Pervers bogholder.

Jeg kunne ikke lade være med at skrive overskriften :-) nu skal I se historien bag.

I går ledte jeg efter en mail, som jeg mente at skulle have modtaget, men ikke kunne finde – så jeg tjekkede lige mit spamfilter – det kom der op til flere mails ud af, som jeg slet ikke havde savnet, men især en påkaldte sig min opmærksomhed.

Den startede med at meddele mig, at min mail var blevet hacket – jeg kunne glemme alt om at finde ud af hvem der havde sendt mig den, og hvordan, for vedkommende var så smart at det ville være en umulighed for mig.

Længere nede i teksten stod der, at vedkommende hacker havde besluttet – før mit system ville blive lukket – lige at starte kameraet på mit system og tage billeder af mig, for vedkommende havde jo set i min historik, at jeg besøgte optil flere frække og perverse side på internettet, og vedkommende følte sig hermed kaldet til at tage billeder af mig, mens jeg tilgik disse sider???

For at undgå at disse billeder af mig, set besøge de perverse sider, skulle blive delt på internettet, skulle jeg lige indbetale xxantal bitcoin på en nærmere bestemt bankkonto – imodsat fald ville mit system blive lukket ned indenfor 2 dage – vedkommende ville aldrig mere kontakte mig (når beløbet var indgået på kontoen), og det måtte jeg tro “på hackerære”.

Mailen var fra den 19.2. og igår var det den 4.3.  – og mit system er naturligvis ikke blevet lukket.

Og så er det jeg tænker…. denne computer er mit arbejdsredskab – jeg laver regnskaber, arbejder som bogholder – hvor perverst er det lige?? Hvor perverse er de sider med regnskabprogrammer som jeg arbejder i??? Hvem er det lige her, der har en pervers tankegang? ikke mig ihvertfald :-)

Nå, det var dagens grin.

ozedf

fødselsdagsblomst.

Hold nu op for et vejr vi har lige nu og havde i nat, troede flere gange at taget ville blæse af – det er ikke mange halve timer vi har sovet i nat, også fordi vi har en nattegæst lige pt.

Nu har vi jo selv 2 katte og en kattelem – ganske vist uden lem, det er faktisk bare et hul, men det har da fungeret upåklageligt indtil nu. Men en fremmed kat har forelsket sig i den menu der diskes op med her  på matriklen – det betyder så at den lister ind om natten og spiser – utroligt nok så er der ingen ballade med vores egne katte, de ligger bare og kigger – men det har nu vist sig, at den fremmede er en værre snakkemaskine, den snakker og snakker og de andre får ikke et “ord” indført – men det har så betydet i nat, at ingen af os har sovet. Det har jo været det værste vejr i mand minde, så jeg har ikke nænnet at lukke den fremmede ude, men det gør jeg nok i nat – for sove det skal vi altså. Begge vores har ligget i soveværelset i dag, der var godt nok lige noget søvn der skulle indhentes.

ozedf

magnoliegrene.

For en uge siden tog jeg nogle grene ind, fra vores magnolietræ, de har stået i vindueskarmen og hygget sig – og nu er de sprunget ud :-)