Tørkeramt

Denne sommer altså…helt utroligt vejr, man både nyder det og efterspørger vand (hvem husker ikke sidste år, hvor det bare regnede og regnede), men haven…

cof

vi mangler vand.

Man kan så glæde sig over, at alle græsplæner i hele landet ser sådan ud – men kommer den igen???? eller skal vi alle til at lægge nye græsplæner – svaret blæser i vinden.

cof

Guldbryllup

Vi har været til guldbryllup, en ganske dejlig dag – solen skinnede (naturligvis) over guldbrudeparret og dagen – først morgenkaffe og senere på dagen til fest, det var en dejlig oplevelse, fik talt med mange mennesker som vi ikke har set længe, Johnnys fætre og kusiner bl.a.

sdr

fantastisk farve.

Denne smuksak købte vi sidste år, jeg ville prøve at lade den overvintre i udestuen (det gik godt) til foråret omplantede jeg den, købte nogle bambuspinde og bandt den op og wupti – så skal jeg da ellers lige love for, at den kom igang – når nu alt andet i haven er voldsomt afsvedet, så kan vi da nyde krukkerne på terrassen, som jo får vand (af mig) og dermed kan forsøde vores tilværelse.

sdr

hortensiaer

Hele vejen rundt om terrassen har vi hortensiaer i krukker og vores citrustræer – appelsiner, clementiner og citroner – er nu sat forskellige steder i have og på terrassen, der er alt for varmt i udestuen – alle de blomster bliver man da glad for at se. Så må man lige abstraherer fra den gule plæne.

sdr

Syrisk rose

Den syriske rose (hibiskus) har vi flere steder i haven, i forskellige farver, de lider af vandmangler, men alligevel giver de blomster, ikke så mange som tidligere år, men smukke er de.

oznor

Figentræ

cof

Figner

Sidste nye på terrassen, er dette figentræ – det bliver spændende af smage. Jeg aner ganske enkelt ikke et klap om figner, har læst om træet på google (hvad skulle vi dog gøre uden google) og spurgt Abas (vores helt utroligt meget vidende planteskole ejer) om hvordan vi skal passe den, indtil nu nyder vi bare synet af det lille træ og den nye store krukke – blå naturligvis, min blå periode har nu varet i over 25 år, kan slet ikke blive træt af den farve.

Hver dag cykler jeg på min nye cykel, nyder i den grad at kunne gøre det igen og jeg træner begge knæ stadigvæk. Cyklen er udstyret med 7 gear og jeg kører nu hele turen rundt om byen (ca. 7 km) op og ned af bakker, i modvind og medvind – i 7. gear,, er utroligt stolt af mig selv og en lille smule overrasket over, at disse simple knæøvelser med elastik, kan gøre så meget.

I dag bliver en god dag – der skal jeg være sammen med “elsket barnebarn 2” – Villads, som snart har fødselsdag.