Sidste nyt fra østfronten.

For at starte der hvor jeg slap sidst – så var vi jo på Holbæk sygehus til en samtale om, hvilken medicin jeg skulle have fremadrettet, mod min knogleskørhed. Min faste læge – der er en super flink mand, som jeg har det rigtigt godt med – slog med det samme fast, at den reaktion jeg havde haft på medicinen, måtte jeg ikke have – faktisk var de bange for, at jeg havde haft en blodprop i højre ben, men det var “blot” min muskler der teede sig mærkeligt, han sagde også, at han syntes jeg havde udvist en “jysk tålmodighed” (anede ikke at mine jyske venner havde en særlig tålmodighed, men nu ved I det) og jeg havde med al ønskelig tydelighed vist, at jeg ikke kunne tåle medicinen – så nu skulle vi videre derfra.

Han remsede så nogle mediciner op, som jeg ikke kunne tåle (noget med at de indeholdt den samme slags stof som den første) – dernæst nogle som ikke var aktuelt for mig, på grund af blodsygdommen og kemoen – og så endt vi ud med en sprøjte, som jeg skulle have hvert halve år. Prisen på den er ca. 2500,- pr. sprøjte, men da jeg har så dårlig en t-score, så ville jeg få tilskud, den bevilling ville han tage sig af. Jeg har efterfølgende hentet en sprøjte og har kun betalt kr. 536,- da medicinen kommer ind under de normale tilskudsregler – så vidt så godt. Jeg har bestilt tid på lægehuset, for han mente det var bedst at en sygeplejerske gav mig sprøjten – noget med en allergireaktion der muligvis kunne ramme mig (når man sådan lige tænker på, hvordan jeg reagere på medicin) – det vil så ske den 27.2. – stikket altså, nu krydser alle fingre for, at jeg ikke bliver dårlig af den sprøjte.

Musklerne i højre ben, som jo trak sig helt sammen så jeg ikke kunne sidde (det var som om musklerne ikke var lange nok) har så generet mit bækken så det er blevet skævt, jeg har fået massage og der er forsøgt at rette på tingene, men jeg har haft et tilbagefald i går (ud og ind ad bilen mange gange) – det kan dog ikke overskygge min glæde over, hvad det skete i går – læs lige her:

WP_20170219_10_43_46_ProI Glostrup ligger en skindforretnig som vi tidligere har købt mange dejlige ting i – pludselig kommer denne annonce frem i vores lokale avis. Vi tænker straks, at det jo ikke koster noget at kigge – og at vi jo alligevel skal i byen (Køge ganske vist) – så vi kan jo lige så godt smutte til Glostrup :-)

WP_20170219_10_45_18_ProI lange tider har jeg ønsket mig et par skindbukser, men har ikke villet ofte de kr. 2.000,- til 4.000,- som de koster – men i går gik det længe nærede ønske så i opfyldelse for kr. 900,- (før pris 1.998,-) og inden jeg havde fået set sig om, at havde jeg også forelsket mig i en sommerfrakke og en med pelskant til om efteråret/vinteren (det sidste har vi jo nærmest ikke mere) og det tidlige forår (den er allerede blevet luftet) – åh hvor følte jeg mig heldig, og Johnny fik også lige en jakke – super dag.

Når nu vi er ved det at spare, så prøver vi noget nyt i denne måned.

Det er sådan, at vi har en konto i coopbank, med dankort, som jeg kun bruger til indkøb af mad (foregår altid i vores superbrugs). Vi overfører kr. 5.000,- hver måned – og det forslår ikke :-(…altså, vi er 2 personer, vi har ikke nogen fyldt fryser og intet bugnende køleskab, vi drikker ikke vin – men derimod spiser vi mange økologiske grøntsager – meeem, det skulle da ikke være så dyrt, tænker jeg.

Så pr. 1.2. begyndte vi at nærlæse tilbudsaviserne – vi har Fakta her i byen (udover Superbrugsen) og Netto og Rema 1000 ikke så langt væk. Vi har lagt vores indkøb i Netto og Rema 1000 – altså de ting som vi altid køber (kød, fisk og grøntsager) – og har nu, den 19.2. en propfuld fryser med mad til langt ud i fremtiden (køleskabet ser normalt ud) og 1.454,- tilbage på kontoen – det er da helt vildt det her, tænk at varerne er så meget dyrere i Superbrugsen.

Foråret er på vej, fuglene fløjter og kvidrer, vintergækker og erantis pynter i bedene – denne årstid er simpelthen fantastisk, er super glad for at opleve det igen – og lyset ikke at forglemme – det er så dejligt.

One thought on “Sidste nyt fra østfronten.

  1. Sikke en omgang du må igennem :( men er sikker på, at du også klarer den 😉

    Det kan altid betale sig at kigge sig for, når man handler. Der kan være mange penge at spare :)

    Knus fra Sanne

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.