Så kom regnen.

I snart tre måneder har det ikke regnet her på matriklen, græsplænen har en farve vi aldrig har set på den før, og vi har – meget mod vores vilje – måtte ty til vandhanen for at holde liv i vores krukker på terrassen.

Men igår – den 17.7.18 – kom der regn, for nogen var det første gang man prøvede at blive våd – sådan pjaskhamrendevåd og det var lige så man ikke vidste hvad man skulle gøre ved det.

Det er naturligvis Fluffy, der her tales om. Hun har nu været udemis i ca. 3 mdr. – lige netop i den tid hvor Danmark har haft et vejr som ingen af os kan huske, at vi nogensinde har haft. Det har jo så betydet, at kattene har haft en fest om natten, snakket med pindsvinene og i de tidlige morgentimer, også med fuglene – og om dagen har de sovet under hostaerne – alt har været fryd og gammen. Ingen har været sure (Felix bliver i et frygteligt humør, når han bliver våd) – men i nat sad den stakkels Fluffy og så nærmest ud somom hun skammede sig over at være så våd, det har hun aldrig prøvet før – så der måtte lige trøstes og tørres lidt der – ja, faktisk er natten jo så gået med det.

Men før regnvejret, så skete der dette:

sdr

1 stk. killing – hun er ikke større end en pakke kaffefiltre.

cof

2 stk. killing – han er lidt større.

Min mand gik i sidste uge og renoverede en ejendom – en morgen han kom, var der pludseligt en killing på gårdspladsen (hannen) – er der noget vi bare ikke kan stå for, så er det kattekillinger – han tog naturligvis den lille fyr op, kælede med ham, mens han tænkte på hvor han kom fra. Pludseligt lød der en lille piben rundt om hushjørnet – og der stod den lille bitte pige – ahmen altså, hjertet blødte jo. Manden havde ikke noget mad, kun sin madpakke og noget vand – der blev delt lidt pålæg med ungerne mens der blev ringet efter kattemor (mig) der måtte komme med noget killingemælk og mad til de små maver. Jeg havde også taget en transportkasse med, for de skulle naturligvis ikke gå der for “lud og koldt vand” – hvis der ikke dukkede en rigtig kattemor op, så skulle de små med hjem og senere videre til “Dyreværnet” (hvor vores jo er adopteret fra).

De små endte naturligvis hos os – til de stores store interesse (nå ja, Felix vendte sig om og gik, nærmest somom han sagde: at nu måtte det slutte med al den killingepleje. Vi måtte have nok i ham og Fluffy – det havde vi jo så også. Næste morgen – efter mad hver 3 time – var de små livet gevaldigt op, og de skulle nu soigneres (af mig) – så efter badet kunne de lege. De var meget tilfredse og mætte – men ikke ret gamle – ca. 6-7 uger måske.

Om eftermiddagen kørte Johnny til Rødovre (Dyreværnet) med dem, så er vi sikre på, at de kommer i gode hjem efterfølgende.

Hvert år holder vi familie tam-tam i “Møllerklanen” – det har været i min brors og svigerindes sommerhus i Kobæk, men i år skulle det være hos vores datter og svigersøn. Og vejret – jamen altså – en super dejlig dag havde vi – hvor var vi heldige.

sdr

Møllerklanen

sdr

elsket barnebarn – Caroline

sdr

Åhh, hvor vi elsker den tøs

Kender I det, man vil bare ikke vil fotograferes – håret sidder ikke ordentligt, man ser forfærdelig ud, man har tømmermænd – og ens mormor bliver bare ved med at tage billeder – denne dejlige unge går mod sit 15 år – blev konfirmeret sidste år (og vi ved jo alle hvad der så sker) vi har nærmest ikke set hende siden – men hun er vores.

cof

elsket datter

En der også er vores, er hende her – elsket datter.

IMG_2772

Det her må simpelthen foreviges – jeg er i poolen (med elsket barnebarn nr. 2 Villads) – jeg har hele tiden sagt til svigersønnen, at når vandet blev 30 gr., så skulle jeg i poolen – jeg ved ikke om poolen var 30 gr. men det var vejret – så i vandet med mig – nej, for en dag vi havde der, super dejligt.

cof

børn og voksne boltrede sig i vandet, det var så dejligt.

IMG_2774

Caroline (med lyst går og hvid badedragt) og mormor nyder vandet og samtalen med Genia (med solbriller) – denne dag kan vi leve længe på.

cof

Nyt køretøj

I går (17.7.) skulle min cykel lige have justeret håndbremsen – og inden jeg nærmest havde set mig om, at var cyklen solgt og en ny var kommet til. Jeg opdagede så, at den gamle havde været i mit eje i 7 år??!! – jamen for filand da, hvor har jeg kørt mange kilometre på den – men nu var tiden kommet til et skifte. Synes simpelthen denne her er super smart – se lige de fælge, altså – og så er den så dejlig at kører på, har allerede været 2 gange rundt om byen.

Jeg føler mig jo så også nærmest som genfødt – mit højre ben er kommet sig så godt, jeg kan nu træne begge knæ igen, samt lave forskellige øvelser med både ben og ryg – det er så dejligt at være kommet dertil. Men jeg har også fået god hjælp af 2 behandlere, det er så godt, er glad for at have dem i mit liv.

Vi skulle have været til Norge, for at se til et familiemedlem – men hver gang at jeg er kommet mig over en ting, så kommer der en ny – som betyder at vi ikke kan komme af sted. Nu har jeg det jo sådan – at så skal vi ikke afsted – der er en mening med alting.

Nu skal jeg snart have tage blodprøver igen – dennegang for knogleskørheden – og en ny sprøjte venter forude, men sidst tog jeg den selv, det er ikke noget problem, det gjorde jeg jo også med den første medicin jeg fik for blodcanceren, nu får jeg kemopiller i stedet.

Min krop giver sig ikke lige sådan, jeg får stadig kvalme af pillerne, hjertekvababbelse (havde et anfald i nat), og meget dårlig tilstand i kroppen – men også dage hvor jeg har det helt fantastisk, fuld af energi og gå på mod – nu skal vi have nogen gæster, jeg skal gøre hele huset rent, pudse vinduer, vaske køkkenet ned, male al træværket udvendigt, lave spændende mad til mine gæste – ja, bare kom an…. og så ryger jeg ned i et hul, ingenting bliver til noget og jeg har det helt utroligt dårligt – men, jeg samler på de gode dage, husker følelsen af overskuddet i kroppen og hvordan jeg havde det – og sådan må det bare være, jeg kan intet gøre, andet end at leve det liv som jeg nu har fået tildelt – og det gør jeg.