Så kom regnen.

cof

Villads – nu 9 år – med en meget spændende gave.

cof

gaven undersøges – hvor spændende.

Vores yngste barnebarn blev jo 9 år den 31.7. – festen blev holdt som havefest, 28 deltagere, vejret var fantastisk og jeg var for 2. gang i år, i poolen. Det er nærmest historie, for jeg er normalt ikke til badning på den måde – men i denne sommer har det jo nærmest været nødvendigt at svale sit legeme i kolde bade. Det er super med den slags havefester, sådan nærmest lidt sydlandsk – de voksne spiser, drikker og hygger sig på terrassen mens alle børnene (og nogle enkelte voksne) bader i poolen – det var så hyggeligt.

cof

morfar i aktion – der samles “gamerstol” som Villads fik i fødselsdagsgave.

I alle de år vi har haft børnebørn, har det været sten sikkert, at morfar (og nogle gange os andre også) har tilbragt alle juleaftener på gulvet, med at samle diverse julegaver – til stor fornøjelse for børnene. Til denne fødselsdag begyndte ungerne at samle stolen, men der måtte lige lidt hjælp til – uden at tænke sønderligt over det, så lagde Johnny sig på gulvet og begyndte at hjælpe, og snart stod stolen klar. Det var en dejlig dag.

sdr

trallebænke.

Noget andet der også skulle samles, var mit køb for vores bonuspenge i Coop. Jeg manglede lige et par bænke langs huset på terrassen, og vi havde over 700,- kr. der bare stod i Coop, så jeg bestilte de sidste 2 bænke de havde, så nu kan blomsterne komme op i højde hvor man dels bedre kan se dem og hvor jeg bedre kan nå, uden at skulle bukke mig ned – det er en god ide, når jeg selv skal sige det.

cof

Felix på stubben.

Vi har en stub fra et træ/busk i haven, alle katte der gæster haven er helt vild med at gnubbe sig i den, og det er vores egne katte naturligvis også. Vi skal have undersøgt hvad det er for et træ/busk, for det kunne da vist være en god ide, at få et sådan træ igen.

Nu har det så regnet lidt i et perioder, så den opmærksomme seer, vil kunne se at græsset – nogle steder – er ved at komme igen.

cof

i udestuen den 8.8.18

Forleden måtte jeg igang med en redningsaktion af blomsterne i udestuen. Det var nærmest kvælende varmt og et kik på termometeret i udestuen, var nok til at stille de fleste ud i skyggen. Så vidt så godt – så blev der varslet uvejr, blæst af stormstyrke og regn, meget regn.

Så blev blomsterne omrokeret igen, nogen kom ind og andre sat i læ af huset – udestuen var nu fyldt med møbler (fra terrassen) og blomsterne, men så kunne det bare blive uvejr uden at vi skulle frygte at noget gik tabt.

Nu lader det så til, at vi er kommet ind i regntiden – men haven og vandbeholderen har godt af det, og solen kommer vel igen, tænker jeg.

Både katte og mennesker har det bedre med de temperaturer vi har nu, Fluffy er livet helt op, springer som en gazelle rundt i haven og leger, jager fugle (uden det store held) og sover på sofaen om aftenen (i stedet for under en busk ude i haven). Det der med regnen, det har hun jo ikke rigtigt stiftet bekendtskab med, i alle de måneder hun har været fritgående, har det jo være sol, sol og sol – der er meget hun skal lære endnu.