefra, nyder mit hjem, min mand og vores familie samt vores  2 adoptivkatte – Felix (en ordentlig bamse) og Fluffy, som vi har hentet i Dyreværnet.

sdr

Fluffy

 

Hovedet er fuld af mange tanker og de skal ned på disse sider, jeg håber naturligvis at mange vil følge mig og evt. få nogle gode ideer omkring, hvordan man lever godt med en sygdom, som ingen kender (udover os der har den).

 

Den nærmere beskrivelse af min sygdom finder du under et andet punkt, jeg er ikke ekspert på de sygdomme som min er en af, jeg ønsker egentlig bare at beskrive hvordan livet er blevet efter diagnosen “essentiel trombocytose” forkortet til “ET” i daglig tale.

Har du lyst til at følge mig, så følg mig på Facebook, hvor jeg vil dele nye opslag.