Snart påske.

I vores udestue har vi citrontræ, appelsintræ og oliventræ – de gror fint, næsten for meget, for citrontræet havde skudt nogle lange grene, nogen steder var bladene faldet af på et stykke og nye var blevet dannet – sidste år satte det lille træ over 20 citroner af og jeg måtte understøtte grenene, for de kunne jo slet ikke holde citronerne.

Nu er citronerne høstet og træet beskåret – håber det overlever.

cof

15 citroner.

cof

træet kraftigt beskåret.

Jeg har ladet 2 citroner blive tilbage på træet, så ser det ikke så dødt ud – nu får vi se om det kommer sig ovenpå chokket.

Appelsintræet er også blevet kraftigt beskåret – oliventræet klipper jeg i hvert år, jeg vil gerne have det får en kraftig krone.

I det hele taget vil jeg gerne snart igang med den udestue, som det er nu, er alle potterne pakket ind i tæpper og nogle planter står under bordet, alt for at passe på for frosten skulle nødig tage nogen af dem.

cof

nye stole.

I fredags kunne vi endelig hente vores nye spisebordsstole – vi er super glade for dem, og bedst af alt – så sidder jeg så godt i dem. Faktisk sidder jeg nu og skriver her ved spisebordet – er meget tilfreds.

sdr

tid til påskeæg.

Hvert år får børnene et påskeæg. Nu de er blevet større, er der en lille gave i – i år fik Caroline 2 t-shirts og Villads fik noget Ninjago-lego – og så slik naturligvis.

Dejlig tradition.

Sammen med min bror og svigerinde har vi efterhånden besøgt mange steder, til en hyggelig frokost og en gåtur bagefter, eller et besøg på museum eller andet.

sdr

påskefrokost

Dennegang går turen til Rødvig, det bliver spændende.

Mit besøg på Roskilde, til en snak med min hæmatolog, gik som forventet – mine prøver er fine, medicinen holder sygdommen nede på et acceptabelt niveau, der skal ikke ændres noget.

I år vil jeg prøve noget nyt, jeg vil til at cykle igen. Efter jeg fik diagnosen om den meget svære knogleskørhed, har jeg ikke turdet cykle, men nu er jeg kommet mig over det værste med hensyn til hvad der kan ske, hvis jeg vælter (ikke fordi evt. skader har ændret sig) – for selvfølgelig vælter jeg da ikke – så når foråret nu snart kommer, så er jeg på cyklen igen. Jeg har da nydt mine gåture rundt i byen og vil da også fortsætte med det, men cyklen er nu dejlig.

Romaskinen kommer måske også i brug igen (den måtte jeg heller ikke bruge) – har i tv set at man kan holde ryggen rank når man ror (jeg må nemlig ikke bøje ryggen når jeg ror) – så der er lige nogle udfordringer der, tror jeg – nå, men jeg kan da altid prøve.

I april måned skal vi så meget dejligt – til Middelfart til generalforsamling i MPNforeningen (min sygdom), men først til en kær venindes 50 års fødselsdag. Dernæst skal vi, i slutningen af måneden – gæste Hotel Skansen i Båstad til en forlænget weekend, sammen med gode venner samt familie – der er meget at glæde sig til.